Fredag aften omkring klokken 21.10 blev en patrulje på Koldingvej i Vejle opmærksom på en varebil, der kørte usikkert. Patruljen besluttede derfor at bringe bilen til standsning.
Vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at føreren af varebilen, en 48-årig mand fra Polen, viste sig at være påvirket af spiritus. Manden blev efterfølgende taget med til politistationen for yderligere undersøgelse.