Ny undersøgelse: Flertallet af lærere oplever fagligt tilbagegang i folkeskolen

0

UDDANNELSE. Flertallet af landets folkeskolelærere oplever at eleverne er blevet fagligt svagere. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening, der er lavet i samarbejde med DR.

62 procent af de adspurgte lærere svarer ja til at eleverne generelt er blevet fagligt svagere sammenlignet med for fem år siden. Kun 22 procent svarer nej.

Billedet er det samme i begge ender af skalaen. 90 procent af lærerne har elever med faglige udfordringer, som de ikke har mulighed for at give den hjælp de har brug for. Og to tredjedele har fagligt dygtige elever, som de ikke har mulighed for at udfordre tilstrækkeligt.

Dertil kommer at næsten syv ud af ti lærere dagligt eller ugentligt er nødt til at tilpasse undervisningen til et lavere fagligt niveau end de selv mener de burde.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen kalder tallene alvorlige. »Det er hele folkeskolens formål, som er under pres her. Lige nu sender vi hverken de fagligt svageste eller dygtigste godt nok videre,« siger han.

Han peger på en række sammenhængende problemer. Andelen af undervisere uden læreruddannelse er stigende. Vikartallet er fordoblet på femten år. Og lærernes tid til forberedelse og undervisning går i stigende grad med møder, konfliktløsning og dokumentation. »Når rammerne gør, at lærerne er nødt til at sænke barren i undervisningen, giver det en følelse af at svigte eleverne. Det får i sidste ende mange lærere til at søge væk fra folkeskolen,« forklarer Gordon Ørskov Madsen.

Undersøgelsen offentliggøres forud for det kommende folketingsvalg, hvor folkeskolen fylder i flere partiers programmer.

LEDER: Mere støtte til gammelmedierne er ikke svaret

0

Spørgsmålet er ikke, hvordan vi bedst tilfører flere midler til eksisterende mediestrukturer. Spørgsmålet er, hvad borgerne faktisk efterspørger, hvad de vælger at bruge deres tid på, og hvad de oplever som relevant, troværdigt og værdifuldt.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil give DR flere penge, åbne nye TV2-regioner og give unge gratis medieabonnementer. Det lyder godt. Men det er en konservering af et system, der ikke virker, finansieret af borgere, der allerede har stemt med fjernbetjeningen.

Det er svært at få øje på, at det i særlig grad er det, TV-regionerne leverer i dag. De har deres segment, og de mennesker er glade for regionernes arbejde. Men det er ikke mere af det, der får danskerne til at følge dem. Og det er heller ikke, at man betaler regionerne penge for at sende en journalist på TikTok med en mikrofon for at virke moderne. Lige nu er det en joke at se, hvordan gammelmedierne desparat kaster sig ud i tåbelige små videoer for at få trafik på deres sites, og indholdet matcher ikke deres kultur og historie, det er et desperat forsøg på at være moderne, og det holder ikke.

Den større diskussion handler ikke kun om indhold. Den handler om selve strukturen.

Mediestøtten bør i sin nuværende form afskaffes.

Den hviler på et forældet system, skabt i en anden tid med andre medievaner, en anden teknologi og en helt anden konkurrencesituation. I dag fungerer den i praksis som en ordning, der tilgodeser de etablerede, gamle medier og hæmmer udviklingen af nye aktører. Når de store koncerner mangler penge, fordi de ikke formår at sælge annoncer, er det pludselig techgiganternes skyld, og staten skal sende dem flere penge. Imens bliver ejerne rigere. Det er ikke et frit marked. Det er et reguleret system, hvor adgang til offentlige midler i høj grad afhænger af netværk, historik og position, ikke af kvalitet, relevans eller gennemslagskraft.

Samtidig ser vi en virkelighed, hvor uafhængige formidlere, digitale medier og dygtige YouTubere på daglig basis når flere mennesker end mange traditionelle medier. De forstår deres publikum. De leverer det, folk faktisk efterspørger, herunder kritiske analyser og interviews med forskere, kunstnere og sportsfolk. Og de gør det uden offentlig støtte.

Den udvikling burde være et wake-up call.

Det handler ikke om at være imod de etablerede medier. De har spillet og spiller stadig en vigtig rolle. Men det er ikke rimeligt, at de samtidig beskyttes og styrkes økonomisk gennem et system, der i praksis gør det sværere for nye og uafhængige medier at konkurrere på lige vilkår. Begrebet medieørkener er et falsum. Aldrig har der været så stor oplysning og viden frit tilgængeligt.

Det skaber en skævvridning. Og endnu vigtigere: det skaber en afhængighed.

Når medier i stigende grad finansieres af skatteborgernes penge, fordelt via politikere og embedsværk, og i nogle tilfælde med personer i systemet der har baggrund i de samme medier, er det naivt at tro, at det ikke påvirker dynamikken. Uafhængighed er ikke kun et spørgsmål om intention. Det er et spørgsmål om struktur.

Vi lever i et samfund, hvor information aldrig har været mere tilgængelig. Hvor der findes et væld af perspektiver, platforme og stemmer. Alligevel fastholdes en fortælling i dele af det etablerede medielandskab, ofte i samspil med politikere, om at det netop er dem, der repræsenterer de rigtige nyheder, mens andre aktører indirekte mistænkeliggøres. Det kræver ikke en doktorgrad at analysere indhold over tid og se, hvordan bestemte vinkler og fortællinger gentager sig i de samme mønstre.

Det er ikke et argument for mindre journalistik. Det er et argument for bedre journalistik og reel konkurrence.

Hvis vi vil have et stærkt, frit og dynamisk mediemarked, kræver det, at vi tør give slip på gamle strukturer. Ikke hælde flere penge i dem.

Lad borgerne vælge. Lad kvaliteten afgøre. Og lad markedet være frit.

Andreas Dyhrberg Andreassen, ansvarshavende chefredaktør og CEO, Danske Digitale Medier A/S

Satte ild til skab tæt på naboskur – 19-årig sigtet

0

KRIMI. En 19-årig mand er blevet sigtet efter en brand i Kolding torsdag eftermiddag.

Hændelsen fandt sted på Hestehaven klokken 13.09, hvor manden satte ild til et gammelt skab i en baghave. Flammerne nåede op i omkring halvanden meters højde og var tæt på et skur, der tilhører naboen.

Det var ejeren af skuret, der slog alarm, hvorefter brandvæsenet rykkede ud.

Politiet har efterfølgende sigtet den 19-årige for overtrædelse af beredskabsloven.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 20.3 kl. 9.00 af vagtchef Arno Rindal Pedersen.

Indbrud i villa midt på dagen – nabo hørte larm

0

KRIMI. Der er torsdag midt på dagen begået indbrud i en villa i Kolding.

Indbruddet er sket på Taubersvej i tidsrummet mellem klokken 11 og 13, hvor en bagdør er blevet brudt op med værktøj.

Gerningspersonen har været rundt i hele huset, men der er endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet.

En nabo har i tidsrummet mellem cirka klokken 12.30 og 13 hørt larm fra stedet. Kort efter blev der set en lys mellemstor personbil køre fra området. Det er endnu uklart, om bilen har relation til indbruddet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 20.3 kl. 9.00 af vagtchef Arno Rindal Pedersen.

Borgmestrene sender nyt fra København: Finsk ambassadør satte beredskab i perspektiv

0

POLITIK. Trekantområdet Danmarks bestyrelse er i dag på seminar i København, og Koldings borgmester Jakob Ville deler på LinkedIn sine indtryk fra en dag, der byder på perspektiver fra aktiemarked til finsk sikkerhedspolitik.

Dagen begyndte hos Sampension, hvor borgmestrene fik et indblik i aktiemarkedet set i lyset af den aktuelle geopolitiske situation. En påmindelse om, hvor tæt internationale forhold hænger sammen med lokale beslutninger.

Herefter gik turen til Finlands Ambassade, hvor ambassadør Jukka Siukosaari holdt oplæg om beredskab og Finlands tilgang i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed.

Hos Kommunernes Landsforening satte direktør Kristian Vendelbo fokus på kommunernes rolle i det borgernære beredskab og mobiliseringen af det civile beredskab — et område, der ifølge Jakob Ville kun bliver vigtigere fremover.

Dagen sluttede hos Dansk Erhverv, hvor Jesper Højte Steen holdt oplæg om infrastrukturens betydning for vækst og mobilitet, og om hvordan Trekantområdet står sammen.

»En dag med høj faglighed og mange gode input, hvor det nu handler om at omsætte dem til handling hjemme i Kolding,« skriver Jakob Ville.

Kolding vil være Syddanmarks stærkeste erhvervskommune: Borgmester sætter 360-graders undersøgelse i gang

0

ERHVERV. Kolding Kommune sætter nu gang i en omfattende undersøgelse af virksomhedernes oplevelse af kommunens erhvervsservice. Det oplyser borgmester Jakob Ville på LinkedIn.

Undersøgelsen er en 360-graders kortlægning, der ikke blot skal se på myndighedsbehandling, men på hele mødet mellem virksomhederne og kommunen — fra byggesager og dialog til samarbejdet om arbejdskraft og indsatsen i Business Kolding.

»Vi VIL være Syddanmarks stærkeste erhvervskommune, og det kræver, at vi lytter,« skriver Jakob Ville.

Kolding Kommune har allerede en løbende dialog med erhvervslivet, senest illustreret ved et erhvervsmøde i februar med omkring 400 deltagere. Men borgmesteren er tydelig på, at gode ambitioner skal følges op af konkret handling.

Med undersøgelsen ønsker kommunen et skarpere billede af, hvor den lykkes, hvor den kan blive bedre, og hvad virksomhederne har brug for fremadrettet. Målet er ifølge borgmesteren klart: hurtigere, mere fleksibel og mere kundeorienteret erhvervsservice.

Adgang til kvalificeret arbejdskraft fremhæves som et særligt fokusområde, og undersøgelsen gennemføres i tæt samarbejde med Business Kolding.

»Vi gør det her i tæt samarbejde med Business Kolding, fordi vi kun lykkes, hvis vi udvikler løsningerne sammen. Nu handler det om at omsætte indsigt til forbedringer,« skriver Jakob Ville.

Et liberalt syn – Frihed og selvbestemmelse

0

Jeg er liberal, og derfor tror jeg på, at vi som individer trives bedst med frihed. Det betyder helt grundlæggende, at vi skal have retten til at træffe egne og frie valg til gavn for vores eget liv. Jeg tror, at der i os alle ligger en trang til at være frie, men vi formår det ikke altid, fordi den eksisterende samfundsstruktur til tider forhindrer dette. Der findes talrige eksempler i historien, der viser, at liberale samfund klarer sig bedst over tid, fordi trangen til frihed ikke opstår i samme grad, når mennesker netop allerede er fri

Men frihed kan ikke stå alene. Med frihed følger ansvar. Et liberalt samfund kan kun fungere, hvis vi alle tager ansvar for vores eget liv. Det er naturligvis forskelligt, hvor meget ansvar det enkelte individ kan tage, og der må ikke være en forventning om, at alle tager det samme ansvar. Det enkelte individ skal blot tage det ansvar, som vedkommende er i stand til. Derfor skal dem, der af forskellige årsager ikke kan tage ansvar, fortsat have den hjælp, der sikrer dem det mest værdige og frie liv.

Et liberalt samfund handler for mig ikke blot om principper, men også om konkrete muligheder i menneskers hverdag. Frihed skal ikke blot være noget, vi taler og drømmer om. Friheden skal kunne mærkes. Den skal kunne mærkes i de valg, vi træffer i relation til vores vej i livet. Det gælder valg i forhold til uddannelse, arbejde, familie, fremtid og meget mere. Et vigtigt ord i denne sammenhæng er derfor “selvbestemmelse”.

Frihed og selvbestemmelse er i høj grad to sider af samme sag. Selvbestemmelse er med til at få os til at føle os frie. Det er derfor afgørende, at samfundet giver os alle reelle muligheder for selv at bestemme, så vi dermed kan føle os frie. Dine behov er nemlig ikke nødvendigvis de samme som mine eller andres.

Der kan være en tendens til, at vi gør frihed og selvbestemmelse til abstrakte og uhåndgribelige begreber. Men vi støder på talrige situationer i vores liv, hvor muligheden for selvbestemmelse er eller kunne være til stede.

Det gælder eksempelvis, når forældre skal vælge skole til deres barn. Jeg tror på det frie skolevalg, og derfor skal vi fortsat værne om både vores folkeskoler, friskoler og privatskoler.

Det samme gør sig gældende, når det drejer sig om uddannelsesvalg. Derfor er der brug for flere uddannelsesmuligheder i hele landet. Individet skal ikke vælge en uddannelsesvej, fordi lokalområdet ikke kan tilbyde andet. Med dette mener jeg ikke, at alle steder skal have alle uddannelser, men der er brug for et bredt udbud af muligheder. Hvad individet så gør herefter, er vedkommendes eget valg og ansvar.

Jeg mener også, at vi fortsat skal arbejde for, at ældre kan bestemme endnu mere over deres egen hverdag. Det gælder også i de tilfælde, hvor individet ikke længere er i stand til at klare alt på egen hånd. Det skal derfor ikke være statens opgave at bestemme, hvilken hjælp den enkelte skal have. Dette valg bør i højere grad træffes af individet selv ud fra en række forskellige muligheder og tilbud. Det betyder også, at individet skal have mulighed for at tilkøbe ekstra hjælp ud over den minimumsramme, der findes.

Individet er som udgangspunkt den, der bedst kan træffe beslutninger om sit eget liv. Staten bør ikke diktere disse valg, men derimod sikre rammerne for, at mennesker har mulighed for at vælge mellem forskellige løsninger.

Frihed handler også om tillid til det enkelte individ. Vi skal derfor have tillid til, at mennesker tager ansvar for deres eget liv og ønsker at bidrage til samfundet. Tillid, ansvar og muligheder skaber et samfund med mere initiativ, flere idéer og større engagement fra individet. Det er på den måde, innovation, iværksætteri og udvikling opstår. Når vi når dertil, skaber vi flere jobs og dermed øget velstand for alle. Lad os derfor også huske at anerkende de mennesker, der bidrager til at skabe arbejdspladser til gavn for os alle. Jeg ser desværre en tendens til, at den politiske venstrefløj udskammer dem, der faktisk er med til at sikre denne velstand.

Tillid forudsætter, at vi arbejder for et samfund med færre unødvendige regler og mindre bureaukrati. Når mennesker med idéer ønsker at starte virksomhed, skabe arbejdspladser eller udvikle nye løsninger, skal vi have et system, der hjælper og understøtter dem. Systemet skal ikke stå i vejen.

Liberalisme handler i sidste ende om at sætte mennesket før systemet. Et samfund bliver ikke stærkere af mere kontrol og flere regler. Samfundet bliver stærkere af frie mennesker, der tager det nødvendige ansvar for sig selv, deres familier og for fællesskabet.

For mig er frihed ikke et mål i sig selv, men en forudsætning for, at mennesket kan leve et meningsfuldt liv. Når vi giver mennesker mere frihed, viser vi samtidig tillid til, at de kan og vil tage ansvar – ikke kun for dem selv, men også for andre.

Derfor bør vi turde stille os selv et grundlæggende spørgsmål: Har vi skabt et samfund, der giver mennesker mulighed for at leve frie liv? Nej, det mener jeg ikke – men det er der, vi skal hen.

Lasse Hildingberg, Folketingskandidat for Venstre i Sydjyllands Storkreds

Sten kastet mod rude i villa – muligt indbrudsforsøg

0

KRIMI. En villa i Vonsild ved Kolding har onsdag været udsat for, hvad politiet betegner som et muligt indbrudsforsøg.

Hændelsen er sket på Forsytiavænget mellem klokken 07.20 og 13.40. Her er der kastet en sten mod et vindue, hvor to af tre lag glas er blevet knust. Stenen er dog ikke trængt helt igennem, og der har ikke været indstigning i huset. Der er derfor heller ikke meldt om noget stjålet.

Sagen er registreret som et forsøg på indbrud i privat beboelse, men det kan ifølge politiet ikke udelukkes, at der er tale om hærværk.

I samme område er der også set en mand, som har banket på døren ved et hus længere nede ad vejen. Manden beskrives som mellemøstlig af udseende, 25-35 år, 165-170 centimeter høj, med brun hud, sort mellemlangt hår og en tatovering på halsen.

Det er uvist, om der er en sammenhæng mellem denne person og hændelsen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport torsdag den 19.3 kl. 9.00 af vagtchef Arno Rindal Pedersen.

Vognbaneskift gik galt: Lastbil ramte personbil på Sønderjyske Motorvej

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede tirsdag eftermiddag klokken 17.56 ud til et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej ved Kolding.

En 44-årig udenlandsk lastbilchauffør skiftede fra tredje til anden vognbane i sydgående retning og ramte i den forbindelse en personbil, der blev ført af en 26-årig mand fra Kolding.

Der var mindre materiel skade på begge køretøjer, men ingen personskade. Motorvejen var kortvarigt lukket i forbindelse med oprydningen.

Det oplyser politikommisær Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.

Kolding Kommune vil undersøge virksomhedernes tilfredshed

0

Kolding Kommune sætter nu gang i en omfattende undersøgelse af, hvordan kommunens virksomheder oplever erhvervsservicen. Målet er at få et mere præcist billede af samarbejdet – og hvor der kan forbedres.

Undersøgelsen bliver gennemført som en såkaldt 360-graders analyse, hvor der ses på virksomhedernes erfaringer med både myndighedsservice, arbejdsmarkedsområdet og erhvervsindsatsen gennem Business Kolding.

Resultaterne skal bruges til at udvikle en mere kundeorienteret erhvervsservice med hurtigere og mere fleksibel sagsbehandling samt en styrket indsats over for virksomheder, der vil etablere sig eller vokse i kommunen.

Borgmester Jakob Ville peger på, at undersøgelsen bygger videre på den dialog, kommunen allerede har med erhvervslivet.

»Vi har et stærkt samarbejde med erhvervslivet i Kolding, og det blev tydeligt på det store erhvervsmøde i februar, hvor omkring 400 erhvervsfolk deltog. Her fik vi mange gode input til, hvordan vi kan udvikle vores ambitiøse erhvervsindsats og indfri ambitionen om at være Syddanmarks stærkeste erhvervskommune. Med den her undersøgelse får vi et endnu bedre grundlag for at omsætte dialogen til konkrete forbedringer i vores erhvervsservice.«

Også formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Birgitte Munk Grunnet, fremhæver betydningen af tæt kontakt til virksomhederne – særligt når det gælder arbejdskraft.

»Virksomhedernes udvikling hænger tæt sammen med deres mulighed for at tiltrække og fastholde kompetent arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, at vi har en tæt dialog med virksomhederne og forstår deres behov – også når det gælder samarbejdet om fremtidens arbejdskraft.«

Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Business Kolding og kombinerer både kvantitative og kvalitative metoder for at give et nuanceret billede af virksomhedernes oplevelser.

Direktør for Business Kolding, Morten Bjørn Hansen, ser undersøgelsen som et vigtigt redskab i det videre arbejde.

»Vi har i Kolding et stærkt erhvervsliv og en god tradition for samarbejde mellem virksomheder, kommune og Business Kolding. Der er en fælles ambition om at skabe Syddanmarks stærkeste erhvervskommune, og derfor er det også vigtigt, at virksomhederne sammen med kommunen udvikler den erhvervsservice som tilbydes, og de indsatser der skal til.«

Ifølge kommunen skal resultaterne blandt andet bruges til at identificere styrker og svagheder i den nuværende indsats og pege på konkrete forbedringer i samarbejdet med erhvervslivet.

Ny undersøgelse: Flertallet af lærere oplever fagligt tilbagegang i folkeskolen

0
UDDANNELSE. Flertallet af landets folkeskolelærere oplever at eleverne er blevet fagligt svagere. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening, der er lavet i...

Kolding vil være Syddanmarks stærkeste erhvervskommune: Borgmester sætter 360-graders undersøgelse i gang

0
ERHVERV. Kolding Kommune sætter nu gang i en omfattende undersøgelse af virksomhedernes oplevelse af kommunens erhvervsservice. Det oplyser borgmester Jakob Ville på LinkedIn. Undersøgelsen...

Et liberalt syn – Frihed og selvbestemmelse

0
Jeg er liberal, og derfor tror jeg på, at vi som individer trives bedst med frihed. Det betyder helt grundlæggende, at vi skal have...

Sten kastet mod rude i villa – muligt indbrudsforsøg

0
KRIMI. En villa i Vonsild ved Kolding har onsdag været udsat for, hvad politiet betegner som et muligt indbrudsforsøg. Hændelsen er sket på Forsytiavænget mellem...

Vognbaneskift gik galt: Lastbil ramte personbil på Sønderjyske Motorvej

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede tirsdag eftermiddag klokken 17.56 ud til et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej ved Kolding. En 44-årig udenlandsk lastbilchauffør skiftede fra tredje til...

Kolding Kommune vil undersøge virksomhedernes tilfredshed

0
Kolding Kommune sætter nu gang i en omfattende undersøgelse af, hvordan kommunens virksomheder oplever erhvervsservicen. Målet er at få et mere præcist billede af...