En 22-årig mand blev natten til torsdag anholdt i Vamdrup efter at være blevet standset af politiet. Det oplyser politikommissær Michael Schuhe fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet standsede køretøjet klokken 01.15 på Østergade i Vamdrup. Ved kontrollen skønnede politiet, at føreren var påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer. Manden blev derfor anholdt.
Det viste sig desuden, at den 22-årige kørte bil i en periode, hvor han var frakendt førerretten. Der er taget blodprøve i sagen, og politiet afventer nu resultatet, før den endelige afgørelse træffes.
Ifølge politiet kan sagen medføre både bøde og yderligere sanktioner.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag klokken 09.00.
SPORT. Når vinter-OL i Milano Cortina 2026 skydes i gang, bliver det med dansk deltagelse i flere af de klassiske skisportsdiscipliner. Danmarks Olympiske Komité har netop udtaget fem skisportsatleter, som skal repræsentere Danmark ved legene.
Udtagelsen tæller tre skiskytter og to alpine skiløbere, og dermed får Danmark både deltagelse i sporene og på de stejle alpine løjper. De udtagne atleter er Christian Borgnæs og Clara-Marie Vorre i alpint skiløb samt Sondre Slettemark, Ukaleq Slettemark og Anne de Besche i skiskydning.
I Danmarks Skiforbund er der stor tilfredshed med udtagelsen og holdets sammensætning.
»Vi er i Danmarks Skiforbund stærkt begejstrede over, at vi kan sende et relativt stort hold på fem atleter afsted til vinter-OL. Holdet er en god blanding af talent og rutine, og vi får bestemt mulighed for at se en række fine præstationer i såvel skiskydning som de alpine discipliner«, siger sportschef i Danmarks Skiforbund, Thomas Jacobsen.
For flere af atleterne bliver vinter-OL i Italien deres første olympiske optræden. I de alpine discipliner er det OL-debut for både Clara-Marie Vorre og Christian Borgnæs. Det samme gælder for skiskytterne Anne de Besche og Sondre Slettemark, mens Ukaleq Slettemark tidligere har deltaget ved vinter-OL i Beijing i 2022.
Søskendeparret Ukaleq og Sondre Slettemark er fra Grønland og stiller op under dansk flag. Grønland har gennem flere år været en del af den danske OL-delegation, og den tradition fortsætter også ved legene i 2026.
»Grønland har gennem den vinterolympiske historie og kontinuerligt siden 2010, været en fast del af den danske OL-delegation. Det er glædeligt, at vi i 2026 kan fortsætte denne historie. Jeg glæder mig i den grad til at følge ikke bare vores grønlandske atleter, men også vores tre øvrige dygtige skisportsatleter i Milano Cortina 2026. Det er fremragende, at det er lykkedes at få Anne de Besche med i skiskyning, og i alpint skiløb er det fantastisk, at vi både har en mandlig atlet i Christian Borgnæs og en kvindelig atlet i Clara-Marie Vorre med til start for Danmark«, siger DIF’s vinterolympiske chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard.
Vinter-OL i Milano Cortina 2026 nærmer sig, og med fem udtagne skisportsatleter får Danmark mulighed for at markere sig i flere af OL’s traditionsrige vinterdiscipliner.
Der er kampe, hvor forklaringerne kommer hurtigt. Og så er der kampe, hvor erkendelsen næsten falder samtidig med slutfløjtet. Efter Danmarks 29-31-nederlag til Portugal er det ikke bortforklaringer, der præger Nikolaj Jacobsen, men en umiddelbar accept af, at Danmark ikke ramte det, der skulle til.
»Jeg er både skuffet og… men et eller andet sted er det også fortjent. For i dag rammer vi ikke det niveau, vi skal. Vi laver mange fejl, er for dårlige til at aflevere boldene videre under pres og har svært ved at få det flow i kampen, som vi gerne vil.«
Det er ikke én fase, én kendelse eller én detalje, der forklarer nederlaget. Det er helheden. Eller manglen på den. Danmark havde et vindue i starten af anden halvleg, hvor kampen kortvarigt åbnede sig.
»Vi har lige en god periode i starten af anden halvleg, hvor vi får godt fat defensivt. Emil har et par redninger, og vi har mulighed for at gå foran med tre. Det får vi byttet alt for hurtigt.«
I håndbold er momentum noget, man låner – og lige så hurtigt kan miste igen. For Danmark forsvandt grebet om kampen næsten, før det var etableret.
»Så mister man lidt momentum i kampen, og så er det virkelig svært at få fat defensivt og få nogle redninger det sidste kvarter. Og det gør også, at det er fortjent nok, at Portugal vinder i dag.«
Skuffelsen handler ikke kun om resultatet, men om afstanden til det niveau, Danmark forventer af sig selv.
»Ja, det er jeg da selvfølgelig. Jeg havde da håbet på noget andet. Men i dag må man bare sige, at Portugal var dygtigere end vi var, og at vi ikke rammer det niveau, som vi skal for at kunne vinde sådan en kamp.«
Konsekvenserne er til at tage og føle på med det samme. Nederlaget placerer Danmark i et langt sværere udgangspunkt i mellemrunden.
»Det stiller os selvfølgelig meget svært. Det er klart, at vi starter med Frankrig på torsdag. Så nu har vi sat os så meget under pres, som vi kan, og skal ind og se, om vi kan vinde de næste fire.«
Også pausen blev brugt på at pege indad – ikke opildne.
»Offensivt får vi egentlig fat. Men vi er for dårlige i dag til at aflevere under pres. Vi får ikke sluppet boldene på det rigtige tidspunkt, og når vi gør, ligger afleveringene dårligt.«
Forsøget med syv mod seks gav kortvarigt noget, men ikke nok.
»Vi får egentlig fint udbytte af det i starten, og så løber vi lidt tør. Det sidste kvarter kan vi simpelthen ikke få stoppet noget eller få nogle redninger.«
Dommerne fyldte efter kampen i debatten, men ikke hos landstræneren.
»Det er en højintens kamp, og der vil altid være kendelser, man kan snakke om. Men i dag er vi nødt til at kigge på os selv og blive dygtigere til de ting, vi normalt er virkelig dygtige til.«
Der er ikke meget plads til at dvæle. Allerede i samme åndedrag rettes blikket frem.
»Vi er nødt til at kigge fremad og være klar på torsdag. Der kommer et af verdens bedste hold, som har set utrolig skarpt ud, og præmissen er klar: Vi skal ind og vinde en kamp.«
Det er sagt uden patos. Uden hævet stemme. Bare som konstatering. En kamp blev tabt. Et ansvar er taget på sig. Og næste opgave står allerede og venter.
POLITIK. Koldings borgmester Jakob Ville vil tættere på den hverdag, som tusindvis af kommunens ansatte oplever hver dag. Derfor har han besluttet at tage i praktik i sin egen organisation og deltage aktivt i arbejdet på udvalgte kommunale arbejdspladser.
Som øverste chef for omkring 8.000 medarbejdere erkender borgmesteren, at det kan være vanskeligt at have et reelt indblik i alle dele af organisationen. Med praktikopholdene ønsker han at få en mere konkret forståelse af, hvordan arbejdet udføres, og hvordan kommunens borgere mødes i praksis.
Praktikken kommer til at finde sted én gang om måneden, hvor borgmesteren arbejder fire timer ad gangen på forskellige arbejdspladser i kommunen. Det kan for eksempel være på et botilbud eller et plejehjem, hvor han følger medarbejdernes opgaver tæt.
»Jeg synes, det er den bedste måde, jeg kan få detaljeret viden om, hvad der foregår i vores store kommune, hvor der er ca. 8.000 ansatte. Jeg kan ikke besøge alle, men ved at gå i praktik i fire timer f.eks. på et botilbud eller på et plejehjem får jeg et indblik i, hvad arbejdet består i, hvordan medarbejdernes hverdag er, og hvordan de møder vores borgere«, forklarer Jakob Ville.
Ifølge borgmesteren skal praktikopholdene være med til at gøre ham bedre rustet i rollen som borgmester, fordi han får større forståelse for kommunens kerneopgaver og det arbejde, der udføres i organisationens mange led.
Han peger samtidig på, at hans politiske erfaring primært ligger på det tekniske område, mens han har haft mindre berøring med velfærdsområderne.
»Jeg blev borgmester ved årsskiftet, og i den forrige byrådsperiode var jeg formand for Plan og Teknik. Jeg ved derfor meget mere om det tekniske område, end jeg gør om velfærdsforvaltningerne, altså børne- og skoleområdet, plejehjemmene og vores specialiserede socialområde. Det forventer jeg at råde bod på ved at gå i praktik«, siger han og understreger, at der er stor forskel på at deltage i arbejdet og blot at kigge forbi til en uformel snak.
Den første praktikdag er planlagt til den 20. februar fra klokken 8 til 12.
Nogle nederlag føles større end stillingen. Ikke fordi cifrene er voldsomme, men fordi fornemmelsen er det. Efter Danmarks 29-31-nederlag til Portugal er det netop den erkendelse, der står tilbage hos Mathias Gidsel.
»Det er selvfølgelig en skuffelse. Det var aldrig vores kamp. Vi var altid bagud.«
Det er ikke sagt i affekt, men som en konstatering. Kampen gled aldrig i dansk retning, og de korte øjeblikke, hvor det kunne have ændret sig, forsvandt lige så hurtigt igen.
»Vi fik jo aldrig det momentum. Måske havde vi tre minutter i kampen, hvor vi i et eller andet sted følte, at vi havde lidt momentum, og det fik vi aldrig lov til at beholde og udnytte.«
Når forklaringerne søges, peger Gidsel ikke udad. Tværtimod afviser han hurtigt den diskussion, der ofte følger i kølvandet på tætte nederlag.
»Det var fint. Det var ikke deres skyld. De har accepteret en hård linje, og det gjorde de hele kampen igennem. Så vi skal ikke sidde og snakke om dommere. Jeg synes hellere, vi skal snakke om os selv.«
Og det blik indad er ikke behageligt.
»Det var ikke godt nok. Det var 80 procent hele vejen rundt, og vi fik aldrig styr på Costa-brødrene, og vi lavede for mange fejl, der ikke lignede os i angrebet.«
Dermed er præmissen også klar: Danmark har sat sig selv under pres.
»Nu er vi under pres, og vi kender jo opgaven, der står foran os nu.«
Gidsel lægger heller ikke skjul på sit eget ansvar. To store chancer blev brændt, og han pakker det ikke ind i forklaringer.
»Det er jo sport. Nogle gange brænder man, nogle gange er man showman, nogle gange er man helten, nogle gange er man skurken.«
Nederlaget bliver dog også vendt til noget mere grundlæggende. En påmindelse om, at succes ikke er en selvfølge – heller ikke for et dansk landshold, der har været vant til at vinde.
»Det kan ske i sport, at man taber. Måske er det meget sundt for os også at mærke, at vi kan tabe. Måske er det også sundt for jer at mærke, at vi også kan tabe.«
Der er ingen flugt fra situationen. Kun arbejdet tilbage.
»Nu er der ikke andet at gøre end at sidde nede på hotellet i aften og i morgen og få snakket sammen. Og så må vi jo se frem til den opgave, der står foran os.«
Opgaven er i realiteten den samme – bare med et andet udgangspunkt.
»Vi vil jo stadig gerne vinde fire mellemrunde kampe for at blive etter. Nu er det lidt sværere, men det er den samme opgave, der står foran os. Udover at der selvfølgelig er lidt ekstra tryk på os.«
Fysisk spil og hårde dueller fyldte kampen, men heller ikke her søger Gidsel forklaringen.
»Det havde ikke noget med resultatet at gøre i dag. Det var rene skære vores eget niveau, der ikke var godt nok til at slå portugiserne.«
Midt i nederlaget nåede han en milepæl. Kamp nummer 100 på landsholdet. En detalje, der ikke ændrer på følelsen – men heller ikke forsvinder.
»Uanset jubilæum eller ej, så står jeg stadig ved, at 100 kampe er stort. Og så har jeg 100 kampe mere til at rette op på dagens kamp.«
Portugal lykkedes især med det, Danmark normalt selv lever af: tryk, tempo og konsekvens.
»De ligger bare i et enormt tryk, og når de kom på kanten, blev de ved med at gå på. Det er en enorm eksplosivitet og energi og kraft, de har, og i dag kan vi bare ikke stå imod.«
Alligevel slutter Gidsel ikke i resignation. Snarere i en form for stilfærdig påmindelse om, hvad der stadig gælder – også efter et nederlag.
»Vi er ikke ude. Jeg tænker stadig, at vi er et rigtig godt hold.«
Et nederlag ændrer ikke alt. Men det ændrer noget. Og i den erkendelse ligger både smerten – og begyndelsen på det næste skridt.
Demenspatienter i Region Syddanmark venter i gennemsnit næsten dobbelt så længe på at få stillet en diagnose, som sundhedsloven giver dem ret til. Det viser nye tal, der har fået folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen til at råbe op og efterlyse en national demensplan.
Ifølge sundhedsloven har borgere krav på at blive udredt for demens inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Alligevel er den gennemsnitlige ventetid i Region Syddanmark 54 dage fra udredning til diagnose. Tallene stammer fra Mit Sygehusvalg.
Christian Rabjerg Madsen, der er valgt i Kolding og er politisk ordfører for Socialdemokratiet, kalder tallene dybt alvorlige.
»Det er ærligt talt skræklæsning. Når man har krav på at blive udredt inden for 30 dage, men i praksis må vente næsten dobbelt så længe, så er det et system, der svigter mennesker i en ekstremt sårbar situation,« siger han.
Selv om Region Syddanmark ifølge tallene klarer sig bedre end flere andre regioner, er ventetiden fortsat markant længere end lovens rammer. Og det har ifølge folketingsmedlemmet store konsekvenser for både patienter og pårørende.
Over halvdelen af demenspatienterne får først stillet diagnosen, når sygdommen allerede er moderat eller svær. Det forringer mulighederne for tidlig behandling, støtte og rådgivning.
»Demens er en af de mest forfærdelige sygdomme, vi kender. Ikke kun for den, der bliver syg, men også for familien, der langsomt ser et menneske forsvinde. Vi kan ikke helbrede demens, men vi har et ansvar for at gøre forløbet så ordentligt som muligt,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Tallene peger samtidig på, at udfordringen ikke kun er regional. På landsplan blev kun 26 procent af patienterne udredt inden for 90 dage i 2024, selv om hurtig udredning er afgørende for at kunne planlægge behandling og støtte tidligt i sygdomsforløbet.
I sin nytårstale varslede statsministeren, at regeringen i år vil fremlægge en ny national demensplan. Ifølge Christian Rabjerg Madsen er det nu afgørende, at løftet omsættes til konkret handling.
»Vi må erkende, at vi ikke har gjort nok – heller ikke i vores region. Det her kalder på en fælles national indsats, hvor vi får styr på ventetiderne, styrker udredningen og giver langt bedre støtte til de pårørende,« siger han.
Omkring 100.000 mennesker vurderes i dag at leve med demens i Danmark, og antallet forventes at stige i de kommende år. Det gør ifølge folketingsmedlemmet behovet for handling endnu mere presserende.
»Det skylder vi de tusindvis af danskere – også her i Sydjylland – som lige nu venter alt for længe på hjælp,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Groft hærværk mod flere biler i Kerteminde er den mest alvorlige sag i Fyns Politis døgnrapport onsdag. På Sybergs Have i Kerteminde har ukendte gerningspersoner punkteret alle dæk på to biler. På den ene bil sad der desuden en kniv stukket ind i dækket. Hærværket blev anmeldt tirsdag omkring klokken 02.20. Politiet efterforsker sagen, men har endnu ingen mistænkte.
Ud over hærværket rummer døgnrapporten flere sager om indbrud, færdselsuheld og narkokørsel rundt på Fyn. I Aarup i Assens Kommune er nummerpladerne fra en personbil blevet stjålet på Bøgevej. Tyveriet er sket mandag omkring klokken 12.00.
I Tommerup mistede en 21-årig mand tirsdag morgen herredømmet over sin bil på Sortebrovej, hvorefter bilen påkørte et hus. Der var umiddelbart ingen personskade, men både fører og passager forlod efterfølgende uheldsstedet til fods. Den 21-årige mand fra Assens Kommune er sigtet for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser.
I Faaborg-Midtfyn Kommune blev en 51-årig mand tirsdag eftermiddag sigtet for spirituskørsel på Kløvervej i Årslev. Politiet oplyser, at manden kørte med en promille over det tilladte.
Odense fylder også i døgnrapporten med flere indbrud. I Odense N har der været indbrud på Høstlyngen, hvor gerningspersonen er kommet ind via et opbrudt vindue. Umiddelbart er der ikke stjålet noget. I Odense SV er der anmeldt indbrud på Assensvej, hvor indstigningsstedet er ukendt, og hvor politiet endnu ikke har overblik over eventuelle tyvekoster.
Derudover er der registreret flere færdselsrelaterede sigtelser. På Fynske Motorvej er en 22-årig kvinde fra København Kommune sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer. Kort tid efter, på samme strækning, blev en 18-årig mand fra København Kommune sigtet for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven, efter at han smed et tomt sodavandsbæger ud af vinduet under kørsel.
På Ærø er en 44-årig mand fra Ærø Kommune tirsdag aften blevet sigtet for narkokørsel på Vindeballevej i Ærøskøbing.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi onsdag den 21. januar 2026.
Tirsdag aften skete der et færdselsuheld i krydset mellem Galgebjergvej og Vejlevej. Klokken 19.03 kørte en personbil i østlig retning, da bilen i krydset påkørte en anden bil bagfra. Politiet skønnede, at føreren var påvirket af alkohol.
En 50-årig kvinde er sigtet for spirituskørsel.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag klokken 09.00.
Tirsdag morgen blev en 69-årig kvinde fra Viuf sigtet for spirituskørsel efter et færdselsuheld. Uheldet skete klokken 07.08 på Storegade i Viuf, hvor en personbil påkørte en chikane. Da politiet kom frem, skønnede patruljen, at føreren var påvirket af alkohol.
Kvinden er sigtet for spirituskørsel.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag klokken 09.00.
Der er blevet stjålet en minigraver fra en byggeplads på Baunevej i Vamdrup. Ifølge politiet er tyveriet sket i tidsrummet fra fredag og frem til søndag klokken 06.30. Minigraveren, som vejer omkring 800 kilo, er stjålet fra en uindhegnet byggeplads.
Maskinen er anslået til en værdi af omkring 200.000 kroner.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag klokken 09.00.
En 22-årig mand blev natten til torsdag anholdt i Vamdrup efter at være blevet standset af politiet. Det oplyser politikommissær Michael Schuhe fra Sydøstjyllands...
Demenspatienter i Region Syddanmark venter i gennemsnit næsten dobbelt så længe på at få stillet en diagnose, som sundhedsloven giver dem ret til. Det...
Tirsdag aften skete der et færdselsuheld i krydset mellem Galgebjergvej og Vejlevej. Klokken 19.03 kørte en personbil i østlig retning, da bilen i krydset...
Tirsdag morgen blev en 69-årig kvinde fra Viuf sigtet for spirituskørsel efter et færdselsuheld. Uheldet skete klokken 07.08 på Storegade i Viuf, hvor en...
