KRIMI. Der er mandag ingen togdrift mellem Vejle og Hedensted efter en personpåkørsel på strækningen.
DSB oplyser, at politiet arbejder på stedet, og at der arbejdes på at indsætte togbusser. Strækningen berører forbindelsen Fredericia-Vejle-Hedensted-Horsens-Skanderborg.
DSB vender tilbage med yderligere oplysninger, lyder det.
Når Energinet i sit læserbrev hævder, at man ”ikke tromler hen over kommunen”, og at der har været en ”god dialog”, er det svært at genkende i virkeligheden. Der er en markant forskel på at holde møder, og så rent faktisk at lytte og handle på det, kommunerne siger.
Kommunens indsigelser bliver ignoreret
Kolding Kommune har gentagne gange påpeget, at linjeføringen bør lægges anderledes, og at langt mere burde kabellægges. Alligevel fastholder Energinet sin egen løsning uden reel vilje til at ændre projektets grundlæggende udformning. At der er modtaget 800 høringssvar og justeret på ”20 større og 40 mindre ændringer” lyder imponerende,men i praksis er de fleste af disse ændringer mindre forskydninger, ikke reelle alternativer til luftledningerne.
Det rigtige billede er, at kommunen ingen reel indflydelse har haft, og at Energinet blot bruger dialogen som et stykke pyntet papir. Når man på forhånd afviser kommunens ønsker som teknisk umulige, er det ikke dialog. Det er envejskommunikation.
Det kan godt lade sig gøre at grave mere ned
Energinet fremstiller det, som om større kabellægning ikke er teknisk muligt. Men Danmark, og Energinet selv, er internationalt kendt for at være blandt de mest avancerede lande i verden, når det gælder nedgravning af kabler. Og i andre projekter er der vist langt større fleksibilitet end her.
Argumentet om, at man skulle bruge ”tyve parallelle 150 kV-kabler” er en ren stråmand. Det er Energinets eget regnestykke, baseret på et worst-case-scenarie, som ingen har foreslået. Kommunen har ikke bedt om 20 parallelle kabler. Kommunen har bedt om mere kabellægning på 400 kV-niveau, noget der i mange andre lande gennemføres i stigende omfang.
Desuden er argumentet om, at det ikke er muligt at etablere en midlertidig løsning, mildest talt kreativt. Midlertidige løsninger er en grundpille i store infrastrukturprojekter, både i Danmark og internationalt. Når motorveje, jernbaner og forsyningsledninger kan omlægges midlertidigt i andre sammenhænge, kan højspændingsnettet selvfølgelig også.
Energinet vælger den løsning, der er lettest for dem, ikke for borgerne
Læserbrevet reducerer hele problemstillingen til, at luftledninger er energisektorens ”motorvej”, og at der derfor ikke må røres ved den. Det er en bekvem fortælling, men ikke nødvendigvis den bedste løsning for kommunens udvikling, borgernes trivsel eller naturen, som projektet gennemskærer brutalt.
Den grønne omstilling skal ikke ske på bekostning af lokalområder, men Energinets projekt gør netop det. Når man på forhånd afviser alternativer, nedgør kommunens faglige vurderinger og kommunikerer som om al modstand skyldes misforståelser, så tromler man. Det er præcis det ord, der passer.
Den grønne omstilling kræver tillid, ikke tom retorik
Energinet taler varmt om respekt, dialog og hensyn. Men dialog er kun reel, når modpartens input kan føre til noget andet end symbolske justeringer.
Her har kommunen gang på gang forsøgt at blive taget alvorligt, og hver gang er svaret det samme:
”Det kan ikke lade sig gøre”.
Men sandheden er!
Det kan godt lade sig gøre, hvis man vil.
Det kræver blot en villighed til at tænke mere fleksibelt, bruge de værktøjer Danmark allerede mestrer, og reelt inddrage de lokalsamfund, man påstår, man respekterer.
Tobias Jørgensen
Formand Plan- og Teknikudvalget (V)
Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup
Der er over weekenden begået indbrud i to villaer i Kolding-området.
I Bramdrupdam blev der begået indbrud fra torsdag den 19. februar til søndag klokken 16. En gerningsmand skaffede sig adgang via et vindue og gennemsøgte hele huset. Der blev stjålet smykker, en machete og andre private genstande. Politiet har sikret spor.
På Søndergade i Vamdrup blev der begået indbrud fra lørdag klokken 9 til søndag klokken 17.45. Et vindue blev opbrudt med en ukendt genstand. Hele huset var gennemsøgt. Der blev stjålet designerlamper. Politiet har sikret spor, og efterforskningen er i gang.
Der var intet på døgnrapporten i Fredericia denne mandag.
Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi mandag morgen.
Jesper Houmark vandt et væddemål med dommer Allan Theils under 33-27-sejren over GOG den 20. december. Lørdag blev præmien afleveret.
Der findes øjeblikke i en sæson, som får deres eget lille efterliv.
Den 20. december slog Fredericia HK GOG med 33-27. En klar sejr. En kamp, hvor det hele klappede. Det er fortsat klubbens seneste sejr i en gældende kamp.
Men kampen i Svendborg huskes også for noget andet.
Midt i opgøret mod GOG opstod en diskussion mellem Jesper Houmark og dommer Allan Theils. Fredericia-træneren mente, at en GOG-spiller havde taget for mange skridt. Theils var uenig. I stedet for at lade uenigheden fordampe i kampens hede, foreslog Houmark et væddemål.
Indsatsen var til at overskue: romkugler og en sodavand. Pepsi Max eller Faxe Kondi.
Efterfølgende viste tv-billederne, at Houmark havde haft ret i sin vurdering. Skridtene var der. Dermed blev væddemålet hængende som en lille, uafsluttet note i sæsonens randbemærkninger.
Lørdag, da Fredericia HK tog imod Aalborg Håndbold, og Allan Theils igen stod med fløjten, blev historien rundet af. I TV 2 SPORTs studie før kampen afleverede dommeren præmien.
Romkugler. Sodavand. Afregning i øjenhøjde.
Houmark tog imod og kvitterede med at sige, at han gerne deler.
Sådan kan håndbold også være. En sejr på 33-27, der stadig står som den seneste i kolonnen. En uenighed, der endte i et grin. Og en påmindelse om, at selv i en periode uden nye triumfer kan der godt være plads til lethed.
Se episoden fra TV 2 SPORTs studie her.
FC Fredericia har flyttet sig fra håbets periferi til overlevelsens centrum. Sejren i Randers var ikke bare tre point – den var et bevis på, at drømmen om en ny sæson i 3F Superligaen ikke længere er naiv, men realistisk.
Der findes sejre, som bare er tre point. Og så findes der sejre, der flytter en selvforståelse.
FC Fredericias 2-1-sejr ude mod Randers FC var det sidste. For første gang siden oktober står klubben over stregen i 3F Superligaen. Det er ikke en detalje. Det er et lille skift i tyngdekraften.
Det vil være en sensation, hvis rækkens mindste budget overlever i det fineste selskab. Og ja, det vil blive kaldt en skandale, hvis etablerede adresser som Silkeborg IF eller Randers FC må ned. Sådan taler fodboldens hierarki. Sådan taler økonomien.
Men tabellen taler et andet sprog lige nu.
FC Fredericia er ikke et nedrykkerhold i øjeblikket. Tværtimod. Målt over de seneste fem kampe er holdet det fjerdemest formstærke i ligaen. Kun AGF og FC Midtjylland – rækkens to førerhold – har hentet flere point. Ti point i fem kampe. Samme høst som Sønderjyske og FC Nordsjælland.
Syv point i årets tre første kampe. Ét mod AGF. Sejre over direkte konkurrenter. Hvis nogen havde forudsagt det ved nytår, var de blevet mødt med et smil og en bemærkning om julemanden.
Alligevel står vi her.
Der er noget næsten eventyrligt over det. Humlebien, der ifølge myten ikke burde kunne flyve. Eller som i et gammelt eventyr af H.C. Andersen: den grimme ælling, der pludselig spejler sig og ser noget andet end det, omgivelserne så.
FC Fredericia har forvandlet sig. Ikke til et tophold. Ikke til noget flamboyant. Men til et mandskab, der ligner et hold, som forstår, hvad overlevelse kræver.
I Randers var første halvleg en påmindelse om, hvor skrøbeligt det hele er. De var trykket tilbage, nærmest spillet ind i regnskoven. Men i pausen skiftede kampen karakter. Der blev taget fat. Ikke med elegance, men med vilje. Lidt som i sejren i Vejle, blot med omvendt fortegn.
Det er endnu ikke 90 sammenhængende minutter på højt niveau. Måske er det også for meget at forlange af et hold, der stadig er ved at lære ligaens tempo at kende. Men bundhold lever ikke af perfektion. De lever af momenter. Af perioder. Af kynisme.
Og her har FC Fredericia rykket sig.
Derfor føles tiendepladsen ikke som et kompromis, men som et pejlemærke. To point op. To point ned. Tættere på niende end på afgrunden, hvis man ser på spil og momentum.
Alligevel er der ingen illusioner. Efter grundspillets sidste runde venter ti kampe i bund-6. Ti kampe, hvor hver duel er en kamp om ilt.
Cheftræner Michael Hansen taler aldrig om tabellen. Han gjorde det heller ikke, da oprykningen tog form. Det kan lyde nøgternt. Næsten kedeligt. Men måske er det netop pointen. At fokusere på græsset under støvlerne og ikke på udsigten fra tribunen.
Resten må vi andre tænke.
Søndag venter Silkeborg. Det ville være typisk at snuble efter en optur. Fodbolden har det med at straffe selvtilfredshed hurtigere, end den belønner håb.
Men lige nu handler det ikke om frygt for faldet. Det handler om erkendelsen af, at FC Fredericia har bevæget sig fra at være dømt ude til at være en reel deltager i overlevelseskampen.
Overlevelse er ikke glamourøst. Det er beskidt, ujævnt og ofte nerveflossende.
Men det er også dér, identitet skabes.
Og lige nu har FC Fredericia kurs mod at skrive sig ind i Superligaens historie – ikke som et hold, der bare var på besøg, men som et hold, der nægtede at forsvinde.
I den offentlige debat kan man få indtryk af, at politik først og fremmest handler om Trump, Putin og klimaaftaler.
Det gør det også.
Men hvis politik kun handler om verdensscenen, mister vi blikket for det, der foregår i vores eget land.
Danmark har brug for mere.
Jeg mener, at jeg kan tilføre Danmark en tydelig socialpolitisk stemme. En stemme med begge ben solidt plantet i den del af Danmark, der sjældent råber højest, men som mærker konsekvenserne, når beslutninger bliver teoretiske og abstrakte.
Jeg har arbejdet 15 år i den sociale virkelighed.
Ikke i embedsmandsdansk.
Ikke i powerpoint-politik.
Men blandt mennesker, der ikke passer ind i systemets kasser.
Mennesker hvis udfordringer ikke kan gemmes væk til næste valgperiode.
Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg er træt af socialpolitik, der formuleres flot, men fungerer elendigt.
Alt for mange behandler socialpolitik som noget, der kan sendes videre til projekter, puljer og konsulenter. Som om ansvar kan udliciteres.
Men socialpolitik er ikke et projekt.
Det er kernepolitik.
Det handler om orden.
Det handler om ansvar.
Det handler om, hvilket land vi faktisk er.
Tag botilbuddene.
Vi har samlet nogle af de mest sårbare borgere her og driver stederne som budgetposter. Når kvaliteten svigter, forsvinder problemerne ikke. De flytter sig.
Til psykiatrien. Til kriminalforsorgen. Til gaden. Til familierne.
Det er hverken effektivt eller økonomisk ansvarligt. Det er symptombehandling forklædt som styring.
Tag psykiatrien.
Vi har talt om den i årevis. Alligevel har vi sparet på terapi og sociale indsatser. Tilbage står tvang og medicinering som de mest håndgribelige redskaber. Vi medicinerer, udskriver og håber.
Og når det går galt, spørger vi. Hvordan kunne det ske?
Det kunne ske, fordi vi fjernede det, der skulle have skabt stabilitet og relationer. Fordi vi reducerede mennesker til diagnoser og forløb til pakkeløsninger.
Se på handicapområdet.
Alt for mange mennesker med handicap skal igen og igen bevise deres behov. Pårørende bliver sagsbehandlere i deres kæres liv. Retten til støtte opleves som en kamp og ikke som en retssikker selvfølge.
Retssikkerhed er ikke en administrativ detalje. Det er fundamentet under velfærdsstaten.
Og anbringelsesområdet.
Jeg er ikke imod anbringelser.
Jeg er imod dårlige anbringelser.
Imod mangelfuld sagsbehandling.
Imod brud på lovgivningen.
Imod anbringelser uden kvalitet, stabilitet og relationel forankring.
Vi bruger enorme summer på forløb, der ender i misbrug, kriminalitet og livslang offentlig forsørgelse.
Det er ikke bare menneskeligt tragisk, det er også politisk uansvarligt.
Hvis vi mener noget med orden og ansvar, skal det også gælde her. Det kræver, at vi prioriterer kvalitet frem for projekter, relationer frem for regneark og langsigtede løsninger frem for midlertidige puljer.
Socialpolitik må ikke være den afdeling, man parkerer de svære problemer i.
Folketingsvalget er en lakmusprøve på, om vi tager vores eget samfund alvorligt.
Jeg stiller op for en socialpolitik, der tager virkeligheden alvorligt. En politik, der sætter mennesker før systemet. Og som forstår at et samfund måles på, hvordan vi håndterer dem, der ikke kan klare sig selv.
Politik er ikke kun de store overskrifter fra udlandet.
Det er også det stille sammenbrud i lejligheden ved siden af.
Og det ansvar kan vi ikke udlicitere.
FHK tabte 34-27 ude mod Aalborg lørdag eftermiddag, men nederlaget efterlod alligevel et indtryk, der rækker længere end cifrene på måltavlen.
Efter en flad og anonym indsats mod Kadetten i European League var der igen liv i Fredericia-mandskabet. FHK gik til opgaven med mod og tempo og pressede Aalborg i en grad, så Mads Hoxer måtte på banen tidligere end ventet. Det lignede ellers en kamp, hvor Aalborg kunne cruise igennem, men den komfort forsvandt, fordi FHK nægtede at spille statist.
Først omkring efter 35 minutter begyndte kampen at tippe for alvor. Indtil da havde FHK ikke bare hængt på, men styret perioder af opgøret. Aalborg kom først foran ved 15-14 kort før pausen. Det hører til sjældenhederne, at nordjyderne skal vente så længe på deres første føring.
Aalborg var ikke på toppen i første halvleg, men det ændrer ikke ved, at FHK leverede en præstation, der var mere end godkendt set i lyset af situationen. Slutspilspladsen balancerer aktuelt omkring 50/50, og netop derfor var det afgørende at vise, at bundniveauet mod Kadetten ikke er det sande billede.
Med større skarphed kunne kampen have fået en anden dramaturgi. I den periode, hvor FHK førte, blev der brændt store chancer. Havde de siddet i kassen, kunne Aalborg have været jagende i endnu længere tid. Det blev de ikke, og da kvaliteten i den anden ende blev skruet op, trak hjemmeholdet fra.
Ingen havde for alvor kalkuleret med point i Aalborg, men nu skal der sejre på bordet. Fem runder resterer i grundspillet, og parallelt venter tre europæiske opgør. Sportslig ledelse og cheftræner Jesper Houmark har gentagne gange givet udtryk for, at truppen er bred nok til at håndtere begge fronter. Det kan vise sig at blive en balancegang.
Tirsdagens udekamp mod Nexe bliver et pejlemærke. Snubler FHK dér, er chancen for videre avancement i Europa tæt på ikke-eksisterende, og så bør prioriteringen være entydig: fokus på ligaen.
I grundspillet venter Grindsted ude, Sønderjyske hjemme, HØJ hjemme, Ribe-Esbjerg ude og Mors-Thy hjemme. Ser man på det med et længere perspektiv, skal FHK formentlig rydde bordet i de kommende tre ligakampe for at bringe sig i en position, hvor slutspillet næsten sikres. De øvrige bejlere møder hinanden på kryds og tværs, og der vil blive taget point fra hinanden.
Den største hurdle ligner HØJ. Efter trænerskiftet og ansættelsen af Anders Thomsen har holdet fået fornyet energi og hentede et point mod TTH Holstebro i fredags. Indbyrdes står FHK og HØJ lige på point, men HØJ er bedst indbyrdes, og nederlaget på 34-26 tidligere på sæsonen gør regnestykket vanskeligt, selv hvis FHK vinder returopgøret.
I næste spillerunde møder HØJ Aalborg. Går det som forventet, og FHK samtidig leverer en sejr, tipper momentum. Vinder FHK dernæst det indbyrdes opgør, skabes der afstand, og man kan i princippet tåle at sætte point til i mindst én af de resterende kampe. Det kræver dog, at man selv leverer. Man kan ikke regne med, at HØJ smider point mod hverken Grindsted, Sønderjyske eller Ribe-Esbjerg.
Mod Aalborg viste FHK, at niveauet er der. Houmark greb også kampen anderledes an. I perioder blev der spillet med trioen Adam Ljungquist, William Moberg og Anders Kragh Martinussen i bagkæden. Tre boldstærke og bevægelige typer, der med fart og timing skabte sprækker i et af Europas bedste forsvar. Det gav et andet flow end med de mere stationære langskudstrusler.
Det taktiske mod bør give tro på, at FHK kan hente de nødvendige point. Klubben er to point fra slutspillet med fem kampe igen. Viser de samme intensitet og disciplin som i store dele af kampen mod Aalborg, kan Jesper Houmarks mandskab selv lukke diskussionen hurtigt og få presset væk fra skuldrene.
KRIMI. En anmeldelse om en bil, der sad fast i sneen på Mosevråvej ved Almind i Kolding, førte natten til lørdag til en anholdelse for spirituskørsel.
Klokken 01.00 fik Sydøstjyllands Politi besked om, at en personbil hang fast i sneen, og at situationen virkede usædvanlig. Da en patrulje kom frem til stedet, viste det sig, at føreren havde kørt bilen fast.
Ifølge politiet fremstod føreren tydeligt påvirket af alkohol. Den 50-årige mand, som er fra lokalområdet, blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport lørdag den 21.2 kl.10.00 af vagtchef Jesper Knudsen.
Fredericia drømmer om DM-guld, men står uden cheftræner og med en transferstrategi, der ligner midterfeltet.
Der var en logik i fyringen.
Da Fredericia Håndboldklub i efteråret 2025 sagde farvel til Gudmundur Gudmundsson, var det ikke et impulsivt opgør med kontinuitet. Det var kulminationen på en proces. Truppen var kørt træt. Energien var sivet ud. Forholdet mellem spillestil, krav og dagligdag havde nået et mætningspunkt.
Den slags sker i professionel sport. Selv dygtige trænere brænder ud i et miljø. Derfor gav det mening at trykke på knappen.
Jesper Houmark blev indsat som midlertidig løsning. En intern mand. En stabil figur. En, der kunne samle op og skabe ro i sæsonen. Det var en brandslukning. Problemet er, at der stadig lugter af røg.
Vi skriver snart marts 2026. Der er fortsat ingen udmelding om, hvem der skal være cheftræner fra næste sæson. I en klub med ambition om at vinde DM senest i 2029 er det ikke en detalje. Det er fundamentet.
Cheftræneren er arkitekten. Spillestil, træningskultur, rekruttering, lederskab – det hele forankres dér. Når navnet ikke er på plads offentligt, skaber det tvivl om retningen.
Enten har man ikke fundet den rigtige kandidat endnu. Det er bekymrende. Eller også har man fundet ham – og vælger at holde det hemmeligt. Det er uforståeligt. I begge scenarier signalerer man ikke styrke.
Ambitioner forpligter. Ikke kun i formuleringer, men i timing. De største klubber i Herreligaen har deres trænerkabaler på plads i god tid. Det sender et signal til markedet: Vi ved, hvor vi skal hen.
Fredericia sender lige nu det modsatte signal.
Det bliver bemærket. Det bliver talt om i krogene – ikke bare lokalt, men i hele håndbold-Danmark.
Og når man samtidig ser på spillerrekrutteringen, forstærkes billedet.
Malthe Bull fra Mors-Thy. Morten Jørgensen fra Ribe-Esbjerg. To fløjspillere, der ikke har været profiler i deres nuværende klubber. Det er ikke transfers, der får konkurrenterne til at rykke i stolen.
Det er bredde.
Henrik Jakobsen er undtagelsen. Her er der dokumenteret kvalitet og en reel opgradering i forhold til Evgeni Pevnov, som skifter til TMS Ringsted. Den type tilgang matcher en top-4-ambition.
Men når målsætningen hedder DM-guld inden 2029, kræver det mere end enkelte fornuftige handler. Det kræver systematisk oprustning. Der går vedvarende rygter om, at FHK kigger mod 1. division for at hente Magnis Siim fra TM Tønder. Han er en af rækkens bedste. Det er der ingen tvivl om. Men der er forskel på at dominere 1. division og at stå i semifinaler i Herreligaen. Den type signing er et udviklingsprojekt. Ikke et medaljeprojekt.
Kontrasten er tydelig, når man ser på aftalen med Niclas Kirkeløkke fra sommeren 2027. Det er et statement. En landsholdsprofil. International erfaring. Den slags sender signaler om ambitioner.
Men ét signal er ikke nok.
Hvis Fredericia vil være en reel guldkandidat inden for tre år, skal ambitionen kunne aflæses i hver eneste strategiske beslutning: træner, transfers, timing, kommunikation.
Lige nu er der for mange ubesvarede spørgsmål. Og i elitesport er stilhed sjældent et styrketegn.
Dansk Folkeparti i Kolding Kommune har fundet sin kandidat til det kommende folketingsvalg.
På et opstillingsmøde på Kolding Uddannelsescenter blev 59-årige Per Knudsen fra Almind valgt som partiets lokale kandidat. Han er placeret som nummer fire på partiets liste i Sydjyllands Storkreds.
Per Knudsen stillede også op ved sidste års byrådsvalg, hvor han fik et stemmetal, der sikrede ham posten som partiets første suppleant i byrådet. Til daglig er han selvstændig underviser i ridesport.
Om beslutningen om at stille op siger Per Knudsen
»Søren Rasmussen bragte ideen op om, at jeg burde opstille som folketingskandidat, og med en stor opbakning fra vores lokale bestyrelse i Dansk Folkeparti, er jeg meget beæret over den tillid man har vist mig. Det bliver uden tvivl en stor og spændene opgave at føre valgkamp til Danmarks folketing. Jeg føler der er brug for politikere på Christiansborg som rent faktisk har erhvervserfaring, og som kan sætte sig ind i de udfordringer både danskerne og dansk erhvervsliv møder i dagligdagen. Vi trænger i den grad til en ny regering, og jeg glæder mig til den kommende valgkamp.«
Ved sidste folketingsvalg var viceborgmester Søren Rasmussen opstillet for Dansk Folkeparti. Han opnåede at blive første suppleant og var en periode i Folketinget som barselsvikar for Peter Kofod. Efterfølgende valgte han ikke at forsøge at komme i Folketinget igen.
Søren Rasmussen siger
»Jeg er meget glad for at Per Knudsen vil opstille og fik en god placering på liste til det kommende valg. I Kolding kommune har vi virkelig brug for at få en lokal kandidat, der vil tale for vores interesser og kæmpe Koldings sag på Christiansborg, sådan som man f.eks. har i Vejle. Her er Per Knudsen et oplagt bud, han er meget klar og tydelig og vigtigst, at brænder han virkelig for hele Kolding kommunes udvikling.«
