Tallene taler deres tydelige sprog. En ny Epinion-undersøgelse har målt borgernes tilfredshed med, hvordan kommunen er blevet drevet siden sidste kommunalvalg. I Kolding Kommune er 27 procent utilfredse, mens 25 procent er tilfredse. I Herning Kommune, som har omtrent lige så mange indbyggere og næsten identisk skatteprocent, ser tallene helt anderledes ud. Her er kun 10 procent utilfredse, mens 55 procent er tilfredse.
Jeg har selv boet i Herning en periode, og det handler ikke om byrådets traditionelle partifarve. Jeg er overbevist om, at det stikker dybere. Det handler om en særlig entreprenørånd og kultur, hvor man sætter en ære i at få ting til at ske.
Som borger i Herning oplevede jeg, at store ambitioner i sig selv var en fælles drivkraft for mange. En by præget af mange internationale udstillinger og sportsbegivenheder, som styrker både økonomi, sammenhængskraft og identitet – bygget på den specielle styrkeposition som messeby, man selv har skabt.
Et andet, nyligt eksempel er “Herning Havn” – et vandsportsmiljø i en kunstigt anlagt sø midt ude på den jyske hede. Selv uden kyst har man skabt et levende fællesskab, båret af frivillighed, samarbejde og idéer, der bliver til virkelighed.
Det er tankevækkende, for Herning har hverken Koldinghus, fjorden eller historien at profilere sig på. Alligevel er man lykkedes med at gøre handlekraft, stolthed og fællesskab til en del af byens DNA.
Kolding har masser af styrkepositioner – men vi mangler at samle kræfterne om en fælles retning. Hvis vi vil have borgerne til at tro på kommunen, skal vi vise, at vi kan samle borgere, virksomheder, forvaltning og frivillige om fælles ambitioner og planer – og skabe resultater sammen. Det kan lade sig gøre.
