Tre borgmestre, et bælt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Reportage. De gik ombord i Gammel Havn i Middelfart en tirsdag i maj, tre borgmestre og et forretningsudvalg, og lod sig sejle ud i det bælt, som binder deres kommuner sammen. Mira III lagde fra kaj klokken fem minutter over et, og bag dem blev Middelfart mindre og mindre.

Mira III er et træskib fra 1915. Skroget mørkeblåt, overbygningen hvid, en lille rød Dannebrog i hækken og to redningsflåder og en håndfuld kranse oppe på taget. Hun ligger ved Havnegade 84 som et skib fra en anden tid og bliver hvert år gjort sundere, stærkere og mere oprindelig i samarbejde med Skibsbevaringsfonden.

Naturpark Lillebælt havde inviteret. Tre borgmestre var stået på, alle tiltrådt ved nytår, alle fra Venstre. Peder Tind fra Fredericia, der har sin by mod nord. Jakob Ville fra Kolding, hvis fjord lever sit eget hårde liv med iltsvind og strøm. Anders Møllegård fra Middelfart. De tre havde gode dialoger undervejs, men det var en tur, hvor de lyttede og de nikkede. De bakkede op om det, der blev sagt af forretningsudvalget, særligt af Christian Bro og Jørn Chemnitz, og man kunne se på dem, at det her var en samtale, hvor det vigtigste var ikke at afbryde den.

Dagen var grå med små toner af sol, der nu og da fandt vej igennem skyerne, som om de overvejede det, før de gjorde det.

Lasse Schmücker, formand for forretningsudvalget, bød velkommen først. Skipperen gennemgik sikkerheden, og så overtog Christian Bro ordet. Og det er værd at sige med det samme: Christian Bro er en stærk historiefortæller på naturdagsordenen og historien. Han talte, mens Mira III fandt sin egen rolige takt, og han talte sig gennem naturparkens historie, som man taler sig gennem en historie, man selv har været med til at skrive, og som endnu ikke er færdig. Det begyndte i 2014, da Middelfart, Kolding og Fredericia arbejdede som pilotpark og udarbejdede den naturparkplan, man styrer efter i dag. I december 2017 blev Naturpark Lillebælt godkendt af Friluftsrådet. Danmarks største af sin slags, 370 kvadratkilometer, hvoraf de 70 procent er hav.

Christian Bro fortalte om Naturpark Lillebælt med stor indlevelse og begejstring.

Der blev talt om de mange aktører. Lystfiskere og jægere. Bælternes Fiskeriforening. Ornitologer og dykkere. Biologer og borgere. En bred kreds af mennesker, der var enige om, at noget måtte gøres, og som ikke altid var enige om hvad. Christian Bro fortalte også om de rekreative og kulturhistoriske værdier, der blev kortlagt, og om hvordan man tidligt fandt ud af, at en naturpark ikke kun handler om naturen, men også om det, mennesker bruger den til. Han talte uden manuskript og uden gentagelser, og borgmestrene lyttede med, fordi det er den slags fortælling, der gør et abstrakt samarbejde til noget, man kan tage stilling til, men der blev også plads til lidt gas og påmindelser om, at nogle gange skal man tænke sig ekstra godt om, hvis man vil være grøn. Således blev klapning i havet ved Trelde Næs vendt uden, at det blev til en større debat.

Anders Møllegård kiggede ud over bæltet og lyttede til Christian Bro.

Lars Seidelin, sekretariatschefen, biolog og ph.d. i havbiologi fra Syddansk Universitet, overtog med tallene. Bælt i Balance, 17,1 millioner kroner fra Velux Fonden og Nordea-fonden, et femårigt projekt der nu er ved at lukke. 9,8 millioner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond til at genskabe stenrev og biogene rev ud for Trelde Næs ved Kasser Odde, i samarbejde med Vejle og Middelfart kommuner og Syddansk Universitet, projektet løber til 2028. 80 millioner afsat i den grønne trepart til de marine naturnationalparker. Og frem for alt: i marts 2026 landede den historiske aftale om Marin Naturnationalpark Lillebælt, en af de to første af slagsen i Danmark, dækkende fra Trelde Næs og Bogense i nord til farvandene omkring Als og Assens i syd, med 23 millioner afsat til naturgenopretning, beskyttelse af marsvin og formidling. Bundtrawl og råstofindvinding er forbudt. Klapning er som udgangspunkt ikke mulig.

»Vi har en god sag,« sagde han. »Og vi har dokumentationen. SDU måler. Vi viser effekt. Det er det, fondene vil have.«

Indenfor sad vi ved bænke og bord og lavt loft. Kaffen kom på bordet. Vand og kage var der også. Borgmestrene sprang kagen over, men takkede ja til kaffen.

Det var her også her, Jørn Chemnitz kom til orde. En mand med viden og den naturpolitiske dagsorden på hjerte.

Han taler stille og længe, og han taler om noget, han har båret rundt på siden barndommen. Han fortalte først om Mira III selv. At hun i mange år havde sejlet med turister, der skulle fiske. At det var det, man kom for. Lillebælt var fuldt af fisk, og folk kom for at hente dem op af det. Sådan er det ikke længere. Der er ikke nok fisk tilbage. Så Mira III sejler nu med dem, der vil se marsvinene. En båd, der følger sit eget vand. Det er en historie om, hvad et farvand kan bære. Hvalsafari er blevet det nye sort. Men også her fortalte, at han bestanden fra 2016 til 2022 var gået fra 40.000 marsvin til 14.000.

Og så fortalte han om Østersøen og Kattegat. Om det brakke vand og det salte. Om hvordan Lillebælt forbinder dem som en flod mellem to have. Om de strømme, der løber i hver sin retning i samme krop af vand. Det tunge Nordsø-vand langs bunden den ene vej. Det lettere Østersøvand i overfladen den anden. Når de mødes, løftes næringen op fra dybet, algerne får travlt, og når de dør, falder de ned igen og tager ilten med sig. Det er sådan, et iltsvind bliver til. Han fortalte om, hvordan de stærke strømme i Lillebælt holder vandet i bevægelse og dermed lokalt holder ilten i live, og om hvorfor det er værre længere mod syd, hvor vandet står stille.

Og så fortalte han om torskene, sådan som man fortæller om noget, der ikke længere er der, men som engang var det. Han var dreng. Der var massevis af torsk. Man kunne fange dem hvor som helst, og de var store, og man tog ikke fejl af, at det altid ville være sådan. Det var det, der ikke gjaldt. Man kunne fange fisk til hele sin vej. I dag er torskene væk. Krabberne har taget over. Hummeren. Konksneglene. De kommercielle fiskere har skiftet, fordi vandet har skiftet, og det er en arv, han bærer rundt på, fordi han har set begge versioner af det samme bælt.

Det førte ham til turismen, og det er her, han kom med det, som borgmestrene især hørte efter. Den voksende turisme. Den, som de tre kommuner endnu ikke har taget hjem, men som ligger der og venter. Sydeuropa bliver varmere. Folk søger nordpå. Lillebælt har det, de andre steder ikke har. Marsvin man kan se ryggen af. Dykkersites i verdensklasse. Et farvand der binder kyst og by sammen i en kort afstand, så man kan stige af et tog og være ved vandet på ti minutter. Hvaleturisme, dykkerturisme, naturparkpartnerskaber. Hvis det organiseres, sagde han, så er der en industri, der kan bære meget mere end den, der er der i dag. Det er ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal bygges.

Fra venstre: Jakob Ville, borgmester i Kolding, Peder Tind, borgmester i Fredericia og Anders Møllegård, borgmester i Middelfart.

De andre lyttede. Også borgmestrene. Det er en samtale, man ikke kan have på et rådhus.

Det var også her, marsvinet kom på tale af sig selv. Lasse Schmücker nævnte tallene, dem, som ikke bliver mindre, jo flere gange de bliver gentaget. Bælthavsbestanden er gået fra omkring 40.000 marsvin i begyndelsen af 2010’erne til omkring 14.000 i 2022. Lillebælt har stadig en tæt bestand. Op til 3.000 marsvin tumler i bølgerne her i sommermånederne. Det er et af de sidste steder, hvor man med rimelig sikkerhed kan tage en gæst med ud og vise dem ryggen af et dyr, der trækker vejret.

Støjen er problemet. Skibsfarten. De hurtige både. Et marsvin lever af lyd, finder sin føde med lyd, og når lyden bliver til larm, bliver det blindt. Naturparken arbejder for hastighedsreduktion i sejlrenderne og for lyttestationer, der kan dokumentere, hvad støj gør ved et dyr, man ikke kan se.

Inden vi gik op på dæk, kom samtalen tilbage til det, den hele tiden havde været. At stå sammen. At de tre kommuner ikke længere kan tænke hver for sig, hvis et bælt skal blive ved at være et bælt. At man skal være offensiv op mod finansloven i oktober. At ordførere og ministre skal ud på vandet, ikke holdes på rådhuset. At nabokommunerne, Sønderborg, Assens, måske Vejle og Aabenraa, skal med næste gang. Tind slog fast, at den sidste fordelingsnøgle hed 20 millioner til os ud af 80 millioner, og det var nok svært at gøre noget ved nu, men fremtiden skulle man stå sammen for ændre den fordelingsnøgle. Det nikkede Møllegaard og Ville til.

Med humør fik Ville tilføjet, at Trekantområdet var blevet blåt. Det er på sin vis dejligt. Men det betyder også, at man skal samarbejde bredt, hvis man skal tale til Christiansborg.

De andre nikkede. De ville tage fat i deres egne partifæller løbende, som de blev briefet. Til sidst var der klapsalver og tak for turen.

Jakob Ville og Peder Tind var i godt humør, og enige om, at de ville kæmpe for bæltet.

Mira III lagde til ved Havnegade lidt før halv tre. Borgmestrene gik fra borde med håndtryk og aftaler. Lillebælt lå bag os, gråt og blankt.

Og tre borgmestre vidste det nu lidt bedre end før, og de var alle enige om, at de var klar til at trække i arbejdstøjet for bæltet, når ministre ville gæste området.

Naturpark Lillebælt er et samarbejde mellem Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner og Danmarks største naturpark. Forretningsudvalget består af Lasse Schmücker (Ø), Middelfart, Jørn Chemnitz (F), Kolding, og Christian Bro (A), Fredericia. Sekretariatschef er Lars Seidelin. Mira III er et bevaringsværdigt træskib fra 1915, der i dag sejler hvalsafari på Lillebælt. Læs mere på naturparklillebaelt.dk.

SF kræver opfølgning efter kritik af Sydøstjyllands Politi: »Dybt kritisabelt«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. SF’s retsordfører Karina Lorentzen kalder det »dybt kritisabelt«, at Sydøstjyllands Politi topper landslisten over voldssager fra nattelivet, der bliver registreret under en lavere paragraf end straffelovens voldsbestemmelser.

I Sydøstjyllands Politis kreds, som dækker Fredericia, Vejle, Kolding, Skanderborg, Horsens, Hedensted og Billund kommuner, er 38 procent af voldssagerne fra nattelivet i perioden 2019 til 1. halvår 2025 oprettet som administrative sager om »forstyrrelse af den offentlige fred«. Landsgennemsnittet er 29 procent. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Statsrevisorerne mandag tildelte »skarp kritik«.

Karina Lorentzen har som retsordfører været en af de drivende kræfter bag, at Rigsrevisionen overhovedet undersøgte området. »Det er generelt et kæmpe svigt, at mange borgere aldrig har fået efterforsket deres sager og fået dem straffet på rette måde, og det er et brud på tilliden til retssamfundet,« siger hun.

Hun hæfter sig især ved, at fejlregistreringerne kan have betydet, at alvorlige sager ikke er blevet behandlet som voldssager med den nødvendige efterforskning. En sag oprettet som ordensforstyrrelse udløser bøde i stedet for fængsel og kræver færre efterforskningsskridt end en voldssag efter straffeloven. »Men hvad er det værd, at straffen gentagne gange er hævet for vold, men gerningsmændene slipper med en lavere straf, fordi man bruger andre paragraffer for at slippe for at lave efterforskningsskridt efter straffeloven. Det har netop været en af mistankerne, at politiet opretter sager efter lavere paragraffer, som kræver færre efterforskningsskridt,« siger Karina Lorentzen.

»Det kommer til at tage lang tid«

SF’s retsordfører understreger samtidig, at der ikke findes nogen hurtig løsning. »Jeg ville ønske, at der bare var én endegyldig løsning på det her. Men sandheden er, at det her er så omfangsrigt, det der er foregået, at man ikke bare kan sige: ‘Nu gør vi lige sådan her, og vupti, så er problemet løst.’ Det kommer til at tage lang tid at få genoprettet tilliden og sikre, at borgerne igen kan stole på, at deres sager bliver behandlet ordentligt,« siger hun.

SF mener, at sagen understreger behovet for fortsat tæt kontrol med politiets sagsbehandling og en grundlæggende oprydning i de arbejdsgange, der har ført til fejlene. Partiet fik i forbindelse med politiforliget fra december 2020 skrevet ind, at der skal følges op på Rigsrevisionens rapport i politiforligskredsen. »Så vi kommer til at følge det her til dørs,« slutter Karina Lorentzen.

Politidirektør: Prioritering er nødvendig

Som AVISEN tidligere har beskrevet, forklarer politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Henriette Rosenborg Larsen, kredsens praksis med, at politiet dagligt må prioritere mellem sager. »I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet,« siger Henriette Rosenborg Larsen i Rigspolitiets pressemeddelelse 11. maj.

Hun peger på, at det giver sig selv, at politiet sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet.

Sydøstjyllands Politi topper landslisten over voldssager registreret under lavere paragraf

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi er den politikreds i landet, der oftest registrerer voldssager fra nattelivet under en lavere paragraf end straffelovens voldsbestemmelser. Det fremgår af Rigsrevisionens nye beretning om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Statsrevisorerne mandag tildelte »skarp kritik«, det næsthøjeste kritikniveau.

I Sydøstjyllands Politis kreds, der dækker Fredericia, Vejle, Kolding, Skanderborg, Horsens, Hedensted og Billund kommuner, er 38 procent af voldssagerne fra nattelivet i perioden 2019 til 1. halvår 2025 oprettet som administrative sager om »forstyrrelse af den offentlige fred«. Det er 9 procentpoint over landsgennemsnittet på 29 procent og næsten det dobbelte af Nordsjællands Politi, som med 21 procent ligger lavest.

Forskellen har betydning for, hvad der videre sker med sagen. En sag oprettet som ordensforstyrrelse efter ordensbekendtgørelsen eller restaurationsloven udløser bøde i stedet for fængsel og kræver færre efterforskningsskridt end en voldssag efter straffeloven. Derved bliver gerningsmanden i praksis dømt efter en mildere paragraf, også i sager, hvor det reelle forhold er vold.

»Stærkt foruroligende«

I alt har politiet i perioden registreret 8.029 sager om vold i nattelivet på landsplan. Rigsrevisionens samlede beretning, der bygger på en gennemgang af tusindvis af straffesager og en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.117 politiansatte, kalder politiets praksis »meget utilfredsstillende«. Statsrevisorernes formulering er hård: »Statsrevisorerne finder det stærkt foruroligende, at politiet behandler mange sager om personfarlig kriminalitet som sager med lavere strafferamme og færre krav til efterforskning, og at der er et stort antal sager, som politiet ikke har efterforsket inden henlæggelse, selv om de har oplyst det modsatte til den forurettede,« hedder det i bemærkningen til Folketinget.

Statsrevisorerne fremhæver, at konsekvensen er, at sager, som kunne være opklaret, ikke bliver det: »Det krænker ofrenes og befolkningens retssikkerhed og retsfølelse. De kriminelle kan undgå straf og kan begå ny kriminalitet.«

Beretningen peger også på, at politiansatte fra næsten alle politikredse i den fortrolige spørgeskemaundersøgelse har tilkendegivet, at de opretter sagerne som administrative sager med en lavere strafferamme i stedet for voldssager, »fordi deres ledelse ønsker det«.

Politidirektøren: »Prioritering er nødvendig«

Politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Henriette Rosenborg Larsen, er citeret i Rigspolitiets fælles svar på kritikken. Hun peger på, at politiet dagligt må prioritere mellem sagstyper. »I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet,« siger Henriette Rosenborg Larsen og tilføjer: »For alle straffesager gælder det, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der skal indledes efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt der i givet fald bør foretages. I den vurdering indgår både hensyn til sagens alvor, bevismuligheder og ressourceforbrug. De prioriteringer foretager vi dagligt i politikredsene, og det giver sig selv, at vi eksempelvis sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet.«

Rigspolitichef Thorkild Fogde understreger i pressemeddelelsen, at politiet vil arbejde videre med Rigsrevisionens anbefalinger. »Alle sager kan ikke efterforskes lige dybt, men de politifaglige prioriteringer skal naturligvis foretages på en måde, som borgerne kan have tillid til og forståelse for,« siger Thorkild Fogde.

Et mønster på tværs af tre områder

Vold i nattelivet er ét af tre områder, hvor Rigsrevisionen peger på en »uhensigtsmæssig praksis« hos politiet. De to øvrige er voldtægt og stalking.

Beretningen viser blandt andet, at omkring 2.000 voldtægtssager i perioden er oprettet som såkaldte »undersøgelsessager« frem for skarpe sager, selvom det ifølge Rigspolitiets egne retningslinjer kun må ske »helt undtagelsesvist«. Undersøgelsessager kræver færre efterforskningsskridt og har lempeligere tidsfrister. De ligger i gennemsnit 64 dage, før de bliver konverteret til skarpe sager eller henlagt, langt over Rigspolitiets frist på 14 dage.

Rigsrevisionen har desuden fundet omkring 5.900 sager om personfarlig kriminalitet, hvor politiet har oplyst den forurettede, at efterforskningen er indledt, selv om sagen i praksis var henlagt uden efterforskning.

Beretningen anbefaler blandt andet, at Justitsministeriet sikrer klarere rammer for, hvornår vold i nattelivet skal behandles som voldssager, og at ministeriet »i højere grad overvåger behandlingen af sager om personfarlig kriminalitet for at sikre, at borgere på tværs af landet bliver behandlet ens«.

Politiet behandler årligt over 600.000 anmeldelser om formodet strafbart forhold og rejser over 400.000 sigtelser. I perioden 2019 til 1. halvår 2025 er der på landsplan oprettet cirka 315.000 sager om personfarlig kriminalitet, hvoraf cirka 110.000 er henlagt.

AVISEN Business vokser: Nu kan du følge det lokale erhvervsliv time for time

Af
Erik Schwensen
-
0

Der sker meget på AVISENs businesssektion, Business MAGASINET. BUSINESS Sektionen er i løbet af foråret 2026 vokset til en af de mest ambitiøse erhvervsplatforme i Syddanmark — og nu er den blevet endnu stærkere.

Kernen er stadig den samme: artikler om erhvervslivet i Trekantområdet og på Vestfyn. Regnskaber, portrætter og analyser med lokalkendskab og redaktionel integritet. Men i de seneste måneder er platformen udvidet med funktioner, der rykker AVISEN Business et skridt tættere på det, de store finansmedier kan.

Det nye AVISEN Business Index viser ugens offentliggjorte regnskaber fra virksomheder i Fredericia, Kolding og Middelfart, direkte fra Erhvervsstyrelsens database. Tallene er ikke redaktionelt bearbejdede. De er hentet automatisk fra årsrapporterne, så snart de er indberettet. Omsætning, bruttofortjeneste, årets resultat, egenkapital — alt er der, for alle der vil vide, hvad der sker i det lokale erhvervsliv, før det når avisernes forsider.

En gang om måneden udgiver AVISEN Business et nyt magasin med de større erhvervshistorier, dybdegående portrætter, analyser og perspektiver på erhvervslivet i Trekantområdet og på Vestfyn.

Og så er der lederen. Chefredaktør Andreas Dyhrberg Andreassen skriver fast om det, der rører sig i erhvervslivet. Ikke som kommentar, men som analyse. Tæt på. Direkte. Undertiden ubehageligt direkte, som da han for nylig gik EWII og selskabets bestyrelse efter i sømmene.

»Det går stærkt lige nu. Vi har ændret massivt på vores kommercielle setup, og det afspejler sig i den platform vi kan tilbyde erhvervslivet i regionen,« siger bestyrelsesformand for Danske Digitale Medier A/S, Bent Frandsen.

»Vi tager det redaktionelle ansvar alvorligt. AVISEN Business skal være stedet, erhvervsledere i Trekantområdet og på Vestfyn starter deres dag,« siger ansvarshavende chefredaktør Andreas Dyhrberg Andreassen.

AVISEN Business kan læses på alle AVISENs platforme under business.

Europa-parlamentariker træder ind i Lillebæltskomitéen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og bosat på Nørupgaard ved Jordrup, er nyt medlem af Lillebæltskomitéen. Det oplyser komitéen, der er forankret i Trekantområdet Danmark, i et opslag tirsdag.

Asger Christensen blev første gang valgt til Europa-Parlamentet i 2019 og genvalgt i 2024 med over 47.000 personlige stemmer. I Bruxelles og Strasbourg sidder han i Renew Europe-gruppen og er medlem af blandt andet Transport- og Turismeudvalget, der behandler EU’s infrastrukturpolitik, samt Landbrugs- og Fiskeriudvalget.

Lillebæltskomitéen begrunder udnævnelsen med behovet for stærk politisk forankring både på Christiansborg og i EU-institutionerne. »For Lillebæltskomitéen er det vigtigt at have en stærk kontakt og opbakning fra vores folkevalgte, både de der sidder på Christiansborg og de der sidder i Bruxelles og Strasbourg,« skriver komitéen.

Komitéen arbejder for en tredje parallelforbindelse over Lillebælt for at undgå, at de to nuværende broer ender som flaskehals for privatbilister og vejgodstransport. Ifølge komitéen viser prognoserne, at den situation vil indtræffe om cirka 15 år, og da et infrastrukturprojekt af den størrelse erfaringsmæssigt tager 10 til 15 år at gennemføre, skal beslutningen efter komitéens vurdering træffes politisk inden for kort tid.

Spørgsmålet om en tredje Lillebæltsforbindelse har de seneste år været genstand for både politisk og faglig debat. Vejdirektoratets anbefalinger på området har tidligere vakt bekymring i Trekantområdet, hvor kommunerne i fællesskab har arbejdet for at sikre, at en kommende forbindelse placeres og dimensioneres efter regionens behov.

Asger Christensen har et bredt kommunalpolitisk fundament i området. Han sad i Kolding Byråd fra 2013 til 2019 og var formand for Kolding Havn fra 2017 til 2019, inden han skiftede til EU-politik.

Lillebæltskomitéen tæller medlemmer fra de fire Trekantområde-kommuner omkring Lillebælt og arbejder politisk for at fremme dialogen om regionens infrastruktur.

Tilfældigt møde til privatfest får ung sangerinde på jazzscenen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

EVENTS. Det var ikke et castingshow eller en talentkonkurrence, der bragte den unge sangerinde Hannah Askou Devantier til hovedscenen ved årets Middelfart Jazzfestival. Det var en ganske almindelig privatfest, hvor formanden for festivalen tilfældigvis var blandt gæsterne, da hun stillede sig op for at synge.

»Jeg faldt bagover over et fantastisk talent«, fortæller festivalens formand om mødet med den unge sangerinde, der ved lejligheden blev akkompagneret af pianisten Jesper Kaae.

Hannah Askou Devantier har musikken med sig hjemmefra. Hun er datter af sangerinden Lonnie Devantier og trommeslager Henrik Askou, og musikken ligger tydeligvis dybt forankret i familien.

Jazztrio samles til åbningen

Mødet ved privatfesten har sat noget i gang. Pianist Jesper Kaaen har efterfølgende lovet at samle en jazztrio, der skal åbne årets Middelfart Jazzfestival sammen med Hannah Askou Devantier. Dermed kan publikum se frem til en åbning, hvor et nyt talent og erfarne musikere mødes på samme scene.

Middelfart Jazzfestival ser frem til at præsentere Hannah Askou Devantier for festivalens publikum og byde velkommen til endnu en musikalsk festival.

Speciallæge åbner ny øjenklinik i Fredericia: »Det var simpelthen det rigtige«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. De fleste opdager det ikke selv. Synet svigter så langsomt, at hjernen indretter sig efter det, og farverne falmer en grad ad gangen, indtil verden har en tone, man ikke længere kan se igennem. Det er først bagefter, når operationen er overstået og den uklare linse er skiftet ud, at de kommer hjem og opdager, hvad de havde mistet. At de ikke har malet i tyve år, og at væggene faktisk er lidt gule.

»Åh, jeg vidste ikke, at jeg trængte til at male væggene,« siger de bagefter, fortæller Laleh Molander og smiler.

Andre mærker det på andre måder. At skiltene på motorvejen pludselig kan læses igen, at kørekortet, som var lagt i skuffen, kan tages frem, og at barnebarnet på den anden side af spisebordet har skarpe øjne, et ansigt med konturer og et udtryk, man kan aflæse. Det, der i journalen hedder en operation for grå stær, er for patienten ofte synonymt med en stor øget livskvalitet.

Det er den slags hverdag, Laleh Molander har brugt det meste af sit voksne liv på. 20 år på sygehusafdelinger i Esbjerg, Vejle og Odense og over ti tusind øjenoperationer, først som læge under uddannelse, så som speciallæge og fra 2021 som overlæge på Odense Universitetshospital, hvor hun blandt andet havde ansvaret for behandlingen af skelen og fordybede sig i et felt, de fleste forbinder med børn.

Den 1. juni åbner hun sin egen klinik på Landlystvej i Fredericia, ti minutter fra hjemmet. Lillebælt Øjenklinik bringer en række kompetencer hjem til byen, som hidtil har været forbeholdt sygehusafdelingerne i området, både børn med skelen, kompliceret synsudredning og operationer for grå stær, som Fredericias borgere før har skullet til de store sygehuse for at få.

I ugerne op til åbningen står lokalerne på Landlystvej i Fredericia og finder langsomt deres form. Møbler, billeder og udstyr flytter ind dag for dag, og i begyndelsen af juni tager Lillebælt Øjenklinik imod sine første patienter.

En by, hun aldrig egentlig forlod

Hun var ni år, da familien kom til Fredericia fra Iran. Hun gik på Købmagergades Skole, tog sin studentereksamen fra Fredericia Gymnasium og rejste videre til Odense for at læse medicin. Det var her, hun fandt sit fag, hurtigere end de fleste. »Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg ville være øjenlæge,« fortæller hun. »Jeg synes, det er et fantastisk område, og det har jeg altid syntes.«

Det blev til seks år i universitetsbyen, en mand og en datter, og en tidlig beslutning om at vende tilbage. Familien har boet i Fredericia siden, mens hun selv har pendlet til arbejdet på de fynske og jyske afdelinger. »Det var virkelig dejligt at komme hjem til Fredericia, hvor man både kunne få hjælp og den her nærhed,« siger hun. »Mine forældre var her, vi havde fået vores lille datter, og det var simpelthen det rigtige.«

Lillebælt Øjenklinik åbner på Landlystvej 1 i Fredericia. Telefonerne åbner 1. juni, og det er muligt at bestille tid direkte uden henvisning fra egen læge.

Mange år som øjenlæge har givet hende en bred faglighed og en stor rutine, men noget manglede, og det var ikke det faglige, det var det relationelle. På et stort universitetshospital har man kortere forløb med den enkelte patient, og man ser dem sjældent igen. »Jeg ville gerne følge mine patienter gennem længere tid,« fortæller hun. »Det tænker jeg, at sådan en praksis her kan give mig. Og så får jeg samtidig lov til at vedligeholde mine operationskompetencer og tilbyde det, jeg har lært gennem alle de år, til folk fra mit eget nærområde.«

Da Region Syddanmark slog et nyt ydernummer op i Fredericia, var hun ikke i tvivl. Det er regionen, der bestemmer, hvor en ny øjenklinik skal ligge, og placeringen havde hun ingen indflydelse på. Men da opslaget kom i hendes hjemby, havde hun for længst gjort op med sig selv, hvad hun ville gøre. »Jeg var helt sikker på, at hvis det kom op i Fredericia, så ville jeg søge det,« siger hun.

Femten år på de fynske og jyske afdelinger

Laleh Molander taler med samme naturlighed om børns synsudvikling, avancerede linseberegninger og synsnervens komplekse anatomi. Den brede faglighed tager hun nu med hjem til Fredericia. På Odense Universitetshospital havde hun blandt andet ansvaret for behandlingen af skelen og behandlede mange børn. Fordi synsudviklingen er færdig allerede ved skolealderen, er tidlig diagnose afgørende. Bliver et dovent øje, det fagfolk kalder amblyopi, ikke fanget i tide, kan synet på det svage øje aldrig genoptrænes.

Speciallæge Laleh Molander, der efter 20 år på sygehusafdelinger og over ti tusind øjenoperationer åbner sin egen klinik i Fredericia 1. juni.

Hun har også arbejdet med neurooftalmologi, sammenhængen mellem øje og hjerne, hvor et tilsyneladende almindeligt symptom kan vise sig at være tegn på noget alvorligt. »Hvis man har for højt tryk i hjernen, kan det trykke på synsnerven, så den bliver klemt, og man kan faktisk ende med at blive blind, hvis man ikke opdager det,« forklarer hun. »Det rammer ofte kvinder i den fødedygtige alder, som er overvægtige. Trykket kan give hovedpine, men det kan også give synstab.«

Det er ikke en sygdom, der dukker op hver dag i en almindelig praksis. Men når den gør, gør det en forskel, om lægen genkender mønstret.

Slut med tre ture til en anden by

Den største forandring for Fredericias borgere bliver inden for grå stær. Den behandling har hidtil ikke været tilgængelig hos en praktiserende øjenlæge i hverken Fredericia, Kolding eller Middelfart, og patienterne har skullet til Vejle, Odense eller Sønderborg, ofte flere gange i samme behandlingsforløb. Først forundersøgelse, så selve operationen, så kontrol. Tre, måske fire ture i bil til en anden by, og ofte med en pårørende ved rattet, fordi når man får udvidet sine pupiller, må man ikke køre bil. »Nu er der i stedet mulighed for at komme til i Fredericia,« konstaterer Laleh Molander.

Selve indgrebet tager mellem 15 og 20 minutter, foregår i lokalbedøvelse og er ambulant. Det praktiske besvær har hidtil ligget i transporten og i ventetiden, og på de syddanske sygehuse har ventetiden i perioder ligget på op mod et halvt år. På sin egen klinik kan hun operere grå stær-patienter inden for én til to uger. Seks ugers ventetid til nye briller er uundgåelig efter operationen, men uden månedlange ventelister før indgrebet kommer patienterne markant hurtigere videre og tilbage til et liv uden sløret syn.

Stilheden før klinikken finder sin rytme. Rummene på Landlystvej afventer endnu udstyret, der gør stedet til en moderne øjenpraksis.

Det betyder noget i et område, hvor mange er ældre, og hvor synet er det, der afgør, om man stadig har sit kørekort, om man kan læse avisen, og om man kan se sit barnebarn skarpt på den anden side af bordet. »Det påvirker rigtig mange ældres liv og hverdag, at de ikke kan se ordentligt,« siger hun. »Nogle kan ikke længere køre bil, før de bliver opereret, og så bliver ventetiden ret indgribende i hverdagen.«

Et netværk før dørene åbnes

I ugerne op til åbningen har Laleh Molander fokus på at opbygge faglige samarbejder i lokalområdet, med optikere, praktiserende læger og andre sundhedsaktører, der møder de samme patientgrupper. Særligt diabetespatienter er et vigtigt fokus, da de kan udvikle alvorlige forandringer i nethinden uden selv at mærke symptomer. Derfor er det afgørende, at de bliver opsporet og henvist til øjenundersøgelse i tide.

Inde i selve klinikken har hun samtidig samlet et hold og et udstyr, hun har stor tillid til. Hun har ansat en operationssygeplejerske med mange års erfaring fra øjenfaget og en sekretær, der også kommer fra øjenafdelingen i Odense. Udstyret er helt nyt og moderne, fordi øjenfaget, som hun siger, er »ret udstyrtungt«, og klinikken er og skal være fagligt rustet til at klare den brede vifte af undersøgelser, der hører til i en moderne praksis. »De fleste øjensygdomme kan vi diagnosticere med det udstyr, vi har her,« siger hun. »Selvfølgelig er der ting, man kan på sygehuset, som vi ikke kan herude, og der må man henvises videre, men ellers laver vi de almindelige ting, man kan i en praksis.«

Forud for åbningen har Laleh Molander besøgt branchemesser for at vælge det udstyr, der nu står klar i klinikken på Landlystvej. Øjenfaget er, som hun siger, »ret udstyrtungt«.

I receptionen vil kliniksekretær Sofie Lindtofte Larsen, operationssygeplejerske Tina Engholm Kyed og Lalehs søn William stå klar. Han tager et sabbatår efter studentereksamen fra Fredericia Gymnasium og kommer til at hjælpe med øjendrypning og det praktiske.  

Telefonerne åbner den 1. juni

For Laleh Molander handler opstarten om at etablere en velfungerende hverdag i klinikken sammen med medarbejderne og sikre gode, fagligt solide forløb for patienterne. En hverdag, hvor borgere i Fredericia og omegn kan få specialiseret øjenlægehjælp tæt på, uden lange ventetider og uden ture til andre byer. »Vi kan næsten ikke vente,« siger hun.

Lillebælt Øjenklinik, Landlystvej 1, Fredericia. Telefonerne åbner 1. juni på 32 22 80 01.

Stor villabrand på Skovgærdet: Beboer vågnede ved røg fra kælder inden eksplosionslignende brag

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En villa på Skovgærdet i Kolding stod søndag aften i flammer, efter at en beboer var vågnet ved, at der trængte røg op fra kælderen. Branden brød ud omkring klokken 21.

Kort efter, at beboeren havde opdaget røgen, slog store flammer ud af huset, og der lød flere eksplosionslignende brag fra adressen. To beboere var i villaen, da branden brød ud. Begge kom ud af huset og blev efterfølgende kørt til skadestuen for et almindeligt tjek. Den ene har pådraget sig nogle forbrændinger.

Villaen blev på et tidspunkt overtændt, og der er omfattende skader på huset. Adressen er fortsat afspærret, og politiet skal i den videre efterforskning ud at undersøge stedet nærmere.

Det oplyser politikommissær Michael Schuh fra Sydøstjyllands Politi.

KIF Kolding rykker op og sender HØJ ned efter playoff-drama

Af
Andreas Andreassen
-
0

Sejr på 33-30 i tredje og afgørende kvalifikationskamp i Ølstykke-hallerne sender koldingenserne tilbage i Bambuni Herreligaen efter et år i 1. division.

Klokken 16.40 søndag eftermiddag var det afgjort. KIF Kolding havde vundet 33-30 over HØJ Elite Herrer i Ølstykke-hallerne, og dermed er den hæderkronede koldingklub fra næste sæson tilbage i den bedste danske håndboldrække. Modstanderen, der rykkede op sidste år og før denne sæson hentede profiler som Michael Damgaard og Hampus Wanne, må til gengæld en tur i 1. division.

Det blev afgjort i den tredje og sidste kvalifikationskamp på HØJ’s hjemmebane, hvor 724 tilskuere fulgte et tæt og intenst opgør. Ved pausen førte gæsterne fra Kolding 15-14, og selvom kampen flere gange skiftede karakter, holdt KIF afstanden hele vejen.

Kampens helt store profil blev Cornelius Kragh Aastrup, der scorede ti mål på tretten forsøg, herunder to af tre straffekast. Viktor Ahlstrand fulgte op med syv mål på ti forsøg, mens Jens Svane noterede sig for seks. På HØJ’s side scorede Hans Ottar Lindberg seks mål, alle på straffekast, mens Simen Schønningsen ligeledes scorede seks. Lauge Hemmingsen lavede fire.

Kampen var jævnbyrdig fra start. Koldings største føring i første halvleg var to mål, og HØJ holdt sig hele tiden i kontakt med opgøret. Halvvejs inde i anden halvleg vendte hjemmeholdet for første gang stillingen, da Lukas Karlskov og Simen Schønningsen scorede til 22-21 i 44. minut. Føringen blev kort. Kolding svarede med tre scoringer i træk og kom foran 24-22.

I 53. minut scorede Andreas Aagreen til 28-25, kampens største føring indtil da. HØJ kæmpede sig tilbage i opgøret, men et boldtab i 56. minut gav Kolding mulighed for at trække fra til 31-28, og dermed begyndte oprykningen at ligne en realitet. De sidste minutter blev spillet med to direkte røde kort, ét til hver side; HØJ’s Tom Kåre Nikolaisen blev udvist efter 50 minutter og 18 sekunder, KIF’s Jonas Tidemand i 55. minut.

Det er godt et år siden, at KIF Kolding rykkede ud af den bedste række. Sæsonen i 1. division forløb ikke uden bump, men klubben fandt undervejs melodien, der søndag førte tilbage til Bambuni Herreligaen. For HØJ Elite venter omvendt et år, hvor store navne som Lasse Andersson og Jannick Green efter planen står til at komme til klubben.

LEDER: Når vagthunden ikke gør

Af
Andreas Andreassen
-
0

Skandalen i Nyborg er ikke en østfynsk hændelse. Det er en diagnose på et tilsyn, som har glemt, hvad det er sat i verden for.

Da Indenrigs- og Sundhedsministeriet i denne uge omstødte Ankestyrelsens beslutning om at lade Nyborg Kommune slippe for en tilsynssag, var det først og fremmest en bekræftelse af noget, vi allerede vidste. Ministeriet konstaterede, at Ankestyrelsens grundlag var utilstrækkeligt, og at styrelsen havde lagt for stor vægt på kommunens egne redegørelser frem for at undersøge, om loven faktisk blev overholdt i praksis. Sagen skal undersøges forfra, og styrelsen skal nu også vurdere, om Nyborg Kommune har pligt til at genoptage allerede afgjorte sager.

Det er en bemærkelsesværdig markering. Men den burde ikke være en overraskelse.

For Nyborg er ikke en enkeltstående sag. Nyborg er symptomet.

I juni offentliggjorde Rigsrevisionen sin beretning om Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne på socialområdet. Konklusionen var sjælden i sin direkthed. Statsrevisorerne kaldte tilsynet »utilfredsstillende«. Lange sagsbehandlingstider, mangelfuld dokumentation, manglende opfølgning. Konsekvensen, skrev statsrevisorerne, er, at kommuner kan udøve ulovlig praksis i længere tid, og at det svækker borgernes retssikkerhed.

Tallene taler deres eget sprog. I perioden 2018 til 2024 behandlede Ankestyrelsens tilsyn 1.669 sager på socialområdet. To ud af tre blev afvist uden undersøgelse. Af de 545 sager, der blev undersøgt, endte 475 uden nogen reaktion overhovedet. Kun 70 førte til en vejledende udtalelse. Tvangsbøder eller egentlige sanktioner anvendes så godt som aldrig.

Det er ikke et tilsyn. Det er en skrivebordsøvelse.

Den dybere mekanisme er beskrevet ordret i Rigsrevisionens beretning. Tilsynet baserer sig primært på redegørelser fra kommunerne selv. Det betyder, at styrelsen ser kommunens version af sagen og sjældent dokumentation for, at en ulovlig praksis faktisk bliver rettet op. Når kommunen skriver, at man har strammet op, lægges sagen ned. Når kommunen skriver, at der er tale om en »positiv udvikling«, lukkes mappen. Det var ord for ord det, der skete i Nyborg i oktober.

Forestil sig den samme model anvendt andre steder. En politiundersøgelse, der baserede sig på den mistænktes egen redegørelse. Et arbejdstilsyn, hvor virksomheden selv afgjorde, om loven var overholdt. En revision, der bestod i at læse direktørens forklaring. Ingen ville acceptere det. På socialområdet er det praksis.

Forklaringen er for så vidt strukturel. Da tilsynet i 2017 blev flyttet fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen, fulgte hverken nye reaktionsmuligheder eller en stærkere lovhjemmel med. Den kommunale styrelseslov giver tilsynet vide muligheder for at vejlede, men snævre muligheder for at sanktionere, og kun når lovbruddet er klart og ubestrideligt. Det betyder i praksis, at en kommune kan administrere i strid med loven i årevis, uden at det får andre konsekvenser end et brev. Og brevet bliver ofte besvaret med endnu en redegørelse.

Hertil kommer en pointe, som ministeriet selv understreger i sin afgørelse om Nyborg, og som fortjener at blive læst højt. Travlhed, sygefravær, organisationsændringer eller mangel på medarbejdere er ikke en undskyldning for, at loven ikke overholdes. Det burde være en selvfølge. At det skal slås fast i et ministerielt brev i 2026, siger noget om, hvor langt vi er drevet fra det selvfølgelige.

For der er en bestemt rationalitet, som har bredt sig i forvaltningen, og som bliver synlig i Nyborg-sagen. Når en kommune erkender lovbrud i flere hundrede børnesager, og når en ekstern rapport taler om forråelse blandt medarbejderne, så er reaktionen ikke længere skam eller konsekvens. Reaktionen er en udviklingsplan. En redegørelse. En bevilling. I Nyborgs tilfælde 300 millioner kroner frem mod 2028. Pengene skal bruges til at rette op på det, der aldrig burde være sket. Og når Ankestyrelsen ser bevillingen, vurderer den, at sagen er på rette spor. Sagen lukkes.

Det er en logik, som vender retssikkerheden på hovedet. Borgerens rettigheder bliver til en projektplan. Loven bliver til en ambition. Og tilsynet bliver til en partner i kommunens egen genopretning frem for en uafhængig kontrol.

Konsekvensen rammer ikke abstrakt. Den rammer Charlotte Svensson i Nyborg, som efter ni år endnu venter på den hjemmetræning til sit handicappede barn, som Ankestyrelsen ti gange har givet hende ret til. Den rammer de hundredvis af børnefamilier, hvis sager er behandlet i strid med loven, og som aldrig får andet end et brev om en udviklingsplan. Den rammer enhver borger, der står over for et kommunalt system, hvor loven kan brydes uden at det får følger for andre end den, der er blevet svigtet.

Hvad bør der så ske.

For det første skal Ankestyrelsen have reaktionsmuligheder, der står mål med opgaven. Tvangsbøder bør kunne anvendes ikke blot ved enkeltsager, men ved systematisk og dokumenteret ulovlig praksis. Kommuner, der gentagne gange bryder loven, bør kunne pålægges en bod til de borgere, der lider overlast. Det er en kant, Liberal Alliances Katrine Daugaard har efterlyst, og den er værd at tage alvorligt på tværs af politiske skel.

For det andet skal tilsynet ikke længere kunne nøjes med at læse kommunens egen forklaring. Stikprøvekontrol, dokumentation for at retning faktisk er sket, opfølgning som fast praksis. Det burde være minimumsstandarden. Det er det ikke i dag.

For det tredje må Folketinget tage stilling til den principielle balance. I 2017 blev tilsynet flyttet uden, at man tog stilling til, om det fortsat skulle være et reelt tilsyn eller blot en juridisk formalitet. Den stilling skal nu tages.

Det handler om noget mere end Nyborg. Det handler om, hvorvidt vi vil leve i et land, hvor loven gælder, også når man er det udsatte barn, den hårdt prøvede familie eller den borger, der har brug for hjælp. Den tillid hviler ikke på paragraffer alene. Den hviler på, at nogen kontrollerer, at paragrafferne efterleves. Og når den kontrol bliver til en skrivebordsøvelse, så er det ikke bare et tilsyn, der svigter. Det er retsstatens troværdighed på det område, hvor den betyder allermest.

I Nyborg har det taget syv år, en BDO-rapport, halvtreds DR-artikler, to ministerielle redegørelser, en rigsrevisionsberetning og et indgreb fra et ministerium at nå dertil, hvor vi i dag er. Og vi er stadig kun ved begyndelsen.

Det er den pris, et svagt tilsyn koster. Den betales ikke af Ankestyrelsen. Den betales af de borgere, vagthunden var sat i verden for at beskytte.

123...634Side 1 af 634

Tilfældigt møde til privatfest får ung sangerinde på jazzscenen

Mille Dyhrberg - 0
EVENTS. Det var ikke et castingshow eller en talentkonkurrence, der bragte den unge sangerinde Hannah Askou Devantier til hovedscenen ved årets Middelfart Jazzfestival. Det...

Speciallæge åbner ny øjenklinik i Fredericia: »Det var simpelthen det rigtige«

Julie Christine Skøtt Christensen - 0
BUSINESS. De fleste opdager det ikke selv. Synet svigter så langsomt, at hjernen indretter sig efter det, og farverne falmer en grad ad gangen,...

Stor villabrand på Skovgærdet: Beboer vågnede ved røg fra kælder inden eksplosionslignende brag

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. En villa på Skovgærdet i Kolding stod søndag aften i flammer, efter at en beboer var vågnet ved, at der trængte røg op...

KIF Kolding rykker op og sender HØJ ned efter playoff-drama

Andreas Andreassen - 0
Sejr på 33-30 i tredje og afgørende kvalifikationskamp i Ølstykke-hallerne sender koldingenserne tilbage i Bambuni Herreligaen efter et år i 1. division. Klokken 16.40 søndag...

LEDER: Når vagthunden ikke gør

Andreas Andreassen - 0
Skandalen i Nyborg er ikke en østfynsk hændelse. Det er en diagnose på et tilsyn, som har glemt, hvad det er sat i verden...