Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dkBusiness

NG Recycling åbner nyt anlæg i Kolding Havn

NG Recycling åbner nyt anlæg i Kolding Havn

NG Recycling er stolt over at kunne annoncere åbningen af sit nye anlæg i Kolding Havn og hermed tilbyde genanvendelsestjenester inden for jern og metaller i Danmark.

De nye faciliteter i Kolding vil fungere som et centrum for eksport af sekundære råvarer til stålværker i hele Europa. Med moderne teknologi og effektive processer vil NG Recycling modtage jern og metaller fra kommuner og industri og omdanne disse til nye råvarer. NG Recycling har åbnet en afdeling, som tager imod varerne til handel og eksport over hele Europa.

- Reaktionen har været meget positiv, og der gik ikke længe, før spændende aktører kontaktede os. Sammen med kunder og samarbejdspartnere tror vi på at vende udfordringer til muligheder. Vi opfordrer alle til at kontakte os på Kolding Havn for at udforske mulighederne inden for bl.a. jern, metaller og elektronik, siger Martin Reinert, Chief Executive Officer i NG Recycling.

NG Recycling har etableret et strategisk partnerskab med Kolding Havn og Svane Shipping, som sikrer en robust og effektiv logistisk partner og sørger for, at de genanvendte råvarer når deres destinationer på en sikker og effektiv måde.

Om NG Recycling: NG Recycling er NG Metalls nye satsning i Danmark. NG Metall, en del af NG Group, er en førende aktør inden for genanvendelse af jern, metaller og elektronik, med et stærkt fokus på at udvikle innovative og cirkulære løsninger. NG Metall har anlæg og medarbejdere i Norge, Sverige og nu Danmark.

Læs også

Ny aftale giver Business Fredericia længere snor og hårdere kravFar og søn fra Kolding vil gøre det lettere at få prisgaranti-penge tilbageFerien trak priserne op, men inflationen falderDet begyndte som en redningsaktion, i dag er det en virksomhed i vækst: 27-årige Sara købte sin konkursramte arbejdsplads