BUSINESS. Duften af friskt træ hænger i luften, høvlspånerne drysser roligt mod gulvet, og fra værkstedets støvede vinduer strømmer et varmt lys ind over arbejdsbordet. Her i hjertet af Taulov, lige bag en lille blomsterbutik, ligger Trekantens Tømrer & Bygningssnedker, hvor Anders S. Lind har skabt en virksomhed bygget på kvalitet, passion og fællesskab. Vi har besøgt ham til en snak om håndværkets værdi, glæden ved at skabe med hænderne og vigtigheden af at sikre faget en stærk fremtid.

De bygger vores fremtid – én mursten, én skrue, ét penselstrøg ad gangen. De graver, rydder op, bager lækkerier, designer, tænker, udvikler og skaber. De står klar i morgentågen, før byen vågner, og afslutter dagen med støv på tøjet og et færdigt værk, der vidner om deres håndværk og dedikation. Håndværkerne er hjertet i vores lokalsamfund. De er dem, vi ringer til, når taget lækker, når drømmekøkkenet skal bygges, eller når nye projekter skal blive til virkelighed. Og nu er det blevet tid til at hylde dem.

I den nye serie “Byens Håndværkere”, hvor vi sætter spot på byens mange dygtige håndværkere og deres historier. Vi besøger værkstederne, byggepladserne og møder menneskerne bag virksomhederne. Gennem portrætter og fortællinger vil vi præsentere tømreren, der lærte faget fra sin far, elektrikeren, der drømmer om grøn omstilling, maleren, der giver byens vægge nyt liv – og alle de andre håndværkere, der gør en forskel i hverdagen. Serien handler ikke kun om faglighed, men også om de historier, der lever på arbejdspladsen, og om de mennesker, der med passion og hårdt arbejde holder byen i gang.

Vi afslutter serien med kåringen af Årets Håndværker 2025 – en fejring af en særlig håndværker, der ikke blot leverer en ekstraordinær indsats fagligt, men som også gør en positiv forskel for Fredericia. Velkommen til serien “Byens Håndværkere” – følg med, og kom tættere på byens fagfolk og deres historier. Velkommen til den anden artikel i serien med bygningssnedker, Anders S. Lind.

Del 2: Trekantens Tømrer & Bygningssnedker

Sollyset spiller gennem et støvet vindue og falder over en arbejdsbænk, hvor værktøj ligger sirligt klar til dagens opgaver. Herinde mellem brædder, høvlspåner og duften af skov er Anders – ham der står bag roret i virksomheden. Anders var ellers ikke en af dem, der fik savsmuld ind med modermælken. Hans vej var en anden. Han tog først en anden uddannelse, men kunne hurtigt mærke, at det ikke føltes rigtigt. Der manglede noget håndgribeligt og noget jordnært, og efter at have lyttet til sig selv tog han en modig beslutning og sprang ud i voksenlære som bygningssnedker.

Det valg skulle vise sig at blive skelsættende.

»Da jeg var færdig med min uddannelse som bygningssnedker, blev jeg kontaktet af ejerne af Trekantens Tømrer. De stod foran pensionen og spurgte, om jeg havde lyst til at føre firmaet videre. De ville gerne sikre, at virksomheden og medarbejderne fortsatte. Det sprang jeg så ud i,« fortæller Anders med en let, jysk underspillethed.

Det var modigt gjort. For året var 2009 i kalenderen, og finanskrisen havde sat sit solide greb om byggebranchen, efterladt mange værksteder tomme og virksomheder lukket. Men hos Anders var ordrebogen ikke helt tom, og han tog chancen.

»Vi havde jo faktisk et halvt års arbejde liggende allerede. Så vi troede på det. Og ja, det er jo gået godt,« siger han med et smil.

16 år senere står Anders Lind stadig her. Virksomheden er velkørende, sund og stabil – men vigtigst af alt er måske den ro, der hviler over værkstedet, og den kommer måske af et helt bevidst valg om ikke at vokse for hurtigt og for stort. Virksomheden tæller i dag otte mand, og det er hverken tilfældigt eller nødvendigvis midlertidigt.

»Vi har været flere, men jeg har fundet ud af, at otte mand er en rigtig god størrelse. Så kan jeg også håndtere det selv,« forklarer Anders og fortsætter med varme i stemmen:

»Vi er jo nærmest en familie nummer to her. Man kender hinanden godt, vi ved, hvad vi står for, og jeg behøver ikke have ondt i maven over, om tingene bliver lavet ordentligt, det ved jeg, de gør.«

Stoltheden i at skabe noget med hænderne

Når man spørger Anders om, hvad der er drivkraften bag arbejdet som håndværker, svarer han uden at tøve. For ham handler det om glæden ved at skabe noget håndgribeligt med hænderne.

Han forklarer derfor med en lille stolthed i stemmen, at både han selv og medarbejderne sætter stor pris på tilfredsstillelsen ved at kunne skabe noget, der giver mening og holder i mange år fremover.

»Hvis du spørger dem, der arbejder her, inklusive mig selv, så handler det om en kæmpestor tilfredshed ved at skabe noget. At sidde og skubbe mails frem og tilbage giver ikke helt den samme følelse af at skabe noget, som vi oplever her. Vi bygger jo ting for folk. Noget, man bagefter kan pege på og sige, det her har jeg faktisk lavet. Det giver en stolthed, især når kunderne er glade og har fået lige præcis det, de har drømt om,« siger håndværkeren.

Han kigger ud på det gode majvejr og nævner så, at arbejdet som håndværker ligeledes betyder, at man ofte arbejder udenfor og oplever både naturen og årstiderne på nærmeste hold. Selvom regn, blæst og sne kan være barske vilkår for en håndværker, er Anders ikke i tvivl om, at fordelene langt opvejer ulemperne.

»Man er jo meget udenfor som tømrer og snedker. Selvfølgelig kan det også være regnvejr, og det kan også være snevejr, dårligt vejr og træls vejr, men der er jo dælme også mange gode dage, hvor det bare er fantastisk at rende rundt udenfor,« fortæller han.

Det ægte håndelag er ikke en selvfølge

Der går en eftertænksom tone gennem Anders’ stemme, da han begynder at tale om håndværkets fremtid. Det er noget, han har tænkt meget over, og noget han brænder for.

Han oplever ofte en tendens i samfundet til at nedvurdere håndværksfagene, som om det er en sidste udvej, hvis alt andet glipper.

»Jeg synes, vi bør sætte meget mere fokus på håndværket. Holdningen er nogle gange, at hvis man ikke kan blive andet, så kan man altid blive håndværker. Men sådan er det altså ikke,« siger han bestemt.

Han holder en kort pause, inden han fortsætter:

»Det kræver et særligt håndelag. De gode håndværkere hænger ikke på træerne – dem skal vi selv skabe.«

Det handler ifølge Anders om, at unge igen får fingrene ned i materien, bygger, mærker materialerne og tør eksperimentere med praktiske opgaver, hvor fejl er en naturlig del af læringen.

»I dag har unge mennesker måske ikke fingrene så meget nede i tingene, som tidligere generationer. De bruger mere tid med computere og lignende, og mindre på at skrue i gamle knallerter eller prøve ting af selv. Men det lærer man altså ufatteligt meget af,« understreger Anders og fortsætter:

»Der er også mere og mere, der skal dokumenteres i dag. Det lærer de unge selvfølgelig på skolen, men det skaber altså ikke nødvendigvis en god håndværker. Vi bør sætte mere fokus på værdien af en håndværksuddannelse og et svendebrev. Så kan man noget, andre ikke kan – og det er mindst lige så godt som alle mulige andre uddannelser.«

Men der er også en anden udfordring, når det kommer til rekrutteringen.

»Vi oplever, både hos vores egne lærlinge og generelt, at de unge har frygtelig travlt med at finde ud af, hvad de skal læse videre til, når de er færdige. Det er måske forståeligt nok, fordi det kan give lidt mere i lønposen. Men det betyder også, at vi får folk ud, som ikke har den erfaring, der ville være rigtig god at have,« forklarer han.

Anders peger på en løsning, hvor samfundet kunne belønne unge for at blive i håndværket og samle erfaring i 10-15 år, mens de stadig er unge og friske. Når de senere ønsker at videreuddanne sig, og måske har etableret familie, kunne de få økonomisk støtte, så de ikke skal ned på SU igen.

»Hvis vi kunne fastholde de unge lidt længere, ville vi få flere friske kræfter og folk med en solid erfaring. Og hvis de senere sidder i stillinger, hvor de skal styre andre håndværkere, så ved de virkelig, hvad de taler om. Det ville være til gavn for alle,« siger han med et skævt smil, velvidende at idéen måske er lettere sagt end gjort. Men én ting er han sikker på:

»Håndværket fortjener mere respekt, end det får i dag. Og det vil jeg blive ved med at kæmpe for.«

En virksomhed bygget på tillid

Konkret gør Trekantens Tømrer & Bygningssnedker en aktiv indsats for selv at skabe nye dygtige fagfolk. Virksomheden tager løbende lærlinge ind, og Anders Lind bidrager personligt til udviklingen af tømreruddannelsen på EUC Lillebælt, som formand for Lokalt Uddannelsesudvalg (LUU) ved EUC Lillebælt:

»Jeg engagerer mig meget i arbejdet på EUC Lillebælt, hvor vi netop har kørt første svendeprøvehold igennem. Det har været fantastisk. Drengene har været meget glade for det, og det er fedt at være en del af det. Vi kan ikke brokke os over, at vi ikke kan få folk, hvis ikke vi selv tager del i at uddanne dem.«

Det engagement afspejler sig også tydeligt i virksomheden. Her bliver medarbejderne længe. En af dem har endda fejret 25-års jubilæum i firmaet – længere end Anders selv har stået i spidsen. To andre har været med stort set lige fra den dag, han overtog.

Virksomheden er i dag i den luksuriøse situation, at kalenderen er fyldt godt op langt ud i fremtiden, og kunderne er villige til at vente på, at netop Anders og hans folk kan udføre arbejdet.

»80 procent af vores kunder er private, og vi oplever igen og igen, at de venter på, at vi kan komme. Det fortæller mig jo, at de har været tilfredse med vores arbejde. De vælger os ikke på grund af pris eller hurtighed, men fordi de vil have vores løsning. Det er meget fedt,« afslutter Anders stolt.

Læs også