Det kommende foredrag bringer en mere detaljeret og barskere fortælling om René’s oplevelser i den kriminelle underverden. Det er både en fortsættelse af hans første foredrag, samtidig med at de to sagtens kan stå alene. Oplev Vol. 2 den 28. Marts fra 19:00 – 21:00

Rene vil fokusere på de historier, som ikke kunne fortælles i første foredrag. Det inkluderer hårdere narkosager, de mennesker og dilemmaer, som René har mødt på sin vej. Foredraget er mere barskt end det første og det vil give et mere indgående indblik i hans liv som lejesoldat.

– Man kan se frem til en uddybning af, hvordan det var at være private contractor – eller lejesoldat, det må du også gerne kalde det, den verden får man uddybet, hvordan det var at have livet på spil dernede og hvad det har af omkostninger privat, fortæller Rene.

Rene’s bil hyler af ham:

– Den siger jeg skal slippe håndbremsen, det har ja da gjort. Det gør jeg om ikke andet i foredraget, siger René kækt.

Hvordan står det ellers til Rene?

– Nu er bog nummer to ude, som hedder “Helhjertet”, den kom i oktober, den kan man i øvrigt købe til foredraget. Derudover så har jeg to podcast på Podimo, den ene hedder Narkobetjenten og den anden hedder Panser. Panser det er sådan en aktualitetspodcast, hvor vi tager en kæmpe sag op om ugen, der kører i medierne og den belyser vi. Narkobetjenten det er, hvor vi fortæller om skæbner fra politiets side men også fra den kriminelle underverdens. Begge podcast kan jeg godt sige, er en bragende succes. Udover det så er jeg i gang med at skrive bog nummer tre, og hvad den handler om, det er en hemmelighed, fortæller Rene Dahl.

Det man skal tage med, det er, at har man set det første foredrag, så skal man også se det næste. Alligevel har de to foredrag intet med hinanden at gøre og man kan sagtens se dem uafhængigt af hinanden. Begge foredrag giver altså et indblik i den kriminelle underverden og om en betjents hverdag i den underverden. Billetter kan købes herunder.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her