Der er tirsdag den 4. februar afsagt dom i den sag, hvor en borger for to år siden omkom efter kvæstelser ved et spabad på et botilbud på Centervej i Kolding.
En medarbejder ved Center for botilbud, Centervej, er ved Retten i Kolding blevet dømt for uagtsomt manddrab i sagen. Hændelsen fandt sted i januar 2024.
Det fremgår af en orientering, som Kolding Kommunes social- og arbejdsmarkedsdirektør Nicolai Dupont Heidemann har sendt til Byrådet. Kommunen oplyser, at pressen er velkommen til at anvende indholdet af orienteringen.
Ifølge kommunen har sagen været lang og følelsesmæssigt hård for alle involverede parter – herunder de pårørende til den afdøde, den nu dømte medarbejder, kollegerne samt borgerne på Centervej.
Den dømte medarbejder er fortsat fritaget for tjeneste. Kolding Kommune oplyser, at man nu afventer at modtage domsudskriften, som skal nærlæses, før der træffes beslutning om eventuelle yderligere tiltag.
Efter ulykken blev det pågældende spabad lukket, og kommunen oplyser, at der i dag ikke anvendes spabade på bosteder for voksne med handicap i Kolding Kommune.
Kolding Kommune understreger, at der er tale om en tragisk sag, som berører mange, og at kommunen har fokus på at tage de fornødne hensyn til alle implicerede – herunder de pårørende, medarbejderne på Centervej samt de øvrige beboere og deres familier.
Kolding Kommune har på nuværende tidspunkt ingen yderligere kommentarer til sagen.
En 44-årig mand fra Vejle er onsdag blevet idømt en straksdom på otte måneders ubetinget fængsel ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag formiddag.
Manden blev tidligere onsdag fremstillet i grundlovsforhør og blev efterfølgende kendt skyldig i besiddelse af 178,2 gram amfetamin med henblik på videreoverdragelse.
Efter domsafsigelsen blev den 44-årige mand fængslet.
Myndighedsmeddelelsen er udsendt onsdag den 4. februar 2026 klokken 10.36.
Sydøstjyllands Politi har onsdag afsluttet det synlige arbejde på Platinvej i Kolding, hvor en alvorligt tilskadekommen person tidligere på natten blev fundet udendørs.
Det oplyser politiet i en myndighedsmeddelelse onsdag klokken 12.17.
Politiet modtog anmeldelsen omkring klokken 03.00 natten til onsdag. Personen var alvorligt tilskadekommen og blev bragt til behandling. De pårørende er underrettet.
Siden anmeldelsen har politiet efterforsket sagen intensivt, blandt andet med hundepatruljer, og været massivt til stede på Platinvej. Onsdag middag oplyser politiet, at arbejdet på stedet nu er afsluttet, og at politiet har forladt området.
Ifølge politiet blev den tilskadekomne person fundet udendørs og har umiddelbart ingen relation til den virksomhed, som han blev fundet i nærheden af.
Sagen efterforskes fortsat intensivt, men der er på nuværende tidspunkt ingen anholdte. Politiet har ikke yderligere oplysninger, som kan deles nu.
Myndighedsmeddelelserne er udsendt af Sydøstjyllands Politi onsdag den 4. februar 2026 klokken 06.36, 09.16 og 12.17.
Sydøstjyllands Politi efterforsker et indbrud i en villa i Seest. Det fortæller Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Indbruddet er sket tirsdag mellem klokken 14.45 og 17.00. Et vindue er blevet brudt op med værktøj på omkring 15 millimeter.
Der er endnu ikke fuldt overblik over, hvad der er stjålet, men smykkeæsker er gennemrodet, og politiet vurderer, at der formentlig er stjålet smykker.
Sydøstjyllands Politi efterforsker en voldssag, der fandt sted tirsdag klokken 12.24 i Netto på Jernbanegade i Kolding. Det fortæller Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
En mandlig kunde var i færd med at lukke lågerne til brødafdelingen, da en anden mand blev vred af ukendte årsager. Gerningsmanden råbte ad forurettede og slog ham efterfølgende i venstre side af ansigtet.
Forurettede, en mand født i 1978, pådrog sig blodnæse og en flænge ved næsen. Gerningsmanden forlod stedet, og hændelsen er fanget på videoovervågning.
Politiet leder efter en mand på 30–50 år, cirka 175–180 centimeter høj, lys i huden, almindelig kropsbygning, kort brunt hår og iført briller. Han var iført mørke bukser med hvide striber.
Jeg var selv på Thule i midten af 1980’erne og deltog i opførelsen af det, der fortsat i dag kendes som det nye Power Plant. Det var ikke bare endnu et byggeprojekt i Arktis, men en brik i en langt større historie – historien om Thulebasen, den kolde krig og Danmarks måske mest oversete atomarv. Risø undtaget, var Thule i praksis Danmarks første – og eneste – atomkraftværk.
Denne historie tager os til Grønland – til det, man med rette kan kalde den virkelig kolde krig og Det Ultimative Thule.
Strategic Air Command og den arktiske logik
Thule, mainstreet. Foto: Poul Rand
Da Strategic Air Command blev oprettet af det amerikanske luftvåben i 1946, stod kommandoen med et enormt ansvar. Opgaven var klar: at planlægge – og i værste fald gennemføre – leveringen af atomvåben mod fjendtlige mål. I næsten et årti var bombefly den eneste mulige leveringsform. Det stillede ekstreme krav til rækkevidde, last og basestruktur.
Jo tættere en base kunne placeres på fjenden, desto flere mål kunne nås, og desto kortere blev varslingstiden. Det er velkendt militær logik. Men netop derfor blev verdens nordligste amerikanske militærbase et strategisk omdrejningspunkt.
Hvad – og hvor – er Thule?
Thule er ikke en ting, men et sted. Over 1.200 kilometer nord for polarcirklen og godt 1.500 kilometer fra Nordpolen, i det nordvestlige Grønland. Et af klodens mest ugæstfrie områder: sommergennemsnit sjældent over 7 grader, vintertemperaturer langt under minus 20 og en vekslen mellem evigt dagslys og næsten total mørke.
Men netop beliggenheden – tæt på det høje Arktis og med adgang til en dybvandshavn – gjorde Thule strategisk uundværlig. I begyndelsen af 1950’erne kunne Strategic Air Commands bombefly, B-36 Peacemaker og B-47 Stratojet, herfra nå størstedelen af Sovjetunionens strategiske mål med minimal lufttankning og reduceret sovjetisk varslingstid.
Samtidig fungerede Thule som fremskudt base for aflytningsjagere, der skulle beskytte Nordamerika mod angreb over polen.
Fra vejrstation til superbase
I starten fandtes der kun en vejrstation og en grusbelagt landingsbane fra Anden Verdenskrig. Det var langt fra tilstrækkeligt. Grønland var på dette tidspunkt en del af Kongeriget Danmark, og USA opererede under Kaufmann-aftalen, som gav adgang til militære baser så længe en trussel mod Nordamerika bestod.
Efter NATO’s indtræden blev aftalen ratificeret og udvidet. Dermed blev Grønlands forsvarsområde en integreret del af den vestlige alliance.
Thule fra lufthavnen. Foto: Poul Rand
I 1951 blev Operation Blue Jay iværksat: opførelsen af Thule Air Base. 120 skibe, 12.000 mand og hundredtusinder af tons materiel blev sendt til North Star Bay. På blot 104 dage blev der bygget veje, hangarer, kraftværker, hospital, barakker og en fuldt operationel landingsbane – et ingeniørmæssigt mesterværk under ekstreme forhold.
Atomkraft under isen
Thule blev hurtigt frontlinje i den kolde krig. Men basens rolle stoppede ikke der. I 1950’erne og 60’erne blev Grønland også rammen om mere eksperimentelle – og i dag kontroversielle – projekter.
Camp Century, bygget direkte i indlandsisen, blev drevet af en bærbar atomreaktor og fungerede som dække for Project Iceworm: planen om at placere atommissiler i isen for at forkorte sovjetisk reaktionstid. Projektet blev opgivet, da isens konstante bevægelse gjorde det uholdbart.
Affaldet – herunder diesel, spildevand og muligvis radioaktivt materiale – blev efterladt i tillid til, at isen ville bevare det for evigt. I dag, med klimaforandringer, er det ikke længere en sikker antagelse.
Thule by night light. Foto: Poul Rand
Fra bombefly til rumovervågning
Thule forblev en aktiv base frem til midten af 1960’erne. Med udviklingen af interkontinentale ballistiske missiler mistede bombeflybaser gradvist deres centrale rolle. Alligevel forblev Thule strategisk vigtig.
Siden 1982 har basen huset rum- og missilovervågning og er i dag kendt som Pituffik Space Base, en central del af U.S. Space Force. Med omkring 600 ansatte er den langt mindre end under den kolde krigs højdepunkt, men dens betydning er ikke mindre.
I dag handler det ikke om bombefly, men om tidlig varsling, satellitter og overvågning af Arktis.
Grønland, NATO og nutidens spændinger
Donald Trumps aggressive retorik om Grønland har kastet lange skygger over samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland. Bekymringerne i både København og Nuuk er reelle. Men så længe Danmark og Grønland fastholder suveræniteten, vil enhver ændring møde massiv politisk og juridisk modstand – også inden for NATO, hvor sammenhængskraften i yderste konsekvens kan blive sat på prøve.
Sneharer. Foto: Poul Rand.
En personlig note – og et større perspektiv
Ud over Thule har der været flere amerikanske baser i Grønland. Søndre Strømfjord spillede en væsentlig rolle – også civilt. Jeg arbejdede selv i seks år på Base Civil Engineering med ansvar for den strukturelle vedligeholdelse af basen.
Min hensigt med denne gennemgang er ikke nostalgi, men oplysning. Thule er ikke bare en militærbase i isen. Den er et symbol på, hvordan teknologisk fremskridt, geopolitik og national suverænitet flettes sammen – dengang som nu.
Hvis den kolde krig havde et fysisk monument, så står det i det nordvestlige Grønland.
En 44-årig mand fra Vejle fremstilles onsdag formiddag i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag morgen.
Grundlovsforhøret finder sted klokken 09.30. Ifølge politiet er manden sigtet for besiddelse af cirka 170 gram amfetamin på en adresse i Vejle med henblik på videreoverdragelse.
Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.
Sydøstjyllands Politi er onsdag morgen til stede på Platinvej i Kolding, hvor et mistænkeligt forhold undersøges. Det oplyser politiet i en myndighedsmeddelelse udsendt onsdag klokken 06.36.
Ifølge politiet er der ikke fare for beboere eller omkringboende. Tidsrammen for politiets arbejde på stedet er på nuværende tidspunkt ukendt.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at der foreløbigt ikke er yderligere oplysninger i sagen, og at der vil blive meldt nyt ud, når det er muligt.
Myndighedsmeddelelsen er udsendt onsdag den 4. februar 2026 klokken 06.36.
ØKONOMI. Formueuligheden i Danmark er fortsat på et historisk højt niveau, men er de seneste år blevet holdt i ave af arbejdsmarkedspensionerne. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik frem til 2024.
Ifølge analysen ligger formuekoncentrationen på 72,5 procent målt ved Gini-koefficienten. Det er et niveau, som Danmark har befundet sig omkring siden 2021, hvor uligheden tog et markant hop. Dermed har formueforskellene ikke udviklet sig væsentligt de seneste tre år, men de er fortsat historisk høje.
Cheføkonom i AE, Sofie Holme Andersen, peger på, at forskellene i formuer er tydelige. »Uligheden er virkelig til at få øje på, når vi taler om formuer,« siger hun og tilføjer, at de store formuer giver betydelige indtægter til de rigeste, mens mange andre har været nødt til at arbejde sig gennem de senere års inflation. »Formuerne generer rigtig store indkomster for de rige, som dermed har rigtig meget at gøre godt med, mens de fleste har skullet arbejde sig til at imødegå den inflation, vi har set de seneste år,« siger Sofie Holme Andersen.
Analysen viser, at udviklingen i boligpriserne isoleret set har øget formueuligheden markant. Reale aktiver som ejerboliger og biler har alene bidraget til at løfte Gini-koefficienten med knap to procentpoint i perioden fra 2021 til 2024. Omvendt har pensionsopsparingerne trukket uligheden tilsvarende ned og dermed modvirket stigningen.
Ifølge AE ville formueuligheden være steget betydeligt uden arbejdsmarkedspensionerne. »Man forstår godt, at de i andre lande misunder os vores arbejdsmarkedspensioner,« siger Sofie Holme Andersen. Hun understreger, at pensionsopsparingerne kommer mange danskere til gode og derfor spiller en central rolle i at dæmpe formueforskellene. »Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden have været steget betydeligt siden 2021. Men fordi pensionsopsparingerne kommer så mange til gode, er de med til at mindske formuekoncentrationen markant,« siger hun.
Samtidig peger analysen på, at den overordnede stabilitet i uligheden dækker over forskellige typer af formuer og dermed også forskellige muligheder. Ifølge cheføkonomen er der stor forskel på værdien af stigende boligformuer og pensionsopsparinger. »Når værdien af din bolig stiger, er det penge, du har mulighed for at realisere relativt hurtigt. Det giver dig frihed og handlerum her og nu. Det samme gælder ikke pensionsopsparingen, som du først for alvor kan komme i nærheden af, når du når den politisk fastsatte pensionsalder,« siger Sofie Holme Andersen.
AE’s analyse viser også, at store formueforskelle ikke kun findes mellem generationer, men også inden for samme aldersgrupper. Derudover spiller unoterede aktier, som ofte ejes af en relativt lille gruppe, en væsentlig rolle i opgørelsen af formueuligheden, fordi der ofte er tale om meget værdifulde ejerandele.
Samlet set konkluderer analysen, at formueuligheden i Danmark fortsat er meget høj, og at pensionssystemet i dag er en afgørende faktor for, at forskellene ikke er vokset yderligere de seneste år.
ÆLDRE. Mange pårørende, der dagligt yder pleje og omsorg for syge eller svækkede familiemedlemmer, får ikke den støtte, de har brug for fra kommunerne. Det viser en ny analyse fra VIVE, som er udarbejdet for Ældre Sagen og omfatter alle landets 98 kommuner.
Analysen konkluderer blandt andet, at færre kommuner end tidligere prioriterer støtte til pårørende. Kun 40 kommuner har i dag en pårørendevejleder, hvilket betyder, at mere end halvdelen af landets kommuner ikke tilbyder denne form for rådgivning og støtte.
Ifølge direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, har udviklingen store konsekvenser for de mange familier, der i stigende grad løfter opgaver, som tidligere lå hos kommunerne. »Pårørende har gennem flere år påtaget sig flere af de plejeopgaver, der før lå i kommunerne. Det har store personlige omkostninger. Det mindste, kommunerne kan gøre, er at sikre let adgang til professionel rådgivning. Alt for mange kommuner svigter deres ansvar, og det er forstemmende,« siger han.
Analysen bliver præsenteret i forbindelse med Pårørendedagen 2026, som Ældre Sagen og Pårørende i Danmark afholder i København. Her deltager forskere, fagfolk, pårørende og politikere i drøftelser om pårørendes vilkår, blandt andet med udgangspunkt i den nye ældrelov og manglen på personale i plejesektoren.
Ældre Sagen arbejder politisk for, at pårørendevejledere skal gøres til et lovkrav. Ifølge organisationen er der stor opbakning i befolkningen til ordningen. »Det er ikke længe siden, en Epinion-undersøgelse viste, at 81 procent af danskerne ønsker kommunale pårørendevejledere. Alligevel har alt for få kommuner faktisk en pårørendevejleder. Det skriger til himlen,« siger Bjarne Hastrup.
Ud over manglen på pårørendevejledere peger VIVE’s analyse på en række andre udfordringer. Mange medarbejdere i hjemmeplejen og på sundhedsområdet kender ikke kommunernes egne tilbud til pårørende, hvilket betyder, at borgere ikke bliver henvist til hjælp, selv hvor den findes. Samtidig har kun knap tre ud af fire kommuner retningslinjer for, hvordan pårørende inddrages i plejen.
Analysen viser også, at under halvdelen af kommunerne har tilbud, der skal forebygge psykisk og fysisk belastning blandt pårørende, selvom en opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 78 procent oplever et stigende pres. Sammenlignet med 2020 er det nu under hver fjerde kommune, der har et mål om at forebygge helbredsudfordringer blandt pårørende, og kun to ud af ti kommuner vurderer selv, at de når ud til langt de fleste pårørende med behov for støtte.
Ældre Sagen har på baggrund af analysen henvendt sig til alle landets byråd samt til ældreministeren med en opfordring til, at retten til professionel støtte skrives direkte ind i ældreloven.
En 44-årig mand fra Vejle fremstilles onsdag formiddag i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag morgen.
Grundlovsforhøret finder...
Sydøstjyllands Politi er onsdag morgen til stede på Platinvej i Kolding, hvor et mistænkeligt forhold undersøges. Det oplyser politiet i en myndighedsmeddelelse udsendt onsdag...
ØKONOMI. Formueuligheden i Danmark er fortsat på et historisk højt niveau, men er de seneste år blevet holdt i ave af arbejdsmarkedspensionerne. Det viser...
ÆLDRE. Mange pårørende, der dagligt yder pleje og omsorg for syge eller svækkede familiemedlemmer, får ikke den støtte, de har brug for fra kommunerne....
