Mandag klokken 01:18 blev en bil, der var stjålet fra Calvinsvej i Fredericia i løbet af søndagen, fundet i Kolding.

Politiet satte efter bilen, og der opstod et mindre sammenstød mellem den stjålne bil og politibilen.

Føreren af den stjålne bil, en 24-årig mand fra Ikast, blev sigtet for flere lovovertrædelser, herunder spirituskørsel, kørsel under påvirkning af stoffer, brugstyveri, samt at køre over for rødt lys. Bilen blev efterfølgende leveret tilbage til ejeren uden betydelige skader.