Bridgewalking brugte 92 kroner på reklame for hver gæst – og sendte pengene til Odense Den fælleskommunale attraktion ved den gamle Lillebæltsbro brugte næsten 3 millioner kroner på markedsføring i 2025. Det svarer til knap 30 procent af omsætningen – og en stor del af budgettet landede hos Odense-virksomheder.
Nu kan man se, hvem man går hånd i hånd med på Kærlighedsstien
LOKALT. Er man til en aftentur langs Slotssøen nedenfor Koldinghus, er oplevelsen blevet en smule bedre. Kolding Kommune har udskiftet de gamle og nedslidte lysarmaturer langs Kærlighedsstien med 40 nye parklamper i et arkitektonisk og tidløst design.
Lamperne er valgt i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, så de falder naturligt ind i omgivelserne, der tæller Koldinghus, Staldgården og Slotssøen. De nye sorte lamper står på en 3,5 meter høj mast i samme farve, og i modsætning til de gamle armaturer peger lyset nu nedad. »Parklamperne giver et harmonisk og behageligt lys. Modsat de tidligere lamper peger lyset nedad, og det giver en bedre belysning af stien uden at forstyrre oplevelsen af belysningen på Koldinghus,« fortæller fagansvarlig Kim Bauenhøj Jensen fra Kolding Kommune.
Sensorer skruer op og ned efter behov
De nye LED-armaturer er også væsentligt billigere i drift. Strømforbruget er under det halve af de gamle lamper, og om et par måneder bliver lamperne desuden forsynet med sensorer, der registrerer, om der er fodgængere på stien.
Når en person nærmer sig, skrues der automatisk op for lyset. Når vedkommende er passeret, dæmpes lyset igen i den pågældende lampe. Slukket bliver det aldrig. »Lyset bliver dæmpet, men aldrig slukket, for det skal også være trygt at færdes på stien,« understreger Kim Bauenhøj Jensen.
Skåner insekter og natdyr
Den automatiske lysdæmpning handler ikke kun om strømbesparelse. Den nye belysning er også tænkt med naturen i mente. Lamperne indeholder mindre blåt lys, der er særligt forstyrrende for nataktive dyrs adfærd, og den automatiske dæmpning reducerer lysforureningen i de timer, hvor stien er øde. »Det er en kendt sag, at lysforurening påvirker insekter og andre nataktive dyr negativt. Det kompenserer vi for med lamper, som automatisk dæmper mængden af lys, når der ikke er mennesker på stien,« forklarer Kim Bauenhøj Jensen.
Kærlighedsstien fik sit navn i 1868 og blev anlagt af arbejdsløse som et beskæftigelsesprojekt. I dag løber den fra Hospitalsgade langs Slotssøen og frem til Fredericiagade.
Markant stigning i olietrafik gennem danske farvande vækker bekymring
Mængden af olie, der fragtes gennem danske farvande, er steget markant de seneste år, og det vækker bekymring i shippingbranchen.
Ifølge en ny analyse fra Danske Rederier passerer der nu næsten fem millioner tønder olie dagligt gennem blandt andet Storebælt og Øresund. Det er en stigning på 58 procent fra 2021 til 2025.
Udviklingen hænger ifølge branchen tæt sammen med de geopolitiske ændringer i kølvandet på krigen i Ukraine og de efterfølgende sanktioner mod Rusland.
»De internationale sanktioner, som Rusland er blevet pålagt som konsekvens af deres invasion af Ukraine, har medført, at en langt større del af den russiske olieeksport nu sejles ud til verdensmarkedet igennem Østersøen end tidligere. Med sanktionerne mod russisk olie har lande som Tyskland og Polen øget importen af norsk og amerikansk olie. Det forklarer også en del af den øgede olietrafik i Storebælt og Øresund«, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier.
Samtidig peger organisationen på, at en del af olien transporteres af såkaldte skyggeflådeskibe, hvor både ejerforhold og forsikring kan være uklare.
»Det øger selvsagt bekymringen for en oliekatastrofe i danske farvande, når så store – og stigende – mængder olie sejles tæt på vores kyster hver dag på skibe af tvivlsom kvalitet. Desværre har vi i dag slet ikke det nødvendige havmiljøberedskab på plads til at håndtere, hvis en sådan katastrofe – gud forbyde det – skulle ske. Det bør være en vigtig prioritet for en ny regering at få etableret. Vores medlemmer står klar til at bidrage med vigtige kapaciteter, mandskab og knowhow, der kan aktiveres hurtigt«, siger Anne H. Steffensen.
Analysen viser også, at Storebælt og Øresund i første halvår af 2025 havde samme daglige olietrafik som Suezkanalen med 4,9 millioner tønder olie om dagen.
På globalt plan er det dog stadig Malaccastrædet og Hormuz-strædet, der topper listen over verdens vigtigste olieruter med mere end 20 millioner tønder olie dagligt.
Verden kommer til Kolding: Teaterfolk fra 17 lande fylder byen i april
KULTUR. Når Kolding om to uger forvandler sig til festivalby, sker det med teater i centrum. Fra den 23. til den 26. april løber KLAP-teaterfestivalen af stablen, og med sig bringer den næsten 100 professionelle teatre, over 140 forestillinger og op mod 50 internationale teaterfolk fra 17 lande.
Det er 55. gang, festivalen finder sted, og den har i den grad fundet sit publikum. Sidste år blev der udleveret omkring 15.000 billetter, og i år ventes endnu flere at finde vej til forestillingerne.
Festivalen henvender sig primært til børn og unge i alderen 0 til 16 år, men arrangørerne opfordrer alle med interesse for teater til at tage med. Der er noget for enhver smag og alder, og billetterne er gratis.
Dansk børneteater på verdenskortet
At teaterfolk rejser helt fra Korea, Kina, Grækenland og en lang række europæiske lande for at se dansk børneteater, er ifølge festivalens leder Dorthe Skøtt Bébe ingen tilfældighed. »Dansk børneteater er kendt verden over. Det er af høj kunstnerisk kvalitet, og det arbejder seriøst med at henvende sig til helt bestemte aldersgrupper og formidle kunst i øjenhøjde. Det tiltrækker festivalfolk og teateropkøbere fra mange andre lande,« siger hun og tilføjer: »De mange gæster fra udlandet er med til at placere KLAP-festivalen på det scenekunstneriske verdenskort, og det er vi ret stolte over.«
Under festivalen vil der på Koldings hoteller, caféer og restauranter blive talt både engelsk, fransk, tysk, græsk, koreansk og kinesisk. Verden kommer med andre ord til byen, og det vil kunne mærkes i hele bylivet.
Borgmester Jakob Ville er ikke i tvivl om, hvad festivalen betyder for Kolding. »Det er en fornøjelse at byde KLAP velkommen til Kolding for tredje gang. Festivalen forvandler hele byen til en levende festivalplads og skaber stor glæde for vores borgere, når gæster fra hele landet og udlandet besøger vores hoteller, caféer, restauranter og butikker,« siger han.
Billetter frigives fredag
Fredag den 10. april kl. 10.00 frigives alle gratis billetter til årets festival. De kan bestilles online via festivalens hjemmeside, og programmet kan desuden tilgås via festivalens app.
KLAP er klassificeret som en ‘remarkable arts festival’ i EU og er nummer 55 i en næsten ubrudt række siden 1971.
Butikstyv varetægtsfængslet til 7. maj: Indrejst trods forbud
KRIMI. Den 39-årige rumænske statsborger, der onsdag blev anholdt for butikstyveri i H&M i Kolding Storcenter, er ved grundlovsforhøret ved Retten i Kolding torsdag blevet varetægtsfængslet frem til den 7. maj.
Manden er sigtet for butikstyveri samt for at være indrejst i Danmark i strid med et indrejseforbud gældende frem til 2028.
Han stjal onsdag bukser og en bluse til en værdi af 898 kroner fra H&M og flygtede fra en vagt, men blev indhentet og civilt anholdt.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi torsdag eftermiddag.
Coop er stadig i minus — trods snakken om fremgang
Coop Danmark præsenterede torsdag sit årsregnskab for 2025. Adm. direktør Thor Skov Jørgensen taler om »flot fremgang i alle dele af forretningen«. Men bundlinjen er stadig rød: Coop ender 2025 med et underskud på 215 millioner kr.
Det tal, Coop sætter i centrum, er EBITDA, driftsindtjeningen før afskrivninger, der steg fra minus 37 millioner kr. til plus 313 millioner kr. Men EBIT-resultatet, der er det tal der reelt viser, om virksomheden tjener penge, endte på minus 215 millioner kr. mod plus 162 millioner kr. året før. En tilbagegang på 377 millioner kr.
Forklaringen er, at Coop i 2024 indregnede 472 millioner kr. i engangsgevinster fra regnskabsmæssige justeringer, penge der ikke kom fra salg af dagligvarer. De gevinster er ikke der i 2025, og uden dem ser fremgangen betydeligt mere beskeden ud.
Omsætningen skuffede også. Coop forventede et fald på 1,5 til 2,5 procent. Det faktiske fald blev 3,1 procent, fra 33,6 til 32,6 milliarder kr. Butiksnettet er skrumpet fra 569 til 536 butikker.
Mindre fremhævet i pressematerialet er det, at brugsforeningerne, de lokale andelsforeninger bag 364 butikker i Coop-familien, i 2025 lånte moderselskabet 213 millioner kr. netto. Direktionens samlede vederlag faldt samtidig fra 54 til 29 millioner kr. En halvering, som regnskabet ikke forklarer fyldestgørende.
For 2026 lover Coop positivt EBIT. Det er muligt, den underliggende drift er bedret. Men selskabet ramte ikke sit eget omsætningsestimat for 2025. Og det er præcis den slags margin, der afgør, om løftet om overskud holder.
Stjal fra H&M og flygtede: Butikstyv anholdt og fremstilles i dag
KRIMI. En 39-årig mand er sigtet for butikstyveri i H&M i Kolding Storcenter, efter at han onsdag klokken 12.25 stjal bukser og en bluse til en samlet værdi af 898 kroner.
Manden forsøgte at gemme tøjet i sine lommer, men blev observeret af en ansat, der kontaktede en vagt. Da vagten ville have manden med ud i baglokalet, løb han i stedet fra stedet. Han blev dog indhentet, og der blev foretaget en civil anholdelse, hvorefter politiet blev tilkaldt.
Ved sigtelsen viste det sig desuden, at manden har et indrejseforbud gældende frem til 2028.
Han fremstilles torsdag i grundlovsforhør.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi torsdag morgen.
Tyve pillede vinduet ud og gik ind: Beboer overraskede dem i stuen
KRIMI. En beboer på Bønstrupvej i Vamdrup overraskede onsdag klokken 12.45 to indbrudstyve i sin stue.
Gerningsmændene havde afmonteret glasset i et vindue og stillet det på gulvet i udestuen for at skaffe sig adgang. De havde nået at stjæle fire æsker med sølvtøj, der indeholder 12 styk af hver type bestik, samt en broche i guld. Der er ingen samlet værdi opgjort.
Politiet har et sparsomt signalement af de to gerningsmænd. Den ene beskrives som en høj mand. Den anden beskrives som en mand på cirka 30 år med lidt skæg på hagen og kort blondt hår.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi torsdag morgen.
Leder: Håndtam bestyrelse, frit løb og 92 millioner i minus
I ethvert af de 25 største børsnoterede selskaber i Danmark ville samtalen have været kort. Et underskud på 92,5 millioner kroner i et selskab, der grundlæggende ikke er bygget til at tabe penge, ville have udløst et bestyrelsesmøde med ét punkt på dagsordenen. Direktøren ville have præsenteret sin redegørelse. Og direktøren ville derefter, med al sandsynlighed, have ryddet sit skrivebord.
Sådan fungerer det, når der er nogen, der holder nogen ansvarlige.
EWII er ikke et C25-selskab. Det er et andelsselskab i Trekantområdet og på Bornholm, og det betyder tilsyneladende, at andre regler gælder. Regnskabet for 2025 præsenteres med en ro, der grænser til det forbavsende — forklaringer om rekordlave solpriser, forsinkede myndighedsgodkendelser og et elnet under pres, alt sammen fremstillet som forhold, der faldt ned over ledelsen som vejr. Bestyrelsen nikker. Direktøren fortsætter. Og ingen stiller det spørgsmål, som situationen kalder på.
Det er ikke tilfældigt.
Over tid er der sket noget med kredsen omkring Lars Bonderup Bjørn og EWII. Bestyrelsen, der burde være den instans, der stiller de svære spørgsmål, er blevet håndtam. Den kultur, hvor ledelsen holdes ansvarlig af dem, der er sat til at repræsentere ejerne, ser ikke ud til at eksistere i EWII — i hvert fald ikke i en form, der efterlader synlige spor. Skulle man som udenforstående få lyst til at kontakte selskabets bestyrelse direkte, opdager man hurtigt, at åbenheden er begrænset. Kun formanden og direktøren må tale. Det er ikke et udtryk for transparens. Det er et udtryk for kontrol.
Og det bringer os til det ubehagelige spejl.
Lars Bonderup Bjørn blev i sin tid hentet ind med et implicit mandat: at gøre op med den lukkede, selvtilstrækkelige ledelseskultur, der havde præget EWII under den foregående direktør og det store rod med den direktørs personlige projekter. En kultur, hvor bestyrelsen var dekorativ, og hvor toppen af organisationen ikke rigtig stod til ansvar over for nogen. Det var problemet dengang. Det var det, der skulle laves om.
I stedet for at løse problemet er han selv blevet det.
Og imens har han brugt betydelig energi andetsteds. På LinkedIn, i den offentlige debat, i fejder med ministre og andre, der har haft den frækhed at mene noget andet end ham. Det er ikke forbudt at have meninger. Men det er et prioriteringsspørgsmål. Og 92 millioner kroner er et svar på, hvordan prioriteringerne har set ud.
Hvis bestyrelsen mener, at Lars Bonderup Bjørn er den rette til at vende udviklingen i 2026, må de stå på mål for den beslutning, og de må forstå, at det kræver mere end et nik. Det kræver, at de rent faktisk ved, hvad han foretager sig. At de holder ham tæt. At de stiller krav til fokus og til resultater.
Og Lars Bonderup Bjørn selv må forstå, at EWII ikke er en platform for personlige korstog. Det er et selskab, der tilhører sine kunder, der i sidste ende er forbrugere, og som i 2025 leverede dem et underskud på 92 millioner kroner.
Det er nu, skuden skal vendes. Ikke på LinkedIn. Inde i selskabet.
Ældre i Kolding kan se frem til billigere mad leveret til døren
POLITIK. Ældre borgere i Kolding Kommune kan snart få billigere mad leveret hjem. En ny aftale i Senior- og Sundhedsudvalget betyder, at prisen på en hovedret sænkes til 45 kroner inklusive levering.
Beslutningen kommer efter, at der i Finansloven for 2026 er afsat midler til at indføre et loft på 50 kroner pr. hovedret til borgere visiteret til madservice. Kolding Kommune har fået tre millioner kroner til formålet, og politikerne har valgt at bruge hele beløbet på at sænke prisen yderligere.
Den nye pris gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar. Det betyder, at borgere, der har betalt mere siden årsskiftet, vil få beløbet modregnet i en kommende regning. Samtidig sænkes prisen for beboere på plejehjem samt borgere på midlertidigt ophold og aflastningsophold med 119 kroner om måneden fra 1. juni.
Der er bred politisk opbakning til beslutningen i udvalget.
Formanden for Senior- og Sundhedsudvalget, Søren Rasmussen, siger »Jeg er meget glad for at der i udvalget, er fuld enig om, at alle pengene skal gå til at sænke prisen på de ældres mad. At vi kan glæde både hjemmeboende og plejehjemsbeboerne med en prisnedsættelse er vigtigt for priserne er høje og i Dansk Folkeparti har vi længe ønsket, at få priserne sænket.«
Også næstformand Susanne Stenstrop Thorsen fra SF peger på, at pengene nu kommer direkte ud til borgerne.
Hun siger »For SF har det været afgørende, at pengene kommer helt ud til de ældre og ikke bliver liggende i systemet. Det er lykkedes, og det er jeg rigtigt godt tilfreds med. Det handler i sidste ende om at gøre hverdagen lidt lettere for vores ældre medborgere.«
Fra Venstre lyder det, at det er afgørende, at midlerne bruges fuldt ud til gavn for borgerne. Tobias Jørgensen siger »Finansloven for 2026 giver os mulighed for at sænke prisen på ældremaden, og i Venstre mener vi, at de midler fuldt ud skal komme de ældre til gavn. Derfor er jeg glad for, at vi bruger hver krone på at lette regningen for både hjemmeboende og plejehjemsbeboere.«
Socialdemokratiets Mette Riis fremhæver de stigende leveomkostninger som baggrund for beslutningen.
Hun siger »De generelle leveomkostninger er steget markant de senere år, og det lægger fortsat et pres på privatøkonomien hos en del borgere. For mig er det afgørende, at vi prioriterer velfærd tæt på borgerne og er med til at sikre, at det også gør en reel forskel. Derfor har det været vigtigt for Socialdemokratiet, at de midler, der er blevet tildelt fra Finansloven, bliver brugt til at sænke prisen på madservice.«
Løsgænger Cecilie Liv Hansen peger på, at lavere priser kan give mere økonomisk råderum.
Hun siger »Sænkede priser på mad betyder mere økonomisk råderum for de ældre. Det er positivt, for pengene skal bruges, hvor de gør mest gavn, nemlig hos borgerne. Det giver både frihed og tryghed i hverdagen.«
Hos Danmarksdemokraterne ser Lars Rosenberg Grodt-Andersen også positivt på ændringen.
Han siger »Vi skal sikre, at borgere visiteret til madlevering i Kolding kommune får sund og nærende mad. Derfor er det også positivt, at egenbetalingen nu kan sænkes. Det er en gevinst for borgerne.«
Også Venstres Jonas Kallan Langvad understreger betydningen af lavere priser i en tid med stigende udgifter.
Han siger »Prisstigningerne i Danmark er store i øjeblikket, og derfor er vi ekstra glade for, at vi i Kolding Kommune lykkedes med at en prisreducering på mad for vores ældre borgere. Det er positivt for ældre i eget hjem og beboere på vores plejehjem, at deres mad reduceres i pris, og i Venstre er vi glade for, at Finanslovens midler kommer helt ud til borgerne, så det skaber glæde hos vores borgere i Kolding Kommune.«
Forslaget er nu sendt videre til byrådet, som skal behandle sagen den 28. april. Hvis det bliver godkendt som forventet, vil borgerne kunne se den nye pris og kompensation på regningen for juni måned.

















