POLITIK. 780 unge i Kolding står uden job eller uddannelse. Det svarer til 7,8 procent af de 15-24-årige og placerer dermed kommunen væsentligt over landsgennemsnittet på 6,6 procent. Tallene stammer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds nye analyse, og for Radikale Venstres byrådsmedlem Merete Due er de et udtryk for, at kommunen ikke har formået at løfte opgaven.

»Jeg tænker, at vi simpelthen ikke har gjort det godt nok indtil nu. Og derfor bliver vi nødt til at gøre nogle ting radikalt anderledes i fremtiden. Jobcenteret og kommunen har på mange måder fejlet i at få fat i de her unge. Det gælder fra folkeskoleniveau og op til dér, hvor de står nu. Der er nogle, der ikke har fået de muligheder, som de burde have haft,« siger hun.

Et folkeskolenederlag for mange unge

For Due er det tydeligt, at mange af de unge, der ender i statistikken, allerede har oplevet nederlag i folkeskolen. »Vi har ganske få tiltag i folkeskolen, men rigtig mange – og især denne målgruppe – får den ene fiasko efter den anden og kommer aldrig godt klædt på til det, de har behov for,« siger hun.

Hun mener, at det kræver en langt tidligere og mere bredspektret indsats. »Det handler om at skabe muligheder for de elever, der har brug for noget andet end den traditionelle undervisning. Nogle ville trives meget bedre i et forløb, hvor de kom ud i praktik et par dage om ugen og fik mere erhvervsrettet undervisning. Man kan ofte være mere motiveret for at læse og regne, hvis man kan se det i praksis – hvordan man bruger det, når man saver brædder til et stykke håndværk – fremfor at sidde med et digt, man ikke kan relatere til.«

Nye tiltag kommer for sent

Hun anerkender, at der er nye initiativer på vej, men hun frygter, at de kommer for sent ind i de unges skoleliv. »Ting som juniormesterlærer er gode, men de ligger sent i forløbet. Vi er nødt til at starte tidligere. Når vi har en elev, som tydeligvis ikke trives i de rammer, vi kan tilbyde i folkeskolen, så skal vi kunne sige: Her har vi Adam, han har brug for noget andet – hvad gør vi? Og så bruge ungdomsskolen eller andre tilbud mere fleksibelt.«

En bekymrende placering

At Kolding ligger over landsgennemsnittet bekymrer hende dybt. »Det er jeg da bekymret for. Det viser jo bare endnu mere, at vi skal tage det alvorligt. Tallene peger på, at vi ikke har gjort nok, og at vi må ændre på tilgangen.«

Et nationalt mål som pejlemærke

Regeringens målsætning er at halvere andelen af unge uden job og uddannelse til 3,5 procent i 2030. For Merete Due er det en ambition, Kolding skal være en del af. »Det er lige præcis sådan nogle målsætninger, vi skal tage på os. Det er ambitiøst, men det er realistisk, hvis vi tør gøre tingene anderledes. Hvis vi tør tænke tidligere indsats, bredere indsatser og tættere samarbejde, så kan vi flytte de unge.«

Hun ser det som et politisk ansvar at sætte ind med de nødvendige investeringer. »Vi ved, at unge, som ikke får en god start, risikerer at få nederlag på nederlag. Det kan præge dem resten af livet. Derfor skal vi være villige til at sætte flere kræfter ind tidligt – både i folkeskolen, i overgangen til ungdomsuddannelse og med de tilbud, der kan motivere de unge på en anden måde.«

En appel til handling

For Merete Due er budskabet klart: Det er ikke nok at gøre mere af det samme. »Vi må gøre tingene radikalt anderledes. Vi skal have en skole, som kan rumme flere forskellige måder at lære på. Vi skal have ungdomstilbud, der er fleksible nok til at tage imod de unge, der ikke passer i de gængse kasser. Og vi skal være villige til at bruge de ressourcer, det kræver. Ellers ændrer tallene sig ikke.«