BUSINESS. Hanne Lebech kunne godt have valgt den lette løsning. Hun kunne være blevet stående der, hvor det var lunt og rart, bygget et solidt læhegn op omkring sig selv og MSC Translation og håbet på, at stormen ville blæse over. Hun kunne have krydsetfingre og tænkt på, at AI’en – den kunstige intelligens, der har vendt op og ned på hele oversættelsesbranchen – ville holde sig uden for døren og ikke få flere lyse ideer.
Men sådan er Hanne bare ikke skruet sammen.
I stedet har hun gjort noget, der for de fleste ville virke modigt. Måske endda en smule dumdristigt, kunne man tænke. Mens branchen er presset, mens kollegerne lukker og slukker, har Hanne Lebech valgt at udvide. Hun har købt en anden virksomhed, og på den måde skabt flere muligheder for både sig selv og sit firma, midt i en tid, hvor AI konstant ånder hende i nakken.
Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er der en ganske særlig forklaring på. En forklaring, som faktisk også er helt væsentlig for, hvem Hanne er, både som menneske og erhvervskvinde. Når hun siger det, smiler hun lidt, som om hun godt ved, at det måske lyder en smule poetisk, men det gør det ikke mindre sandt.
»Når forandringens vinde blæser, er der nogle der bygger læhegn, mens andre bygger vindmøller.«
Og vindmøller, dem har Hanne altid haft en forkærlighed for. Hun bygger dem gerne, også når andre mest ser problemer og skyer i horisonten. For hende handler det ikke kun om at klare sig igennem stormen, men også om at bruge den konstruktivt, og om at lade vinden blive en fordel frem for en fjende.
Det er sådan, hun altid har arbejdet. Og det er også derfor, hun fortsætter med at smile roligt, når hun fortæller om det.
Mennesker bag maskinerne
Kontoret hos MSC Translation er et sted, hvor sproget bor. Her er fyldt med fagbøger, papirer og manualer med alt fra medicinsk teknologi til juridiske finurligheder. Midt i det hele sidder Hanne som det rolige centrum.
Hun er uddannet translatør og tolk i spansk, men i dag er det sjældent, at hun selv sidder med en oversættelse. Hannes vigtigste opgave er at vurdere hver eneste opgave, der lander på skrivebordet. Ikke bare hurtigt og overfladisk, men med en omhu, der grænser til det perfektionistiske.
For Hanne skal ikke bare finde en, der tilfældigvis taler sproget. Sprog er mere end bare ord, og oversættelse er mere end bare at finde det første og bedste ord i en ordbog. Der skal mennesker ind over, mennesker som forstår de små nuancer, tonen, stemningen og ikke mindst kulturen bag sproget.
»Vi bruger altid modersmålsoversættere, og dem håndplukker jeg ud fra den viden, jeg har samlet sammen gennem årene. Jeg ved, at David er fremragende til noget med biler, og jeg ved, hvem der kan oversætte en tekst om landbrugsmaskiner, som om han selv har siddet bag rattet. Det er ikke tilfældigt, hvem der får opgaverne,« forklarer hun.
Hun holder en lille pause og kigger rundt, som om hun lige genovervejer sine ord. Så smiler hun lidt skævt, næsten undskyldende, før hun fortsætter med et blik, der udtrykker både humor og bekymring på én gang.
»De store bureauer lægger opgaverne ud i portaler, og oversætterne byder så på dem. Der handler det tit bare om, hvem der er billigst, eller hvem der lige har tid dendag. Hvis jeg var kunde, ville jeg ærligt talt være lidt bekymret, hvis jeg vidste, at det foregik på den måde.«
Hos MSC Translation er der derimod altid mennesker involveret i processen. AI spiller også en rolle, men aldrig alene, fortæller hun.
»AI er hamrende inkonsekvent. Hvis du tager sådan en teknisk manual, kan AI pludselig finde på at kalde den samme reservedel tre forskellige ting. Et greb på dansk er ikke bare et greb på spansk. Der skal oversætteren kunne se tegningerne, forstå sammenhængen og vælge præcis det rigtige ord. Der svigter AI,« siger hun og fortsætter senere:
»AI er gode til rigtig mange ting. Men man skal virkelig gå ind og tjekke det bagefter. Især når det gælder sprog. AI forstår ikke kultur og tone of voice, og det er lige præcis der, vi kommer ind i billedet,« siger Hanne.
Hun fortæller blandt andet, at Udenrigsministeriet for nylig kontaktede MSC Translation, fordi de ville have en “rigtig” menneskelig oversættelse af en vigtig skrivelse om kongehuset. Den skulle sendes ud til ambassader og konsulater i hele verden, og man turde simpelthen ikke stole på de tidligere AI-genererede versioner.
»Det understreger virkelig vigtigheden af vores rolle,« tilføjer hun.
At udnytte mulighederne
Som nævnt indledende kunne Hanne have valgt at trække sig tilbage, ladet sig slå ud af de automatiserede oversættelser og passivt set til, mens hele branchen blev presset op i en krog af maskinernes fremmarch. Hun så med egne øjne, hvordan kolleger, som hun havde kendt gennem mange år, pludselig mistede kunder og stod uden arbejde. Hun så bureauer lukke og oversættere give op.
Men i stedet for at trække sig fra kampen begyndte hun at arbejde endnu hårdere. Hun besluttede sig for at blive og valgte at se mulighederne frem for begrænsningerne. Det handlede ikke kun om at holde virksomheden oven vande, for der var noget dybere på spil, noget grundlæggende, som gav mening langt ud over bundlinjen.
»Det handler jo også om kærligheden til mit arbejde. Hver eneste morgen glæder jeg mig til at komme ind ad døren og tage fat på opgaverne. Jeg er stadig nysgerrig, og jeg kan stadig begejstres over et godt ord eller en præcis formulering,« siger hun med et tilfreds blik.
Så da hun blev kontaktet af en kvinde, som ville sælge sit oversættelsesbureau, tøvede hun ikke længe. Det var en mulighed, der nærmest landede i skødet på hende, og muligheder skal gribes med det mindset, Hanne har. Især når chancen opstår på et tidspunkt, hvor mange andre holder sig tilbage.
»Hun fortalte mig faktisk, at hun havde fået højere bud fra andre,« siger Hanne med et lille smil, før hun fortsætter med eftertryk.
»Men hun valgte mig, fordi hun kunne lide mine værdier, min tilgang til opgaverne, den personlige kontakt og de små detaljer, der betyder så meget. Og det gjorde selvfølgelig også indtryk på mig.«
Det handler altså ikke kun om modet til at tage en chance, men om at holde fast i sine principper og værdier, også selvom markedet trækker i en helt anden retning. Og det er præcis det, Hannes kunder langsomt også er begyndt at opdage. Flere af dem, der tidligere har prøvet lykken med AI-løsninger eller billigere alternativer, vender nu tilbage til MSC Translation – og gode kunder, dem er der heldigvis mange af, fortæller hun. Det er heller ikke tilfældigt, hvem der vælger at lægge opgaverne hos MSC Translation, og hun er slet ikke i tvivl om, hvorfor så mange andre også vælger at vende tilbage.
»Vores kunder spænder vidt – fra ministerier til forskningshospitaler som OUH og Rigshospitalet. Vi oversætter også for Rigspolitiet, Højesteret og en række af Danmarks allerstørste virksomheder,« fortæller hun.
Hanne ryster let på hovedet med et glimt i øjet og indrømmer, at hendes faglige stolthed godt kan blive vækket, når nogen tror, at Google Translate eller naboens dygtige datter og en hurtig korrektur er nok. For en uddannet oversætter handler det om meget mere end bare at overføre ord, det handler om at formidle præcision og et budskab, så indholdet ikke bare bliver forstået, men også mærkes rigtigt i den anden ende, forklarer hun.
»Jeg går jo heller ikke ud og tilbyder revision af årsregnskaber, bare fordi jeg kan finde ud af at bruge en lommeregner,« siger hun med et smil.
For at understrege pointen rejser hun sig op, vender sig mod reolen bag sig og finder nogle papirer frem, som hun begynder at bladre lidt i. Derfra fortæller hun en anekdote, der viser præcis, hvorfor de menneskelige nuancer kan være altafgørende:
»Vi havde en sag, hvor en virksomhed selv havde oversat deres ansættelseskontrakt og fået skrevet, at medarbejderen både fik firmabil og computer med, når de stoppede. Det kunne måske gå. Men firmabilen skulle følge med? Der måtte vi altså trække i nødbremsen,« siger hun og afslører, at hun trods alt godt kan se humoren i det.
»Vi har faktisk lavet lidt sjov med det på LinkedIn,« siger hun og trækker let på skuldrene, som om hun godt selv ved, at det kan virke lidt fjollet, men at det samtidig også er vigtigt at vise frem.
»Det var virkelig nogle mærkelige ting, der kom ud af det. Det beviser bare, at sproget har nuancer og detaljer, som en maskine ikke altid forstår. Og det er jo netop derfor, vi stadig er her.«
For nylig kontaktede eksempelvis også Rigshospitalet virksomheden, da en tidligere oversættelse ikke var tydelig nok til at formidle deres vigtige budskab. Hanne og hendes hold blev kaldt ind som second opinion og hjalp med at løfte teksten, så den fremstod præcis og professionel.
»Vi bliver ofte kontaktet, når tidligere oversættelser ikke har ramt rigtigt, fordi vores kunder ved, at vi går til opgaven med både faglig stolthed og stor respekt for sproget,« siger hun.
En niche med fremtid
Når Hanne taler om fremtiden, dukker der endnu et glimt op i øjenene. Hun har allerede fået øje på en niche, som kan vise sig at blive ganske vigtig, både for hende selv og for de kunder, hun arbejder med. Det drejer sig især om juridiske oversættelser og dokumenter, som kræver en særlig grad af præcision, hvor hvert eneste ord vejer tungt og har konsekvenser langt ud over de papirer, de står skrevet på.
Med levende entusiasme fortæller hun om notarer, om Udenrigsministeriet og apostillestempler – begreber, der for de fleste lyder både tunge og støvede, men som for Hanne er en fascinerende del af hverdagen.
»Der er virkelig mange dokumenter og procedurer involveret, når en virksomhed skal etablere sig i udlandet, eller når en privatperson skal arve et sommerhus i Spanien. Og det er procedurer, som AI slet ikke er i nærheden af at kunne klare alene,« forklarer hun.
Hun læner sig tilbage i stolen og fortæller, at netop denne niche er blevet en stadig større del af MSC Translation, fordi behovet kun vokser i takt med, at verden blivermindre. Samtidig er det blevet en kilde til personlig tilfredsstillelse, med en fornemmelse af at gøre noget, der har betydning ud over blot det rent forretningsmæssige.
»Jeg bliver jo ikke rig af det her. Det er slet ikke det, der driver mig. Men jeg vil kunne stå op hver morgen og være glad for at gå på arbejde. Jeg vil kunne mærke, at jeg gør en forskel.«
Udover de professionelle ambitioner har Hanne også stærke personlige værdier, der gennemsyrer hendes virksomhed. Socialt ansvar er en vigtig del af hendes tilgang, og hun har løbende praktikanter og mennesker i jobafklaring. Lige nu har hun en dygtig studentermedhjælper, og samarbejdet går begge veje, fortæller hun.
»Hun lærer noget af mig, men jeg lærer også noget af hende. Det er enormt givende.«
Proaktivitet som livsstil
Når Hanne Lebech ikke lige navigerer i notarstempler, juridiske procedurer og ord med stor betydning, lever hun et liv præget af nysgerrighed, nærvær og livsnydelse. Hun er medlem af Rotary, tidligere underviser og har blandt andet været tolk i Europaparlamentet. Og så har hun den lille, men vigtige morgenrutine, at hun selv maler sine kaffebønner. Hun ler lidt, når hun fortæller om det, for selvom det er en lille ting, siger det alligevel meget om hendes tilgang til både livet og arbejdet – hun tror på kvalitet, og hun tror på detaljen.
Fritiden bliver også brugt på koncerter – gerne i København eller i Tøjhuset – kunstudstillinger og politiske foredrag samt hyggelige middage i godt selskab. Men det vigtigste af alt er familien.
»Mine forældre er flyttet tættere på, ikke fordi de skal passes, men fordi vi har lyst til at være sammen. Min største glæde i livet er at være mor til Mads og Theis, som begge bor i Aarhus og er i fuld gang med at forme deres eget liv. Det er der, hjertet bor – alt det andet giver først rigtig mening i kraft af det,« siger hun med varme i stemmen.
Basen skal være i orden, understreger Hanne. Hun bruger meget af sin energi på at passe på andre – familie, venner, kunder og netværksrelationer. Men det betyder også meget, at hun selv har én, der passer på hende. Den person er hendes kæreste, Henrik.
»Han bakker mig op i alt det, jeg kaster mig ud i, og han siger til, når jeg skal huske at trække vejret og tage vare på mig selv. Han er både opmuntrende og omsorgsfuld – det gør en verden til forskel,« fortæller hun.
Ansvaret og nærheden, som hun føler privat, gennemsyrer også hendes arbejdsliv:
»Jeg vil være med til at præge branchen,« siger hun, ikke pralende, men med en stilfærdig beslutsomhed.
»Og jeg vil passe på mine kunder og sørge for, at de får den bedste rådgivning, jeg overhovedet kan give.«
Når samtalen igen drejer sig hen imod fremtiden og den kunstige intelligens, tøver hun heller ikke. Hun ser nemlig ikke AI som en trussel, der vil gøre menneskelige oversættere overflødige. Tværtimod tror hun på, at behovet for menneskelig rådgivning, dømmekraft og fornemmelse kun vil vokse, i takt med at maskinerne fylder mere.
»AI kan mange ting, men AI kan ikke få det ærlige glimt i øjnene med i teksten. Det bliver alt for amerikansk påvirket og overdrevet. Vi danskere har en særlig humor, en særlig underfundighed, som AI ikke kan ramme.«
Netop derfor giver Hannes vindmølle-metafor ekstra mening. Hendes evne til at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger, gør hende til noget særligt. Hun skaber bevægelse, hvor andre vælger stilstanden. Hun insisterer på vindmøllerne, mens andre bygger læhegn.
Og måske er det netop derfor, hun fortsat lykkes.
