Fredericias industrihistorie handler ikke kun om industri inde i byen. Industribygninger og produktionsvirksomheder findes endnu mange steder i området. De har alle en plads i vores industrihistorie, for de har sat deres store præg på landskabet og den historiske udvikling, samt ikke mindst skabt mange arbejdspladser. En af disse store virksomheder er stadig i brug, og findes ved Skærbæk.
Skærbæks historie handler i høj grad om landsbyens plads ved Lillebælt og om fiskeri. Omkring år 1900 var Skærbæk centrum for Lillebæltsfiskeriet. Kystfiskeriet gav gode muligheder for det lille samfund i Skærbæk med få hundrede indbyggere. I løbet af 1800-tallet var bådene dog efterhånden blevet så store, at det blev svært at fiske direkte fra kysten. De løste man ved, at man i 1919-1920 anlagde en egentlig fiskerihavn i Skærbæk med en dybde på 2,8 meter og længde på 300 m.
De gode havneforhold ved Skærbæk tillod selv store fartøjer at sejle tæt på kysten. Dette havde stor betydning, da man i 1940’erne begyndte at drøfte anlæggelsen af et elværk uden for Fredericia og Kolding. I 1945 stiftede kommunerne og oplandsselskaberne i Fredericia, Kolding, Vejle, Horsens og Odder et interessentskab, og i 1946 var man kommet så vidt, at man nu begyndte på opførelsen af et elværk i Skærbæk. Byggeriet var stort og besværligt. Der var tilfælde med strejker blandt håndværkerne, og der skulle gå fem år, inden man kunne tage det nye elværk i brug i 1951. Dermed kunne man lukke de gamle elværker i Fredericia og Kolding, som slet ikke kunne levere nok el til det stigende forbrug. Det danske samfund blev mere og mere elektrificeret i løbet af første halvdel af 1900-tallet, og det skulle Skærbækværket være med til at løfte i de kommende årtier.
I de første årtier blev der på værket afbrændt store mængder af brunkul. Kullene blev fragtet på lastbiler fra udgravningsområder syd for Herning, og der blev dagligt kørt ca. 100 vogntog gennem værkbyen. Det var en god økonomisk løsning med brunkul, og Skærbækværket blev flere gange udvidet, men det var også en beskidt og forurenende løsning. Der var meget larm, støv og røg, både for de ansatte på værket og for beboerne i Skærbæk.
Oprindeligt producerede Skærbækværket udelukkende el, men i 1986 begyndte man også at producere fjernvarme. I 1997 udfasede man endelig olie og kul til fordel for naturgas, og i 2017 blev der bygget en ny kraftvarmeblok, der fyrer med bæredygtig biomasse. Værket i Skærbæk er fortsat i dag en stor producent, der leverer fjernvarme svarende til ca. 60.000 husstande samt el til højspændingsnettet svarende til ca. 25.000 husstande.
Værket i Skærbæk kom i høj grad til at præge byen. På et tidspunkt var mere end 500 personer ansat på værket. Det skabte et stort behov for boliger, og hurtigt blev der derfor opført en hel lille by ved Skærbækværket. Den første byggeperiode blev gennemført i årene 1949-1952, og bestod af to husblokke med fire lejligheder i hver samt 33 enfamiliehuse. Dertil kom en portnerbolig og to lejligheder i en fælles forsamlingsbygning, der blev kaldt Skærgården.
Boligerne var oprindeligt hovedsageligt udlejet til ansatte, der skulle betjene maskinerne på Skærbækværket i tre-holds-skift. Men også andet personale, som skulle kunne tilkaldes med kort varsel, fik tilkendt en bolig i værkbyen. Sammen med de første boliger blev der også opført tennisbane, legeplads, bibliotek, telefonboks og vaskeri til fælles afbenyttelse.
Senere er antallet af enfamiliehuse i værkbyen øget med yderligere 18 huse, og endnu senere er der foretaget både nybyggeri og nedrivninger i boligmassen. I tidens løb er kriterierne for at få bolig i værkbyen også ændret i takt med samfundets almindelige udvikling.
På samme vis har Skærbækværket ændret sig løbende i de godt 70 år, værket har været i funktion. Det oprindelige kraftværk er udvidet flere gange, bl.a. med nye produktionsenheder i 1964 og 1970 samt i 1997. I kedlerne har der gennem den lange årrække været fyret med henholdsvis kul og olie og fra 1997 altså med naturgas. Siden 1986 har Skærbækværket produceret både elektricitet og fjernvarme. Hele produktionsanlægget er nu styret af moderne it-teknologi, og værket er nu en del af energikoncernen Ørsted, efter en række af forskellige fusioner siden år 2000. Milliardforretningen Ørsted har nu sit hovedsæde i Skærbæk, som stadig er den lille landsby ved Lillebælt.
