Fra skoleåret 2025/2026 træder den nye timebank i folkeskolen i kraft. Det sker som en del af aftalen om Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse, der blev vedtaget af Folketinget den 12. december 2024. Timebanken skal give skolerne større frihed til at prioritere ressourcerne lokalt, men samtidig vil en række elementer fra den nuværende understøttende undervisning blive videreført.
Timebanken består af ressourcer, som skolerne kan anvende efter lokale behov. Midlerne kan blandt andet bruges til at styrke undervisningskvaliteten gennem to-voksenordning, co-teaching og holddeling, eller til initiativer i fritidstilbuddene. Derudover kan skolerne prioritere kompetenceudvikling, undervisningsmaterialer eller trivselsfremmende indsatser.
Dog vil skolerne være forpligtet til at bruge en del af midlerne på specifikke områder:
• Styrket indsats for fagligt udfordrede elever i dansk og matematik
• Klassens tid
• Obligatoriske screeninger som ordblindetest og test for høj begavelse
Ressourcerne i timebanken erstatter den nuværende understøttende undervisning, men der tilføres ikke nye midler.
Skoleugen fastholdes i 2025/2026
For at sikre en smidig overgang til den nye struktur foreslår forvaltningen, at de nuværende rammer for skoledagens længde bevares i det første år med timebanken. Det betyder, at eleverne fortsat som minimum skal have fem lektioner dagligt, og at skolerne stadig kan ansøge om afkortning af skoledagen.
Forvaltningen vurderer, at en fast overgangsperiode vil give skolerne mulighed for at planlægge implementeringen af timebanken uden at skabe unødig forstyrrelse i skoleåret. Inden udgangen af 2025/2026 vil Byrådet drøfte de fremadrettede rammer for skoledagens længde.
Økonomien bag ændringerne
Ifølge Koncernøkonomi forventes udgifterne til timebanken at balancere med besparelserne fra afskaffelsen af UUV (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Der er dermed ikke behov for yderligere finansiering i kommunens budget for perioden 2025-2028.
Borgmester: Fokus på fleksibilitet og lokal prioritering
Borgmester Knud Erik Langhof (C) fremhæver, at timebanken giver skolerne større frihed til at tilpasse ressourcerne lokalt.
– Timebanken giver mulighed for, at skolerne kan prioritere ressourcerne, så de passer til deres behov, samtidig med at vi fastholder nogle grundlæggende elementer, der sikrer kvalitet og trivsel, siger han.
Han understreger, at forslaget fra børne- og uddannelsesdirektøren lægger op til en balanceret tilgang, hvor skolerne bevarer fleksibiliteten, men hvor der stadig er en fælles retning for folkeskolens udvikling i kommunen.
Med timebanken skal folkeskolen tilpasse sig en mere fleksibel model, hvor den lokale frihed vægtes højt, men hvor der stadig er centrale krav til kvalitet og undervisningsstandarder.