Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dkSport

KIF fik god start på nedrykningsspillet

KIF fik god start på nedrykningsspillet

KIF Kolding fik den ønskede start på nedrykningsspillet, da de mandag vandt 32-26 mod SønderjyskE.

Kampen var særdelses vigtig, da KIF med et pointtab ville komme under pres, og allerede fra start være i overhængende fare for at ende på sidstepladsen i nedrykningsspillet, som betyder, at man skal ud at spille kvalifikationskampe om overlevelse mod et 1. divisionshold.

Opgøret mellem KIF og SønderjyskE var særdeles tæt i første halvleg. Stillingen efter første halvleg var 14-14, men i anden halvleg ændrede kampen karakter, da KIF fik fat i defensiven og i målet.

I de første 21 minutter af anden halvleg lukkede KIF kun fire mål ind, og med ni minutter tilbage af opgøret var KIF i fuld kontrol. De førte med 24-18 efter 51 minutter.

Da var kampen reelt set afgjort, og så gjorde det ikke noget for kampens udfald, at de to hold begge scorede otte mål i de sidste ni minutter af opgøret således, at opgøret endte 32-26.

Næste gang KIF skal i aktion i nedrykningsspillet er på lørdag, hvor modstanderen er Skanderborg AGF på udebane.

Læs også

FHK-keeper skifter til lokalrivalerKolding IF jagter oprykning i vigtig kamp mod ThistedMistede herredømmet på motorvejen – kørte ind i tysk køretøjNy elkedel i Kolding skal gøre fjernvarmen i Fredericia mere grøn