Kristian Stoklund er fortid i Fredericia Håndboldklub i sommeren 2024. Klubben har i en pressemeddelelse offentliggjort, at Stoklund, der har spillet ungdomshåndbold i klubben, og siden sommeren 2018, har været med til at spille FHK tilbage til toppen af dansk håndbold.
Den fredericianske forfatter Henrik Pontoppidan kunne næppe have skrevet det bedre. Historien om Kristian Stoklund og FHK’s vej til toppen af dansk håndbold har været unik.
FHK havde som plan at ville tilbage i håndboldligaen, og først etablere sig som ligahold og siden spille med i slutspillet. Til det formål blev Kristian Stoklund hentet. Den historie havde to ben at gå på. Dels havde Stoklund vist i TM Tønder, som han på overraskende vis var med til at rykke op i ligaen med, at han havde evnerne til det, men dels var der også historien om bysbarnet, som vendte hjem til klubben, hvor det hele begyndte som tiårig.
At være klubmand i en moderne tid, hvor penge og ambitioner fylder mere for de fleste, er unikt. Klubben har uden tvivl betydning for Stoklund, selvom det kan lyde som en floskel. Han har selv været med til at give noget tilbage ved at være gæstetræner på den årlige håndboldskole, og når han har sendt en knyttet næve og jubelbrøl ud mod HK Ultras, er det kommet fra hjertet.
Da Stoklund kom til FHK, havde klubben Frederik Krarup som gardering på playmakerpositionen. Da holdet rykkede op i ligaen, kom svenske Victor Skillhammer til, og selvom Nicolaj Nørager kom til sæsonen efter, var det stadig med Kristian Stoklund i en stor rolle. Spillemæssigt satte Stoklund spillet op, som man kender det som en klassisk playmaker, men han tog også sagen i egen hånd og med et stående skud, med en fart der var uovertruffen, sendte bolden i kassen bag de chanceløse målmænd. Den form for skud gav for garvede fredericianske håndboldelskere associationer til en af ligaspillerne fra 00’erne, Mads Kiib, som i fankredse blev døbt “Mads Missil”.
Som årene i FHK er gået, har både Stoklund og FHK lagt lag på. Stoklund er vokset i takt med, at FHK har fået bedre og bedre placeringer, og det viser det potentiale, som han har. I sidste sæson, da Gudmundur Gudmundsson kom til som ny cheftræner, begyndte der at ske et “vagtskifte”. Gudmundsson kom med hans ideer, og med sig i bagagen havde han to nye bagspillere i form af James Junior Scott og Reinier Taboada. Stoklund fik en mere tilbagetrukket rolle som aflastningsspiller hist og her, med undtagelse af, når der skulle spilles overtal i syv mod fem, når modstanderen var i undertal, eller når syv mod seks skulle spilles.
Sidstnævnte endte som bekendt med at få stor betydning for FHK i slutspillet. Da seks mod seks svigtede, blev syv mod seks et fast våben i hver kamp, og dermed endte Kristian Stoklund med at spille en hovedrolle i slutspillet, da sæsonen spidsede til. Pludselig stod den indefødte fredericianer, Kristian Stoklund, med alle muligheder for at skrive sig ind i de helt store historiebøger.
Ikke siden 1980 havde Fredericia vundet en DM-medalje. Muligheden kom, da holdet kvalificerede sig til DM-semifinalen mod Aalborg. FHK var dog chanceløse i de to udekampe, men i bronzekampene mod Skjern var FHK bestemt ikke chanceløse. Godt nok blev FHK udsat for en massakre i den første kamp, men hjemmekampen blev vundet – og så kom “balladen”. Presset var på Skjern i den afgørende kamp. FHK holdt sig til, og lod ikke Skjern stikke af i første halvleg, og da det hele skulle afgøres, var FHK ganske enkelt skarpere. FHK vandt bronzekampen 28-25, hvor Stoklund stod for to af målene og leverede tre assists.
Smukkere kunne historien ikke skrives. Kristian Stoklund kom tilbage til FHK med det formål at få klubben tilbage til toppen af dansk håndbold, og den mission lykkedes. Med en træner, der kigger andre veje, var en afsked til næste sommer uundgåelig. Derfor har alting en ende – også samarbejdet mellem FHK og Stoklund, som ellers har dannet parløb på hele opturen fra oprykningssæsonen frem til nu.
