Speciallæge åbner ny øjenklinik i Fredericia: »Det var simpelthen det rigtige«

0

BUSINESS. De fleste opdager det ikke selv. Synet svigter så langsomt, at hjernen indretter sig efter det, og farverne falmer en grad ad gangen, indtil verden har en tone, man ikke længere kan se igennem. Det er først bagefter, når operationen er overstået og den uklare linse er skiftet ud, at de kommer hjem og opdager, hvad de havde mistet. At de ikke har malet i tyve år, og at væggene faktisk er lidt gule.

»Åh, jeg vidste ikke, at jeg trængte til at male væggene,« siger de bagefter, fortæller Laleh Molander og smiler.

Andre mærker det på andre måder. At skiltene på motorvejen pludselig kan læses igen, at kørekortet, som var lagt i skuffen, kan tages frem, og at barnebarnet på den anden side af spisebordet har skarpe øjne, et ansigt med konturer og et udtryk, man kan aflæse. Det, der i journalen hedder en operation for grå stær, er for patienten ofte synonymt med en stor øget livskvalitet.

Det er den slags hverdag, Laleh Molander har brugt det meste af sit voksne liv på. 20 år på sygehusafdelinger i Esbjerg, Vejle og Odense og over ti tusind øjenoperationer, først som læge under uddannelse, så som speciallæge og fra 2021 som overlæge på Odense Universitetshospital, hvor hun blandt andet havde ansvaret for behandlingen af skelen og fordybede sig i et felt, de fleste forbinder med børn.

Den 1. juni åbner hun sin egen klinik på Landlystvej i Fredericia, ti minutter fra hjemmet. Lillebælt Øjenklinik bringer en række kompetencer hjem til byen, som hidtil har været forbeholdt sygehusafdelingerne i området, både børn med skelen, kompliceret synsudredning og operationer for grå stær, som Fredericias borgere før har skullet til de store sygehuse for at få.

I ugerne op til åbningen står lokalerne på Landlystvej i Fredericia og finder langsomt deres form. Møbler, billeder og udstyr flytter ind dag for dag, og i begyndelsen af juni tager Lillebælt Øjenklinik imod sine første patienter.

En by, hun aldrig egentlig forlod

Hun var ni år, da familien kom til Fredericia fra Iran. Hun gik på Købmagergades Skole, tog sin studentereksamen fra Fredericia Gymnasium og rejste videre til Odense for at læse medicin. Det var her, hun fandt sit fag, hurtigere end de fleste. »Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg ville være øjenlæge,« fortæller hun. »Jeg synes, det er et fantastisk område, og det har jeg altid syntes.«

Det blev til seks år i universitetsbyen, en mand og en datter, og en tidlig beslutning om at vende tilbage. Familien har boet i Fredericia siden, mens hun selv har pendlet til arbejdet på de fynske og jyske afdelinger. »Det var virkelig dejligt at komme hjem til Fredericia, hvor man både kunne få hjælp og den her nærhed,« siger hun. »Mine forældre var her, vi havde fået vores lille datter, og det var simpelthen det rigtige.«

Lillebælt Øjenklinik åbner på Landlystvej 1 i Fredericia. Telefonerne åbner 1. juni, og det er muligt at bestille tid direkte uden henvisning fra egen læge.

Mange år som øjenlæge har givet hende en bred faglighed og en stor rutine, men noget manglede, og det var ikke det faglige, det var det relationelle. På et stort universitetshospital har man kortere forløb med den enkelte patient, og man ser dem sjældent igen. »Jeg ville gerne følge mine patienter gennem længere tid,« fortæller hun. »Det tænker jeg, at sådan en praksis her kan give mig. Og så får jeg samtidig lov til at vedligeholde mine operationskompetencer og tilbyde det, jeg har lært gennem alle de år, til folk fra mit eget nærområde.«

Da Region Syddanmark slog et nyt ydernummer op i Fredericia, var hun ikke i tvivl. Det er regionen, der bestemmer, hvor en ny øjenklinik skal ligge, og placeringen havde hun ingen indflydelse på. Men da opslaget kom i hendes hjemby, havde hun for længst gjort op med sig selv, hvad hun ville gøre. »Jeg var helt sikker på, at hvis det kom op i Fredericia, så ville jeg søge det,« siger hun.

Femten år på de fynske og jyske afdelinger

Laleh Molander taler med samme naturlighed om børns synsudvikling, avancerede linseberegninger og synsnervens komplekse anatomi. Den brede faglighed tager hun nu med hjem til Fredericia. På Odense Universitetshospital havde hun blandt andet ansvaret for behandlingen af skelen og behandlede mange børn. Fordi synsudviklingen er færdig allerede ved skolealderen, er tidlig diagnose afgørende. Bliver et dovent øje, det fagfolk kalder amblyopi, ikke fanget i tide, kan synet på det svage øje aldrig genoptrænes.

Speciallæge Laleh Molander, der efter 20 år på sygehusafdelinger og over ti tusind øjenoperationer åbner sin egen klinik i Fredericia 1. juni.

Hun har også arbejdet med neurooftalmologi, sammenhængen mellem øje og hjerne, hvor et tilsyneladende almindeligt symptom kan vise sig at være tegn på noget alvorligt. »Hvis man har for højt tryk i hjernen, kan det trykke på synsnerven, så den bliver klemt, og man kan faktisk ende med at blive blind, hvis man ikke opdager det,« forklarer hun. »Det rammer ofte kvinder i den fødedygtige alder, som er overvægtige. Trykket kan give hovedpine, men det kan også give synstab.«

Det er ikke en sygdom, der dukker op hver dag i en almindelig praksis. Men når den gør, gør det en forskel, om lægen genkender mønstret.

Slut med tre ture til en anden by

Den største forandring for Fredericias borgere bliver inden for grå stær. Den behandling har hidtil ikke været tilgængelig hos en praktiserende øjenlæge i hverken Fredericia, Kolding eller Middelfart, og patienterne har skullet til Vejle, Odense eller Sønderborg, ofte flere gange i samme behandlingsforløb. Først forundersøgelse, så selve operationen, så kontrol. Tre, måske fire ture i bil til en anden by, og ofte med en pårørende ved rattet, fordi når man får udvidet sine pupiller, må man ikke køre bil. »Nu er der i stedet mulighed for at komme til i Fredericia,« konstaterer Laleh Molander.

Selve indgrebet tager mellem 15 og 20 minutter, foregår i lokalbedøvelse og er ambulant. Det praktiske besvær har hidtil ligget i transporten og i ventetiden, og på de syddanske sygehuse har ventetiden i perioder ligget på op mod et halvt år. På sin egen klinik kan hun operere grå stær-patienter inden for én til to uger. Seks ugers ventetid til nye briller er uundgåelig efter operationen, men uden månedlange ventelister før indgrebet kommer patienterne markant hurtigere videre og tilbage til et liv uden sløret syn.

Stilheden før klinikken finder sin rytme. Rummene på Landlystvej afventer endnu udstyret, der gør stedet til en moderne øjenpraksis.

Det betyder noget i et område, hvor mange er ældre, og hvor synet er det, der afgør, om man stadig har sit kørekort, om man kan læse avisen, og om man kan se sit barnebarn skarpt på den anden side af bordet. »Det påvirker rigtig mange ældres liv og hverdag, at de ikke kan se ordentligt,« siger hun. »Nogle kan ikke længere køre bil, før de bliver opereret, og så bliver ventetiden ret indgribende i hverdagen.«

Et netværk før dørene åbnes

I ugerne op til åbningen har Laleh Molander fokus på at opbygge faglige samarbejder i lokalområdet, med optikere, praktiserende læger og andre sundhedsaktører, der møder de samme patientgrupper. Særligt diabetespatienter er et vigtigt fokus, da de kan udvikle alvorlige forandringer i nethinden uden selv at mærke symptomer. Derfor er det afgørende, at de bliver opsporet og henvist til øjenundersøgelse i tide.

Inde i selve klinikken har hun samtidig samlet et hold og et udstyr, hun har stor tillid til. Hun har ansat en operationssygeplejerske med mange års erfaring fra øjenfaget og en sekretær, der også kommer fra øjenafdelingen i Odense. Udstyret er helt nyt og moderne, fordi øjenfaget, som hun siger, er »ret udstyrtungt«, og klinikken er og skal være fagligt rustet til at klare den brede vifte af undersøgelser, der hører til i en moderne praksis. »De fleste øjensygdomme kan vi diagnosticere med det udstyr, vi har her,« siger hun. »Selvfølgelig er der ting, man kan på sygehuset, som vi ikke kan herude, og der må man henvises videre, men ellers laver vi de almindelige ting, man kan i en praksis.«

Forud for åbningen har Laleh Molander besøgt branchemesser for at vælge det udstyr, der nu står klar i klinikken på Landlystvej. Øjenfaget er, som hun siger, »ret udstyrtungt«.

I receptionen vil kliniksekretær Sofie Lindtofte Larsen, operationssygeplejerske Tina Engholm Kyed og Lalehs søn William stå klar. Han tager et sabbatår efter studentereksamen fra Fredericia Gymnasium og kommer til at hjælpe med øjendrypning og det praktiske.  

Telefonerne åbner den 1. juni

For Laleh Molander handler opstarten om at etablere en velfungerende hverdag i klinikken sammen med medarbejderne og sikre gode, fagligt solide forløb for patienterne. En hverdag, hvor borgere i Fredericia og omegn kan få specialiseret øjenlægehjælp tæt på, uden lange ventetider og uden ture til andre byer. »Vi kan næsten ikke vente,« siger hun.

Lillebælt Øjenklinik, Landlystvej 1, Fredericia. Telefonerne åbner 1. juni på 32 22 80 01.

Stor villabrand på Skovgærdet: Beboer vågnede ved røg fra kælder inden eksplosionslignende brag

0

KRIMI. En villa på Skovgærdet i Kolding stod søndag aften i flammer, efter at en beboer var vågnet ved, at der trængte røg op fra kælderen. Branden brød ud omkring klokken 21.

Kort efter, at beboeren havde opdaget røgen, slog store flammer ud af huset, og der lød flere eksplosionslignende brag fra adressen. To beboere var i villaen, da branden brød ud. Begge kom ud af huset og blev efterfølgende kørt til skadestuen for et almindeligt tjek. Den ene har pådraget sig nogle forbrændinger.

Villaen blev på et tidspunkt overtændt, og der er omfattende skader på huset. Adressen er fortsat afspærret, og politiet skal i den videre efterforskning ud at undersøge stedet nærmere.

Det oplyser politikommissær Michael Schuh fra Sydøstjyllands Politi.

KIF Kolding rykker op og sender HØJ ned efter playoff-drama

0

Sejr på 33-30 i tredje og afgørende kvalifikationskamp i Ølstykke-hallerne sender koldingenserne tilbage i Bambuni Herreligaen efter et år i 1. division.

Klokken 16.40 søndag eftermiddag var det afgjort. KIF Kolding havde vundet 33-30 over HØJ Elite Herrer i Ølstykke-hallerne, og dermed er den hæderkronede koldingklub fra næste sæson tilbage i den bedste danske håndboldrække. Modstanderen, der rykkede op sidste år og før denne sæson hentede profiler som Michael Damgaard og Hampus Wanne, må til gengæld en tur i 1. division.

Det blev afgjort i den tredje og sidste kvalifikationskamp på HØJ’s hjemmebane, hvor 724 tilskuere fulgte et tæt og intenst opgør. Ved pausen førte gæsterne fra Kolding 15-14, og selvom kampen flere gange skiftede karakter, holdt KIF afstanden hele vejen.

Kampens helt store profil blev Cornelius Kragh Aastrup, der scorede ti mål på tretten forsøg, herunder to af tre straffekast. Viktor Ahlstrand fulgte op med syv mål på ti forsøg, mens Jens Svane noterede sig for seks. På HØJ’s side scorede Hans Ottar Lindberg seks mål, alle på straffekast, mens Simen Schønningsen ligeledes scorede seks. Lauge Hemmingsen lavede fire.

Kampen var jævnbyrdig fra start. Koldings største føring i første halvleg var to mål, og HØJ holdt sig hele tiden i kontakt med opgøret. Halvvejs inde i anden halvleg vendte hjemmeholdet for første gang stillingen, da Lukas Karlskov og Simen Schønningsen scorede til 22-21 i 44. minut. Føringen blev kort. Kolding svarede med tre scoringer i træk og kom foran 24-22.

I 53. minut scorede Andreas Aagreen til 28-25, kampens største føring indtil da. HØJ kæmpede sig tilbage i opgøret, men et boldtab i 56. minut gav Kolding mulighed for at trække fra til 31-28, og dermed begyndte oprykningen at ligne en realitet. De sidste minutter blev spillet med to direkte røde kort, ét til hver side; HØJ’s Tom Kåre Nikolaisen blev udvist efter 50 minutter og 18 sekunder, KIF’s Jonas Tidemand i 55. minut.

Det er godt et år siden, at KIF Kolding rykkede ud af den bedste række. Sæsonen i 1. division forløb ikke uden bump, men klubben fandt undervejs melodien, der søndag førte tilbage til Bambuni Herreligaen. For HØJ Elite venter omvendt et år, hvor store navne som Lasse Andersson og Jannick Green efter planen står til at komme til klubben.

LEDER: Når vagthunden ikke gør

0

Skandalen i Nyborg er ikke en østfynsk hændelse. Det er en diagnose på et tilsyn, som har glemt, hvad det er sat i verden for.

Da Indenrigs- og Sundhedsministeriet i denne uge omstødte Ankestyrelsens beslutning om at lade Nyborg Kommune slippe for en tilsynssag, var det først og fremmest en bekræftelse af noget, vi allerede vidste. Ministeriet konstaterede, at Ankestyrelsens grundlag var utilstrækkeligt, og at styrelsen havde lagt for stor vægt på kommunens egne redegørelser frem for at undersøge, om loven faktisk blev overholdt i praksis. Sagen skal undersøges forfra, og styrelsen skal nu også vurdere, om Nyborg Kommune har pligt til at genoptage allerede afgjorte sager.

Det er en bemærkelsesværdig markering. Men den burde ikke være en overraskelse.

For Nyborg er ikke en enkeltstående sag. Nyborg er symptomet.

I juni offentliggjorde Rigsrevisionen sin beretning om Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne på socialområdet. Konklusionen var sjælden i sin direkthed. Statsrevisorerne kaldte tilsynet »utilfredsstillende«. Lange sagsbehandlingstider, mangelfuld dokumentation, manglende opfølgning. Konsekvensen, skrev statsrevisorerne, er, at kommuner kan udøve ulovlig praksis i længere tid, og at det svækker borgernes retssikkerhed.

Tallene taler deres eget sprog. I perioden 2018 til 2024 behandlede Ankestyrelsens tilsyn 1.669 sager på socialområdet. To ud af tre blev afvist uden undersøgelse. Af de 545 sager, der blev undersøgt, endte 475 uden nogen reaktion overhovedet. Kun 70 førte til en vejledende udtalelse. Tvangsbøder eller egentlige sanktioner anvendes så godt som aldrig.

Det er ikke et tilsyn. Det er en skrivebordsøvelse.

Den dybere mekanisme er beskrevet ordret i Rigsrevisionens beretning. Tilsynet baserer sig primært på redegørelser fra kommunerne selv. Det betyder, at styrelsen ser kommunens version af sagen og sjældent dokumentation for, at en ulovlig praksis faktisk bliver rettet op. Når kommunen skriver, at man har strammet op, lægges sagen ned. Når kommunen skriver, at der er tale om en »positiv udvikling«, lukkes mappen. Det var ord for ord det, der skete i Nyborg i oktober.

Forestil sig den samme model anvendt andre steder. En politiundersøgelse, der baserede sig på den mistænktes egen redegørelse. Et arbejdstilsyn, hvor virksomheden selv afgjorde, om loven var overholdt. En revision, der bestod i at læse direktørens forklaring. Ingen ville acceptere det. På socialområdet er det praksis.

Forklaringen er for så vidt strukturel. Da tilsynet i 2017 blev flyttet fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen, fulgte hverken nye reaktionsmuligheder eller en stærkere lovhjemmel med. Den kommunale styrelseslov giver tilsynet vide muligheder for at vejlede, men snævre muligheder for at sanktionere, og kun når lovbruddet er klart og ubestrideligt. Det betyder i praksis, at en kommune kan administrere i strid med loven i årevis, uden at det får andre konsekvenser end et brev. Og brevet bliver ofte besvaret med endnu en redegørelse.

Hertil kommer en pointe, som ministeriet selv understreger i sin afgørelse om Nyborg, og som fortjener at blive læst højt. Travlhed, sygefravær, organisationsændringer eller mangel på medarbejdere er ikke en undskyldning for, at loven ikke overholdes. Det burde være en selvfølge. At det skal slås fast i et ministerielt brev i 2026, siger noget om, hvor langt vi er drevet fra det selvfølgelige.

For der er en bestemt rationalitet, som har bredt sig i forvaltningen, og som bliver synlig i Nyborg-sagen. Når en kommune erkender lovbrud i flere hundrede børnesager, og når en ekstern rapport taler om forråelse blandt medarbejderne, så er reaktionen ikke længere skam eller konsekvens. Reaktionen er en udviklingsplan. En redegørelse. En bevilling. I Nyborgs tilfælde 300 millioner kroner frem mod 2028. Pengene skal bruges til at rette op på det, der aldrig burde være sket. Og når Ankestyrelsen ser bevillingen, vurderer den, at sagen er på rette spor. Sagen lukkes.

Det er en logik, som vender retssikkerheden på hovedet. Borgerens rettigheder bliver til en projektplan. Loven bliver til en ambition. Og tilsynet bliver til en partner i kommunens egen genopretning frem for en uafhængig kontrol.

Konsekvensen rammer ikke abstrakt. Den rammer Charlotte Svensson i Nyborg, som efter ni år endnu venter på den hjemmetræning til sit handicappede barn, som Ankestyrelsen ti gange har givet hende ret til. Den rammer de hundredvis af børnefamilier, hvis sager er behandlet i strid med loven, og som aldrig får andet end et brev om en udviklingsplan. Den rammer enhver borger, der står over for et kommunalt system, hvor loven kan brydes uden at det får følger for andre end den, der er blevet svigtet.

Hvad bør der så ske.

For det første skal Ankestyrelsen have reaktionsmuligheder, der står mål med opgaven. Tvangsbøder bør kunne anvendes ikke blot ved enkeltsager, men ved systematisk og dokumenteret ulovlig praksis. Kommuner, der gentagne gange bryder loven, bør kunne pålægges en bod til de borgere, der lider overlast. Det er en kant, Liberal Alliances Katrine Daugaard har efterlyst, og den er værd at tage alvorligt på tværs af politiske skel.

For det andet skal tilsynet ikke længere kunne nøjes med at læse kommunens egen forklaring. Stikprøvekontrol, dokumentation for at retning faktisk er sket, opfølgning som fast praksis. Det burde være minimumsstandarden. Det er det ikke i dag.

For det tredje må Folketinget tage stilling til den principielle balance. I 2017 blev tilsynet flyttet uden, at man tog stilling til, om det fortsat skulle være et reelt tilsyn eller blot en juridisk formalitet. Den stilling skal nu tages.

Det handler om noget mere end Nyborg. Det handler om, hvorvidt vi vil leve i et land, hvor loven gælder, også når man er det udsatte barn, den hårdt prøvede familie eller den borger, der har brug for hjælp. Den tillid hviler ikke på paragraffer alene. Den hviler på, at nogen kontrollerer, at paragrafferne efterleves. Og når den kontrol bliver til en skrivebordsøvelse, så er det ikke bare et tilsyn, der svigter. Det er retsstatens troværdighed på det område, hvor den betyder allermest.

I Nyborg har det taget syv år, en BDO-rapport, halvtreds DR-artikler, to ministerielle redegørelser, en rigsrevisionsberetning og et indgreb fra et ministerium at nå dertil, hvor vi i dag er. Og vi er stadig kun ved begyndelsen.

Det er den pris, et svagt tilsyn koster. Den betales ikke af Ankestyrelsen. Den betales af de borgere, vagthunden var sat i verden for at beskytte.

Tv-kokken indtager Nicolai Scene når Kolding sætter mad og genbrug på programmet

0

KOLDING. Hvad ender på tallerkenen om ti år, og hvor meget plast smider en gennemsnitlig kommune egentlig ud? Den slags spørgsmål kommer i centrum, når Repair & Remake Festival fredag den 15. maj indtager pladsen foran Nicolai Scene.

Festivalen, der løber af stablen fra klokken 11 til 17, er en del af Majmarked i Koldings midtby og sætter i år fokus på grøn mad, plast- og madaffald, reparation og genbrug. Hovednavnet er tv-kokken og »Nak & Æd«-værten Nikolaj Kirk, der tre gange i løbet af dagen, klokken 12, 13 og 14, går på scenen for at dele sine tanker om fremtidens mad, ultraforarbejdede fødevarer og nye madvaner.

Adgangen til selve festivalen er gratis. Kun for at høre Nikolaj Kirk skal der løses et symbolsk beløb i billet, som kan købes via Nicolai Kulturs hjemmeside.

Mens DJ Bertram fra MGK leverer stemning fra højttalerne, kan de besøgende kaste sig ud i en stribe aktiviteter for både hænder og hoved. Bygning 5 Stitch Studio står klar til at hjælpe gæsterne med at fremstille deres egne bivoksklude, mens Food Reformers viser, hvordan madrester kan hackes, og hvilke alternativer der findes til plastik. Folkehuset Kolding og Kolding Madhjælp er på pletten med inspiration fra det sociale madhold for mænd, der laver mad af overskudsvarer, og fra klokken 11 til 14 byder Kokken på Kanten ind med en legende tilgang til måltidet.

Affald og genbrug får sit eget hjørne, hvor Redux præsenterer sorteringsleg, fortæller madkassens historie og guider til nye affaldsløsninger. Hos Repair Cafe Kolding kan gæsterne prøve kræfter med tekstiltryk og kunst lavet af kasserede grøntsager, mens Kulturskolen Kolding inviterer børn og barnlige sjæle ind i en kreativ workshop med byggeri og fantasi.

Arrangørerne lover, at man undervejs får svar på spørgsmål som, hvor meget Kolding Kommunes plastaffald fylder i bagagerummet på en elbil, og hvornår vi egentlig begyndte at bruge og genbruge plastikmadkasser. Hjælper man til med at samle plast i byen, er der desuden mulighed for at vinde et familieårskort til Nicolai for børn.

Voksen kommet til skade ved brønd nær Lunderskov – stort beredskab på stedet

0

KRIMI. Et større opbud af politi, brandvæsen og ambulancefolk rykkede lørdag morgen ud til Gammel Landevej ved Lunderskov, hvor en person var kommet til skade i forbindelse med en brønd.

Anmeldelsen tikkede ind hos Sydøstjyllands Politi klokken 06.40, og på grund af meldingens karakter blev der sendt et stort beredskab til stedet. Mens redningsarbejdet stod på, arbejdede myndighederne fortsat på adressen, og politiet kunne derfor kun give sparsomme oplysninger om forløbet.

Flere medier har henvendt sig for at få bekræftet, om der skulle være børn involveret i ulykken. Det afviser politiet. De indledende undersøgelser viser, at der er tale om en voksen person, som er kommet til skade ved brønden.

Vagtchef Jesper Knudsen oplyser, at der ikke er yderligere informationer at give, før myndighederne ved mere om hændelsen og personens tilstand.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 9.5 kl. 10.00 af vagtchef Jesper Knudsen.

Lars Løkke vil have Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger

0

POLITIK. Efter et kort møde på Marienborg fredag eftermiddag har Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, foreslået at afbryde de nuværende regeringsforhandlinger og lade Venstres formand, Troels Lund Poulsen, overtage som kongelig undersøger. Det skriver DR. Forhandlingerne under Mette Frederiksens ledelse har stået på i knap syv uger.

»Vi er nødt til at have et sporskifte, hvis der skal være fremdrift i det her,« siger Lars Løkke Rasmussen til DR.

Han udelukker ikke, at Mette Frederiksen alligevel kan ende som statsminister, men mener, at der er behov for at »ryste træet« for at komme videre. »Vi har forhandlet og forhandlet, og tingene har også flyttet sig. Men det er vores samlede vurdering, at der ikke kommer bukser ud af det her skind på den måde, vi gør det nu,« siger han til DR.

Forslaget er ifølge Lars Løkke Rasmussen at give Troels Lund Poulsen et par uger som kongelig undersøger. »Det, vi konkret foreslår, er at give det et par uger, så vi kan ryste op i det hele. Hvis ikke det lykkes, så er der en ny situation,« siger han.

Det er endnu uvist, hvordan Mette Frederiksen og de øvrige forhandlingsparter vil reagere på Moderaternes udspil.

Stor forskel på juniormesterlære i Trekantområdet: Middelfart i toppen

0

UDDANNELSE. Der er markante forskelle på, hvor stor en andel af eleverne i 8. og 9. klasse, der er i juniormesterlære i de fire kommuner Fredericia, Vejle, Kolding og Middelfart. Det viser tal, som Dansk Industri har indhentet fra samtlige kommuner.

I Middelfart er 30 elever i juniormesterlære, svarende til 4,7 procent af eleverne i 8. og 9. klasse. I Fredericia er det 25 elever, eller 3,1 procent. I Kolding 49 elever, 2,7 procent, og i Vejle 32 elever, 1,6 procent. Til sammenligning er landsgennemsnittet 2,6 procent.

På landsplan er 2.100 unge i juniormesterlære, og 86 procent af dem er i virksomhedspraktik, mens resten er i praktiske undervisningsforløb. Ifølge en ny analyse fra Dansk Industri er ordningen mest udbredt i kommuner uden for de store byer, hvor flere elever har svært ved at bestå dansk og matematik.

»Juniormesterlære er et godt tilbud til de elever, som ikke trives i en boglig undervisning, og som derfor har svært ved at afslutte folkeskolen på almindelig vis. Derfor giver det også god mening, at ordningen generelt er mere udbredt i kommuner, hvor mange elever ikke består dansk og matematik. Men der er stadig et uindfriet potentiale, og hvis flere elever skal bestå folkeskolen, bør flere kommuner satse mere på juniormesterlære,« siger Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri.

Juniormesterlære giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for at skifte op til to skoledage om ugen ud med praktik hos en lokal virksomhed eller et praktisk forløb på en erhvervsskole. Alle kommuner har pligt til at tilbyde ordningen.

11-årig kørte i forkert vejside og ramte bil i kryds

0

KRIMI. En 11-årig dreng kørte torsdag eftermiddag på sin cykel i krydset mellem Vejlevej og Esbjergvej i Kolding, da han kørte ind i en personbil, der svingede ud i krydset. Drengen kørte i den vestlige side af Vejlevej i nordlig retning, altså i den forkerte side af vejen.

Uheldet skete klokken 14.17. En 50-årig kvinde holdt for rødt på Vejlevej i sydlig retning og skulle svinge til højre. Da lyset skiftede til grønt, orienterede hun sig i retning af svinget, men overså cyklisten, der befandt sig atypisk i forhold til den almindelige færdsel. I næste øjeblik ramte drengen siden af bilen.

En ambulance kørte til stedet, men begge parter slap uden tegn på personskade.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Mange mobiltelefoner i hænderne under færdselsindsats: 12 bilister og cyklister blev taget

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi gennemførte torsdag og natten til fredag en færdselsindsats i Kolding, der endte med en stribe sigtelser for blandt andet spirituskørsel, kørsel uden kørekort og brug af håndholdt mobiltelefon bag rattet.

På Skovvangen natten til fredag standsede politiet klokken 00.55 en personbil. Føreren, en 58-årig mand fra Kolding Kommune, viste sig ikke at have erhvervet kørekort og er sigtet for kørsel uden førerret. Få minutter senere, klokken 01.21, blev en anden personbil standset samme sted. Føreren, en 20-årig mand fra Fredericia Kommune, var påvirket af spiritus over det tilladte og er sigtet for spirituskørsel.

I løbet af indsatsen blev en række trafikanter sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon. Det drejer sig om ni bilister og tre cyklister. Derudover måtte politiet skride ind over for to personer, der kørte på løbehjul uden hjelm. Ved et fodgængerfelt ved Buen og Jernbanegade blev fem personer taget for at gå over for rødt lys, og en cyklist blev stoppet for at cykle over fodgængerfeltet.

Samme dag, torsdag klokken 17.45, måtte politiet også skride ind på Jens Holms Vej, hvor en 32-årig mand fra Kolding kørte på motorcykel i nordøstlig retning uden at have nogen hænder på styret. Han er sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Voksen kommet til skade ved brønd nær Lunderskov – stort beredskab på stedet

0
KRIMI. Et større opbud af politi, brandvæsen og ambulancefolk rykkede lørdag morgen ud til Gammel Landevej ved Lunderskov, hvor en person var kommet til...

Lars Løkke vil have Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger

0
POLITIK. Efter et kort møde på Marienborg fredag eftermiddag har Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, foreslået at afbryde de nuværende regeringsforhandlinger og lade Venstres...

Stor forskel på juniormesterlære i Trekantområdet: Middelfart i toppen

0
UDDANNELSE. Der er markante forskelle på, hvor stor en andel af eleverne i 8. og 9. klasse, der er i juniormesterlære i de fire...

11-årig kørte i forkert vejside og ramte bil i kryds

0
KRIMI. En 11-årig dreng kørte torsdag eftermiddag på sin cykel i krydset mellem Vejlevej og Esbjergvej i Kolding, da han kørte ind i en...

Mange mobiltelefoner i hænderne under færdselsindsats: 12 bilister og cyklister blev taget

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi gennemførte torsdag og natten til fredag en færdselsindsats i Kolding, der endte med en stribe sigtelser for blandt andet spirituskørsel, kørsel...