Frit valg mellem robotstøvsuger og hjemmehjælper i ældreplejen

Af

-

08:03 - 17. januar

POLITIK. Den lange og til tider ophedede debat om robotstøvsugere i ældreplejen er nu slut. Et bredt flertal i Senior- og Sundhedsudvalget er blevet enige om en løsning, der giver borgerne frit valg mellem manuel støvsugning ved hjemmehjælper eller lån af en robotstøvsuger.

Aftalen er indgået mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Danmarksdemokraterne. Robotstøvsugere forbliver et hjælpemiddel på ældreområdet, og der arbejdes for, at borgere kan låne dem vederlagsfrit samt få grundig oplæring og den nødvendige bistand.

Venstres medlem af Senior- og Sundhedsudvalget, Tobias Jørgensen, siger »For Venstre var det et klart løfte i valgkampen, at borgerne ikke skulle tvinges til at bruge robotstøvsuger. Ligesom det vi ellers har lovet, så agter vi at indfri det. Både Jonas Kallan Langvad og jeg glæder os over at vi får den sag afgjort og kan komme videre.«

Hos Socialdemokratiet lægges der vægt på værdighed og indflydelse. Udvalgsmedlem Mette Riis udtaler »For Socialdemokratiet handler ældrepleje om værdighed, respekt og om at tage udgangspunkt i det enkelte menneske. Borgerne skal opleve at blive hørt og have reel indflydelse på deres egen hverdag. Derfor bakker vi op om aftalen, som giver borgere mulighed for omkostningsfrit at låne en robotstøvsuger som hjælpemiddel. Aftalen bygger på tillid til borgernes behov og sikrer samtidig den nødvendige hjælp og støtte, så flere kan leve et selvstændigt og værdigt liv i eget hjem så længe som muligt.«

Formanden for Senior- og Sundhedsudvalget, Søren Rasmussen, glæder sig over, at sagen nu kan afsluttes. Han siger »Jeg er så lettet og så glad over at vi så hurtigt kan få sagen om robotstøvsugere ud af verden. Mange borgere har i den grad følt sig krænket og respektløst behandlet, ved at blive tvunget til løsning de anser for uværdig og nedværdigende, men det slutter altså nu og så i bred enighed.«

SF’s næstformand i udvalget, Susanne Stenstrop Thorsen, peger på, at robotstøvsugere fortsat kan være en fordel for mange. Hun siger »For SF er det vigtigt, at vi ikke bare smider robotstøvsugerne ud med badevandet, men bevarer dem som det værdifulde og frihedsgivende hjælpemiddel, de er i mange tilfælde. Derfor glæder det os, at vi kunne samle flertal for en aftale, hvor borgere vil kunne låne robotstøvsugeren omkostningsfrit og få hjælp og støtte til brug af den. Vi tror ikke på én løsning for alle, men på hjælp, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og i faglig vurdering.«

Også Liberal Alliance bakker op om aftalen. Partiets medlem af udvalget, Cecilie Liv Hansen, udtaler »For Liberal Alliance har det været afgørende at sikre borgernes valgfrihed og en mere fleksibel ældrepleje, der tager udgangspunkt i individuelle behov frem for standardløsninger. Robotstøvsugeren kan være et godt og frihedsskabende hjælpemiddel for mange, men den må aldrig blive et krav.«

Danmarksdemokraternes Lars Rosenberg Grodt-Andersen fremhæver, at beslutningen har særlig betydning for partiet som nyt i byrådet. Han siger »Det frie valg og værdighed er vigtigt for Danmarksdemokraterne og som helt nyt parti i Byrådet, er det fantastisk at en af de første beslutninger vi kan være med til at tage, er afskaffelsen af at nogen skal tvinges til, at brug robotstøvsuger.«

Senior- og Sundhedsudvalget har kompetence til selv at afgøre sagen. Dermed kan det frie valg mellem robotstøvsuger og hjemmehjælper træde i kraft efter udvalgets næste møde den 27. januar.

Suveræne Danmark viste klassen mod Nordmakedonien

Af

Patrick Viborg

-

23:01 - 16. januar

0

Danmark åbnede EM med en sejr, der voksede sig større, jo længere aftenen skred frem. 36–24 over Nordmakedonien i Jyske Bank Boxen blev resultatet af en kamp, der begyndte rodet og ujævn, men som gradvist blev formet af dansk tempo, defensiv justering og et angrebsspil, der især i anden halvleg fandt sin rytme og sit hierarki.

Det var Nordmakedonien, der fik kampens første ord. Marko Mitev scorede efter blot to minutter i en åbning, hvor begge hold virkede afsøgende, og hvor Danmark misbrugte en tidlig kontra ved Niclas Kirkeløkke. Gæsterne stod højt i forsvaret over for Mathias Gidsel og fik i begyndelsen sat en vis uro i det danske opspil, men det billede holdt ikke længe. En tidlig udvisning til Samoil Ristevski gav Emil Jakobsen et straffekast, som han sikkert udnyttede, og allerede her begyndte Danmarks evne til at straffe fejl at tage form.

Tempoet blev hurtigt kampens nøgle. Danmark straffede i omstillingerne, først ved Gidsel på kontra og senere igen, da han svarede prompte efter en nordmakedonsk scoring. Emil Nielsen satte sig samtidig massivt igennem i målet. En stor redning efter otte minutter blev fulgt op af en markant jubel, og signalet var tydeligt: Danmark havde fundet intensiteten. I den anden ende begyndte Simon Pytlick at dominere kampens flow. Gennembrud, hårde afslutninger og en konstant evne til at udfordre et defensivt system, der sjældent fik ro til at sætte sig, gjorde ham til første halvlegs klare omdrejningspunkt.

Alligevel var kampen ikke uden danske udfald. Midt i halvlegen faldt niveauet markant. Flere uskarpe angreb, en brændt friløber fra Kirkeløkke og manglende konsekvens gav Nordmakedonien luft. Ved 13–10 tog Nikolaj Jacobsen timeout, tydeligt utilfreds, og kort efter blev Kirkeløkke taget ud til fordel for Mads Hoxer. Det greb genoprettede balancen. Danmark begyndte at finde løsninger i syv mod seks, hvor Lukas Jørgensen flere gange samlede op og straffede andenbølgerne, og ved pausen havde Danmark igen skabt afstand. 17–12 var ikke prangende, men det var kontrolleret.

Anden halvleg blev indledt med et statement. Seks sekunder inde i halvlegen scorede Danmark, og herfra ændrede kampen karakter. Mads Hoxer fandt Lukas Jørgensen i det tomme mål, Simon Pytlick fortsatte sin scoringsrække og kolliderede i én sekvens med målmanden, tog sig kortvarigt til struben, men fortsatte uden yderligere dramatik. Nordmakedonien forsøgte at sænke tempoet, men et langsomt angreb uden scoring efter 38 minutter udløste synlig frustration hos Nikolaj Jacobsen på sidelinjen.

Magnus Landin blev skiftet ind i pausen og kvitterede hurtigt med sin første scoring, og da Emil Nielsen kort efter leverede en spektakulær redning på et skud mod tomt mål, begyndte kampen for alvor at tippe. I samme sekvens opstod kaos med en voldsom nordmakedonsk tackling, publikum rasede, og Danmark brugte energien konstruktivt. Lasse Andersson scorede midt i larmen, Johan Hansen tryllede i overtallet, og Lukas Jørgensen satte endnu et punktum i tomt mål.

Det taktiske greb i forsvaret blev tydeligere som kampen skred frem. Magnus Saugstrup rykkede frem i en fremskudt position, og det gav Danmark mulighed for at bryde rytmen hos Nordmakedonien, der kortvarigt profiterede af lidt dansk sjusk, men aldrig fik fodfæste. Ved 31–21 tog Danmark timeout med godt otte minutter igen, og her var kampen reelt afgjort. Simon Pytlick scorede sit niende mål kort forinden og blev tydeligt udpeget som kampens spiller, og i slutfasen fik også debutanten Mads Svane spilletid.

Kevin Møller kom ind på mål og åbnede med en redning, Magnus Saugstrup markerede sig igen fra stregen, og selv om Magnus Landin brændte et straffekast flere meter forbi målet, ændrede det ikke kampens retning. Mathias Gidsel fik sågar tidlig fyraften, inden han alligevel nåede at score endnu en gang på kontra, før Nordmakedonien tog timeout med halvandet minut igen. Det sidste danske mål blev også sat ind af Gidsel, selv om udsynet for pressen på det tidspunkt var begrænset af stående tilskuere.

36–24 blev slutresultatet i en kamp, hvor Danmark langsomt, men sikkert fik greb om alle kampens facetter. Simon Pytlick sluttede som topscorer med ni mål, Mathias Gidsel fulgte efter med otte, og Emil Nielsen leverede ti redninger på 28 afslutninger. Sejren giver Danmark en solid åbning på EM, inden næste opgave venter lørdag klokken 20.30 mod Rumænien, hvor kravene til stabilitet og disciplin næppe bliver mindre.

Live: Danmark tager hul på jagten på EM-guldet

Af

Patrick Viborg

-

19:26 - 16. januar

0

Danmark tager hul på EM-slutrunden, hvor Danmark jagter det ørste EM-trofæ siden 2012. AVISEN er til stede i Jyske Bank Boxen, hvor vi liveopdaterer fra opgøret.

Nikolaj Jacobsen før åbningskampen: Ro før alvoren

Af

Patrick Viborg

-

11:55 - 16. januar

0

EM begynder i dag for Danmark, men for landstræner handler det ikke om løfter om guld, men om overblik. På pressemødet forud for åbningskampen mod Nordmakedonien gør landstræner Nikolaj Jacobsen status – med ro, erfaring og blik for det uforudsete.

Det var dagen før dagen, hvor det går løs. Men der var stadig tid til at sidde ned.

Nikolaj Jacobsen har taget plads i en sofa på Herning Kongrescenter, omgivet af den skrivende danske presse. Notesbøgerne er åbne, optagerne kører, og spørgsmålene kommer i et tempo, der vidner om, at ventetiden snart er forbi. Fredag indleder Danmark EM mod Nordmakedonien. Torsdag handler det om status og overblik.

Der er ingen dramatik i landstrænerens fremtoning. Ingen behov for at skrue forventningerne op eller ned. Slutrunden står for døren, men pressemødet er præget af nøgternhed. Det handler om, hvor holdet står – ikke om, hvor det skal ende. For Jacobsen begynder det helt konkret. Med truppen.

»Nej, altså som det ser ud nu, så har jeg 19 mand til rådighed i morgen. Så alt er godt.«

Det er et svar uden forbehold. Ingen skader, ingen spillere, der skal skånes. Samtalen bevæger sig videre til rammerne omkring pressemødet og de elektroniske seancer, som denne gang er skåret fra. En ændring, Jacobsen længe har ønsket.

»Ja, det har jeg kæmpet for i mange år. Jeg er lidt træt af at sidde og holde et, hvor der ikke sidder nogen mennesker alligevel. Jeg ved godt, at det også går ud på nettet og sådan noget, men nej, det synes jeg er rigtig fint.«

Det er ikke et personligt korstog, understreger han.

»Mange har i mange år prøvet at spørge lidt ind til, hvorfor vi holder dem, når der ikke sidder nogen mennesker. Jeg er ret sikker på, at det ikke kun er mig.«

Sportsligt er der ikke tale om store greb i de sidste dage op mod EM. Fokus har været på detaljerne og på modstanderen i åbningskampen.

»Nej, finpudsning, og så selvfølgelig også kigge lidt på, hvad det er, Makedonien kommer med, og forberede os lidt på det. Både offensivt og defensivt. Det er det, vi har brugt træningerne på.«

Der er ikke blevet indført nye systemer i sidste øjeblik.

»Nej, jeg tror ikke, det giver mening for mig. Det er nede i småting, så det tror jeg ikke. Det bliver alligevel for teknisk.«

Erfaringerne fra sidste slutrunde – hvor Danmark blev ramt af sygdom op mod finalen – er svære at bruge konstruktivt i forberedelsen. Man kan tage sine forholdsregler, men ikke mere end det.

»Nej, nu er vi også på et dansk hotel og vant til den mad, så nej, det gør vi ikke. Spillerne passer selvfølgelig på og får deres vitaminpiller og sådan noget, men ellers er det jo ikke noget, du kan gardere dig imod. Man prøver selvfølgelig at passe på så godt, man nu kan.«

For anden slutrunde i træk kan Emil Nielsen blive far midt under turneringen. Her er prioriteringen klar, også selv om det kan få sportslige konsekvenser.

»Jeg vil sige, at der findes værre udfordringer. Det er jo en stor ting for Emil og hans familie. Aftalen er, at når der sker noget, så skal han bare smutte. Der er trods alt også ting, der er vigtigere end et EM i håndbold.«

Der er ingen fast nødplan klar.

»Nej, men jeg kalder ikke nogen ind. Emil er så dedikeret, og så tager han jo hjem til fødslen, og så må vi se, hvordan tingene udvikler sig. Det løser vi hen ad vejen. Det plejer vi at være dygtige til.«

Selv for en rutineret landstræner er der altid en særlig spænding forbundet med den første kamp. Ikke nervøsitet, men usikkerheden ved at se, om træningsarbejdet holder.

»Man er jo lidt spændt her også på den første kamp. Hvor står man lige henne? Nogle af de ting, man har trænet på – hvordan ser det ud? Og så er det jo slutrunde på hjemmebane, og det skaber selvfølgelig lidt mere spænding i kroppen.«

Testkampene har givet et positivt indtryk, og den overordnede fornemmelse er god.

»Jeg synes, vi har haft to fine testkampe, og træningerne har også set godt ud. Vi ved, at vi skal ind og spille i en fantastisk hal med en fantastisk opbakning, som er med til at drive os fremad. Så på den måde har jeg egentlig okay ro i maven.«

De taktiske justeringer, der har været synlige i testkampene, handler blandt andet om rytme og fleksibilitet i angrebsspillet.

»Det giver en anden rytme. Mange midterforsvarere er vant til, at det er to højrehænder, der kommer i midten, så det giver noget andet. Det gør også, at vi kan gøre spillet lidt bredere, og at vi kan få Mathias noget mere ind i midten, hvor han jo også er rigtig dygtig.«

Fleksibiliteten handler også om alternativer.

»Det er klart, at den model skal vi også kunne. Det er fint at have Hoxer som alternativ, også hvis Niklas skulle have en dårlig dag, eller der skulle ske et eller andet.«

Som favorit er Danmark forberedt på, at modstanderen kan finde på at prøve utraditionelle løsninger i åbningskampen.

»Jeg forventer jo, at nogle af de hold, hvor vi er store favoritter, vil prøve ting af. De har alt at vinde og intet at tabe. Så vi prøver at forberede os så meget som overhovedet muligt.«

Det gør forberedelsen mere kompleks.

»Ja, lidt gør det. Man er nødt til selv også at være lidt forudseende i de ting.«

Mulighederne er mange.

»Det kan være noget med at skygge Mathias, følge ham på banen. De kan gå op i offensivt forsvar, mandsopdække begge to eller hvad det nu kan være.«

Resten finder man først ud af, når kampen begynder.

»Det finder vi ud af i morgen. I starten skal man lige føle hinanden lidt an, og så plejer vi at få løst tingene. Det regner jeg også med, at vi gør.«

Fredag rykker Danmark ind i Jyske Bank Boxen. Sofaen i Herning Kongrescenter er forladt, notaterne skrevet færdige. Tilbage er kun det, som ikke kan forberedes fuldt ud på forhånd: kampen selv.

Indbrud gennem knust terrassedør i Kolding

Af

Andreas Andreassen

-

09:22 - 16. januar

0

Der har torsdag eftermiddag været indbrud i et hus på Frejasvej i Kolding. Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi på politiets morgenbriefing fredag.

Ifølge politiet er der skaffet adgang til huset ved at knuse en terrassedør. Fra boligen er der stjålet smykker, ure samt enkelte beklædningsgenstande.

Politiet oplyser ikke yderligere om sagen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis morgenbriefing fredag.

19-årige Anton har fundet sin hylde: »Det er mega fedt«

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

06:34 - 16. januar

0

UDDANNELSE. Som 19-årig har Anton Gerdes allerede fundet sin plads på hylden. Han er lærling hos Andresen’s VVS, på vej ind i andet år af uddannelsen, og for ham hersker der ingen tvivl om, at han har truffet det rigtige valg.

Han er i gang med hovedforløb 2 og har stadig et par år foran sig, før han kan kalde sig færdiguddannet VVS’er i marts 2028. Men allerede nu har mødet med faget, hverdagen på arbejdspladsen og tiden på skolebænken bekræftet ham i, at det var denne vej, han skulle gå. »Jeg synes, det er mega fedt. Det er helt klart den rigtige hylde for mig,« siger han, da han sætter ord på sit uddannelsesvalg.

For Anton handler valget i høj grad om arbejdet i praksis. Om at komme ud og lave noget konkret, hvor man kan se resultatet af sin indsats og hvor kroppen er en aktiv del af arbejdsdagen. Det er netop den kombination, der tiltaler ham. »Det der med, at man får lov til at bruge sine kræfter og bruge sin krop til det, man nu kan lide at lave. Det betyder meget for mig.«

Tryghed i læretiden

At være lærling kan for mange være forbundet med både usikkerhed og forventningspres. Man står midt i nye opgaver, nye faglige krav og en hverdag, hvor spørgsmål og fejl er en naturlig del af processen. Hos Andresen’s VVS oplever Anton dog, at der er rum til akkurat det, og at læretiden er præget af støtte frem for skarpe albuer. »Det er fedt det der med at få hjælp til det, man nu laver. Hvis man viser engagement, så møder man også engagement den anden vej,« fortæller han.

For ham betyder det meget, at hjælpen aldrig føles langt væk. Uanset om det handler om en konkret opgave eller en faglig tvivl, er der altid nogen at række ud til. »Hvis man ringer og spørger om hjælp, hvem end man nu ringer til, så er de klar på at hjælpe. Det er ikke sådan en nederen ting at sige, at det her kan jeg ikke finde ud af.«

Han erkender, at man som lærling nogle gange selv kan føle, at man burde kunne mere, end man kan i øjeblikket. Men også dér oplever han, at man bliver mødt med respekt og tålmodighed. »Man får ikke at vide, at man er åndssvag, hvis man ikke kan huske det,« siger han med et smil i stemmen.

Praktikken gjorde forskellen

Vejen ind i VVS-faget begyndte med praktikophold, hvor Anton fik mulighed for at afprøve forskellige fag i praksis. Han prøvede kræfter med både VVS- og elektrikerfaget, men det stod hurtigt klart, hvor interessen lå. Det var arbejdet med rør, vand og varme, der trak mest, og som gav ham lyst til mere. »Jeg var i praktik som VVS’er to gange og også en gang som elektriker. Og der syntes jeg bare, at VVS var fedest,« fortæller han.

Praktikopholdene blev afgørende. Det var her, han for alvor mærkede, hvad han trivedes i, og hvad der gav ham energi i hverdagen. »Det der med, at jeg kunne bruge mine hænder, det var bare det, der var fedt.«

Videre med faget

Når Anton engang står med svendebrevet i hånden, er det ikke et punktum, men et naturligt komma. Ambitionerne rækker videre end den første tid som færdiguddannet VVS’er, selvom planen i første omgang er at tage nogle år i faget og opbygge erfaring. »Jeg vil gerne læse videre til installatør, så jeg kan blive autoriseret VVS’er.«

For Anton fremstår vejen frem både overskuelig og meningsfuld. Der er en klar retning, et tydeligt mål og en faglig stolthed, som allerede nu har fået solidt fodfæste.

Og når han ser tilbage på sit valg, er han ikke i tvivl. »Ja, helt klart. Jeg er glad for at være lærling og for at have valgt den her vej,« slutter den unge lærling.

Energinet satte rekord med 29 færdiggjorte elprojekter i 2025

Af

Mille Dyhrberg

-

17:55 - 15. januar

0

BUSINESS. Energinet afsluttede sidste år rekordmange anlæg og projekter til udbygning af det danske elnet. I alt blev 29 højspændingsstationer, kabelanlæg og andre centrale projekter idriftsat og færdiggjort i 2025. Projekterne har en samlet værdi på omkring tre milliarder kroner og betyder, at langt mere grøn strøm nu kan føres ind i elnettet og videre rundt i landet.

Blandt de seneste projekter, der blev sat i drift kort før jul, er anlæg, der skal levere strøm til den kommende Femern-forbindelse, samt en ny transformer på en eksisterende højspændingsstation. Med disse anlæg nåede Energinet op på i alt 29 færdiggjorte projekter i løbet af året, hvilket er det højeste antal i virksomhedens historie.

Direktør i Energinet Eltransmission, Nina Høegh Jensen, glæder sig over resultatet, men understreger, at arbejdet langt fra er afsluttet.
»Vi er langt fra i mål med udbygningen af elnettet, og opgaven kommer også kun til at vokse fra nu af. Men jeg tillader mig at være både glad og stolt over, at vi fik færdiggjort rekordmange anlæg og projekter. Når vi får sat mange nye stationer, transformere, relæer og kabler i drift og får afsluttet opgaver, der er vigtige for udbygningen af elnettet, så skubber vi på Danmarks omstilling til grøn og uafhængig energi.«

Elnettet er nu klar til at tage imod knap 2.000 MW ny kapacitet. Nettilslutningen til den kommende Thor Havmøllepark i Nordsøen på cirka 1.000 MW blev færdig i 2025. Samtidig er nye højspændingsstationer klar til at modtage omkring 500 MW fra nye elproduktionsanlæg, ligesom nettet kan forsyne konkrete storforbrugere med samlet cirka 400 MW.

Ud over de store projekter er der også gennemført en lang række mindre udvidelser, som ofte foregår inden for eksisterende højspændingsstationers hegn. Selvom de er mindre synlige, har de ifølge Energinet stor betydning for den samlede kapacitet og fleksibilitet i elnettet. Det største enkeltprojekt er nettilslutningen af Thor Havmøllepark, som bliver Danmarks største havmøllepark, og som alene har kostet over en milliard kroner.

Derudover er en række støtteprojekter blevet færdiggjort. Blandt andet er 40.000 nye stålkøreplader indkøbt til brug ved kabellægning og master, et nyt reservedelslager er etableret, og udstyr til midlertidig nettilslutning af nye elproduktionsanlæg er gjort klar. Disse projekter bidrager til, at Energinet kan opretholde forsyningssikkerheden og understøtte den fortsatte udbygning.

Den store Vestkystforbindelse tæller ikke med i opgørelsen for 2025, da den først sættes endeligt i drift i 2026, selv om dele af strækningen allerede har fået strøm på. Forbindelsen bliver ifølge Energinet en afgørende milepæl for elnettet og nødvendig for, at el fra blandt andet Thor Havmøllepark kan transporteres rundt i landet.

Energinet arbejder i øjeblikket med 184 elnetprojekter, hvoraf 65 er netkundeprojekter som solcelleparker, vindmøller, batterianlæg og storforbrugere.
»Vi glæder os, hver gang vi idriftsætter nye anlæg, så fx Femern-forbindelsen kan blive forsynet eller flere lokale forbrugere i Frederiksværk-området kan få den el, de har brug for. Men samtidig har vi fuldt fokus på de mange projekter, vi sideløbende arbejder på, og de mange projekter, der vil komme i årene fremover. Elnettet er allerede i dag presset, og der er brug for både fart og masser af ny kapacitet«, siger Nina Høegh Jensen.

Ifølge Energinet forventes den grønne elproduktion at blive femdoblet over de næste 15 år, mens elforbruget i samme periode vil blive tredoblet i takt med, at varme, industri og transport i stigende grad elektrificeres.

Kolding justerer nyt busnet og åbner portal for borgernes input

Af

Mille Dyhrberg

-

17:54 - 15. januar

0

TRAFIK. I løbet af foråret bliver Kolding Kommunes nye busnet justeret på flere punkter, og samtidig får borgerne nu mulighed for at komme med bemærkninger og forslag via en ny digital portal. Tiltagene kommer efter kritik af busnettet, som trådte i kraft den 14. december 2025.

Byrådet har peget på en række konkrete forbedringer, som ønskes gennemført. I Bramdrupdam-området skal den nuværende flexbetjening erstattes af fast bybusdrift for at sikre en bedre betjening af blandt andet Skovæblevej, Bramdrupskovvej og Bornholmerkvarteret. Ved Kolding Sygehus ønskes busbetjeningen opprioriteret, så flere busser stopper ved hovedindgangen to gange i timen som supplement til A-ruten på Skovvangen. Samtidig skal busbetjeningen ved Petersbjerggård forbedres, så bussen igen kører ind gennem området.

Kommunen er i dialog med Sydtrafik om de ønskede ændringer. Herefter vil politikerne i Plan- og Teknikudvalget blive præsenteret for konkrete forslag til, hvordan og hvornår justeringerne kan gennemføres, samt hvad de vil koste.

Det nye busnet er baseret på et omfattende datagrundlag med blandt andet rejsekortdata, rejsemønstre og analyser af bolig- og arbejdsområder. Målet er at få flere til at vælge kollektiv transport gennem et mere direkte og overskueligt rutenet med flere afgange. Kritikken af busnettet har dog fået forligskredsen til at beslutte, at der sideløbende med de allerede planlagte forbedringer åbnes en portal, hvor borgerne kan give deres input.

Portalen er åben frem til midnat den 31. marts 2026. Her kan borgerne komme med bemærkninger til de enkelte bybusruter, rute 254 mellem Kolding, Sønder Bjert og Sønder Stenderup, rute 255 mellem Kolding, Vonsild, Sjølund og Hejlsminde samt flexruten mellem Kolding Busterminal og Bramdrupskovvej vendeplads. Bemærkninger, der ikke knytter sig til en konkret linje, kan tilføjes under den rute, der ligger tættest på.

Anlægs- og driftschef i Kolding Kommune, Mads Astrup, håber på bred deltagelse.
»Jeg håber, vi får en masse gode input. Vi ved, der kommer forslag til justeringer, men jeg håber også, at vi får bemærkninger om de dele, som folk er glade for, så vi får et nuanceret billede af, hvordan borgerne oplever det nye busnet.«

Når portalen lukker ved udgangen af marts, vil alle indkomne input blive vurderet. Viser der sig behov for yderligere ændringer, bliver forslagene forelagt Plan- og Teknikudvalget med henblik på hurtig gennemførelse.

Målet med det nye busnet er at styrke den kollektive trafik gennem mere direkte forbindelser, flere afgange og et mere overskueligt rutenet. Blandt ændringerne er to nye A-ruter med hyppig drift i dagtimerne, bedre betjening af store rejsemål som sygehus, storcenter, boligområder og uddannelsesinstitutioner samt en pendlerrute mellem Kolding Banegård og arbejdspladserne i Lilballe.

SDU-projekt vil gøre grøn brint billigere og fri for PFAS

Af

Mille Dyhrberg

-

17:52 - 15. januar

0

VIDEN. Et nyt europæisk forskningsprojekt med base på Syddansk Universitet skal bane vejen for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig produktion af grøn brint. Målet er at udvikle en ny elektrolyseteknologi, der både er billigere, mere effektiv og fri for de miljø- og sundhedsskadelige fluorstoffer, også kendt som PFAS.

Projektet har fået navnet SUPREME og ledes af forskere fra Institut for Grøn Teknologi på SDU i samarbejde med seks partnere fra hele Europa. Over de næste tre år skal forskerholdet arbejde med at forbedre den teknologi, der i dag bruges til at fremstille grøn brint ved hjælp af elektricitet fra sol og vind.

Grøn brint spiller ifølge forskerne en afgørende rolle i den grønne omstilling, blandt andet i den tunge industri, transportsektoren og som energilager på dage uden sol og vind. Udfordringen er, at den nuværende produktion er både dyr og ressourcekrævende og ofte afhængig af PFAS-holdige materialer, som EU ønsker at udfase.

Projektleder og professor på Det Tekniske Fakultet på SDU, Shuang Ma Andersen, peger på, at ambitionerne er høje.
»Ambitionen er at vise, at grøn brint både kan produceres konkurrencedygtigt, bæredygtigt og uden de problematiske stoffer, som teknologien er afhængig af i dag. Vi vil udvikle en ny type elektrolyse, der er klar til at blive taget videre mod industriel brug og kan spille en reel rolle i den grønne omstilling.«

Et centralt mål er, at teknologien på sigt skal kunne producere et kilo grøn brint for omkring to euro, hvilket svarer til prisniveauet for fossil brint i dag. Ifølge forskernes beregninger vil det kunne reducere CO2-udledningen med op mod to millioner ton allerede i 2030.

Projektet tager udgangspunkt i den såkaldte PEM-elektrolyse, som i dag er den mest udbredte metode til produktion af grøn brint. Teknologien er effektiv, men afhængig af sjældne og dyre platinmetaller samt PFAS-holdige membraner. Det gør anlæggene både dyre og sårbare over for råstofmangel.

I SUPREME-projektet får det tyrkiske forskningsråd TÜBİTAK ansvaret for at udvikle en PFAS-fri membran, mens TU Graz i Østrig skal vurdere teknologiens kommercielle potentiale. Forskerne på SDU arbejder sammen med den britiske virksomhed Ames Goldsmith på at reducere forbruget af det sjældne platinmetal iridium med op til 75 procent og samtidig øge genbruget af metallerne til omkring 90 procent.

Den faktiske fremstilling af den nye elektrolyser sker hos det tyske forskningsinstitut Fraunhofer, mens det norske brintselskab Eonee skal evaluere teknologien ved at integrere den i et nyt elektrolysedesign.

Ifølge Shuang Ma Andersen giver samarbejdet et stærkt udgangspunkt.
»Vi har samlet et stærkt europæisk konsortium med nogle af de dygtigste forskningsmiljøer og virksomheder inden for deres respektive felter, og det giver os et helt særligt udgangspunkt. Sammen kan vi tage fat på nogle af de centrale udfordringer, der i dag står i vejen for, at grøn brint for alvor kan blive udbredt.«

Forskningsprojektet er en del af EU’s Clean Energy Transition Partnership og skal bidrage til at bringe grøn brint tættere på industriel anvendelse i de kommende år.

Med historiens vingesus går Mathias Gidsel ind til EM

Af

Patrick Viborg

-

15:41 - 15. januar

0

Dagen før EM-åbningskampen mod Nordmakedonien taler det danske herrelandshold ikke om nervøsitet, men om ansvar, justeringer og det, der er lært undervejs. For Mathias Gidsel handler starten på slutrunden mindre om fornyelse og mere om at være klar til det, der venter.

Der er noget karakteristisk ved dagen før et mesterskab. Ikke spændingen i sig selv, men den måde, spændingen holdes i ave. Torsdagens pressemøde med det danske herrelandshold foregår uden store armbevægelser, men heller ikke uden alvor. EM begynder fredag mod Nordmakedonien, og rammen for åbningskampen bliver Jyske Bank Boxen. Det er her, forventningerne samler sig. Men endnu er det stadig muligt at tale om processen frem for resultatet.

For Mathias Gidsel handler det ikke om at dæmpe forventningerne, men om at markere overgangen. Fra forberedelse til virkelighed. Fra træning til turnering. Det er tydeligt, at netop det skifte har været længe ventet.

»Jeg glæder mig meget. Nu er vi endelig færdige med de forberedende uger, som har været lidt tunge, synes jeg, til sidst her. Vi bliver ved med at øve og øve og øve og gøre os så gode som muligt, før vi starter her i morgen i boksen. Så jeg tænker, både hele landsholdet og jeg er også klar til en oplevelse, der ligger og venter os.«

Forberedelserne har ifølge Gidsel ikke handlet om at opfinde landsholdet på ny, men om at flytte det en smule. Om at tage erfaringerne med videre og justere der, hvor det giver mening. Det er en tilgang, der peger på kontinuitet snarere end brud.

»Vi har selvfølgelig lært lidt fra sidste slutrunde, og så synes jeg faktisk, at vi er kommet med rigtig mange nye ting, spændende ting. Og ikke fordi jeg siger, at vi er et helt nyt landshold, der kommer til at spille helt anderledes, men jeg synes, vi har mange små ting, vi har øvet, og som forhåbentlig både kan være lidt på forkant med de problemer, vi nok kommer til at møde under EM, men også at vi bliver ved med at udvikle os som hold og som spillere individuelt.«

Et af de steder, hvor udviklingen konkret kan aflæses, er i de taktiske justeringer i bagkæden. Gidsels rolle er blevet mere fleksibel, og det er ikke tilfældigt. Det er et greb, der både handler om at udnytte hans styrker bedre og om at gøre holdet sværere at læse.

»Det betyder med Hoxer her nu på højre back og også Kirkeløkke, at vi kan få mig lidt mere ind i situationerne i midten og få brugt mine spidskompetencer lidt mere bredt.«

Justeringen er samtidig et svar på det forsvarsspil, Danmark ofte møder – og som allerede ventes i åbningskampen. Når modstanderne skubber højt ud på backsene, har det tidligere givet udfordringer. Det er netop dem, man forsøger at tage højde for.

»Så vi kan måske komme lidt, det møder vi også mod Nordmakedonien allerede i morgen, nogle offensive backs, og så kan vi få lov til at angribe lidt mere på midten, i stedet for de problemer, vi egentlig har mødt, når backsene går meget højt på os ude på højre og venstre back.«

Blandt de nye taktiske elementer er også et system, der internt går under navnet Eisenach. Det er ikke et kosmetisk greb, men et strukturelt valg, der ændrer dynamikken i angrebsspillet og placerer spillerne i større rum.

»Det er også sådan lidt et fire-bagspillersystem for os. Det er en måde, vi trækker en stressspiller ud af midten, og vi fjerner en spiller inden for forsvaret. Det er også en helt ny ting for dansk landshold, og det kommer vi helt sikkert også til at spille, en måde at få folk lukket lidt mere ud og stå i lidt større rum omkring os.«

Selv om meget af pressemødet kredser om detaljer og systemer, vender samtalen flere gange tilbage til rammerne omkring turneringen. At spille EM på hjemmebane er ikke noget, Gidsel omtaler let. Det er snarere en konstatering af, hvad opbakningen betyder, når presset stiger.

»Jeg tror, det betyder meget. Jeg tror, alle folk, der så sidste slutrunde, kan jo godt se, hvor meget rygvind vi får, når vi spiller i boksen på hjemmebane. En unik opbakning og en fantastisk arena, der blev bygget op til håndbold. Så at vi nu skal have det hele vejen frem mod en finale, det betyder selvfølgelig utrolig meget for os.«

Pressemødet bevæger sig også et øjeblik væk fra det kommende EM og hen mod den dokumentar om dansk herrehåndbold, der for nylig havde premiere. For Gidsel blev den ikke bare et tilbageblik, men en påmindelse om, at nutidens stabilitet hviler på en mere ujævn fortid.

»Jeg synes, den var god. For første gang var det lidt en aha-oplevelse for mig at møde nogle af de gamle legender og forstå lidt deres historie med dansk landsholdshistorie. Jeg er jo vokset op i en alder, hvor vi næsten har spillet finaler, hver gang jeg har været med.«

Særligt mødet med Lars Christiansen står tilbage som mere end en symbolsk scene. Samtalen kredser om ansvar – ikke som et abstrakt begreb, men som noget, der konkret skal bæres i afgørende øjeblikke.

»Det, der var sat op, var jo lidt det her med at bære et ansvar. Ikke nødvendigvis for en hel nation, men for de mange, der går op i håndbold i Danmark. Lars stod med et stort ansvar dengang, blandt andet med afgørende straffekast, og det er også noget af det ansvar, jeg prøver at tage på mig nu.«

Ansvar forstås ikke som fejlfrihed, men som villighed. Som det at stå frem, også når konsekvenserne er tydelige.

»Der skal være nogen, der går forrest og tager det ansvar. Ikke at flygte af frygt for konsekvenserne.«

Da snakken til sidst falder på rekorder og individuelle milepæle, bliver prioriteringen klar. Det personlige træder i baggrunden for det fælles mål.

»Det overskyggende mål nu, det er at blive europamester. Rekorder må komme på et andet tidspunkt. Fokus er på den kollektive succes.«

Fredag begynder EM. Ikke som et løfte om fornyelse, men som endnu en prøve i et landshold, der har lært, at kontinuitet ikke er fravær af forandring – men evnen til at justere uden at miste sig selv.

KOLDING

Tryghed i læretiden

Praktikken gjorde forskellen

Videre med faget