POLITIK. Der er travlt i Fredericia gågade tirsdag formiddag. Maria Radoor er på plads blandt vælgerne og har stået der i timevis. Alligevel er der ingen tegn på, at energien er ved at slippe op. Det er der en forklaring på.

For hende er valgdag ikke bare et politisk ritual. Det er en mærkedag. En festdag, faktisk. »Jeg er født ind i Socialdemokratiet. Min bedstefar var gammel kredsformand, så jeg har været slæbt med til alle valgbegivenheder,« fortæller hun.

Hun er vokset op med at følge sine forældre til stemmeurnerne, og den tradition fører hun videre. I dag tager hun sine egne børn med. »Jeg gør egentlig meget ud af at tage mine egne børn med og give dem den her demokratiske dannelse og oplevelse, som det i mine øjne er at være en del af et velfungerende demokrati. Så for mig er det en festdag.«

Det er ikke første gang, hun siger det. På Grundlovsdag sidste år stod hun på Kulturkasernen i Fredericia og sagde præcis det samme. At demokratiet ikke er en selvfølge, at man skylder det noget, og at det er værd at fejre.

En målstreg at krydse

Valgkampen har varet fire uger. Men processen har i virkeligheden stået på i to år. Når Maria Radoor skal sætte ord på, hvad hun mærker i kroppen på sådan en »festdag«, kommer svaret hurtigt. »Vi har løbet rigtig stærkt de sidste fire uger. Men det er fedt at mærke, at nu er vi i mål, og vi har gjort alt, hvad vi kunne. Jeg har haft et dejligt team, der virkelig har støttet op og stået på gader og stræder i deres fritid. Det har virkelig været fedt at opleve.«

Hun bruger selv ordet målstreg. En målstreg, hun har glædet sig til at krydse.

Den personlige stemme gør forskellen

For Maria Radoor har meget af valgkampen handlet om at forklare fredericianerne, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man stemmer. Partistemmer er ikke nok, mener hun. »Der er egentlig nok socialdemokratiske stemmer i byen til, at vi kan få vores eget mandat på borgen, hvis folk stemmer personligt. Og når man får forklaret borgerne, at ellers ryger det jo til den, der har flest personlige stemmer i hele storkredsen, som nok er Benny i Sønderborg, så siger de: Det skal vi da ikke. Så stemmer jeg på dig. Jamen, så bliver jeg bare glad.«

Det er de møder, der driver hende. »Det er ikke, fordi jeg skal hive stemmer fra andre partier. Men det der med at få forklaret borgerne, at det gør en kæmpe forskel at stemme personligt, det er noget, jeg har brugt meget krudt på.«

Til dem der overvejer at blive hjemme

Der har i valgkampen været bekymring for, at ikke alle vil finde vej til stemmeboksen i dag. Maria Radoor har en klar besked til dem, der tvivler. »Det er jo nok også fordi jeg har så meget politik i blodet. Men for mig er det vores borgerpligt at støtte op om demokratiet og tage stilling. Det er egentlig ligegyldigt, hvor man stemmer, det skal man gøre op med sine egne værdier. Men det der med at komme ned og stemme, det er for mig afgørende. At vi alle sammen tager stilling til, hvilket Danmark vi vil have fremadrettet. Det er virkelig vigtigt.«

Hun tilføjer, at man ikke behøver at være helt sikker for at stemme. »Selvom man måske ikke helt ved, hvad man vil, så tag det, der ligger tættest på dine egne overbevisninger.«

Senere i dag kører hun mod Christiansborg. Valgfest venter.