Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

0

Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af Middelfart Byråd for Socialdemokratiet, og handler om, hvad der bør ske, når et valgt medlem forlader det parti eller den liste, vedkommende blev valgt for.

Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at ved regions- og kommunalvalg bør mandatet tilhøre partiet eller listen – ikke den enkelte person. Hvis et byråds- eller regionsrådsmedlem ikke længere ønsker at repræsentere partiet eller listen, skal vedkommende træde ud af rådet, hvorefter mandatet overgår til den næste på listen. Derudover foreslås det, at man kan indføre en karensperiode på minimum tre måneder.

Formålet er ifølge forslagsstilleren at styrke tilliden til det demokratiske system og respekten for vælgernes stemmeafgivning.

»Jeg synes desværre, vi har set for mange eksempler på, at stemmer reelt flyttes fra ét parti til et andet, efter valget er afgjort. Det undergraver helt grundlæggende tilliden til demokratiet og til de folkevalgte,« siger Kaj Johansen.

Et opgør med praksis efter valget

Borgerforslaget er ikke rettet mod Folketinget, men udelukkende mod regioner og kommuner. Årsagen er, at folketingsmedlemmer er særligt beskyttet af Grundloven, hvor mandatet entydigt tilhører den valgte person.

I kommuner og regioner er situationen anderledes, mener Kaj Johansen. Her er kandidaterne opstillet på partier og lister, og vælgerne afgiver deres stemme i tillid til netop det politiske grundlag.

»Det handler ikke om at stavnsbinde mennesker eller forhindre uenighed. Men når man stiller op for et parti, og vælgerne sætter deres kryds ud fra det, så bør man også respektere det. Hvis ens moralske eller politiske kompas ændrer sig så meget, at man ikke længere kan stå inde for partiet, så må man også tage konsekvensen,« siger han.

Ifølge borgerforslaget bør løsningen være klar: Man forlader kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og mandatet går videre til næste kandidat på listen.

Styrke tilliden – og lysten til at stemme

Et centralt argument i forslaget er, at den nuværende praksis risikerer at skabe politikerlede og mindske lysten til at deltage i valg.

»Når vælgerne oplever, at deres stemme reelt kan ende et helt andet sted end tiltænkt, så mister man troen på systemet. Det her forslag handler om at genopbygge tilliden og gøre demokratiet mere troværdigt,« siger Kaj Johansen.

Han understreger samtidig, at han ikke påstår at have den perfekte model, men at den nuværende ordning er »rigtig, rigtig dårlig«.

»Jeg er sikker på, at man kan finde en model, der er bedre end den, vi har i dag – også selvom den ikke kan tage højde for alle tænkelige situationer.«

Lokalt afsæt – national debat

Borgerforslaget er stillet via den officielle borgerforslagsordning og har allerede fået medstillere fra Middelfart og omegn. Blandt dem er Jeppe Donslund fra Billund, John Erik Kruse, Jacob Bjørnskov Nielsen og Steen Ole Dahlstrøm – alle med lokal tilknytning.

Efter jul vil Kaj Johansen tage næste skridt og kontakte politikere på Christiansborg for at få forslaget drøftet nationalt.

»Man skal starte et sted. Og lige nu oplever jeg, at der er stor genklang i befolkningen – især efter valget – for at gøre noget ved det her. Mange oplever det som manglende respekt for vælgernes kryds,« siger han.

Om borgerforslaget ender med at føre til lovændringer, er uvist. Men debatten om, hvem et mandat egentlig tilhører, er med forslaget for alvor sat på dagsordenen.

Læs forslaget her

Psykiatriske patienter får samme trygge overgang efter udskrivelse

0

POLITIK. Fra begyndelsen af 2026 får en række psykiatriske patienter i Region Syddanmark bedre støtte i tiden lige efter en udskrivelse. Regionsrådet har besluttet at udvide det såkaldte 96-timers behandlingsansvar, så det også kommer psykiatrien til gode på linje med de somatiske sygehuse.

Ordningen betyder, at kommuner og praktiserende læger i de første fire døgn efter en udskrivelse kan kontakte den afdeling, som har behandlet patienten, hvis der opstår spørgsmål eller behov for faglig sparring. Det kan blandt andet dreje sig om medicin, ændringer i symptomer eller behov for hurtig opfølgning. Formålet er at skabe større sammenhæng i patientforløbene og mindske usikkerheden i en sårbar periode.

96-timers behandlingsansvaret har siden november 2023 været gældende for patienter på de somatiske sygehuse. Med den nye beslutning bliver ordningen nu også en del af psykiatrien. Udvidelsen udspringer af den nationale forårsaftale og er tæt koblet til den generelle styrkelse af psykiatrien og arbejdet med den kommende 10-årsplan.

I første omgang omfatter ordningen psykiatriske patienter over 17 år, som har været indlagt i mere end et døgn, er lægeligt færdigbehandlede og har behov for kommunal sygepleje efter udskrivelsen. Det gælder både patienter, der allerede modtager hjælp, og patienter, der skal i gang med et nyt kommunalt tilbud.

Formanden for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, Mette Bossen Linnet fra Venstre, ser beslutningen som et vigtigt skridt mod større lighed i sundhedsvæsenet. Hun udtaler »Det her er et vigtigt løft for psykiatrien. Vi har fra politisk side længe ønsket, at det udvidede behandlingsansvar også skulle gælde psykiatriske patienter. At kommuner og almen praksis nu får samme mulighed for råd og vejledning som i somatikken, sender et klart signal om ligestilling – og det kommer patienterne til gode.«

Regionen begynder med en afgrænset målgruppe, men ambitionen er, at flere patienter på sigt skal omfattes af ordningen. Ifølge Mette Bossen Linnet er både regionen og kommunerne indstillet på at arbejde videre med en udvidelse, når de nødvendige rammer er på plads. Hun forklarer »Vi starter med en mindre målgruppe, men både regionen og kommunerne ønsker, at flere patienter skal omfattes i fremtiden. Derfor vil vi arbejde målrettet for at udvide ordningen, så endnu flere psykiatriske patienter kan få et trygt og ensartet forløb – uanset hvor de udskrives til. Men det skal ske i et tempo, hvor rammerne følger med.«

I løbet af 2026 vil Region Syddanmark samle erfaringer fra den første fase og vurdere mulighederne for en bredere udvidelse. Her skal det blandt andet afklares, om børn og unge, der udskrives til botilbud eller sikrede institutioner, på sigt kan blive en del af ordningen. En eventuel udvidelse vil kræve både regionale og kommunale aftaler samt nationale afklaringer om ansvarsfordelingen i kommunerne.

Dagligvarebutikkerne lover prisfald – men historien har lært forbrugerne at være skeptiske

0

For første gang siden efteråret 2024 forventer flere dagligvarebutikker at sænke priserne frem for at hæve dem. Det viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for december 2025. Men selv om tallene peger på et muligt vendepunkt, er der god grund til at tage meldingen med et gran salt.

Ifølge barometeret forventer 21 procent af dagligvarebutikkerne at sænke priserne i løbet af de kommende tre måneder, mens kun 8 procent forventer prisstigninger. Nettotallet er dermed faldet til minus 13. Til sammenligning lå det så sent som i oktober på plus 65 – et niveau, der afspejlede en branche, hvor prisstigninger nærmest var blevet normalen.

Tallene bryder med en lang tendens. I mere end et år har danskerne oplevet dyrere dagligvarer, uge efter uge, uden reelle lettelser ved kassen. Derfor er forventningen om prisfald i sig selv bemærkelsesværdig. Spørgsmålet er bare, hvad den er værd.

For dagligvarehandlen i dag er ikke de lokale købmænd, der kendte kunderne ved navn og stod til ansvar i lokalsamfundet. Den er domineret af store koncerner, hvor beslutninger træffes centralt, og hvor markedsføring ofte bevæger sig hurtigere end virkeligheden i butikkerne.

De seneste år har forbrugerne igen og igen hørt løfter om prisstop, prisnedslag og »nu vender udviklingen«. Alligevel er indkøbsturen sjældent blevet mærkbart billigere. I stedet har prisfald på enkelte varer ofte været ledsaget af stigninger på andre – eller af kampagner, der kun gælder kortvarigt og på udvalgte produkter.

Det er også værd at hæfte sig ved, at konjunkturbarometeret måler forventninger – ikke faktiske prisændringer. Det fortæller, hvad virksomhederne tror, de vil gøre. Ikke hvad der nødvendigvis ender med at ske, når regnskaber, konkurrence og marginer bliver vejet op mod hinanden.

Samtidig viser barometeret et mere sammensat billede af dansk økonomi. Den samlede erhvervstillid stiger en anelse i december til 101,9, hvilket ligger over det historiske gennemsnit. Industrien og serviceerhvervene viser svag fremgang, mens detailhandlens tillidsindikator falder fra 109,2 til 104,3. Det kan tolkes som en branche, der er blevet mere forsigtig – også i sine løfter.

For detailhandlen kan prisfald være et nødvendigt træk i et marked, hvor forbrugerne holder igen. Mange husholdninger er stadig presset af høje renter, energipriser og generel usikkerhed. I den situation kan dagligvarekæderne være nødt til at slække på avancerne for at fastholde kunderne. Men det betyder ikke nødvendigvis, at besparelsen fuldt ud lander hos forbrugerne.

Historien viser, at prisfald i dagligvarehandlen ofte er selektive. Nogle varer bliver billigere, andre bliver justeret op. Nogle priser falder midlertidigt, mens grundniveauet forbliver højt. Og når inflationen igen viser tegn på bevægelse, er der sjældent langt fra forventning til ny prisrunde.

Derfor er meldingen om forventede prisfald ikke en garanti – men et signal. Et signal om, at presset på dagligvarekæderne er voksende, og at forbrugernes tålmodighed ikke er uendelig.

Om det i sidste ende betyder billigere indkøb for danskerne, vil først vise sig ved kassebåndet. Indtil da har mange forbrugere lært én ting: at det er klogt at se mere på bonen end på løfterne.

Brag før nytår giver politiet travlt: »Man skal vente med at fyre af«

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har hen over weekenden modtaget et markant antal anmeldelser om ulovlig affyring af fyrværkeri. Det sker på et tidspunkt, hvor lovgivningen er klar, men hvor mange alligevel trykker på lunten for tidligt.

Ifølge politikommissær Nicolaj Husfeldt har politiet haft travlt med henvendelser fra borgere, der har reageret på brag og lysglimt uden for den tilladte periode. Fyrværkeri må på nuværende tidspunkt ikke affyres, og reglerne er ændret netop for at begrænse gener og utryghed i dagene op til nytår, gør politiet opmærksom på.

»Der er jo en grund til, at man har lavet den lovgivning,« siger Nicolaj Husfeldt og understreger, at reglerne er indført for at skabe ro og forudsigelighed. »Det er bare en opmærksomhed på, at man skal vente med at fyre af.«

I Kolding alene har politiet haft syv anmeldelser om fyrværkeri. De er kommet på forskellige tidspunkter af døgnet og fra forskellige steder i byen. Politiet har ikke mistanke om, at anmeldelserne hænger sammen, og der er heller ikke noget, der peger på en koordineret indsats.

»Vi har haft syv her i Kolding, på forskellige tidspunkter og forskellige steder,« oplyser politikommissæren og tilføjer, at det netop gør opgaven vanskelig. Fyrværkeri er hurtigt overstået, og når patruljerne når frem, er affyringen ofte slut.

Politiet har derfor ikke arbejdet ud fra en formodning om sammenhæng mellem sagerne. »Det er svært for politiet. Vi kan jo køre ud, men ofte er det jo allerede slut,« lyder det fra Nicolaj Husfeldt.

Budskabet fra Sydøstjyllands Politi er derfor enkelt og tydeligt. Reglerne er ændret, og privat affyring af fyrværkeri er først tilladt den 31. december og 1. januar. Indtil da er opfordringen klar: Vent.

»Det er en opfordring,« siger politikommissæren. »Man skal vente med at fyre af.«

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.

17-årig taget for narkosalg i bybilledet

0

KRIMI. En patrulje fra Sydøstjyllands Politi gjorde lørdag aften et opsigtsvækkende fund, da betjentene kørte gennem Brostræde i Kolding. Klokken var 18.45, da patruljen blev opmærksom på en narkohandel, der ifølge politiet foregik helt åbenlyst i gadebilledet – lige foran dem.

Ifølge politikommissær Nicolaj Husfeldt var der tale om en helt åbenlys handel, som patruljen ikke kunne overse. Betjentene tog derfor straks kontakt til den formodede sælger, som viste sig at være en 17-årig dreng.

Ved den efterfølgende visitation fandt politiet i alt 196 gram skunk samt 30 THC-holdige vingummier i den unges besiddelse. Mængden og typen af stoffer gjorde det klart for politiet, at der ikke var tale om eget forbrug, men om salg af narkotika.

Den 17-årige blev anholdt lørdag aften og bragt til politistationen. Senere samme aften blev han løsladt igen, men med en sigtelse for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Sagen er registreret, og politiet arbejder nu videre med efterforskningen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.

Trapholt synges til ro på sidste åbningsdag inden stor ombygning

0

Tirsdag den 30. december markerer Trapholt afslutningen på en epoke, når museet synges til ro på sin sidste åbningsdag, inden dørene lukker for besøgende i 14 måneder på grund af en omfattende udvidelse og ombygning.

Klokken 17.15 inviterer museet alle interesserede til at samles foran hovedindgangen, hvor der tændes fakler, og museumsdirektør Karen Grøn leder fællessangen. Arrangementet bliver både et farvel og et afsæt – et punktum for det nuværende Trapholt og begyndelsen på en ny fase.

»Når vi synger Trapholt til ro, markerer vi både et vemodigt farvel og en glædelig begyndelse. Det fysiske rum lukker midlertidigt, men museet og kunsten lever videre – og vi glæder os til at byde publikum velkommen til et endnu mere åbent og sanseligt Trapholt, når vi slår dørene op igen i foråret 2027,« siger Karen Grøn.

Den kommende om- og tilbygning indebærer blandt andet en udvidelse af museets gæstemodtagelse, etablering af en ny skulpturlounge samt et fleksibelt formidlings- og craftcenter. Samtidig integreres Trapholts parkområder tættere i den samlede museumsoplevelse.

Et centralt greb i projektet er, at museets underjordiske del føres tilbage til sin oprindelige arkitektoniske idé, hvor naturligt lys igen får adgang via atriumgården.

Selvom museets bygninger lukker midlertidigt, fortsætter Trapholt sine aktiviteter uden for matriklen. Blandt andet er et større projekt med alle folkeskoler i Kolding Kommune allerede i gang. Samtlige 42 5. klasser har besøgt museet og udvalgt et kunstværk, som de »adopterer«. Sammen med Trapholts medarbejdere arbejder elever og lærere videre med værkerne frem mod december 2026, hvor projektet kulminerer i en stor kunstfestival med deltagelse af mere end 1.000 skolebørn.

Derudover vil museet være synligt ved en række events i Kolding og omegn, hvor publikum kan møde Trapholts medarbejdere og få indblik i både ombygningen og visionerne for det nye museum.

Praktisk
Arrangementet finder sted tirsdag den 30. december 2025 ved Trapholts hovedindgang. Det er gratis og åbent for alle. Fakler uddeles fra kl. 17.00, og fællessangen begynder kl. 17.15.

Ombygningen er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Villum Fonden og Kolding Kommune.

Carsten fik medalje for mere end 40 år i forsyningen

0

Efter mere end 40 års ansættelse i EWII Koncernen er beredskabschef Carsten Rosenberg Pedersen gået på pension. I forbindelse med afskeden er han blevet hædret med Den Kongelige Belønningsmedalje, som EWII Koncernen havde indstillet ham til.

Carsten Rosenberg Pedersen begyndte sin karriere i forsyningen i 1984, hvor han blev ansat som elektriker med ansvar for vedligeholdelse og udbygning af elnettet i Trekantområdet. Gennem årene udviklede hans rolle sig markant, og i 00’erne førte jobbet som driftsvagt i koncernens kontrolcenter samt hvervet som tillidsrepræsentant til en spirende interesse for ledelse.

For at tage næste skridt valgte Carsten Rosenberg Pedersen som 52-årig at læse til diplomingeniør på Syddansk Universitet – sideløbende med sit skifteholdsarbejde som driftsvagt. Efterfølgende blev han afdelingschef for Driftovervågningen, og med tiden fik beredskabsområdet en stadig større plads i hans arbejde.

Som ansvarlig for EWII Koncernens beredskab stod Carsten Rosenberg Pedersen klar døgnet rundt ved hændelser som covid-19, storme, oversvømmelser, brande og andre situationer, der kunne true den kritiske infrastruktur.

Ansvaret for beredskabsplanerne og den døgnåbne beredskabstelefon er nu givet videre, og pensionisttilværelsen giver i stedet tid til blandt andet kolonihaven tæt på hjemmet i Fredericia.

Modtagelsen af Den Kongelige Belønningsmedalje betyder samtidig, at Carsten Rosenberg Pedersen inden længe får mulighed for at komme i audiens hos Hans Majestæt Kong Frederik og takke for hæderen.

Pumpesluse ved Kolding Å klar til brug trods revner i beton

0

KOLDING. Danmarks hidtil største pumpesluse-anlæg ved udmundingen af Kolding Å kan tages i brug, selv om uventede udfordringer har forsinket den endelige færdiggørelse. Anlægget er dimensioneret til at håndtere højvandshændelser på op til 280 centimeter over normalen og står klar til at beskytte Kolding midtby, hvis vandstanden i fjorden igen når kritiske niveauer.

Under test af sluseportene har entreprenøren dog opdaget revner i betonen ved hængslerne til portene. Der er foreløbig konstateret revner ved tre ud af fire hængsler, mens det endnu ikke har været muligt at fastslå omfanget ved de dele, der ligger under vand. Der er ikke fundet skader andre steder på anlægget.

Indtil problemerne er fuldt afdækket og udbedret, vil det være anlæggets nødporte, der anvendes ved højvande. Pumperne fungerer som planlagt, og anlægget er ifølge Kolding Kommune og BlueKolding fuldt funktionsdygtigt i sin nuværende form.

Områdechef for Miljø og Grøn Omstilling, Merete Valbak, understreger, at sikkerheden fortsat er på plads. Hun siger »Med nødportene kan vi sikre mod højvande på samme niveau som med sluseportene. Forskellen er, at de tager længere tid at tage i brug, da de skal hejses på plads med en kran. Det kan vi dog uden problemer nå i god tid i forbindelse med et højvandsvarsel.«

Hun peger samtidig på, at der er tale om et komplekst anlæg. »Det er naturligvis en meget ærgerlig situation, men samtidig må vi erkende, at der kan opstå uforudsete udfordringer i et så teknisk komplekst anlæg på en vanskelig placering, som der er tale om med pumpesluse-anlægget. Entreprenøren arbejder på at kortlægge problemets fulde omfang og på den baggrund afklare, hvilke tiltag der er nødvendige for at løse det.«

Pumpeslusen er netop udviklet til at håndtere situationer som dem, Kolding oplevede i efteråret 2023, hvor stormflod førte til omfattende oversvømmelser i midtbyen. Havde anlægget været klar dengang, ville det ifølge kommunen formentlig have kunnet forhindre skaderne.

Anlægget indgår i et samlet klimatilpasningsprojekt sammen med en højvandsmur langs sydkajen i Kolding Havn. Mur og pumpesluse er tilsammen dimensioneret til vandstande væsentligt over niveauet ved stormfloden i 2023, hvor vandet steg omkring 200 centimeter. Højvandsmuren er næsten færdig, og de sidste strækninger vil ved højvandshændelser blive sikret med mobile oversvømmelsesbarrierer, såkaldte Watergates.

Oversvømmelser i Kolding midtby opstår ikke kun ved stormflod, men også ved kombinationen af høj vandstand i fjorden og store mængder regn. Pumpesluse-anlægget er målrettet netop disse situationer. Ved længerevarende ekstremregn, hvor store vandmængder samler sig i Kolding Å, vil anlægget dog ikke alene være tilstrækkeligt.

Derfor arbejder Kolding Kommune videre med yderligere klimatilpasning. Planerne omfatter blandt andet vandparkeringsområder vest for E45 samt forhøjelse af åbrinkerne gennem byen. De projekter forventes færdige i 2028 og skal kunne tilbageholde meget store mængder regnvand, inden det når åen og bymidten.

Kommunens samlede indsats har fokus på at beskytte kritiske samfundsfunktioner som hospitaler, ældrepleje og infrastruktur. Samtidig understreges det, at grundejere fortsat har ansvaret for at sikre deres egne ejendomme mod oversvømmelser.

Benzinpriser bliver synlige online og skal styrke konkurrencen

0

POLITIK. Fra årsskiftet bliver det både nemmere og hurtigere for danske bilister at finde den billigste benzin og diesel. Nye regler betyder, at brændstofselskaberne fra 1. januar er forpligtet til at offentliggøre deres pumpepriser online i realtid, så prisen på standeren også kan ses digitalt.

Tiltaget skal være med til at styrke konkurrencen på benzinmarkedet, som ifølge Erhvervsministeriet har været svækket. Når priserne bliver offentligt tilgængelige, får forbrugerne bedre mulighed for at sammenligne og vælge den tankstation, der tilbyder den bedste pris.

Som en del af ordningen bliver priserne også tilgængelige direkte i Google Maps. Erhvervsministeriet har været i dialog med Google om en løsning, der gør det nemt for bilister at orientere sig, allerede inden de sætter sig bag rattet. Dermed kan man hjemmefra afgøre, hvor det bedst kan betale sig at tanke.

Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at bilen spiller en central rolle i mange danskeres hverdag, og at gennemsigtighed er afgørende for en sund konkurrence. Han siger »Bilen er en vigtig del af mange danskeres dagligdag. Men priserne på benzin og diesel har været de samme, uanset hvor man kørte hen. Fra årsskiftet skal alle brændstofselskaber offentliggøre deres priser i realtid online. Men det skal også være overskueligt for danskerne at finde priserne. Derfor er jeg glad for, at vi i samarbejde med Google har fået priserne direkte ind i Google Maps. Med hjælp fra Google kan man fra sofaen nemt og hurtigt finde den billigste pris, inden man sætter sig ud bag rattet. Det betyder, at selskaberne nu skal konkurrere endnu mere om kunderne og give de bedst mulige priser.«

Også hos Google ser man ordningen som en fordel for forbrugerne. Landechef for Google Danmark, Bianca Bruhn, fremhæver, at realtidsdata gør det lettere at træffe informerede valg. Hun udtaler »Benzinpriser i realtid hjælper forbrugerne med at træffe velovervejede beslutninger. Derfor er det et rigtigt godt initiativ at gøre det nemmere for danskerne at finde den rette tankstation i de tjenester, de allerede bruger, som fx Google Maps. I forvejen er der i Maps live-information om fx ladestandere til elbiler og forslag til den mest brændstofbesparende rute. Vi er glade for at understøtte initiativet og gøre yderligere information tilgængelig.«

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil løbende følge udviklingen for at sikre, at de nye regler faktisk fører til øget konkurrence og kommer bilisterne til gode. Målet er, at større åbenhed om priserne skal give mere bevægelse på markedet og bedre vilkår for forbrugerne.

Veteraner skal ikke sygeliggøres i fraværet af oplyst journalistik

0

Med jule- og nytårstiden retter pressens fokus sig pr. automatik ukritisk mod hjemløshed, julehjælp og fyrværkeri. Det er de samme gamle travere der trækkes frem. Der er ikke noget nyt under solen og de mange timers udsendelser og skriverier ændrer ikke noget ved tingenes tilstand. Jeg har netop lyttet til en to-times udsendelse på P1, hvor betegnelsen veteran helt ukritisk bruges til at motivere et forbud mod at afskyde fyrværkeri, fordi ”veteraner bliver skræmt ved lys og lyd”. Det er en stigmatiserende generalisering der ikke giver mening. Uanset sundhedstilstand er alle tidligere udsendte fælles om betegnelsen veteran, men vi vil ikke sygeliggøres i en bred sammenhæng.

Stigmatiseringen og generaliseringen gør, at jeg aldrig betegner mig som veteran fordi det ofte afføder spørgsmål om mit psykiske helbred.
Som officer og med flere udsendelser til internationale militære operationer har jeg status som veteran ”en erfaren person”. Jeg har hverken under eller efter mine udsendelser pådraget mig skader som f.eks. posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Det betyder, at jeg indgår i gruppen af 90% af tidligere udsendte, der ikke bærer på psykiske eller fysiske skader. Tallet betyder, at veteraner generelt – som hovedregel – ikke er ramt af følgeskader efter en udsendelse.

Statistikken nævner, at omkring 10% af tidligere udsendte soldater udvikler psykiske lidelser som PTSD eller svær depression, men tallene varierer meget afhængigt af missionens type og målemetode. Nogle kilder nævner 8% af mænd og 20% af kvinder, mens andre studier viser lavere eller højere forekomst. I respekt for alle vi der har veteranstatus, vil jeg appellere til, at der ikke sættes lighedstegn mellem en veteran og lidelsen PTSD, der kan udspringe af alle former for oplevelser, der kan spænde fra at være vidne til en voldsom hændelse og til at være pårørende til en alvorlig syg person. Med eller uden følgesygdom og / eller skader er veteraner erfarne mennesker, der har valgt at risikere liv og førlighed for Danmark og det danske. Den årlige flagdag – 5. september – er en smuk gestus der minder os om og anerkender tidligere udsendte.

Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

0
Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af...

Trapholt synges til ro på sidste åbningsdag inden stor ombygning

0
Tirsdag den 30. december markerer Trapholt afslutningen på en epoke, når museet synges til ro på sin sidste åbningsdag, inden dørene lukker for besøgende...

Carsten fik medalje for mere end 40 år i forsyningen

0
Efter mere end 40 års ansættelse i EWII Koncernen er beredskabschef Carsten Rosenberg Pedersen gået på pension. I forbindelse med afskeden er han blevet...

Pumpesluse ved Kolding Å klar til brug trods revner i beton

0
KOLDING. Danmarks hidtil største pumpesluse-anlæg ved udmundingen af Kolding Å kan tages i brug, selv om uventede udfordringer har forsinket den endelige færdiggørelse. Anlægget...

Benzinpriser bliver synlige online og skal styrke konkurrencen

0
POLITIK. Fra årsskiftet bliver det både nemmere og hurtigere for danske bilister at finde den billigste benzin og diesel. Nye regler betyder, at brændstofselskaberne...

Veteraner skal ikke sygeliggøres i fraværet af oplyst journalistik

0
Med jule- og nytårstiden retter pressens fokus sig pr. automatik ukritisk mod hjemløshed, julehjælp og fyrværkeri. Det er de samme gamle travere der trækkes...