Socialdemokratiets folketingskandidat sparker lørdag valgkampen i gang på gaderne i Kolding – med roser og folkeskolepolitik i hænderne.
Kampagneholdet samles til morgenmad i partiets valgkontor på Østergade 1, inden de rykker ud for at møde vælgerne. Det er første valgkampsdag, og stemningen er forventningsfuld. Til lejligheden er der indkøbt 500 roser, som skal uddeles til forbipasserende – uanset hvad vejrudsigten måtte sige om lørdagens vejr i Kolding.
For Christian Rabjerg Madsen er det ikke en tilfældig start. Han ønsker at møde vælgerne direkte og tale om det, Socialdemokratiet går til valg på – herunder et markant løft af folkeskolen med færre elever i de mindste klasser.
»Det er altid en speciel dag, når vi samles om et folketingsvalg. Jeg glæder mig til at møde en masse mennesker og diskutere politik. Vi har blandt andet foreslået et markant løft af folkeskolen, hvor vi vil have langt færre elever i hver klasse for de mindste, så vi får mere tid og mere tryghed. Og så håber jeg, at der er efterspørgsel efter roserne igen,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Foreningen Business Kolding lagde onsdag vedtægterne om og valgte ny ledelse ved en generalforsamling, hvor rekordmange kandidater havde meldt sig til Repræsentantskabet.
Mødet fandt sted på Scandic Kolding, og stemningen var præget af forventning. Den afgående bestyrelse havde stillet forslag om en markant ændring af foreningens ledelsesmodel: den hidtidige otte-personers bestyrelse erstattes af et formandskab bestående af en formand og en næstformand, mens Repræsentantskabets rolle styrkes betydeligt. Forslaget blev vedtaget enstemmigt.
Hele 21 medlemmer havde meldt sig som kandidater til de 10 ledige pladser i Repræsentantskabet – det er rekordmange i foreningens historie.
Efter generalforsamlingen samledes det nye Repræsentantskab for at vælge sin ledelse. Brian Holmer, salgs- og projektudviklingschef hos totalentreprenøren Kjæhr-Trillingsgaard A/S, blev valgt som formand. Anne Mette Bjerre Hansen, direktør hos amoode ApS, blev valgt som næstformand. Begge vælges for to år, efter at generalforsamlingen også vedtog at forlænge valgperioden fra et til to år.
»Jeg er glad for, at så mange ville være del i Repræsentantskabet, og at vi med en ny organisering har fået basis for endnu mere indflydelse. Der er momentum og stor velvilje til samarbejde både i erhvervslivet og fra det nye byråd,« siger Brian Holmer.
Anne Mette Bjerre Hansen ser frem til den styrkede rolle.
»Jeg glæder mig til, at Repræsentantskabet får en ny og større rolle, hvor vi kan styrke dialogen mellem erhvervsliv, uddannelser og politikere og være med til at skabe reelle forandringer i Kolding,« siger hun.
Repræsentantskabet 2026
Valgte medlemmer: Alex Aunsbjerg (Aunsbjerg Kolding A/S), Brian Holmer (Kjæhr & Trillingsgaard), Frank Eisby (VETAPHONE A/S), Hanne Faaborg (Home v/Hanne Faaborg), Henrik Larsen (LEA Ejendomspartner A/S), John Guldager Ravn (GreyIT ApS), Kristina Buchwald Laursen (Danske Shoppingcentre), Kristina Schou Madsen (KriXrun), Lene Holm (Geografisk Have), Lene Jæger Klausen (GELP ApS), Nikolaj Holck (Holckers), Martin Pedersen (Gl. Ålbo Camping), Palle Kamstrup (Blue Water Shipping), Peder Kjølhede (Kjølhede Management), René Falkenberg (Automize A/S), Stefan Simmelsgaard (Simmelsgaard Advokater), Søren Nielsen (Tegnestuen Mejeriet A/S), Tina Søgaard (ECOOKING A/S), Tommy Højtoft Pedersen (Procudan A/S), Torben Lund (Tobbers).
Udpeget af organisationer: Jakob Højberg Holm, Dansk Metal (udpeget af FH Trekanten), Carina Christensen, Designskolen Kolding (udpeget af rektorerne fra de videregående uddannelser), Per Møller, Munkensdam Gymnasium (udpeget af rektorerne fra ungdomsuddannelserne).
Udpeget af bestyrelsen: Anne Mette Bjerre Hansen (amoode), Bo Michaelsen (Davidsen A/S), Heidi Kjær (Scandic Kolding), Lisbeth Kehlet (Friluftsland Kolding), Michael Nielsen (Beckhoff Automation).
Udpeget fra Kolding Byråd (2026-2029): Borgmester Jakob Ville (V), Birgitte Munk Grunnet (A), Iben Lehmann Rasmussen (F), Jan Skræddergaard (O), Merete Due Paarup (B).
Observatør: Kommunaldirektør Merete Dissing, Kolding Kommune.
Valgkampen er knap et døgn gammel, men SF i Kolding havde allerede fredag morgen tidligt sat sig i stævne ved krydset Tøndervej og Bjælderbæk.
Klokken 6.30 mødte kandidaterne Karina Lorentzen Dehnhardt og Sofus Teislev op sammen med byrådsmedlem Sussanne Stenstrop Thorsen for at dele flyers og poser med godter ud til morgentrafikken. På halvanden time nåede de 650 uddelte portioner – i sølende regn.
»Vi blev våde, men det gør ikke noget, når man får et smil fra de nedrullede ruder. Det var en supergod oplevelse,« siger Sofus Teislev.
Karina Lorentzen Dehnhardt oplevede modtagelsen som varm på trods af vejret.
»Jeg synes, vi blev utroligt godt modtaget. Folk er glade og ønsker god valgkamp. Så bliver man jo selv glad, og man får lyst til at give den en ekstra skalle for børnene, de ældre og naturen,« siger hun.
Rødvins-socialisterne vil gerne redde verden – fra en altan i Indre By med udsigt til andres skattekroner. Debatten om formueskat og boligavancebeskatning bliver solgt som “retfærdighed”. I praksis, en model hvor ansvarlighed straffes, og forbrug belønnes.
To danskere med samme livsindkomst:
• A har arbejdet, betalt sin skat og sparet op til alderdommen.
• B har tjent det samme – men brugt rub og stub undervejs.
Med en formueskat bliver A sendt en årlig regning for at have gjort det, politikerne prædiker om: at tage ansvar. B går fri. Er det virkelig den “moralske” retning, vi ønsker for Danmark?
• Virksomhedsejeren og iværksætteren risikerer en skat af immaterielle værdier og i værste fald gå konkurs. En beskatning af goodwill, brandværdi, patenter, software og unoterede aktier i egen virksomhed er direkte ødelæggende for alle.
Værdierne kan være vurderet til millioner – men de kan ikke hæves i hæveautomaten.
Boligavancebeskatning nye problemer: Den kan låse folk fast i deres bolig, fordi det bliver dyrt at flytte. Den rammer især familier i vækstområder, hvor priserne er steget uden at indkomsten nødvendigvis er fulgt med. Den beskatter papirgevinster, som først realiseres, når man sælger – ofte fordi livssituationen ændrer sig, ikke fordi man vil spekulere.
Resultatet er mindre mobilitet på boligmarkedet, færre handler og større usikkerhed om privatøkonomien.
Det rammer folk ikke yacht og gin-tonics folket, men:
• boligejere med mursten (og ja, huspriser er papirgevinster)
• ejerledere med unoterede aktier
• landmænd med jord
• helt almindelige mennesker, der har sparet op gennem et langt arbejdsliv
Værdier på papiret er ikke kontanter i lommen. Men skatten skal betales kontant. Resultatet kan blive tvungne salg, øget gæld eller færre investeringer i virksomheder.
Den dobbelte standard lyder: “Skat til alt” – men spare ikke på udlandsbistanden? Man vil stramme skruen på danskere, der har sparet op og investeret, men bistanden er en urørlig post.
Kapital og investeringer er mobile. Vi konkurrerer med lande, hvor vilkårene er mere stabile. Historien viser igen og igen, at brede skatter giver mindre provenu end forventet, koster mere administration og kan flytte både mennesker og investeringer ud af landet.
Vil man bekæmpe ulighed, må man vælge værktøjer, der virker – uden at gøre “Søren Sparsom” til skurk og “Bjarne Forbrug” til idealborger.
Der er fredag morgen udbrudt brand på Stålvej i Kolding. Røgen vurderes at være sundhedsskadelig, og politiet opfordrer borgere til at undlade at opholde sig i den.
Brandvæsenet er ved at danne sig et overblik over branden. Flere veje i området vil blive spærret, herunder Ny Esbjergvej.
Politiet vender tilbage med yderligere oplysninger.
09.00 Brand i elektronikskrot på Stålvej i Kolding
Branden på Stålvej i Kolding, som fredag morgen udløste sundhedsskadelig røg, er opstået i elektronikskrot. Der arbejdes fortsat på stedet.
Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.
Borgere i Kolding Kommune får nu mulighed for selv at vælge, hvordan gulvene derhjemme skal støvsuges.
Siden 2023 har hjemmehjælpen kun støvsuget hos borgere, der ikke selv kunne klare opgaven eller benytte en robotstøvsuger. Men efter en beslutning i Senior- og Sundhedsudvalget den 27. januar bliver der nu åbnet for øget valgfrihed.
Det betyder, at borgerne fremover selv kan bestemme, om de ønsker traditionel støvsugning udført af hjemmehjælpen, eller om de vil benytte en robotstøvsuger.
Formand for Senior- og Sundhedsudvalget, Søren Rasmussen, siger
»Nu gør vi det muligt for borgerne selv at bestemme, om de ønsker en gammeldags støvsugning, eller om de foretrækker fleksibiliteten ved en robotstøvsuger. På den måde kan borgerne vælge den løsning, der giver mest mening for dem. Jeg ved, at mange har set frem til, at beslutningen bliver ført ud i livet, og det gør den nu.«
Kolding Kommune går nu i gang med at kontakte alle berørte borgere for at registrere deres valg og sikre, at ordningen bliver sat i gang.
I februar og marts 2026 får borgerne information via Digital Post eller fysisk brev om muligheden for manuel støvsugning eller lån af robotstøvsuger. I samme periode vil hjemmehjælperne medbringe en kopi af informationsbrevet ved besøg.
I marts og april kontakter Hjælp i Hjemmet borgerne for at registrere deres valg og sikre, at manuel støvsugning leveres, hvor det ønskes. I april og maj sættes udlånet af robotstøvsugere i gang.
Ordningen gælder for personer under 67 år, der modtager hjælp efter Serviceloven og er bevilget hjælp til rengøring af gulve. Den gælder også for personer på 67 år eller derover, som modtager hjælp efter Ældreloven og er bevilget hjælp til gulvrengøring. Borgere over 67 år kan desuden vælge at låne en robotstøvsuger af kommunen efter den nye ældrelov.
Den danske grundlov fylder 177 år i sommer. Den er blevet ændret to gange siden. En af ændringerne var i 1953, da man afskaffede Landstinget og indførte etkammersystemet – og dermed reelt gav Folketinget al den lovgivende magt. Den anden var kvinders valgret i 1915, som mere end fordoblede det danske vælgerkorps og for altid ændrede, hvem der måtte have en mening om, hvordan landet skulle styres.
Siden da har vi holdt valg 71 gange. Nu holder vi valg for 72. gang.
Det er i sig selv ingenting. Tal er ligegyldige. Men det er heller ikke ingenting, fordi hvert af de 71 valg har efterladt et aftryk – ikke altid det, nogen planlagde, og sjældent det, valgplakaterne lovede. Demokratiets paradoks er, at det kun virker, hvis man tror på det. Og at man kun bliver ved med at tro på det, hvis det af og til leverer noget overraskende.
1973 var det år, det politiske system kollapsede indefra. Mogens Glistrup kom ud af ingenting og fik 28 mandater. Centrum-Demokraterne blev dannet på en pressekonference uger før valget og fik 14. Det etablerede Danmark – de fire gamle partier, som havde styret landet i årtier – fik et chok, de aldrig helt kom sig over. Men det var ikke et demokratisk sammenbrud. Det var et demokratisk korrektiv. Vælgerne sendte en regning, som systemet ikke havde forventet, fordi det ikke havde hørt efter.
Det er demokratiets egentlige magt. Ikke det forudsigelige – men det uforudsigelige.
Torsdag den 26. februar udskrev Mette Frederiksen valg fra Folketingets talerstol. Det skete minutterne efter vedtagelsen af en fødevarecheck til to millioner danskere, med et Børsen-interview om formueskat klar til offentliggørelse og en overenskomstaftale for 500.000 offentligt ansatte i ryggen. Timingen var ikke tilfældig. Den var tilrettelagt med den præcision, man kender fra en statsminister, der har siddet på posten i syv år og kender rytmen i dansk politik bedre end de fleste.
Mette Frederiksen forsøger noget, kun tre statsministre har formået siden krigen: at vinde en tredje valgperiode. Stauning nåede det – men regerede under besættelse og nåede aldrig at se frugterne. Schlüter nåede det – og endte med Tamilsagen. Fogh nåede det – og forlod dansk politik for NATO. Den tredje periode er i dansk politisk tradition ikke en triumf. Den er en prøvelse.
Over for hende står Troels Lund Poulsen, der torsdag aften meldte sig som statsministerkandidat fra Venstre. Meningsmålingerne er ikke med ham. Men det var de heller ikke med Anders Fogh Rasmussen, da han overtog et nedslået Venstre efter Uffe Ellemann-Jensens nederlag til Nyrup i 1998, hvor den var hjemme. Fogh gik hjem, omformulerede sit projekt, og kom tilbage tre år senere med et mandat, som vendte dansk politik på hovedet. Historien giver ingen garantier. Den giver muligheder.
De kommende 26 dage vil byde på dystre beskrivelser af en verden i opløsning. Det er valgkampens retorik – og den er lige så gammel som demokratiet selv. Men fakta er mere nøgterne og mere opmuntrende end som så. Siden 1990 er den ekstreme fattigdom på verdensplan mere end halveret. Børnedødeligheden er faldet dramatisk. Læsekyndigheden stiger på alle kontinenter. Gennemsnitslevealderen er på verdensplan steget med over ti år på en enkelt generation. Og på trods af de krige, der fylder i nyhedsbilledet, er antallet af væbnede konflikter og antallet af mennesker, der dør i krig, historisk set langt lavere end i det 20. århundrede – det århundrede, der gav os to verdenskrige, Holocaust og atombomber over japanske byer. Verden er ikke perfekt. Den er ikke retfærdig. Og der er al mulig grund til at kæmpe for at gøre den bedre. Men den er altså ikke ved at gå under – den er faktisk, målt på næsten ethvert konkret parameter, bedre end den har været på noget tidspunkt i menneskehedens historie. Det forpligter mere end det skræmmer. Og det er en vigtig pointe at have med ind i en valgkamp, der ellers risikerer at handle mere om frygt end om fremtid og visioner.
Demokratiet tilbyder ikke en endegyldig sandhed om, hvad et land er eller bør være. Det tilbyder noget mere beskedent og mere værdifuldt: retten til at forhandle om det. Igen og igen, hvert fjerde år, i en sal på Christiansborg eller i en stemmeboks på et bibliotek i en provinsby, med et kryds sat i hast eller med omhu.
Det er ikke dramatisk. Det er ikke historiens afgørende vendepunkt. Men det er det, vi har. Og det er mere, end de fleste lande nogensinde har haft.
Den 24. marts sætter danskerne kryds for 72. gang.
Venstres formand erklærer sig klar til at lede en borgerlig regering – og advarer mod rødt flertal og nye skatter. Kort efter at valget blev udskrevet torsdag eftermiddag meldte Venstres formand Troels Lund Poulsen ud på Facebook, at han stiller sig til rådighed som statsminister.
»Derfor stiller jeg mig selv til rådighed for at lede en ansvarlig borgerlig regering i Danmark. Det gør jeg, fordi politik aldrig har været vigtigere i min levetid,« skriver han.
Troels Lund Poulsen peger på sikkerhed, kernevelfærd og ansvarlig økonomi som sine mærkesager og advarer mod et rødt flertal.
»Jeg frygter, at hvis de røde partier med Mette Frederiksen får flertal, så vil de overdynge danskerne og vores virksomheder med nye høje skatter. Det vil blive langt dyrere at være dansker,« skriver han.
Han trækker på sine erfaringer fra syv ministerier over de seneste 20 år – senest som forsvarsminister under den historiske oprustning – og lover at samarbejde på tværs.
»Jeg vil gøre en dyd ud af at samarbejde med alle partier, ligesom jeg har gjort som forsvarsminister i de seneste tre år,« skriver han.
POLITIK. Fire folketingsmedlemmer fra Sydjyllands Storkreds behøvede ikke at følge med på telefonen, da statsminister Mette Frederiksen torsdag udskrev valg til den 24. marts. De sad alle i Folketingssalen, få meter fra talerstolen, da det skete.
»Jeg sad to meter fra statsministeren. Der var elektrisk stemning,« siger Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiets politiske ordfører og storkredskollega til de tre andre.
Fornemmelsen af, at noget var i gære, havde bredt sig i løbet af formiddagen. Folketinget var i gang med at hastebehandle regeringens fødevarecheck, og statsministerens tilstedeværelse vakte opsigt. »Vi havde nok mærket, at der var noget i gære, fordi hun kommer altså ikke til folketingsbehandlinger af lovforslag normalt,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.
Peter Kofod fra Dansk Folkeparti var endnu mere sikker i sin sag. »Jeg var sikker på, at det ville blive udskrevet. Så jeg var nødt til at sidde og se, om jeg havde ret,« siger han. »Rygterne har jo sivet på Christiansborg.«
For Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance var timingen alligevel en overraskelse. »Personligt blev jeg overrasket. Jeg troede, det ville komme i næste uge,« siger hun.
Helena Artmann Andresen (I) er med sine 24 år stadig Folketingets yngste medlem. Hun blev overrasket over timingen, men er klar til at bruge alle sine vågne timer på at kæmpe for en borgerlig regering.
Fødselsdag og valgdag
Udskrivelsen bød på en personlig overraskelse for Christian Rabjerg Madsen. Valget er sat til den 24. marts – samme dag som hans 40-års fødselsdag. »Det var lidt surt, at hun udskrev til afholdelse den 24. marts, fordi det er den dag, jeg fylder 40,« siger han med et skævt smil. »En fejring af folkestyret, og så må fejringen af mig vente.«
Men Rabjerg Madsen har forberedt sig i ugerne op til. Plakater er indkøbt, ruter er uddelt til de frivillige, og allerede fredag håber han at stå i Koldings gader med roser. »Jeg vidste ikke, at valgkampen skulle udskrives i dag, men jeg var klar på, at den ville komme,« siger han. »Nu glæder jeg mig enormt til at komme ud og tale med mennesker i trekantområdet og i hele Sydjylland.«
Christian Rabjerg Madsen (A) sad to meter fra statsministeren, da hun udskrev valg til afholdelse på hans 40-års fødselsdag. Allerede fredag står han klar med roser i Koldings gader.
Fire partier, fire dagsordener
De fire MF’ere går ind i valgkampen med vidt forskellige mærkesager – men med et fælles udgangspunkt: De kender alle kredsen, de kender vælgerne, og de ved, hvad der er på spil.
Christian Rabjerg Madsen vil tale om velfærd, folkeskole og pension. Som politisk ordfører for det største regeringsparti har han været en central stemme under Grønlandskrisen og i forhandlingerne om 2035-planen. Nu retter han blikket mod det lokale. »Det vigtigste bliver at tale med så mange mennesker som muligt om, hvordan vi styrker velfærdssamfundet, skaber en mere retfærdig pension og løfter folkeskolen,« siger han. »Og vi har også udfordringer med vores fjorde og Lillebælt – badevand og drikkevand. Og så ved alle i Trekantområdet, at transport er vigtigt. Folk holder alt for meget i kø.«
Karina Lorentzen Dehnhardt, der er SF’s retsordfører, landdistriktsordfører og gruppeformand, kaster sig direkte ind i kampen. Allerede fredag morgen klokken 6.30 starter hun en morgenuddeling, og i weekenden planlægger hun en aktion ved en fodboldkamp i enten Fredericia eller Vejle. »Det allervigtigste for mig er, at vi får gjort noget ved vores velfærd,« siger hun. »Daginstitutionerne skal have ordentlige rammer. I Fredericia Kommune har regeringen lovet penge til flere pædagoger, men det dækker hverken halvt eller helt. Borgerne bliver snydt.«
Karina Lorentzen Dehnhardt (F) starter valgkampen med morgenuddeling klokken 6.30 fredag og planlægger en aktion ved en fodboldkamp i weekenden. Gratis tandpleje og bedre daginstitutioner er hendes vigtigste mærkesager.
Hun vil også kæmpe for gratis tandpleje. »Der er så mange mennesker, der har et tandsæt, der forfalder, fordi de ikke har råd. Det handler ikke kun om mennesker på overførsler. Det er faktisk også 40 procent af 3F’erne, der står med det problem.«
Peter Kofod, der er DF’s gruppeformand og sundhedsordfører, sætter udlændingepolitikken øverst. Han er partiets spidskandidat i Sydjylland og kandidat i Sønderborg- og Aabenraakredsen. »Vi skal ud og fortælle danskerne, at vi vil have styr på udlændingepolitikken og styr på priserne. Og i øvrigt nogle bedre forhold for vores ældre og vores landdistrikter,« siger han.
Kofod tror på det personlige møde og vil bruge valgkampen på at være så synlig som muligt – på sociale medier, i gågaderne og rundt i hele landsdelen. »Jeg tror på håndtrykket. Jeg tror på det personlige møde, både med mine vælgere og dem, der måske overvejer det,« siger han. »Det, jeg godt kan lide ved at bo i Sønderjylland, er, at mine arbejdsgivere er tæt på. De kan gå direkte over til mig nede hos købmanden og sige, at der er noget, der ikke spiller.«
Peter Kofod (O) var sikker på, at valget ville blive udskrevet og tog plads i Folketingssalen for at se, om han havde ret. Nu vil han rundt i hele landsdelen med sit budskab om udlændingepolitik og lavere priser.
Helena Artmann Andresen, der med sine 24 år stadig er Folketingets yngste medlem, har en klar ambition for valgkampen: Et Danmark i en mere liberal retning. »Det allervigtigste for mig er, at vi kæmper nok til at skaffe en frisk start for Danmark, så vi kan få en borgerlig regering,« siger hun. »Det er det, jeg vil bruge alle mine vågne timer på.«
Hun starter for alvor lørdag, når valgplakaterne må hænges op, men regner med at besøge gymnasier, virksomheder og gågader i hele kredsen i de kommende uger.
Tre uger og fire kampe
Valgkampen er kortere end normalt. Der er knap fire uger til valgdag, og alle fire MF’ere ved, at intet er givet på forhånd. I de seneste målinger har både SF og Socialdemokratiet oplevet fremgang, mens Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kæmper om de blå vælgere.
For de fire siddende medlemmer fra Sydjylland handler det nu om at omsætte Christiansborg-erfaring til personlige stemmer – én gågade, ét håndtryk, én dør ad gangen.
Sydjyllands Storkreds har 13 opstillingskredse og strækker sig fra Esbjerg i vest til Fredericia i øst og Aabenraa i syd. Storkredsen vælger i alt 11 kredsmandater.Folketingsvalget afholdes den 24. marts 2026.
POLITIK. Klokken var næsten 13, da statsminister Mette Frederiksen gik på talerstolen i Folketingssalen og udskrev valg til den 24. marts. Tre timer senere stod Socialdemokratiets folketingskandidat i Fredericiakredsen, Maria Radoor, på Rådhuspladsen i Fredericia, omgivet af lokale partifæller, frivillige og medlemmer af DSU Fredericia.
»Rygterne havde svirret i et par dage, så jeg var enormt spændt på, om det blev i dag eller på mandag,« siger Maria Radoor, der fulgte udskrivelsen hjemme fra sofaen i Kolding. »Men vi var klar.«
For hende var der ingen tøven. Mens tre andre kandidater til Fredericiakredsen – Christian Jørgensen (LA), Lasse Hildingberg (V) og Sune Nørgaard Jakobsen (DF) – sad på byrådskursus i Kolding og først kan hænge plakater op i weekenden, var Radoor allerede på gaden. »For mig er det en festdag. Det handler om at få lov til at fejre demokratiet,« siger hun. »Vi har gået og gjort klar så længe, så det er bare dejligt.«
Vil give Fredericia en stemme
Maria Radoor er 39 år og bor i Kolding med sin mand Tommy og deres to døtre, Emily på 9 og Freya på 14. Hun er oprindeligt fra Holbæk, men har slået rødder i trekantområdet, hvor hun blandt andet har drevet virksomheden Zendoo med afdeling i Fredericia. Virksomheden hjalp psykisk og fysisk syge borgere ind på arbejdsmarkedet.
I dag er hun ansat hos Falck Quick Care i Vejle og sidder i bestyrelsen for Red Barnet. Hendes politiske engagement udspringer af en opvækst i en socialdemokratisk familie, hvor bedsteforældrene var aktive i partiet.
»Når jeg ser på mine to piger, bliver jeg oprigtigt bekymret for deres fremtid,« siger hun i en pressemeddelelse. »Verden er urolig. Krig i Europa, klimakrise, pres på rettigheder, og en ungdom præget af mistrivsel og ensomhed. Det kræver politikere, der tør tage ansvar.«
Hendes ambition er klar: Fredericia skal have en stemme på Christiansborg. Hun peger på byens styrker inden for den grønne omstilling, logistik, kultur og forsvar som områder, der bør repræsenteres tydeligere nationalt.
Ved valget til Europa-Parlamentet i 2024 fik hun 7.743 personlige stemmer – blandt de højeste for kandidater, der ikke blev valgt ind. Samme år blev hun valgt som Socialdemokratiets folketingskandidat i Fredericiakredsen.
Dør til dør
For Maria Radoor handler valgkampen først og fremmest om det direkte møde med borgerne. Det er der, hun trives bedst. »Det sjoveste er mødet en til en. At komme rundt og banke på døre og høre, hvad folk har af bekymringer og tanker,« siger hun. »Jeg har været i politiske debatter, men jeg synes virkelig, det sjove er det personlige møde, hvor man kan etablere nogle relationer.«
Plakaterne er klar til lørdag. Indtil da bruger hun dagene på at møde fredericianerne ansigt til ansigt.
Enhedslisten fulgte hurtigt efter
Maria Radoor var ikke den eneste, der rykkede hurtigt ud. Blot 45 minutter efter hende – klokken 16.45 – stillede Enhedslisten Fredericia sig op foran Føtex i gågaden med en af storkredsens spidskandidater, Selma Bolø, for at dele valgmateriale ud.
Socialdemokratiets folketingskandidat sparker lørdag valgkampen i gang på gaderne i Kolding – med roser og folkeskolepolitik i hænderne.
Kampagneholdet samles til morgenmad i partiets valgkontor...
Borgere i Kolding Kommune får nu mulighed for selv at vælge, hvordan gulvene derhjemme skal støvsuges.
Siden 2023 har hjemmehjælpen kun støvsuget hos borgere, der...
POLITIK. Fire folketingsmedlemmer fra Sydjyllands Storkreds behøvede ikke at følge med på telefonen, da statsminister Mette Frederiksen torsdag udskrev valg til den 24. marts....
POLITIK. Klokken var næsten 13, da statsminister Mette Frederiksen gik på talerstolen i Folketingssalen og udskrev valg til den 24. marts. Tre timer senere...
