Søren Rasmussen: Hver ung uden job eller uddannelse er én for meget

POLITIK. 780 unge i Kolding står uden job eller uddannelse. Det svarer til 7 procent af de 18-25-årige i kommunen. Landsgennemsnittet ligger på 6,6 procent, og dermed skiller Kolding sig negativt ud i den nyeste analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

For Dansk Folkepartis Søren Rasmussen, der er 2. viceborgmester i Kolding Kommune, er tallene et klart signal om, at der skal handles. »Det er da alt for mange. Hver enkelt ung menneske, som er uden job eller uddannelse, er et ung menneske for meget. Så uanset hvor vi ligger, skal vi altid stræbe efter at blive bedre. Men selvfølgelig er det særligt alvorligt, når vi ligger over landsgennemsnittet,« siger han.

AE-analysen viser, at det på landsplan drejer sig om 44.600 unge, som hverken er i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Det svarer til 6,6 procent af alle unge mellem 15 og 24 år. Tendensen går den forkerte vej: I 68 ud af landets 98 kommuner er andelen steget det seneste år.

Særligt i kommuner uden for de største byområder er udfordringen tydelig. Mange fynske kommuner, dele af Syd- og Vestsjælland samt byer i Syd- og Sønderjylland ligger højt. Omvendt er andelen lavere i kommuner omkring København og i dele af Østjylland.

Kolding ligger med sine 7 procent højere end landsgennemsnittet, men lavere end flere af de omkringliggende kommuner. Eksempelvis er tallet i Fredericia 8,3 procent.

Hvorfor Kolding ligger over gennemsnittet, kan Søren Rasmussen ikke svare på. »Jeg er faktisk ikke klar over, hvad det skyldes. Men det er da noget, vi skal have undersøgt,« siger han.

Han understreger, at det ikke nytter at lede efter én forklaring. »Jeg tænker, at vi har et fælles ansvar. Kommunen har et ansvar gennem folkeskolen og de indsatser, vi laver. Men vi får de bedste resultater, når vi arbejder sammen med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og civilsamfund. Jo flere der tager ansvar, jo bedre kommer vi i mål.«

Kommunens indsats

Ifølge Rasmussen har Kolding allerede iværksat en række tiltag. »Vi har nogle rigtig dygtige konsulenter, som hjælper de unge med at finde den rette vej. De kan være med til at matche interesser og muligheder og pege dem i retning af et job eller en uddannelse,« siger han.

Han peger på, at kommunen har en bred palet af indsatser. Der er fokus på at støtte unge i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse, på at tilbyde praktik og virksomhedsforløb og på at sikre, at de, der har det sværest, ikke tabes helt. »Jeg synes, vi har mange gode tiltag, men vi kan altid blive bedre til at give de unge de bedste forudsætninger,« siger han.

For Søren Rasmussen er det helt afgørende, at indsatsen kommer tidligt. »Noget af det værste er, hvis man kommer skævt fra start. Det kan præge hele resten af ens tilværelse. Derfor skal vi satse på, at de unge får en god start. Er vi ikke gode nok til det i dag, så må vi sætte flere ressourcer ind for at rette op.«

Det er en pointe, som også fremgår af AE-analysen. Den viser, at der er en klar sammenhæng mellem unges muligheder i folkeskolen og deres chancer for at komme videre i uddannelsessystemet. Manglende beståede karakterer i dansk og matematik kan lukke døren til både erhvervsuddannelser og gymnasiale forløb.

Samtidig fremhæver analysen, at unge med psykiske udfordringer udgør en voksende andel af gruppen uden job eller uddannelse. Dermed bliver det endnu vigtigere, at kommunerne kan tilbyde håndholdte forløb og støtteordninger, der møder de unge dér, hvor de er.

For Rasmussen er det vigtigt, at kommunen ikke står alene med ansvaret. »Det er klart et kommunalt ansvar, men vi skal have så mange som muligt med til at løfte. Når vi samarbejder med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, skaber vi flere muligheder for de unge. Og civilsamfundet spiller også en rolle. Det handler om at have så mange aktører som muligt, der vil de unges bedste.«

Han tilføjer, at virksomheder i Kolding generelt er villige til at tage unge ind – men at det kræver, at de unge også er klar til at gribe chancen. »Det er jo en dobbeltindsats. Vi skal skabe mulighederne, men de unge skal også tage imod dem. Det kan være svært for nogle, men derfor skal vi være endnu bedre til at hjælpe dem med at tage det første skridt.«

Kan målet nås?

Regeringens nationale målsætning er, at andelen af unge uden job eller uddannelse skal halveres frem mod 2030, så tallet lander på 3,5 procent. Spørgsmålet er, om det er realistisk for en kommune som Kolding.

Søren Rasmussen tøver, men han lægger ikke skjul på, at ambitionen er nødvendig. »Det synes jeg da, vi skal. Vi skal sætte meget ind på det. Jeg har ikke et hurtigt fix, men jeg tænker, det er en stor og fælles indsats, der skal til. Hvis vi satser på at give de unge en god start, så er det den bedste investering, vi kan lave.«

Han advarer dog mod at tro, at målet kan nås uden hårdt arbejde. »Det bliver ikke nemt. Men vi skylder de unge at prøve. For hver ung, der ikke kommer i gang, risikerer at få en sværere vej gennem livet. Og det er ikke bare et tab for den enkelte, men også for samfundet.«

Et politisk prioriteringsspørgsmål

AE-analysen peger på, at det kræver både investeringer og politisk vilje at ændre på tallene. Ressourcer til folkeskolen, styrkelse af erhvervsuddannelserne, bedre støtte til unge med psykiske udfordringer og tættere samarbejde med virksomheder er blandt de værktøjer, der kan gøre en forskel.

For Søren Rasmussen er det derfor også et spørgsmål om prioriteringer. »Vi kan altid diskutere, hvor pengene skal findes. Men for mig er det klart, at det her er en af de vigtigste investeringer, vi kan lave. Vi taler om de unge, der skal bære samfundet videre i de næste mange år. Derfor må vi tage ansvaret på os.«