KRIMI. Flere udrykninger fra brandvæsen, ambulance og politi kunne søndag morgen ses omkring motorvejsnettet ved Kolding og Lunderskov, efter at der indløb flere meldinger om færdselsuheld.
Ifølge alarmudkald registreret i ODIN rykkede TrekantBrand klokken 07.40 ud til Kolding efter en såkaldt ISL-forespørgsel, mens der klokken 09.00 indløb en melding om et færdselsuheld med fastklemte i Lunderskov.
Senere søndag morgen oplyste vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, at der samlet set havde været tale om to solofærdselsuheld i området. I begge tilfælde var bilister endt i autoværnet omkring motorvejen, men der var ikke personskade.
Ifølge politiet var der i første omgang meldinger, der gik på, at et køretøj skulle ligge på den anden side af autoværnet, og at bilen muligvis var endt på taget. Da politiets patruljer kom frem, viste det sig imidlertid, at uheldene var mindre alvorlige, og at bilerne stod på hjulene. De indledende meldinger betød, at der blev sendt mange ressourcer mod området, herunder brandbiler, ambulancer og politipatruljer. Det var dog ikke nødvendigt med egentlig redningsindsats, og der var ikke fastklemte personer.
Politiet oplyser, at der samlet blev registreret fire meldinger om færdselsuheld, men at disse dækkede over de to konkrete solouheld, hvor der ikke var behov for yderligere indsats.
Alle oplysninger i denne artikel bygger på alarmudkald registreret i ODIN samt oplysninger fra Sydøstjyllands Politi søndag morgen.
Danmark åbner EM med en sikker 36-24-sejr over Nordmakedonien, og lørdag handler om at bygge videre frem mod søndagens kamp mod Rumænien.
Danmark vandt stort, 36-24, men sejren over Nordmakedonien var mindre en magtdemonstration end en stille justering af indre balance. Fredag aften blev nervøsitet banket på plads, som det ofte sker i en åbningskamp, og lørdag står holdet allerede med blikket rettet mod næste opgave: søndag venter Rumænien.
Inde i hallen var det ikke kun målene, der fyldte. Det var lyden. Et rum, der svarede igen. En kollektiv puls, som Mathias Gidsel selv kalder en energigiver snarere end pynt.
»I første kamp skal man lige banke den værste nervøsitet af. Jeg kunne godt mærke, at der var noget nervesystem i gang under opvarmningen«, siger han og beskriver fornemmelsen af at træde ind i en kulisse, der allerede var klar, før spillerne var det.
Gidsel taler ikke om sig selv som centrum, snarere som del af en bevægelse. Navnet bliver råbt, ja, men det er helheden, der bærer. »Jeg mærker jo den store opbakning – til mig, men også til hele holdet. Jeg tager det ikke for givet. Jeg vil levere 100 procent i de minutter, jeg får.«
Kampen blev også et studie i, hvordan modstanderne forsøger at løse Danmark taktisk. Mandsopdækning, fysisk pres, forstyrrelse. Intet nyt, og heller ikke noget, der for alvor bed. »Nogle hold vil prøve. Det så vi også sidste år«, siger Gidsel. »Men i dag bliver der for meget plads til Pytlick og Lauge. De er for dygtige til ikke at udnytte det.«
Hvis der tidligere var frustration i hans spil, er den erstattet af noget mere afklaret. Slagene preller af. »Den tid er over. Jeg er helt med på, at det er en del af spillet. Min sejr er, hvis de får en to-minutters.«
Bagved stod Emil Nielsen, og hans kamp var mindre komfortabel, end cifrene antyder. »Det var faktisk en svær kamp at spille«, siger han. Skuddene kom tæt på, hurtigt, eksplosivt. Det var en aften, hvor målmandens arbejde var mere reaktion end kontrol.
Alligevel var der også her noget, der bar. »15.000 danskere giver nogle ekstra procenter«, konstaterer han. Ikke som floskel, men som konstatering.
Der var endda plads til et øjebliks improvisation, da Danmark blev fanget i et langsomt tilbageløb under 7-mod-6. Nielsen løb, reddede, forklarede bagefter: »Lasse troede, vi havde scoret. Så timingen var der bare.«
Søndag er det Rumænien, der står på den anden side. Nielsen lægger ikke skjul på, at modstanderen endnu er et ubeskrevet blad for ham. »Jeg kender nul til dem«, siger han tørt, før han lander på det, der i praksis bliver lørdagens program: video, forberedelse og en ny kamp, der ikke skal vindes i hukommelsen om 36-24, men i evnen til at finde den samme ro igen.
Nikolaj Jacobsen var tilfreds med Danmarks åbningskamp ved EM efter 36-24 over Nordmakedonien og ser allerede frem mod søndagens opgør mod Rumænien.
Sejren på 36-24 over Nordmakedonien var for Nikolaj Jacobsen først og fremmest en funktionel åbningskamp. Ikke uden skævheder, men med en grundstruktur, der holdt. Fredag aften blev spillet sat i gang, lørdag er brugt på at rydde indtrykkene af vejen, og søndag venter Rumænien.
»Grundlæggende en rigtig fin åbningskamp«, siger landstræneren og peger på, at Nordmakedoniens valg af dækning gjorde opgøret ujævnt i perioder. »Når de vælger at dække, som de gør, bliver det lidt urytmisk. Men jeg synes egentlig, vi løser det ganske fint.«
For Jacobsen handlede kampen i høj grad om løsninger snarere end modstand. Også når Mathias Gidsel blev taget ud af ligningen, fandt Danmark veje videre. »Når de vælger at tage Mathias væk, synes jeg ikke, vi har så mange problemer med at løse det. Heller ikke 6 mod 6. Og så blev det lidt nemmere, så vi kunne bruge færre kræfter.«
Netop energiforbruget var en tydelig understrøm i hans vurdering. De sidste ti minutter kostede defensivt, erkender han, men ellers var der kontrol. »Der slipper vi lidt for mange mål ind, men grundlæggende har vi rigtig godt styr på det.«
Atmosfæren i hallen gjorde indtryk, også på en træner, der har stået i mange fyldte arenaer før. »Selvom jeg har prøvet det nogle gange, så gav det gåsehud at komme ind. Det var en fantastisk stemning under kampen.«
I pausen var der ingen løftede stemmer. »Vi havde godt styr på tingene, så det var bare at finpudse nogle detaljer og snakke tingene kort igennem.« For Jacobsen var kampen ikke en facitliste, men et udgangspunkt. »Jeg hæfter mig ikke så meget ved den her kamp. Jeg tror ikke, der er så mange hold, der kan dække, som Nordmakedonien gør.«
Blikket er allerede rettet frem. Søndag venter Rumænien, med andre typer og andre defensive greb. »De har lidt andre profiler i deres defensiv«, konstaterer han, uden at lægge mere i det end nødvendigt.
At kunne bruge hele truppen var et klart plus. »Det er altid godt at få delt kræfterne og stadig spille på et fint niveau.« Også på målmandsposten ser han udvikling. »Emil bliver bedre og bedre på det her hold, og derfor fik han også lov at starte.«
Åbningskampen blev ikke brugt på at slå i bordet. Den blev brugt på at finde arbejdsro. Søndag handler det om at finde den igen – i en anden kamp, mod en anden modstander, men med de samme krav til balance og økonomi.
POLITIK. Den lange og til tider ophedede debat om robotstøvsugere i ældreplejen er nu slut. Et bredt flertal i Senior- og Sundhedsudvalget er blevet enige om en løsning, der giver borgerne frit valg mellem manuel støvsugning ved hjemmehjælper eller lån af en robotstøvsuger.
Aftalen er indgået mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Danmarksdemokraterne. Robotstøvsugere forbliver et hjælpemiddel på ældreområdet, og der arbejdes for, at borgere kan låne dem vederlagsfrit samt få grundig oplæring og den nødvendige bistand.
Venstres medlem af Senior- og Sundhedsudvalget, Tobias Jørgensen, siger »For Venstre var det et klart løfte i valgkampen, at borgerne ikke skulle tvinges til at bruge robotstøvsuger. Ligesom det vi ellers har lovet, så agter vi at indfri det. Både Jonas Kallan Langvad og jeg glæder os over at vi får den sag afgjort og kan komme videre.«
Hos Socialdemokratiet lægges der vægt på værdighed og indflydelse. Udvalgsmedlem Mette Riis udtaler »For Socialdemokratiet handler ældrepleje om værdighed, respekt og om at tage udgangspunkt i det enkelte menneske. Borgerne skal opleve at blive hørt og have reel indflydelse på deres egen hverdag. Derfor bakker vi op om aftalen, som giver borgere mulighed for omkostningsfrit at låne en robotstøvsuger som hjælpemiddel. Aftalen bygger på tillid til borgernes behov og sikrer samtidig den nødvendige hjælp og støtte, så flere kan leve et selvstændigt og værdigt liv i eget hjem så længe som muligt.«
Formanden for Senior- og Sundhedsudvalget, Søren Rasmussen, glæder sig over, at sagen nu kan afsluttes. Han siger »Jeg er så lettet og så glad over at vi så hurtigt kan få sagen om robotstøvsugere ud af verden. Mange borgere har i den grad følt sig krænket og respektløst behandlet, ved at blive tvunget til løsning de anser for uværdig og nedværdigende, men det slutter altså nu og så i bred enighed.«
SF’s næstformand i udvalget, Susanne Stenstrop Thorsen, peger på, at robotstøvsugere fortsat kan være en fordel for mange. Hun siger »For SF er det vigtigt, at vi ikke bare smider robotstøvsugerne ud med badevandet, men bevarer dem som det værdifulde og frihedsgivende hjælpemiddel, de er i mange tilfælde. Derfor glæder det os, at vi kunne samle flertal for en aftale, hvor borgere vil kunne låne robotstøvsugeren omkostningsfrit og få hjælp og støtte til brug af den. Vi tror ikke på én løsning for alle, men på hjælp, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og i faglig vurdering.«
Også Liberal Alliance bakker op om aftalen. Partiets medlem af udvalget, Cecilie Liv Hansen, udtaler »For Liberal Alliance har det været afgørende at sikre borgernes valgfrihed og en mere fleksibel ældrepleje, der tager udgangspunkt i individuelle behov frem for standardløsninger. Robotstøvsugeren kan være et godt og frihedsskabende hjælpemiddel for mange, men den må aldrig blive et krav.«
Danmarksdemokraternes Lars Rosenberg Grodt-Andersen fremhæver, at beslutningen har særlig betydning for partiet som nyt i byrådet. Han siger »Det frie valg og værdighed er vigtigt for Danmarksdemokraterne og som helt nyt parti i Byrådet, er det fantastisk at en af de første beslutninger vi kan være med til at tage, er afskaffelsen af at nogen skal tvinges til, at brug robotstøvsuger.«
Senior- og Sundhedsudvalget har kompetence til selv at afgøre sagen. Dermed kan det frie valg mellem robotstøvsuger og hjemmehjælper træde i kraft efter udvalgets næste møde den 27. januar.
Danmark åbnede EM med en sejr, der voksede sig større, jo længere aftenen skred frem. 36–24 over Nordmakedonien i Jyske Bank Boxen blev resultatet af en kamp, der begyndte rodet og ujævn, men som gradvist blev formet af dansk tempo, defensiv justering og et angrebsspil, der især i anden halvleg fandt sin rytme og sit hierarki.
Det var Nordmakedonien, der fik kampens første ord. Marko Mitev scorede efter blot to minutter i en åbning, hvor begge hold virkede afsøgende, og hvor Danmark misbrugte en tidlig kontra ved Niclas Kirkeløkke. Gæsterne stod højt i forsvaret over for Mathias Gidsel og fik i begyndelsen sat en vis uro i det danske opspil, men det billede holdt ikke længe. En tidlig udvisning til Samoil Ristevski gav Emil Jakobsen et straffekast, som han sikkert udnyttede, og allerede her begyndte Danmarks evne til at straffe fejl at tage form.
Tempoet blev hurtigt kampens nøgle. Danmark straffede i omstillingerne, først ved Gidsel på kontra og senere igen, da han svarede prompte efter en nordmakedonsk scoring. Emil Nielsen satte sig samtidig massivt igennem i målet. En stor redning efter otte minutter blev fulgt op af en markant jubel, og signalet var tydeligt: Danmark havde fundet intensiteten. I den anden ende begyndte Simon Pytlick at dominere kampens flow. Gennembrud, hårde afslutninger og en konstant evne til at udfordre et defensivt system, der sjældent fik ro til at sætte sig, gjorde ham til første halvlegs klare omdrejningspunkt.
Alligevel var kampen ikke uden danske udfald. Midt i halvlegen faldt niveauet markant. Flere uskarpe angreb, en brændt friløber fra Kirkeløkke og manglende konsekvens gav Nordmakedonien luft. Ved 13–10 tog Nikolaj Jacobsen timeout, tydeligt utilfreds, og kort efter blev Kirkeløkke taget ud til fordel for Mads Hoxer. Det greb genoprettede balancen. Danmark begyndte at finde løsninger i syv mod seks, hvor Lukas Jørgensen flere gange samlede op og straffede andenbølgerne, og ved pausen havde Danmark igen skabt afstand. 17–12 var ikke prangende, men det var kontrolleret.
Anden halvleg blev indledt med et statement. Seks sekunder inde i halvlegen scorede Danmark, og herfra ændrede kampen karakter. Mads Hoxer fandt Lukas Jørgensen i det tomme mål, Simon Pytlick fortsatte sin scoringsrække og kolliderede i én sekvens med målmanden, tog sig kortvarigt til struben, men fortsatte uden yderligere dramatik. Nordmakedonien forsøgte at sænke tempoet, men et langsomt angreb uden scoring efter 38 minutter udløste synlig frustration hos Nikolaj Jacobsen på sidelinjen.
Magnus Landin blev skiftet ind i pausen og kvitterede hurtigt med sin første scoring, og da Emil Nielsen kort efter leverede en spektakulær redning på et skud mod tomt mål, begyndte kampen for alvor at tippe. I samme sekvens opstod kaos med en voldsom nordmakedonsk tackling, publikum rasede, og Danmark brugte energien konstruktivt. Lasse Andersson scorede midt i larmen, Johan Hansen tryllede i overtallet, og Lukas Jørgensen satte endnu et punktum i tomt mål.
Det taktiske greb i forsvaret blev tydeligere som kampen skred frem. Magnus Saugstrup rykkede frem i en fremskudt position, og det gav Danmark mulighed for at bryde rytmen hos Nordmakedonien, der kortvarigt profiterede af lidt dansk sjusk, men aldrig fik fodfæste. Ved 31–21 tog Danmark timeout med godt otte minutter igen, og her var kampen reelt afgjort. Simon Pytlick scorede sit niende mål kort forinden og blev tydeligt udpeget som kampens spiller, og i slutfasen fik også debutanten Mads Svane spilletid.
Kevin Møller kom ind på mål og åbnede med en redning, Magnus Saugstrup markerede sig igen fra stregen, og selv om Magnus Landin brændte et straffekast flere meter forbi målet, ændrede det ikke kampens retning. Mathias Gidsel fik sågar tidlig fyraften, inden han alligevel nåede at score endnu en gang på kontra, før Nordmakedonien tog timeout med halvandet minut igen. Det sidste danske mål blev også sat ind af Gidsel, selv om udsynet for pressen på det tidspunkt var begrænset af stående tilskuere.
36–24 blev slutresultatet i en kamp, hvor Danmark langsomt, men sikkert fik greb om alle kampens facetter. Simon Pytlick sluttede som topscorer med ni mål, Mathias Gidsel fulgte efter med otte, og Emil Nielsen leverede ti redninger på 28 afslutninger. Sejren giver Danmark en solid åbning på EM, inden næste opgave venter lørdag klokken 20.30 mod Rumænien, hvor kravene til stabilitet og disciplin næppe bliver mindre.
Danmark tager hul på EM-slutrunden, hvor Danmark jagter det ørste EM-trofæ siden 2012. AVISEN er til stede i Jyske Bank Boxen, hvor vi liveopdaterer fra opgøret.
EM begynder i dag for Danmark, men for landstræner handler det ikke om løfter om guld, men om overblik. På pressemødet forud for åbningskampen mod Nordmakedonien gør landstræner Nikolaj Jacobsen status – med ro, erfaring og blik for det uforudsete.
Det var dagen før dagen, hvor det går løs. Men der var stadig tid til at sidde ned.
Nikolaj Jacobsen har taget plads i en sofa på Herning Kongrescenter, omgivet af den skrivende danske presse. Notesbøgerne er åbne, optagerne kører, og spørgsmålene kommer i et tempo, der vidner om, at ventetiden snart er forbi. Fredag indleder Danmark EM mod Nordmakedonien. Torsdag handler det om status og overblik.
Der er ingen dramatik i landstrænerens fremtoning. Ingen behov for at skrue forventningerne op eller ned. Slutrunden står for døren, men pressemødet er præget af nøgternhed. Det handler om, hvor holdet står – ikke om, hvor det skal ende. For Jacobsen begynder det helt konkret. Med truppen.
»Nej, altså som det ser ud nu, så har jeg 19 mand til rådighed i morgen. Så alt er godt.«
Det er et svar uden forbehold. Ingen skader, ingen spillere, der skal skånes. Samtalen bevæger sig videre til rammerne omkring pressemødet og de elektroniske seancer, som denne gang er skåret fra. En ændring, Jacobsen længe har ønsket.
»Ja, det har jeg kæmpet for i mange år. Jeg er lidt træt af at sidde og holde et, hvor der ikke sidder nogen mennesker alligevel. Jeg ved godt, at det også går ud på nettet og sådan noget, men nej, det synes jeg er rigtig fint.«
Det er ikke et personligt korstog, understreger han.
»Mange har i mange år prøvet at spørge lidt ind til, hvorfor vi holder dem, når der ikke sidder nogen mennesker. Jeg er ret sikker på, at det ikke kun er mig.«
Sportsligt er der ikke tale om store greb i de sidste dage op mod EM. Fokus har været på detaljerne og på modstanderen i åbningskampen.
»Nej, finpudsning, og så selvfølgelig også kigge lidt på, hvad det er, Makedonien kommer med, og forberede os lidt på det. Både offensivt og defensivt. Det er det, vi har brugt træningerne på.«
Der er ikke blevet indført nye systemer i sidste øjeblik.
»Nej, jeg tror ikke, det giver mening for mig. Det er nede i småting, så det tror jeg ikke. Det bliver alligevel for teknisk.«
Erfaringerne fra sidste slutrunde – hvor Danmark blev ramt af sygdom op mod finalen – er svære at bruge konstruktivt i forberedelsen. Man kan tage sine forholdsregler, men ikke mere end det.
»Nej, nu er vi også på et dansk hotel og vant til den mad, så nej, det gør vi ikke. Spillerne passer selvfølgelig på og får deres vitaminpiller og sådan noget, men ellers er det jo ikke noget, du kan gardere dig imod. Man prøver selvfølgelig at passe på så godt, man nu kan.«
For anden slutrunde i træk kan Emil Nielsen blive far midt under turneringen. Her er prioriteringen klar, også selv om det kan få sportslige konsekvenser.
»Jeg vil sige, at der findes værre udfordringer. Det er jo en stor ting for Emil og hans familie. Aftalen er, at når der sker noget, så skal han bare smutte. Der er trods alt også ting, der er vigtigere end et EM i håndbold.«
Der er ingen fast nødplan klar.
»Nej, men jeg kalder ikke nogen ind. Emil er så dedikeret, og så tager han jo hjem til fødslen, og så må vi se, hvordan tingene udvikler sig. Det løser vi hen ad vejen. Det plejer vi at være dygtige til.«
Selv for en rutineret landstræner er der altid en særlig spænding forbundet med den første kamp. Ikke nervøsitet, men usikkerheden ved at se, om træningsarbejdet holder.
»Man er jo lidt spændt her også på den første kamp. Hvor står man lige henne? Nogle af de ting, man har trænet på – hvordan ser det ud? Og så er det jo slutrunde på hjemmebane, og det skaber selvfølgelig lidt mere spænding i kroppen.«
Testkampene har givet et positivt indtryk, og den overordnede fornemmelse er god.
»Jeg synes, vi har haft to fine testkampe, og træningerne har også set godt ud. Vi ved, at vi skal ind og spille i en fantastisk hal med en fantastisk opbakning, som er med til at drive os fremad. Så på den måde har jeg egentlig okay ro i maven.«
De taktiske justeringer, der har været synlige i testkampene, handler blandt andet om rytme og fleksibilitet i angrebsspillet.
»Det giver en anden rytme. Mange midterforsvarere er vant til, at det er to højrehænder, der kommer i midten, så det giver noget andet. Det gør også, at vi kan gøre spillet lidt bredere, og at vi kan få Mathias noget mere ind i midten, hvor han jo også er rigtig dygtig.«
Fleksibiliteten handler også om alternativer.
»Det er klart, at den model skal vi også kunne. Det er fint at have Hoxer som alternativ, også hvis Niklas skulle have en dårlig dag, eller der skulle ske et eller andet.«
Som favorit er Danmark forberedt på, at modstanderen kan finde på at prøve utraditionelle løsninger i åbningskampen.
»Jeg forventer jo, at nogle af de hold, hvor vi er store favoritter, vil prøve ting af. De har alt at vinde og intet at tabe. Så vi prøver at forberede os så meget som overhovedet muligt.«
Det gør forberedelsen mere kompleks.
»Ja, lidt gør det. Man er nødt til selv også at være lidt forudseende i de ting.«
Mulighederne er mange.
»Det kan være noget med at skygge Mathias, følge ham på banen. De kan gå op i offensivt forsvar, mandsopdække begge to eller hvad det nu kan være.«
Resten finder man først ud af, når kampen begynder.
»Det finder vi ud af i morgen. I starten skal man lige føle hinanden lidt an, og så plejer vi at få løst tingene. Det regner jeg også med, at vi gør.«
Fredag rykker Danmark ind i Jyske Bank Boxen. Sofaen i Herning Kongrescenter er forladt, notaterne skrevet færdige. Tilbage er kun det, som ikke kan forberedes fuldt ud på forhånd: kampen selv.
Der har torsdag eftermiddag været indbrud i et hus på Frejasvej i Kolding. Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi på politiets morgenbriefing fredag.
Ifølge politiet er der skaffet adgang til huset ved at knuse en terrassedør. Fra boligen er der stjålet smykker, ure samt enkelte beklædningsgenstande.
Politiet oplyser ikke yderligere om sagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis morgenbriefing fredag.
UDDANNELSE. Som 19-årig har Anton Gerdes allerede fundet sin plads på hylden. Han er lærling hos Andresen’s VVS, på vej ind i andet år af uddannelsen, og for ham hersker der ingen tvivl om, at han har truffet det rigtige valg.
Han er i gang med hovedforløb 2 og har stadig et par år foran sig, før han kan kalde sig færdiguddannet VVS’er i marts 2028. Men allerede nu har mødet med faget, hverdagen på arbejdspladsen og tiden på skolebænken bekræftet ham i, at det var denne vej, han skulle gå. »Jeg synes, det er mega fedt. Det er helt klart den rigtige hylde for mig,« siger han, da han sætter ord på sit uddannelsesvalg.
For Anton handler valget i høj grad om arbejdet i praksis. Om at komme ud og lave noget konkret, hvor man kan se resultatet af sin indsats og hvor kroppen er en aktiv del af arbejdsdagen. Det er netop den kombination, der tiltaler ham. »Det der med, at man får lov til at bruge sine kræfter og bruge sin krop til det, man nu kan lide at lave. Det betyder meget for mig.«
Tryghed i læretiden
At være lærling kan for mange være forbundet med både usikkerhed og forventningspres. Man står midt i nye opgaver, nye faglige krav og en hverdag, hvor spørgsmål og fejl er en naturlig del af processen. Hos Andresen’s VVS oplever Anton dog, at der er rum til akkurat det, og at læretiden er præget af støtte frem for skarpe albuer. »Det er fedt det der med at få hjælp til det, man nu laver. Hvis man viser engagement, så møder man også engagement den anden vej,« fortæller han.
For ham betyder det meget, at hjælpen aldrig føles langt væk. Uanset om det handler om en konkret opgave eller en faglig tvivl, er der altid nogen at række ud til. »Hvis man ringer og spørger om hjælp, hvem end man nu ringer til, så er de klar på at hjælpe. Det er ikke sådan en nederen ting at sige, at det her kan jeg ikke finde ud af.«
Han erkender, at man som lærling nogle gange selv kan føle, at man burde kunne mere, end man kan i øjeblikket. Men også dér oplever han, at man bliver mødt med respekt og tålmodighed. »Man får ikke at vide, at man er åndssvag, hvis man ikke kan huske det,« siger han med et smil i stemmen.
Praktikken gjorde forskellen
Vejen ind i VVS-faget begyndte med praktikophold, hvor Anton fik mulighed for at afprøve forskellige fag i praksis. Han prøvede kræfter med både VVS- og elektrikerfaget, men det stod hurtigt klart, hvor interessen lå. Det var arbejdet med rør, vand og varme, der trak mest, og som gav ham lyst til mere. »Jeg var i praktik som VVS’er to gange og også en gang som elektriker. Og der syntes jeg bare, at VVS var fedest,« fortæller han.
Praktikopholdene blev afgørende. Det var her, han for alvor mærkede, hvad han trivedes i, og hvad der gav ham energi i hverdagen. »Det der med, at jeg kunne bruge mine hænder, det var bare det, der var fedt.«
Videre med faget
Når Anton engang står med svendebrevet i hånden, er det ikke et punktum, men et naturligt komma. Ambitionerne rækker videre end den første tid som færdiguddannet VVS’er, selvom planen i første omgang er at tage nogle år i faget og opbygge erfaring. »Jeg vil gerne læse videre til installatør, så jeg kan blive autoriseret VVS’er.«
For Anton fremstår vejen frem både overskuelig og meningsfuld. Der er en klar retning, et tydeligt mål og en faglig stolthed, som allerede nu har fået solidt fodfæste.
Og når han ser tilbage på sit valg, er han ikke i tvivl. »Ja, helt klart. Jeg er glad for at være lærling og for at have valgt den her vej,« slutter den unge lærling.
BUSINESS. Energinet afsluttede sidste år rekordmange anlæg og projekter til udbygning af det danske elnet. I alt blev 29 højspændingsstationer, kabelanlæg og andre centrale projekter idriftsat og færdiggjort i 2025. Projekterne har en samlet værdi på omkring tre milliarder kroner og betyder, at langt mere grøn strøm nu kan føres ind i elnettet og videre rundt i landet.
Blandt de seneste projekter, der blev sat i drift kort før jul, er anlæg, der skal levere strøm til den kommende Femern-forbindelse, samt en ny transformer på en eksisterende højspændingsstation. Med disse anlæg nåede Energinet op på i alt 29 færdiggjorte projekter i løbet af året, hvilket er det højeste antal i virksomhedens historie.
Direktør i Energinet Eltransmission, Nina Høegh Jensen, glæder sig over resultatet, men understreger, at arbejdet langt fra er afsluttet. »Vi er langt fra i mål med udbygningen af elnettet, og opgaven kommer også kun til at vokse fra nu af. Men jeg tillader mig at være både glad og stolt over, at vi fik færdiggjort rekordmange anlæg og projekter. Når vi får sat mange nye stationer, transformere, relæer og kabler i drift og får afsluttet opgaver, der er vigtige for udbygningen af elnettet, så skubber vi på Danmarks omstilling til grøn og uafhængig energi.«
Elnettet er nu klar til at tage imod knap 2.000 MW ny kapacitet. Nettilslutningen til den kommende Thor Havmøllepark i Nordsøen på cirka 1.000 MW blev færdig i 2025. Samtidig er nye højspændingsstationer klar til at modtage omkring 500 MW fra nye elproduktionsanlæg, ligesom nettet kan forsyne konkrete storforbrugere med samlet cirka 400 MW.
Ud over de store projekter er der også gennemført en lang række mindre udvidelser, som ofte foregår inden for eksisterende højspændingsstationers hegn. Selvom de er mindre synlige, har de ifølge Energinet stor betydning for den samlede kapacitet og fleksibilitet i elnettet. Det største enkeltprojekt er nettilslutningen af Thor Havmøllepark, som bliver Danmarks største havmøllepark, og som alene har kostet over en milliard kroner.
Derudover er en række støtteprojekter blevet færdiggjort. Blandt andet er 40.000 nye stålkøreplader indkøbt til brug ved kabellægning og master, et nyt reservedelslager er etableret, og udstyr til midlertidig nettilslutning af nye elproduktionsanlæg er gjort klar. Disse projekter bidrager til, at Energinet kan opretholde forsyningssikkerheden og understøtte den fortsatte udbygning.
Den store Vestkystforbindelse tæller ikke med i opgørelsen for 2025, da den først sættes endeligt i drift i 2026, selv om dele af strækningen allerede har fået strøm på. Forbindelsen bliver ifølge Energinet en afgørende milepæl for elnettet og nødvendig for, at el fra blandt andet Thor Havmøllepark kan transporteres rundt i landet.
Energinet arbejder i øjeblikket med 184 elnetprojekter, hvoraf 65 er netkundeprojekter som solcelleparker, vindmøller, batterianlæg og storforbrugere. »Vi glæder os, hver gang vi idriftsætter nye anlæg, så fx Femern-forbindelsen kan blive forsynet eller flere lokale forbrugere i Frederiksværk-området kan få den el, de har brug for. Men samtidig har vi fuldt fokus på de mange projekter, vi sideløbende arbejder på, og de mange projekter, der vil komme i årene fremover. Elnettet er allerede i dag presset, og der er brug for både fart og masser af ny kapacitet«, siger Nina Høegh Jensen.
Ifølge Energinet forventes den grønne elproduktion at blive femdoblet over de næste 15 år, mens elforbruget i samme periode vil blive tredoblet i takt med, at varme, industri og transport i stigende grad elektrificeres.
KRIMI. Flere udrykninger fra brandvæsen, ambulance og politi kunne søndag morgen ses omkring motorvejsnettet ved Kolding og Lunderskov, efter at der indløb flere meldinger...
Danmark tager hul på EM-slutrunden, hvor Danmark jagter det ørste EM-trofæ siden 2012. AVISEN er til stede i Jyske Bank Boxen, hvor vi liveopdaterer...
Der har torsdag eftermiddag været indbrud i et hus på Frejasvej i Kolding. Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi på politiets morgenbriefing...
BUSINESS. Energinet afsluttede sidste år rekordmange anlæg og projekter til udbygning af det danske elnet. I alt blev 29 højspændingsstationer, kabelanlæg og andre centrale...
