Ørsted får grønt lys til at genoptage arbejdet med Revolution Wind

Af

-

22:10 - 12. januar

Ørsted kan igen sætte gang i arbejdet med havvindmølleparken Revolution Wind. Det har en dommer ved en føderal domstol i Washington D.C. afgjort mandag.

Dermed ophæves den midlertidige standsning, som har sat projektet på pause, og energiselskabet får lov til at fortsætte anlægsarbejdet. Domstolen har vurderet, at betingelserne for at holde projektet tilbage ikke længere er opfyldt.

Revolution Wind er et større havvindprojekt ud for USA’s østkyst og indgår som en del af Ørsteds satsning på vedvarende energi i Nordamerika. Projektet har tidligere været udfordret af juridiske indsigelser, men med afgørelsen kan arbejdet nu genoptages.

Ørsted har endnu ikke meldt ud, hvornår arbejdet konkret bliver intensiveret igen, men dommen fjerner en væsentlig usikkerhed omkring projektets videre forløb.

Scenariet der ikke vil slippe Simon Pytlick

Af

Patrick Viborg

-

12:42 - 12. januar

0

Med hjemmebane i Herning og et EM-guld som den manglende brik mærker Simon Pytlick, at noget er på vej.

Det er ikke den slags øjeblikke, der larmer mest. Ikke endnu. Men de kan mærkes.

Simon Pytlick sidder roligt og taler lavmælt, mens ordene falder i et tempo, der passer til stemningen. Der er stadig tid. Stadig dage, før det hele for alvor går løs. Men noget er ved at ændre sig. En sitren i luften. En fornemmelse af, at det, der har ligget og ulmet længe, er ved at bryde frem.

»Det synes jeg godt, man kan mærke. Nu begynder vi at lade op, og nu begynder vi at forberede til det, så der begynder snart at komme EM-feber,« siger Pytlick.

Denne gang er rammen en anden. Ikke endnu en slutrunde i fremmede haller, ikke endnu et mesterskab på afstand. Denne gang er det hjemme. Med danske tribuner. Med Herning som midtpunkt. Med muligheden for at lade festen blive dér, hvor den begynder.

»Det er selvfølgelig fedt. Vi kan have en slutrunde på hjemmebane og eventuelt også risikere at skulle spille de sjove kampe på hjemmebane, så det håber vi på,« siger Pytlick.

Han stopper et øjeblik. Som om billedet lige skal have lov at stå klart.

»Det ville have betydet meget at kunne vinde en slutrunde på hjemmebane. Bare scenariet oppe i hovedet, når man lige tænker over det, ville være utroligt fedt,« siger han.

Sidste år var Danmark tæt på ved EM. Meget tæt. Men ikke helt i mål. Frankrig stod i vejen, og det blev et af de nederlag, der sætter sig – ikke som et åbent sår, men som en stille erkendelse af, hvor lidt der kan afgøre det hele.

»Til EM i 2024 var vi jo næsten. Men på dagen formåede Frankrig at slå os,« siger Pytlick.

Siden da er meget sket. Ikke mindst indadtil.

»Der er sket meget ved vores landshold siden. Jeg håber, vi kan spille så god håndbold, at vi kan stå med EM-guldet til sidst,« siger han.

Favoritrollen hænger tungt over Danmark. Den bliver nævnt igen og igen. Af medier. Af omverdenen. Af forventningerne. Men Pytlick insisterer på sin egen målestok.

»Ja, det siger alle medierne, så det er jo en skuffelse for jer, hvis vi ikke vinder. Personligt kommer det an på, hvor god håndbold vi har spillet. Hvis vi har spillet god håndbold og gjort alt, hvad vi kunne, så ville det ikke være en skuffelse for mig,« siger han.

Ambitionen fornægter sig dog ikke.

»Ja ja, selvfølgelig vil jeg gerne have EM-guldet med på CV’et. Men man må heller ikke glemme, at der er mange utrolig gode hold, som vil gøre alt for at slå os,« siger Pytlick.

Han nævner dem uden dramatik. Sverige. Frankrig. Tyskland. Spanien. Hold, der alle kan straffe det mindste udfald.

»Hvis vi ikke er gode nok, kan de godt slå os,« siger han.

Den kommende mellemrunde ligner kaos på papiret. En samling kampe, der kunne være semifinaler i sig selv. Men det er ikke dér, hans fokus ligger.

»Jeg tror, vi er forberedte på mellemrunden. Men vores største udfordring bliver os selv. Hvis vi ikke performer godt nok, kan vi lave fejl,« siger Pytlick.

Midt i slutrundeoptakten har han også truffet en beslutning, der har vakt opsigt: skiftet til Berlin i 2027 – annonceret længe før, det træder i kraft.

»Det er egentlig okay. Det er rart at få det ud, så folk ved, hvad der skal ske. Jeg fik så mange henvendelser, at det næsten var nemmere bare at sige det, som det er,« siger han.

Reaktionerne fra Flensborg-fansene har været tydelige. Bannere. Ord. Følelser.

»Det er jo fans. Jeg tager det ikke personligt. Jeg har aldrig ment, at jeg var større end klubben,« siger Pytlick.

Valget handler om spillet. Om systemet. Om at trives på banen.

»Det er en type håndbold, jeg trives rigtig godt i. Den måde, de spiller på, passer mig bedre,« siger han.

Og så handler det også om livet uden for banen. Berlin som storby. Anonymiteten. Friheden.

»Det har også været en overvejelse at kunne være et sted, hvor man bare kan være sig selv og ikke altid blive genkendt,« siger han.

Inden da venter EM. Og hverdagen midt i boblen. Bordtennis. Quiz. Små konkurrencer.

»Vi spiller bordtennis, hygger os, snakker og laver forskellige ting. Det er vigtigt for os,« siger Pytlick.

Han peger på landstræneren som en afgørende faktor.

»En træner skal kunne stille krav på banen og give frihed udenfor. Det er han god til,« siger Pytlick.

Letheden er ikke et fravalg af alvor. Den er en forudsætning.

»Det er en kæmpe del af det, at vi har det godt sammen. Det er en af grundene til, at vi kan præstere igen og igen,« siger han.

Snart bliver ordene afløst af handling. Af kampe. Af larm. Af pres.

Men lige nu er det stadig muligt at mærke det første tegn.

EM-feberen.

Hvilket flag vejer over Grønland i 2027?

Af

Poul Rand

-

10:16 - 12. januar

0

I 77 år har én sætning været grundstenen i Europas sikkerhed: Et angreb på én er et angreb på alle. Det er kernen i NATO – og forklaringen på, at Danmark loyalt har stået skulder ved skulder med USA i internationale militære operationer.

Siden terrorangrebet på Twin Towers i New York den 11. september 2001 har Danmark deltaget i flere krige på amerikansk side – i Afghanistan, Irak og andre internationale missioner. Ikke fordi Danmark er stormagt, men fordi alliancer bygger på tillid og gensidig forpligtelse. Netop derfor er det ikke et akademisk spørgsmål, men et helt reelt politisk og sikkerhedsmæssigt dilemma, når USA i dag taler om Grønland i et sprog, der minder mere om magtpolitik end om alliancefællesskab.

Essensen af NATO er: En alliance skabt af krigstrætte nationer, der besluttede, at magt ikke længere skulle give ret, og at territorier ikke længere kunne tages med militær magt. Den orden er nu åbenlyst truet.

Da Det Hvide Hus i januar 2026 erklærede, at ”anvendelse af det amerikanske militær altid er en mulighed” i spørgsmålet om Grønland, var det ikke blot en diplomatisk bommert. Det var et frontalangreb på NATO’s fundament. For Grønland er ikke et neutralt ingenmandsland. Grønland er en del af Kongeriget Danmark, et stiftende NATO-land og en traktatforpligtet allieret. Hvis USA seriøst bringer militær magt i spil mod et NATO-land, er det ikke bare traktaten, der brydes. Det er selve idéen om kollektiv sikkerhed, der ophører med at eksistere.

NATO blev skabt for at forhindre præcis det scenarie, hvor stærke nationer tager, hvad de vil, fordi de kan. Hvis verdens stærkeste militærmagt begynder at true sine egne allierede, forsvinder forskellen mellem forsvar og imperialisme. Spørgsmålet er ikke, om Grønland er strategisk vigtig. Det er den. Råstoffer, sjældne jordarter, energi og Arktis’ voksende geopolitiske betydning er veldokumenteret.

Giver strategisk interesse ret til at tilsidesætte suverænitet, alliancer og folkeret? Hvis svaret er ja, så er NATO ikke længere en alliance – men et tomt logo.

Grønland er selvstyrende, med eget parlament og eget demokrati. Grønlands fremtid afgøres i Grønland og i rigsfællesskabet. Når amerikanske embedsmænd taler om Grønland som en ”national sikkerhedsprioritet”, -og når militær magt nævnes som en mulighed, reduceres et folk til et aktiv, et territorium og en handelsvare. Det er ikke moderne sikkerhedspolitik. Det er klassisk stormagtslogik. Taget in mente at de nuværende aftaler Danmark, Grønland og USA imellem giver meget frie hænder til USA for militært tilstedeværelse og de kan på ligeford med andre søge tilladelse til minedrift? Hvorfor så alt påstyret?

Alliancer lever ikke af våben alene. De lever af tillid. Hvis Danmark kan trues i Arktis, hvorfor skulle Polen så stole på Artikel 5 i Østersøen? Hvis USA selv underminerer traktaten, hvem skal så forsvare den? Danmarks statsminister Mette Frederiksen havde ret, da hun fastslog, at et militært angreb på et NATO-land betyder, at alt stopper. For uden gensidig tillid er NATO reelt ophørt – uanset hvad der står på papiret.

Hvilket flag vejer over Grønland i 2027?

Det grønlandske? Det danske? Eller et flag, der signalerer, at traktater kun gælder, indtil de bliver upraktiske? Hvis NATO reduceres til et redskab for den stærkeste part – i stedet for en garanti for de mindre – så er alliancen allerede ved at dø. Ikke af ydre fjender, men indefra. Når alliancer dør på den måde, dør stabiliteten med dem. Det er ikke styrke. Det er kortsigtet magtpolitik.

Historien har en dårlig vane med at sende regningen videre. Trump bruger den kendte domino effekt fra 60’rne med omvendte fortegn. Han siger direkte jf. pressen: Vi styrer Venezuela. Vi tager olien. Og hvis du bor ved siden af og ikke samarbejder – så er du den næste. Så Cuba må falde. Colombia må rette ind. Mexico må opføre sig ordentligt. Det er 1800-tallets imperietænkning pakket ind i 2000-tallets undskyldninger.

Jeg så det i 1965. Det samme sprog. De samme fingre, der peger. De samme dominobrikker. I 1965 sagde Lyndon Johnson, at vi måtte stoppe kommunismen i Vietnam, ellers ville den sprede sig til Laos, derefter Cambodja, derefter Thailand – og så hele Sydøstasien. USA sendte en halv million soldater. De kastede flere bomber over et land på størrelse med New Mexico, end de gjorde under hele Anden Verdenskrig. De fortalte, at det handlede om frihed. Om demokrati. Om at stoppe en ideologi. Men det handlede ikke om det. Det handlede om kontrol. Om ressourcer. Om at sikre, at regionen forblev i vores kredsløb. Da dominobrikkerne endelig faldt i 1975 – da Saigon kollapsede – skete det, USA havde dræbt millioner for at forhindre. Men, verden gik ikke under. Regionen blev ikke ét stort kommunistisk blok. Vietnam blev bare Vietnam. Et frit land – ikke en dominobrik. Kære USA, Man kan ikke kræve loyalitet, hvis man ikke selv vil være loyal.

Tre mænd sigtet for narkosalg – fremstilles i grundlovsforhør i Kolding

Af

Mille Dyhrberg

-

17:16 - 11. januar

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi fremstiller søndag klokken 17 to personer i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, mens en tredje er sigtet in absentia. De tre er alle sigtet for salg af narkotika og er mænd på henholdsvis 19, 22 og 31 år.

Politiet forventer, at retsmødet bliver afviklet for lukkede døre, og der kan derfor ikke gives yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt. »Der forventes dørlukning, så jeg kan på nuværende tidspunkt ikke dele yderligere med pressen,« oplyser Sydøstjyllands Politi.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 11.1 af vagtchef Torben Møller.

Skolevalg 2026 er skudt i gang på landets skoler

Af

Mille Dyhrberg

-

11:28 - 11. januar

0

POLITIK. Statsministeren har udskrevet Skolevalg 2026, og dermed venter der tre uger med intensivt fokus på politik og demokrati for omkring 70.000 unge i alderen 13 til 17 år. Over hele landet deltager elever fra cirka 700 skoler fordelt på 95 kommuner, og interessen er større end ved tidligere skolevalg.

Skolevalget gennemføres som et undervisningsforløb over tre uger og giver elever på 8., 9. og 10. klassetrin mulighed for at arbejde med politiske emner, mærkesager og demokratiets spilleregler. Forløbet afsluttes med, at eleverne den 29. januar afgiver deres stemme på det parti, de er mest enige med, ved et valg der i form og rammer minder om et folketingsvalg.

Ifølge Folketingets formand Søren Gade spiller Skolevalg en vigtig rolle i en tid, hvor den offentlige debat ofte er præget af hårde fronter.

»Det er vigtigere end nogen sinde, at vi alle ruster os så godt som muligt til at deltage i den demokratiske samtale og den offentlige debat – med respekt, ordentlighed og lydhørhed. Med Skolevalg bringer vi den politiske samtale ind i elevernes hverdag og videre til den næste generation«, siger Søren Gade.

Han peger samtidig på, at det er afgørende, at de politiske diskussioner foregår i trygge rammer, hvor der er plads til uenighed og respekt for hinandens holdninger.

Skolevalg arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd. Et centralt element i forløbet er mødet mellem eleverne og de politiske ungdomspartier, som i årets udgave besøger flere skoler end nogensinde før. Omkring 400 skoler får i løbet af den tredje uge besøg af unge debattører, der deltager i debatter arrangeret lokalt på skolerne.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fremhæver, at Skolevalget giver eleverne en konkret erfaring med demokrati i praksis.

»Skolevalget giver elever i hele landet mulighed for at opleve demokrati i praksis. Eleverne øver sig i at være uenige på en ordentlig måde. Jeg er glad for at omkring 700 skoler er med«, siger Mattias Tesfaye.

Også hos Dansk Ungdoms Fællesråd understreges betydningen af, at unge engagerer sig aktivt i demokratiet. Forperson Anneline Larsen peger på det store arbejde, som frivillige unge fra de politiske ungdomsorganisationer lægger i at møde eleverne rundt om i landet.

»Skolevalg er noget helt særligt, fordi det giver elever på tværs af Danmark, mulighed for selv at tage stilling, danne holdninger og tage aktiv del i demokratiet«, siger Anneline Larsen.

Skolevalg 2026 kulminerer med en tv-transmitteret partilederdebat mellem ungdomspartiernes forpersoner på Christiansborg den 22. januar og en valgaften den 29. januar, hvor resultatet offentliggøres både lokalt, regionalt og på landsplan.

Leder: Det var ikke pressen, der svigtede

Af

Andreas Andreassen

-

11:25 - 11. januar

0

Middelfart AVISEN dækkede det massivt. Fordi vi var nødt til det.

Borgmesterkuppet i Middelfart var ikke en parentes i lokalpolitik. Det var en voldsom og kontroversiel beslutning, der ændrede magten i kommunen for fire år frem. Den blev truffet dagen efter et valg, gennem et partiskifte, og med et mandat, der ikke alene var sikret af personlige stemmer, men også af listestemmer. Det er et faktum. Og det er netop derfor, sagen aldrig kunne blive lille.

Når Ulla Sørensen i denne uge kritiserede mediedækningen, ramte hun ved siden af kernen. For det afgørende var ikke, hvor meget der blev dækket. Det afgørende var, hvad der blev dækket – og hvorfor.

Her har TV2 Fyns direktør, Thomas Funding ret.

En beslutning af den karakter udløser ikke kun politisk opmærksomhed, men et demokratisk krav om indsigt. Det er ikke sensation. Det er proportionalitet. Når magt vippes på den måde, er offentlighedens interesse ikke sekundær. Den er central.

Det gælder i særlig grad, når konstitueringsforhandlingerne i en så kontroversiel sag flyttes fra rådhuset til privatsfæren. Når døren lukkes, og forhandlingerne foregår i et privat hjem, opstår der et nyt problem – ikke juridisk, men demokratisk. For magt, der udøves bag lukkede døre, mister noget af sin legitimitet, uanset hvor hyggeligt lokalet måtte være.

Det var ikke journalisterne, der valgte stedet. Det var politikerne.

Og netop derfor var det heller ikke urimeligt, at pressen stod udenfor. Tværtimod. Når beslutninger med vidtrækkende konsekvenser træffes i det skjulte, opstår der et behov for at kigge ind. Ikke for at forstyrre, men for at forstå.

Det er her, forløbet i Middelfart for alvor skuffer.

For i stedet for åbenhed fik offentligheden irritation. I stedet for klare forklaringer fik man oplevelser. I stedet for gennemsigtighed fik man en fortælling om ubehag. Men ubehag er ikke et demokratisk argument. Det er et vilkår, når man træffer beslutninger, der bryder med vælgernes forventninger.

Vi dækkede sagen, fordi den ændrede magten. Ikke fordi den var personlig. Og vi stillede spørgsmål, fordi svarene aldrig kom samlet og klart. Det er ikke et mediesvigt. Det er en konsekvens af politisk tavshed.

Man kan godt have retten til at træffe en kontroversiel beslutning. Men man har ikke retten til at slippe for konsekvenserne. Og i et åbent demokrati er den første konsekvens altid den samme: Man skal forklare sig.

Det var dét, der manglede i Middelfart. Og det er derfor, sagen stadig kaster skygger, og det må Ulla Sørensen leve med i de fire år, hun har tilbage i lokalpolitik.

Rasmus Willig er ny formand for Coop amba

Af

Andreas Andreassen

-

11:14 - 11. januar

0

Rasmus Willig er valgt som ny formand for foreningen Coop amba, der repræsenterer mere end to millioner medlemmer. Valget fandt sted på et landsrådsmøde i Middelfart lørdag den 10. januar, hvor han overtog posten efter Pernille Skipper.

Coop amba ejer blandt andet knap halvdelen af dagligvarekoncernen Coop Danmark og er en af Danmarks største andelsforeninger. Med valget af Rasmus Willig er den øverste ledelse i foreningen nu på plads efter en periode med markante organisatoriske forandringer.

Rasmus Willig er blandt andet medlem af Det Etiske Råd og forstander på Suhrs Højskole. Han har siddet i bestyrelsen for Coop amba i flere år og har været tæt involveret i den omfattende transformation, som foreningen har gennemgået.

»Jeg vil sige en stor tak til indstillingsudvalget og til Landsrådet for tilliden og opbakningen. Og jeg vil også gerne takke Pernille Skipper for et tæt og tillidsfuldt samarbejde i bestyrelsen,« siger Rasmus Willig i forbindelse med valget.

Pernille Skipper har forladt posten, efter at hun er flyttet til USA med sin familie. Hun har været formand for Coop amba under en periode, hvor foreningen har gennemført en omfattende modernisering af både struktur og governance.

Med den nye formand på plads er der samtidig foretaget en justering af rollefordelingen i toppen af foreningen. Hvor formanden tidligere har haft en mere udadvendt rolle, vil fokus fremover i højere grad ligge på bestyrelsesledelse og det demokratiske bagland, mens den daglige og eksterne profil samles hos den nye direktør, Annette Jorn, der tiltrådte efter årsskiftet.

»Vi har nu fuldendt overgangen til en mere klassisk rollefordeling, hvor formanden har en tydelig bestyrelsesrolle, og direktøren er den udadvendte leder,« siger Rasmus Willig.

Den afgående formand, Pernille Skipper, bakker op om valget af sin efterfølger.

»Rasmus har lagt et stort arbejde i den modernisering, vi har været igennem, og han har både hjertet og kompetencerne til at føre brugsbevægelsen videre,« siger hun.

Coop amba har de seneste år været igennem en større omstilling. Foreningen har indgået et strategisk partnerskab med OK a.m.b.a. om ejerskabet af Coop Danmark, solgt Coop Bank, omlagt investeringsselskabet og vedtaget nye vedtægter og en ny, mere udadvendt strategi.

Rasmus Willig har desuden en bred baggrund med erfaring fra både forskning, erhvervsliv og civilsamfund. Han er medstifter af Andelsgaarde, formand for Republica A/S og engageret i flere bestyrelser og medlemsfora inden for andels- og fødevareområdet.

Med valget af Rasmus Willig som formand træder Coop amba nu ind i næste fase af foreningens udvikling med fokus på stabil ledelse, demokratisk forankring og samarbejdet med den nye direktør.

Viktor Hald Thorup klar til sit tredje vinter-OL

Af

Mille Dyhrberg

-

20:05 - 10. januar

0

SPORT. Den danske speedskater Viktor Hald Thorup er udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026 og skal dermed repræsentere Danmark ved de olympiske lege for tredje gang i træk. Udtagelsen kommer efter flere år med stabile præstationer på internationalt niveau og markerer endnu et kapitel i en allerede bemærkelsesværdig OL-karriere.

Viktor Hald Thorup skrev sig ind i dansk idrætshistorie ved vinter-OL i PyeongChang i 2018, hvor han opnåede en femteplads i massestart. Det er fortsat det bedste danske individuelle resultat ved et vinter-OL. Nu får den 31-årige speedskater muligheden for igen at blande sig blandt de bedste, når legene i 2026 afvikles i Italien.

Til daglig bor og træner Viktor Hald Thorup i Calgary i Canada, og ved OL i Milano Cortina er han udtaget i disciplinen massestart. Derudover er han udtaget som første reserve på 10.000 meter og tredje reserve på 5.000 meter.

»Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til mit tredje OL, og jeg føler, at jeg er i mit livs form. Jeg har en god alder, olympisk erfaring og masser af selvtillid for tiden, så jeg tager til OL med stor optimisme,« siger Viktor Hald Thorup.

Hos Danmarks Idrætsforbund vækker udtagelsen også stor tilfredshed. Chef de mission Mikkel Sansone Øhrgaard peger på, at OL-truppen nu for alvor begynder at tage form.

»Vores OL-trup til Milano Cortina begynder nu for alvor at tage form, og det er fantastisk, at Danmark nu også bliver repræsenteret i speedskating. Viktor Hald Thorup kender vi jo rigtigt godt, og han har før vist, at han kan levere varen, når det gælder. Det er godt gået af ham, at han nu er klar til sit tredje OL i træk,« siger Mikkel Sansone Øhrgaard.

Der kan muligvis blive endnu en dansk speedskater at følge ved vinter-OL. Philip Due Schmidt har fortsat chance for at kvalificere sig, når OL-billetten skal afgøres ved et stævne i Salt Lake City i USA den 16. til 18. januar.

Vinter-OL i Milano Cortina 2026 bliver dermed endnu en mulighed for dansk speedskating til at markere sig på den største internationale scene.

Ny aftale strammer op efter alvorlig sag i Vejen

Af

Mille Dyhrberg

-

20:02 - 10. januar

0

POLITIK. En ny politisk aftale sætter en stopper for kommunernes mulighed for at anbringe børn og unge på ikke-godkendte sociale tilbud. Aftalen er et direkte svar på den alvorlige sag fra Vejen, hvor en 14-årig dreng med autisme og psykiatriske diagnoser blev anbragt på et ikke-godkendt bosted.

Sagen har ifølge politikerne tydeliggjort et alvorligt hul i lovgivningen, som kunne føre til svigt af nogle af de mest sårbare børn. Det har nu ført til politisk handling, hvor anbringelser fremover skal ske inden for godkendte rammer og underlagt socialtilsyn, også i akutte situationer.

»Det, vi har set i Vejen-sagen, er dybt rystende. Et barn er blevet svigtet af et system, der skulle have passet på ham. Det her må simpelthen ikke kunne ske, og derfor er jeg glad for, at vi nu lukker det hul i lovgivningen,« siger Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet.

Med aftalen afskaffes kommunernes mulighed for at benytte ikke-godkendte tilbud. Samtidig indføres en ny akutmodel, der skal sikre, at kommunerne fortsat kan handle hurtigt, uden at kvalitet og ansvar sættes over styr.

»Med aftalen fjerner vi muligheden for at placere sårbare børn og voksne steder, hvor der ikke er godkendelse. Samtidig indfører vi en ny akutmodel, så kommuner stadig kan handle hurtigt, men uden at gå på kompromis med kvalitet og ansvar,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Den nye model betyder, at både offentlige og private tilbud kan blive forhåndsgodkendt til akutte anbringelser i op til 12 uger, også uden for deres normale godkendelsesramme. Dermed skal der ifølge aftalepartierne være bedre balance mellem hurtig indsats og faglig kvalitet.

For Christian Rabjerg Madsen er det afgørende, at erfaringerne fra Vejen fører til konkrete ændringer.

»For mig er det afgørende, at vi lærer af de fejl, der er begået. Her i Sydjylland har vi set konsekvenserne, når systemet svigter. Det skal vi simpelthen bare gøre alt for at undgå. Punktum,« siger han.

Aftalen rummer også en række øvrige initiativer, der skal styrke indsatsen mod snyd, svigt og kriminalitet på sociale tilbud samt sikre bedre kontrol med ejere, ledelser og økonomi på området. Aftalen er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Flere tusinde hjerteløbere står klar i Syddanmark

Af

Mille Dyhrberg

-

19:49 - 10. januar

0

SAMFUND. Hjerteløberordningen har fået solidt fodfæste i hele landet, og nye tal fra TrygFonden viser, at ordningen også står stærkt i Region Syddanmark. Den første årsrapport fra Hjerteløberordningen, som dækker hele 2025, peger på både høj deltagelse og hurtig respons, når der bliver slået alarm.

På landsplan er der nu 59.300 aktive hjerteløbere, hvilket svarer til 1,2 procent af den voksne befolkning. Det betyder, at der i gennemsnit er 985 hjerteløbere for hver 100.000 indbyggere i Danmark.

I Region Syddanmark er der registreret 10.732 aktive hjerteløbere. Det svarer til 864 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere. I løbet af 2025 er Hjerteløberordningen i regionen blevet aktiveret 992 gange, og i langt de fleste tilfælde har frivillige reageret hurtigt. I 99 procent af alarmerne har mindst én hjerteløber accepteret, mens der i 98 procent af tilfældene har været mindst to hjerteløbere på vej.

Rapporten introducerer for første gang opgørelser over hjerteløbernes responstid. Her måles tiden fra ordningen aktiveres, til den første hjerteløber ankommer. For Region Syddanmark ligger det kommunale gennemsnit for den undersøgte periode på 4 minutter og 46 sekunder. Vejle Kommune har den korteste responstid med 3 minutter og 34 sekunder, mens Fanø Kommune har den længste med 7 minutter og 5 sekunder.

TrygFonden oplyser, at responstiderne bygger på data fra perioden 1. januar 2024 til 31. august 2024. Siden da er antallet af aktive hjerteløbere vokset med mere end 10 procent, og forventningen er, at responstiderne fremover vil blive endnu kortere.

En spørgeskemaundersøgelse blandt hjerteløbere i Region Syddanmark viser samtidig, at beredskabet er både erfarent og uddannet. Gennemsnitsalderen blandt hjerteløberne er 50 år, og 96 procent har været på kursus i livreddende førstehjælp. Over ni ud af ti har modtaget mindst én alarm, og halvdelen har udført hjertelungeredning i forbindelse med en udrykning. Næsten hver tredje har desuden været med til at påsætte og tænde en hjertestarter.

Ifølge rapporten har Haderslev, Varde og Esbjerg den bedste dækning af hjerteløbere i Region Syddanmark. Samlet set tegner tallene et billede af et frivilligt beredskab, der er bredt forankret og klar til at træde til, når hvert sekund tæller.

KOLDING