Lasse Hasle Nørgaard er projektleder hos Fredericia Kommune. Han er manden, der gennem mange år har arbejdet med renoveringen og udviklingen af det historiske voldanlæg i Fredericia. Et arbejde, der udføres med respekt for historien, men også med plads til nutiden.
Arbejdet med Fredericia Vold sker i tæt samarbejde med mange aktører, heriblandt Museerne i Fredericia og Slots- og Kulturstyrelsen. Det er arbejde, hvor respekt er et nøgleord, og hvor visioner for at udvikle en moderne bypark i historiske omgivelser er en del af fortællingen om Fredericia og Danmarks krigshistorie. Det er også fortællingen om et anlæg, hvor historien lever videre i århundreder. Voldene er det seneste år blevet bundet tættere sammen, og det arbejde fortsætter.
– Tilbage i 2016 og 2017 kørte en projektkonkurrence, hvor projektet fra Kyst til Kyst vinder. Hovedformålet var at genskabe stierne fra Østerstrand, rundt om Fredericia og ned til havnen. Ved Kongens Punkt har man etableret en vej ved at bygge en bro, hvor man fører stien henover. Så broen og stien er kommet tilbage, fortæller Lasse Hasle Nørgaard.
Historien lever i Fredericia, og der er mange lokalhistorikere, der kender til de oprindelige volde, planer og tanker, men med nutidens briller og den rejse, som byen har været på, kan man ikke komme helt tilbage til det oprindelige. Det forklarer Nørgaard:
– Vi kommer nok aldrig helt tilbage til det oprindelige, men vi er tæt på. Byudviklingen og jernbanens udvikling har gjort, at der gennem tiden er blevet gravet mange steder i Fredericia. Det, der står tilbage, skal bevares og er fredet. Vi har ikke de frieste hænder til at lave noget. Slots- og Kulturstyrelsen er inde over hele tiden, og vi arbejder med et udgangspunkt, der hedder, at laver vi noget, så skal det være så tæt på original som muligt. Det sker også på en måde, hvor vi tilbagefører områder til det originale. Det er et spændende arbejde, siger han.
Ser man generelt på Fredericias porte, så er de ikke ens, og derfor er den nyeste port heller ikke magen til porte, der er bygget tidligere.
– Broen går gennem volden, og ovenpå den er alt genskabt efter de forskrifter, vi arbejder med. Det kræver respekt for historien. Vi kunne godt have genskabt den med porte, som man ville have gjort i 1850 eller 1950, men alle porte er bygget efter den tid, man bygger i. Vi er i 2023, og vi har valgt at bygge noget, der ikke skal vise sig frem. Der er ingen søjler, knaster eller andre særlige kendetegn. Vi har valgt en bro med et udseende, der er så simpelt som muligt. Broen skal egentlig bare gemme sig så meget som muligt, selvom man tydeligt kan fornemme, at vi har lavet et hul i volden, fortæller Lasse Hasle Nørgaard.
En port mere på programmet
Udviklingen af Voldanlægget, der er støttet af Mærsk Fonden, er på ingen måde færdig endnu. Der venter mere, og det glæder Lasse Hasle Nørgaard sig til at se blive til virkelighed. Det vil binde området endnu mere sammen.
– Sjællandsgade og Prangervej er næste område, hvor Vester Voldgade egentlig er trukket med ind i volden, så den skal trækkes mod øst igen, volden skal fyldes op og så skal stien gå på tværs mod DSB Mindelunden. Det bliver igen med to stier med forskudte planer. Vi har dog andre udfordringer i det område, hvor virksomhederne opererer mellem havn og raffinaderiet. De kører med ting, der er 12-13 meter høje. Så det kræver en port, der kan noget andet. Derfor bliver det to stålbroer, man kan fjerne igen, hvis det skulle ske. Det er et spændende projekt. Man får en oplevelse af en spændende port, hvor terrænet kommer tættere på. Så er vi færdige med etape 1, siger Lasse og tilføjer:
– Vi vil også gerne arbejde med promenaden, som er grusstien, der løber langs indersiden. Den vil vi gerne have med fra Øster Voldgade til Vendersgade, hvor vi har sluppet den i Landsoldatpladsen. Derudover mangler en stump mellem Jyllandsgade og Sjælladsgade, og så er vi i mål med det, vi har sat igen.
Lasse Hasle Nørgaard husker selv tilbage på mange gode løbeture på Fredericia Vold, og han er ikke i tvivl om den store byparks betydning for byen. Han er også sikker på, at man med et Fæstningscenter i Fredericia vil opnå stor succes, hvilket historien og byen også fortjener, slår han fast.
– Volden betyder meget for byens borgere og byens historie. Det er en kæmpestor park, vi har liggende i byen. Vi er forpligtet at tage os af den, passe på den og det betyder, at vi skal beskytte og bevare den så godt, som vi kan. Men vi skal også lave noget, der giver værdi, for dem der lever i nutidens samfund. Der færdes mennesker på volden fra morgen til aften. De lufter hunde, motioner og så videre. Med vores udvikling af voldanlægget, kan de blive på anlægget, og det giver en oplevelse i sig selv, at man ikke skal op og ned hele tiden. Man kan bedre udnytte hele terrænet. Det gælder eksempelvis ved DSBs Mindelunden, der ligger afskåret. Ved at bygge en bro, så får man det integreret i voldanlægget igen. Det giver en helhed. Det betyder også noget for byens visioner, hvor man gennem mange år har talt om et fæstningscenter. Det lyder til, at vi kommer tættere og tættere på det. Det er også vigtigt at have, præcis som Kongernes Jelling. Det kan formidle byens og Danmarks historie, som den historie og arv fortjener. Det er trods alt Nordeuropas største voldanlæg, slutter Lasse Hasle Nørgaard.
Fredericia, grundlagt af Frederik III i 1650, er kendt for sin historiske baggrund som en betydningsfuld fæstning. Byens strategiske placering ved det smalleste punkt i Lillebælt, gjorde den til en ideel position for en defensiv bastion. Fæstningsanlægget var oprindeligt udstyret med ni bastioner, der vendte mod land, samt yderligere elleve mindre bastioner, der beskyttede byen mod angreb fra vandet.
I 1909 blev fæstningen afviklet som et militært anlæg, og i 1914 erhvervede Fredericia Kommune området, i overensstemmelse med et ønske fremsat af byens indbyggere.
I dag er Fredericia Vold, som fæstningen nu er kendt, en grøn oase i byens hjerte. Med sin status som det største voldanlæg i Norden og et af de bedst bevarede i Europa, er Fredericia Vold en levende påmindelse om byens militærhistoriske fortid, samtidig med at den fungerer som et attraktivt rekreativt område for byens beboere og besøgende.
