Energinet advarer om pres på elnettet og hilser ekstern analyse velkommen

Af

-

22:07 - 8. februar

ENERGI. Energinet står midt i en historisk udbygning af det danske eltransmissionsnet, men tempoet udfordres af en efterspørgsel, der vokser langt hurtigere, end systemet kan følge med. Derfor byder Energinets administrerende direktør Thomas Egebo en kommende ekstern analyse af selskabets rammer velkommen og understreger, at det afgørende nu er at fastholde fremdriften.

Analysen er igangsat på beslutning af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og skal vurdere, om lovgivning, opgaveportefølje og styring giver Energinet de rette forudsætninger for at levere den nødvendige udbygning af elnettet i en ny virkelighed præget af massiv elektrificering.

»Det vigtigste for mig er fremdrift. Uanset hvilke ændringer, der måtte blive besluttet fra ejers side, må vi ikke tabe momentum. Energinet er klar til at tage alle de værktøjer i brug, vi får leveret politisk, hvis det kan gøre det nemmere og hurtigere at eksekvere på udbygningen af elnettet,« siger Thomas Egebo.

Efterspørgslen efter nye tilslutninger til eltransmissionsnettet er ifølge Energinet eksploderet. Den samlede efterspørgsel ligger aktuelt på omkring 33,5 gigawatt, hvor næsten to tredjedele alene er kommet til i 2025. Datacentre, Power-to-X-anlæg og batterier står for omkring 80 procent af væksten, og samlet set svarer efterspørgslen til en otte-dobling af Danmarks maksimale elforbrug i dag.

Samtidig er Energinet allerede i gang med den største udbygning af elnettet i Danmarks historie. Værdien af elanlægsprojekter under etablering er på få år vokset fra omkring 13 milliarder kroner til knap 100 milliarder kroner. Alene i 2025 har Energinet idriftsat og afsluttet 29 højspændingsstationer, kabelanlæg og andre centrale projekter, hvilket er det højeste antal nogensinde.

Alligevel er udfordringen langt fra løst. Energinet færdiggør i år den 170 kilometer lange Vestkystforbindelse, et projekt der har været ti år undervejs, hvor kun omkring to et halvt år er brugt på selve arbejdet i marken. Resten af tiden er gået med planlægning, myndighedsbehandlinger og juridiske processer. Med den nuværende efterspørgsel vil der flere steder i landet kunne blive behov for tre til fire nye luftledningsforbindelser parallelt med de eksisterende.

»De tektoniske plader har rykket sig. Lige meget hvor hurtigt og effektivt vi udbygger elnettet, vil vi ikke kunne imødekomme al den efterspørgsel, markedet i dag melder ind. Vi bygger som aldrig før, men efterspørgslen vokser langt hurtigere, end et elnet ansvarligt og sikkert kan udvides,« siger Thomas Egebo.

Energinet peger på, at elnettet i mange år frem vil være en knap ressource, og at man ikke blot kan bygge sig ud af udfordringerne. En fuld imødekommelse af den nuværende efterspørgsel vil i praksis kræve en ottedobling af det eltransmissionssystem, der er opbygget over de seneste 40 år.

»Det er ikke en teknisk detalje – det er et valg om, hvad og hvem vi bygger elnettet til, og vi hilser en politisk diskussion af dette velkommen,« siger Thomas Egebo og understreger samtidig, at størstedelen af den tid, der går med nye projekter, bruges bag skrivebordet og ikke i marken.

Energinet forventer at indgå konstruktivt i arbejdet med den eksterne analyse og fortsætter samtidig udbygningen af elnettet i samarbejde med netselskaber, myndigheder og politiske beslutningstagere.

»Vi er i arbejdstøjet – og har været det længe. Udbygningen er i gang, aktivitetsniveauet er historisk højt – og vi er klar til at tage de næste beslutninger sammen med vores ejer, hvis Danmark skal lykkes med elektrificeringen,« siger Thomas Egebo.

Snekaos giver rekordmange fastkørsler på vejene

Af

Mille Dyhrberg

-

21:50 - 8. februar

0

VEJRET. Det kraftige snefald har det seneste døgn sendt usædvanligt mange bilister i problemer, og hos forsikringsselskabet If har presset på vejhjælpen været markant større end normalt. Ifølge selskabets egne tal har omkring 600 kunder i Danmark haft brug for hjælp til at komme fri, efter at bilen er kørt fast i sneen.

En ny opgørelse viser, at seks ud af ti assistancer siden midnat har handlet om fastkørsler og fritrækninger. Det er et niveau, som If ikke har set i mange år.

»Mængden af fritrækninger er helt ekstrem. Seks ud af ti assistancer siden midnat handler om biler, der sidder fast i sneen, og vores vejhjælpsselskab kan ikke mindes noget tilsvarende de seneste otte år. Det skyldes, at hovedstadsområdet også er blevet ramt,« siger Rasmus Ruby-Johansen, der er ansvarlig for motorskader i If.

Ud over de mange fastkørsler oplever forsikringsselskabet også en tydelig stigning i egentlige færdselsuheld. Det seneste døgn har kollisioner og påkørsler udgjort 12 procent af alle assistancer, hvilket ifølge If er tre til fire gange højere end normalt.

»Vi har det seneste døgn set flere påkørsler end normalt, fordi mange bilister er blevet overraskede over de vanskelige forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

If opfordrer bilister til at være ekstra opmærksomme på bilens udstyr, inden turen går ud på de sneglatte veje. Særligt dækkene spiller en afgørende rolle i vinterføre.

»Vinterdæk er helt afgørende for vejgreb og bremselængde i sne og frost og kan være forskellen på, om man undgår at køre fast eller i værste fald kommer galt af sted,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

Presset på vejhjælpen ventes at fortsætte, da mange danskere i disse dage skal afsted på vinterferie. Derfor lyder anbefalingen fra If, at man udskyder kørslen, hvis det er muligt.

»Hvis man skal køre på ferie, vil vi klart anbefale, at man først kører i morgen, hvis det er muligt, så man undgår de mest risikable forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

Januar satte strømrekord i Trekantområdet

Af

Mille Dyhrberg

-

20:01 - 8. februar

0

ENERGI. Elforbruget i Trekantområdet nåede nye højder i januar 2026, hvor både det samlede forbrug og forbruget hos private husstande og mindre erhverv slog alle tidligere rekorder. Det viser en ny opgørelse fra elnetselskabet TREFOR El-net.

Ifølge tallene blev der i januar brugt 206,5 millioner kilowatt-timer i hele forsyningsområdet, hvilket er det højeste månedlige elforbrug, TREFOR El-net nogensinde har registreret. Dermed er den hidtidige rekord fra december 2025 blevet overgået, mens januar 2025 nu ligger som den tredjehøjeste måned.

Også blandt private forbrugere og mindre erhverv blev der sat markante rekorder. Her nåede elforbruget op på 81,5 millioner kilowatt-timer, hvilket er en klar stigning i forhold til den tidligere rekord fra december 2025 og svarer til en vækst på 19 procent sammenlignet med januar året før.

Det høje forbrug gjorde sig også gældende på dagsniveau. I løbet af måneden slog dagsforbruget hos private og mindre erhverv den tidligere rekord hele 21 gange. Den nye dagsrekord blev sat den 29. januar, hvor forbruget nåede 2,83 millioner kilowatt-timer.

Hos TREFOR El-net peger man på flere forklaringer på den markante stigning i elforbruget.

»Det er en markant stigning i forbruget på én måned. Kombinationen af blandt andet koldt vintervejr, et stigende antal elopvarmede boliger og flere elbiler betyder, at vores net er i brug som aldrig før. Rekorderne viser også en udvikling i elektrificeringen af samfundet, vi som elnetselskab skal være klar til at håndtere,« siger forretningsspecialist i TREFOR El-net, Christopher Damgaard-Carstensen.

Ifølge elnetselskabet understreger tallene, at belastningen på elnettet vokser i takt med elektrificeringen, og at udviklingen stiller øgede krav til kapacitet og drift i forsyningsområdet.

62-årig sigtet for spirituskørsel i kabinescooter

Af

Mille Dyhrberg

-

10:41 - 7. februar

0

KRIMI. En tidlig morgenkontrol i Kolding førte natten til lørdag til en sag om spirituskørsel.

Klokken 03.13 standsede politiet en kabinescooter på Haderslevvej. Føreren blev vurderet påvirket af alkohol og blev sigtet for spirituskørsel.

Der er tale om en 62-årig lokal mand.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport lørdag den 7.2 kl. 10.00 af vagtchef Steffen Wolf.

Vinterferie på hjul kræver ekstra forberedelse

Af

Mille Dyhrberg

-

07:11 - 7. februar

0

TRAFIK. Mange danskere sætter i de kommende uger kursen mod sne og fjelde i bil. Lange køreture i vintervejr med fuldt pakket bil øger risikoen for både uheld og nedbrud, og derfor opfordrer SOS International bilister til at forberede sig grundigt inden afgang.

Ifølge SOS International er det særligt i Norge, Sverige og Tyskland, at danske bilister får brug for vejhjælp i vinterferien. Sidste år modtog 1.400 danskere hjælp i de tre lande i perioden uge 5 til 8.

Driftschef for SOS Internationals alarmcentral for vejhjælp, Bjørn Mortensen, understreger, at risikoen aldrig kan fjernes helt, men at forberedelse gør en mærkbar forskel.

»Man kan aldrig helt eliminere risikoen for udfordringer på vintervejene. Men med de rette forberedelser kan man undgå mange uheldige situationer,« siger han.

Et grundigt eftersyn af bilen er ifølge SOS International et godt sted at starte. En bil, der fungerer fint i hverdagen, kan blive hårdt presset af frostgrader, lange stræk og tung bagage. Kulden påvirker desuden batterierne, hvilket især har betydning for elbiler.

En nyligt offentliggjort test fra den norske organisation NAF viser, at elbiler i gennemsnit mister 38 procent af rækkevidden, når temperaturen ligger mellem minus syv og minus 32 grader.

»Derfor anbefaler vi, at man planlægger ruten i forhold til lademuligheder og tager højde for, at bilen skal lades oftere, end man er vant til,« siger Bjørn Mortensen.

Tallene fra sidste vinterferie viser, at starthjælp udgjorde hver femte assistance til danske bilister i udlandet. Derudover var punkteringer og motorproblemer blandt de hyppigste årsager til, at bilister måtte have hjælp.

SOS International råder blandt andet til at få bilen gennemgået på værksted inden afrejse, undersøge lokale lovkrav til sikkerhedsudstyr og sikre sig, at dækmønsteret er i orden. Snekæder bør desuden afprøves hjemmefra, så man ved, hvordan de monteres.

På destinationen anbefales det blandt andet at tanke diesel lokalt, da brændstoffet i udlandet ofte er tilsat additiver, som forhindrer det i at fryse. En opvarmet garage kan mindske risikoen for startproblemer, og hvis bilen holder ude, kan længere køreture være nødvendige for at undgå, at 12-volts batteriet aflades.

Endelig peger SOS International på vigtigheden af at medbringe praktisk udstyr som lommelygte, varmt tøj, tæpper, mad og drikke, skovl og snekæder, så man er bedst muligt rustet, hvis uheldet er ude på vinterferien.

Rejsegilde markerer milepæl for nyt demensplejehjem i Kolding

Af

Mille Dyhrberg

-

07:09 - 7. februar

0

POLITIK. Byggeriet af det nye demensplejehjem Dorotheas Have i Kolding er rykket et vigtigt skridt videre. Torsdag den 5. februar blev der holdt rejsegilde på byggeriet i bydelen omkring Munkevængets Skole, hvor ALFABO sammen med entreprenøren JORTON markerede den centrale milepæl.

Plejehjemmet Dorotheas Have kommer til at rumme 70 plejeboliger samt 55 visiterede aktivitetstilbudspladser for borgere med demens. Samtidig indgår plejehjemmet som en del af en bredere udvikling af området, hvor målet er at skabe en mere blandet og levende bydel.

Hos ALFABO vækker projektet stor tilfredshed. Formand Bent Jacobsen fremhævede ved rejsegildet det tætte samarbejde med Kolding Kommune og betydningen for lokalområdet.

»Vi har et fantastisk samarbejde med kommunen omkring gennemførelsen af den lovpligtige udviklingsplan for området. Og vi ser frem til, at det nye plejehjem vil give bydelen masser af nye kvaliteter og nye muligheder med blandt andet mange arbejdspladser,« sagde han og rettede samtidig en tak til de mange samarbejdspartnere.

»Uden dem kunne vi ikke nå dertil, hvor vi er nået i dag.«

Dorotheas Have forventes at stå færdigt i 2027 og bliver et kommunalt drevet plejehjem, mens ALFABO bliver bygningsejer.

Også borgmester i Kolding, Jakob Ville, lagde vægt på plejehjemmets betydning for både byen og bydelen.

»Med byggeriet tager vi et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre hele Kolding mere levende og attraktiv for alle aldre. Det plejehjem vi opfører her, bygger på Koldings DNA, hvor vi tænker kreativt med udgangspunkt i borgerens centrum. Her skaber vi nye hjem, nye arbejdspladser og nyt liv til Munkebo-området.«

Han pegede samtidig på plejehjemmets rolle i den langsigtede byudvikling.

»Dorotheas Have bliver et af de steder, der viser, hvordan vi på en meningsfuld måde udvikler bydelen, skaber aktivitet og styrker fællesskaber for alle, uanset alder.«

For formand for Senior- og Sundhedsudvalget, Søren Rasmussen, var rejsegildet også en særlig anledning.

»Det er en glædens dag, at vi ser Dorotheas Have tage form. Her bliver ikke blot bygget mursten og beton, men et hjem fyldt med liv, nærvær og fællesskab, hvor hverdagens små glæder kan udfolde sig. Samtidig får vi et plejehjem, der giver ældre med demens de bedst mulige rammer og ekstra tryghed.«

Byggeriet af Dorotheas Have sker som led i den lovpligtige udviklingsplan for Munkebo-området og i forlængelse af kommunens plan for at etablere flere plejeboliger frem mod 2031, i takt med at antallet af ældre borgere vokser.

Trapholt inviterer hele landet med i nyt kunstværk om æbler og rødder

Af

Mille Dyhrberg

-

07:06 - 7. februar

0

KUNST. Æblet får hovedrollen, når Trapholt den 4. marts lancerer sit næste store fællesskabte kunstprojekt. Under titlen Æblehaven inviterer museet borgere fra hele Danmark til at bidrage til et omfattende kunstværk, der fletter æblets vandring gennem historien sammen med både Trapholts egen fortælling og deltagernes personlige ophav.

Projektet bliver Trapholts 11. fællesskabte kunstværk og skabes af kunstner Louise Hindsgavl i samarbejde med brodøsen Karen Marie Dehn. Kunstværket skal bestå af broderede æbler og vil stå færdigt i museets nye skulpturlounge, når Trapholt genåbner i marts 2027.

I Danmark findes der 317 forskellige æblesorter, mens tallet på verdensplan er omkring 7.500. Deltagerne i projektet skal brodere et æble fra den egn eller det land, hvor de føler, de har deres rødder. Ambitionen er at skabe en kunstinstallation, der afspejler både æblesorternes mangfoldighed og de personlige historier bag.

Projektet skydes i gang ved et arrangement i Trapholts café den 4. marts klokken 17. Caféen åbner ekstraordinært på trods af museets midlertidige lukning. Her vil Louise Hindsgavl fortælle om projektets idé og rammer, mens Karen Marie Dehn introducerer broderiteknikker og muligheder. Museumsdirektør og kurator Karen Grøn vil sætte ord på, hvorfor netop æblet er valgt som omdrejningspunkt.

»I Trapholts fællesskabte kunstværker er kunstner og deltagere gensidigt afhængige af hinanden. Kunstneren kunne ikke gøre det uden deltagernes unikke håndarbejdskompetencer og lyst til at eksperimentere gennem et broderi med rødder i deres egen personlige ophav. Deltagerne kunne ikke skabe et helstøbt kunstværk uden kunstnerens rammesætning med koncept med dogmer. Det er helt centralt, at Trapholt fællesskabte kunstprojekter, ender med stærke kunstværker, som både giver mening for deltagerne og for Trapholts publikum,« siger Karen Grøn.

Flere af Trapholts tidligere fællesskabte kunstværker har opnået bred anerkendelse. Grænseløse Sting af Iben Høj blev præmieret af Statens Kunstfond, Dataspejlet af Astrid Skibsted blev nomineret til en global Icom-pris, og Things Matter af Randi Samsonsen blev kåret som årets kunstbegivenhed i 2024.

Titlen Æblehaven er ikke tilfældig. Trapholt ligger på adressen Æblehaven og har rødder i en tidligere æbleplantage, der blev anlagt i 1935 af museets grundlæggere, tandlæge Gustav Lind og hustru Helene Elisabeth Hansen. Parret plantede omkring 10.000 æbletræer på området, og selv i dag står der fortsat omkring 200 æbletræer ved indkørslen.

»Det var en kæmpe overraskelse, at æblet ikke stammer fra Danmark, men er vandret hertil gennem årtusinder fra Centralasien. I samarbejde med æbleeksperter har vi fået indsigt i, at æblet er hjemmehørende på store dele af kloden, samt at vi alene i Danmark har rig egnsspecifik mangfoldighed, hvor man gennem DNA-test kan lave stamtræer på æblesorter. Trapholts egen historie hviler på skuldrene af museets grundlæggerpar, som dyrkede 40 forskellige sorter i deres æbleplantage, hvorfor projektets titel og Trapholts adresse er den samme: Æblehaven,« fortæller Karen Grøn.

Som en del af projektet har Trapholt indgået samarbejde med Pometet ved Københavns Universitet, der fungerer som national genbank for æbler. Herfra er der udarbejdet et kort, som viser æblesorternes lokale oprindelse rundt om i landet.

Lanceringen finder sted onsdag den 4. marts klokken 17 til 18.45 i Trapholts café Gustav Lind i Kolding. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding senest den 2. marts via museets hjemmeside. Projektet er støttet af Augustinus Fonden og Ege Fonden.

Havnedirektør forlader Kolding Havn efter aftale med bestyrelsen

Af

Mille Dyhrberg

-

06:46 - 7. februar

0

POLITIK. Bestyrelsen for Kolding Havn og havnedirektøren har indgået en fratrædelsesaftale. Aftalen sker som led i bestyrelsens vurdering af havnens videre udvikling og behovet for en ny ledelsesprofil i den kommende fase.

Ifølge bestyrelsen er beslutningen truffet på et strategisk grundlag og er ikke udtryk for kritik af den hidtidige havnedirektørs arbejde.

Bestyrelsen anerkender den indsats, der er ydet i en periode, som har været præget af udfordringer, og understreger samtidig respekten for det arbejde, der er udført.

Fratrædelsesaftalen er indgået med henblik på fremtiden, hvor bestyrelsen har vurderet, at der er behov for en anden profil i spidsen for havnens fortsatte udvikling. Det fremhæves samtidig, at aftalen ikke er udtryk for utilfredshed med havnedirektørens faglighed eller engagement.

Bestyrelsen vil nu afvente havnekommissionens arbejde, før processen med at finde en ny havnedirektør bliver sat i gang. Den kommende direktør skal stå i spidsen for næste fase i udviklingen af Kolding Havn.

Der vil ifølge bestyrelsen ikke blive givet yderligere kommentarer til sagen.

Udmeldingen er underskrevet af bestyrelsesformand Tobias Jørgensen på bestyrelsens vegne.

Myndigheder undersøger markedet for elbilopladning

Af

Mille Dyhrberg

-

06:37 - 7. februar

0

FORBRUGER. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført kontrolbesøg i branchen for opladning af elbiler. Besøgene sker på baggrund af en formodning om, at konkurrencereglerne kan være overtrådt.

Styrelsen har i den forbindelse indhentet materiale fra virksomheder i branchen. Materialet skal bruges til at vurdere, om der er grundlag for en sag om mulig overtrædelse af konkurrenceloven.

Det indsamlede materiale vil nu blive gennemgået med henblik på at fastslå, om der findes beviser for, at konkurrencereglerne er blevet overtrådt. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betyder et kontrolbesøg ikke i sig selv, at der er konstateret ulovligheder.

Formålet med kontrolundersøgelsen er at indhente dokumentation, der kan be- eller afkræfte en eventuel overtrædelse. Styrelsen har op til 40 arbejdsdage til at gennemgå materialet fra et kontrolbesøg.

Hvis gennemgangen viser, at der kan være sket en overtrædelse af konkurrenceloven, vil styrelsen arbejde videre med sagen med henblik på at forelægge den for Konkurrencerådet.

Fører sagen til en afgørelse om overtrædelse af konkurrencereglerne, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggøre navne på de involverede virksomheder samt yderligere oplysninger om overtrædelsens karakter.

KL hilser ekspertanbefalinger om beredskabet velkommen

Af

Mille Dyhrberg

-

12:12 - 6. februar

0

POLITIK. Ekspertpanelet på beredskabsområdet efterlyser en klarere retning for, hvilke opgaver de kommunale redningsberedskaber skal kunne løfte i fremtiden. Anbefalingerne blev onsdag præsenteret og peger blandt andet på behovet for at styrke beredskaberne og tydeliggøre, hvilke kriser og scenarier de skal være rustet til at håndtere.

Hos Kommunernes Landsforening bliver anbefalingerne taget godt imod. KL’s formand Martin Damm ser dem som et nødvendigt skridt i lyset af de udfordringer, som kommunerne står overfor.

»Vi har i dag nogle stærke og dygtige beredskaber. Men de er gearet til gårsdagens kriser. Den nye sikkerhedspolitiske situation, klimaforandringerne og den grønne omstilling kalder på, at vi skifter gear og får tunet beredskaberne ind til den nye virkelighed, vi står i. Ekspertpanelets anbefalinger peger på netop dét behov og er derfor et kærkomment skridt i den rigtige retning, som vi ser frem til at drøfte nærmere med regeringen,« siger Martin Damm.

Ifølge KL-formanden har kommunerne længe efterspurgt mere tydelige rammer for beredskabsopgaven.

»Vi har længe efterspurgt en mere klar retning fra regeringen på, hvilken beredskabsopgave kommunerne og de lokale redningsberedskaber skal kunne løfte, og hvilke scenarier og kriser, vi skal forberede os på at kunne håndtere. Nu er der brug for, at anbefalingerne omsættes til virkeligheden, så vi kan få skabt nogle robuste beredskaber, der kan skabe tryghed i en ellers usikker tid.«

Ekspertpanelet lægger også op til et tættere samarbejde mellem de kommunale beredskaber og det statslige niveau, herunder Beredskabsstyrelsen, samt et tydeligere samspil med politi, civilsamfund og erhvervsliv. Samtidig foreslås det at oprette fire beredskabsregioner, som skal håndtere opgaver på tværs af kommunegrænserne, uden at der etableres et nyt myndighedsniveau.

Det forslag møder forståelse hos KL.

»Klimaforandringer og hybridangreb kender ikke til de danske kommunegrænser. Og derfor kan det også give rigtig god mening at styrke samarbejdet på tværs af kommunerne. Det vigtigste er, at vi får løftet beredskabsområdet og får et beredskab, der taler mere sammen. Der er en lang række detaljer ved forslaget, som fortsat udestår, men vi ser frem til at drøfte det nærmere,« siger Martin Damm.

Ekspertpanelet peger desuden på, at en fuld gennemførelse af anbefalingerne kan kræve ændringer i beredskabsloven samt et økonomisk løft af området.

»Som ekspertpanelet helt rigtigt peger på, er det vigtigt, at der er de nødvendige forudsætninger til stede – både ressourcemæssigt og økonomisk – hvis vi skal kunne løfte beredskabsområdet, så det er klar til den nye virkelighed,« siger KL-formanden.

KL vil nu gå videre med anbefalingerne og tage dem op i drøftelser med regeringen, herunder også de eventuelle behov for lovændringer.

KOLDING