En beruset 24-årig kvinde skabte tirsdag aften og nat kaos i Kolding, hvor hun først spyttede efter politiet, senere fik et ildebefindende og til sidst gik amok på skadestuen. Kvinden blev anholdt to gange i samme forløb.
Politiet traf første gang kvinden omkring klokken 22.45 ved et værtshus i Karolinegade i Kolding. Kvinden var beruset og slog ifølge politiet på bagruden af en patruljebil. Da hun efterfølgende spyttede efter betjentene, blev hun anholdt og kørt mod Vejle.
Under transporten fik kvinden et ildebefindende, og en ambulance blev tilkaldt. Redderne vurderede, at der ikke var noget fysiologisk galt, hvorefter kvinden blev løsladt. Ambulancen kørte hende efterfølgende til Kolding Skadestue.
Omkring klokken 01.30 blev politiet igen tilkaldt, da kvinden skabte uro på skadestuen. Her kastede hun blandt andet med stole og dropstativer. Kvinden blev anholdt på ny, kørt til Vejle og løsladt onsdag morgen.
Politiet oplyser ikke yderligere om sagen. Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag klokken 09.00.
Vikingetiden var ikke kun togter og vold, men en langsom globalisering, hvor handel, lov og kristendom flettede sig sammen. Ifølge lokalhistoriker Gert Jensen var Fredericia-egnen et centralt knudepunkt i en europæisk proces, der begyndte længe før Jelling – og fortsatte langt efter.
Der er noget særligt ved den måde, Gert Jensen taler om vikinger på. Han begynder sjældent med sværd, skibe eller slag. I stedet starter han dér, hvor forestillingerne knirker en smule – dér, hvor den velkendte fortælling ikke længere helt passer.
»Det, der fascinerer mig mest, er ikke den almindelige opfattelse af vikinger som nogen, der tager ud i verden og slår folk ihjel og voldtager kvinder,« siger Gert Jensen. »Det, der interesserer mig, er globaliseringen.«
Ordet falder næsten umærkeligt, men det åbner et helt andet perspektiv på vikingetiden. Globalisering lyder som noget, der hører containerskibe, datakabler og EU-topmøder til. Men for Gert er det præcis dét ord, der bedst indfanger, hvad der sker i århundrederne omkring vikingetiden – og hvorfor Fredericia-egnen pludselig træder frem som mere end et lokalt hjørne af Danmark.
For det er her, ved Lillebælt, at bevægelsen bliver tydelig. Ikke kun udad – men indad. Mennesker kommer og går. Varer, idéer, ritualer og magtformer krydser hinanden. Fredericia-området ligger ikke i udkanten af verden, men på en akse, hvor nord og syd, øst og vest mødes. Sejladsen gennem bæltet er ikke en omvej, men en hovedfærdselsåre.
»Det er dér, man for alvor kommer ud i verden og støder på kristendommen, som man så stille og roligt forsøger at få ind i Danmark. Den proces er fuldstændig vild,« siger Gert.
Kristendommen ankommer ikke som et lyn. Den sniger sig ind gennem kontakter, alliancer og gensidig afhængighed. Missionærer, handelsfolk og udsendinge bevæger sig ad de samme ruter som vikingerne selv. Fredericia-egnen bliver et mødested – ikke kun for varer, men for verdenssyn. Tro møder tradition. Nye magtformer støder mod gamle.
For Gert er det afgørende, at vikingetiden ikke forstås som et voldsomt brud, men som en overgang. »Det er ikke en eksplosion, men en langsom omstilling,« siger han. Og netop i den omstilling får steder som Fredericia en særlig betydning. For overgange sker sjældent i yderpunkterne – de sker i knudepunkterne.
Når han læser byzantinske kilder, støder han på en overraskelse, som også siger noget om Danmarks placering i verden på det tidspunkt. »Man kan se, at de med en vis forundring konstaterer, at nogle af de mennesker, de møder i nord, faktisk er danske vikinger,« siger han. Ikke som mytiske barbarer, men som genkendelige aktører i et større politisk og økonomisk spil.
Og forundringen stopper ikke dér.
»De er meget forundrede over vores lovgivning. Over den måde, samfundet er organiseret på.«
For i modsætning til de centraliserede systemer i Rom og det østlige Middelhav møder de her noget andet. Ikke kaos, men heller ikke enevælde. I stedet et samfund, hvor magt og ret er forankret i fællesskabet. Hvor loven ikke står i en bog, men lever i et menneske.
Lovsigemanden.
»Man havde ikke en lovbog, man kunne slå op i. Man havde en mand, der kendte loven og fremsagde den,« forklarer Gert. Et system, der virker fremmed for romere og egyptere, men som i praksis rummer en høj grad af stabilitet og forudsigelighed. Loven er ikke abstrakt – den er personlig, forpligtende og offentlig.
»Lovene bliver først skrevet ned langt senere, men de bygger på ældre traditioner. Og mange af de principper, vi kender i dag, kan faktisk føres hele vejen tilbage,« siger han.
I det lys bliver Fredericia-egnen ikke bare et geografisk sted, men et laboratorium for tidlig samfundsorganisering. Her mødes rejsekonger, stormænd, handelsfolk og religiøse aktører. Her testes grænserne mellem magt og fællesskab. Og her opstår et retssystem, som – set udefra – virker overraskende avanceret.
Det er også her, fortællingen om kvinders rettigheder vender tilbage. Ikke som et romantisk efterrationaliseret ideal, men som et konkret element i den sociale orden. »Man kan se, at kvinder har rettigheder, og at folk forventes at opføre sig ordentligt. Det hele hænger sammen,« siger Gert.
Det er ikke lighed i moderne forstand, men det er struktur. Forpligtelser. Grænser for magtudøvelse. Og netop derfor bliver vikingetiden, set fra Fredericia, noget andet end den fortælling, vi ofte gentager. Ikke kun togter og vold, men forhandling, tilpasning og langsom forandring.
Det er denne sammenhæng, Gert bliver ved med at vende tilbage til. Ikke de enkelte begivenheder, men forbindelserne imellem dem. Mellem steder, mennesker og idéer. Og forbindelserne stopper ikke ved vikingetiden. De rækker videre – ind i kristendommen, middelalderen og den europæiske historie, Fredericia-egnen allerede da var vævet ind i.
»De her vikingkonger og magtcentre opstår jo ikke ud af ingenting,« siger Gert Jensen. »Hvis vi går længere tilbage, helt til stenalderen, kan vi se, at området allerede dér har været et af de bedste bosætningsområder.«
Det er en afgørende pointe for ham. For historien om Fredericia-egnen begynder ikke med vikingerne – og den slutter heller ikke med dem. Den folder sig ud som en fortsættelse, ikke en begyndelse. Et lag oven på et andet. Mennesker, der har valgt de samme høje, de samme kyster, de samme passager igen og igen, fordi landskabet ganske enkelt egner sig til liv, magt og bevægelse.
Og netop dette lag på lag bliver tydeligt, når Gert begynder at tale om kilderne. Ikke kun de arkæologiske fund i jorden, men også de skriftlige spor, der ligger spredt i tiden – og som først for alvor giver mening, når man ser dem i sammenhæng.
Han nævner et værk fra 1400-tallet, som senere optog Grundtvig dybt. Et skrift, der stadig kan virke overraskende, fordi det peger et andet sted hen, end den nationale grundfortælling har lært os. Her står nemlig, at kristendommen ikke først og fremmest får sit afgørende fodfæste i Jelling, men netop hernede – i området omkring Lillebælt.
»Han siger, at det er hernede, kristendommen kommer til Danmark.«
Det er ikke en romantisk fortælling om en ensom missionær, der vandrer rundt med fromme ord og håb i stemmen. Tværtimod. Det er storpolitik. Relationer. Strategi. Missionæren, der omtales, er ikke en perifer skikkelse, men en central aktør, der færdes i magtens rum.
»Kongen omtaler ham som den bedste rådgiver, han har. Og det er jo, fordi han kender forholdene i Frankerriget og videre ud.«
Kristendommen bliver her ikke alene et spørgsmål om tro, men om alliancer og orientering i en verden, der er ved at hænge tættere sammen. Et Europa i bevægelse. Et netværk af konger, kejsere og interesser, hvor også Fredericia-egnen indgår – ikke som tilskuer, men som deltager.
Og netop derfor bliver området strategisk. Ikke kun religiøst, men militært og politisk.
Gert fortæller om pælespærringer i vandet. Spidse pæle banket ned i mudderet for at ødelægge fjendtlige skibe, hvis de kom for tæt på. Fund, der kan dateres helt tilbage til 1300-tallet. »Man har vidst, hvad man skulle passe på. Og man har forsvaret det her område.«
Han har selv skrevet indgående om området ved Gudsøs bund, hvor sejlbare ruter har gjort det muligt både at handle og angribe. Et sted, hvor man kunne komme til – og hvor man kunne blive stoppet. Et landskab, der i dag kan virke stille og ufarligt, men som dengang var ladet med strategi og magt.
Og så er der stednavnene. De stille spor, der ofte overlever længere end både bygninger og skriftlige kilder.
»Vi har steder, der stadig hedder noget, som direkte peger på kongemagt og militær organisation,« siger Gert. »Navne, der fortæller om kongens folk, kongens herfører, professionelle soldater.«
Her bliver sproget selv til arkæologi. Stednavnene som vidnesbyrd om forbindelser til kontinentet, til hære og slag, til mennesker, der har været i udenlandsk krigstjeneste og er vendt hjem med erfaringer, rigdom – og nye perspektiver. Fredericia-egnen som bagland. Som base. Som hjem.
»Vi tror ofte, det bare er et lille område. Et lille Fredericia, et lille Kolding. Men i virkeligheden er det en del af europæisk storpolitik.«
Det er ikke en sætning, der skal blæse stedet op eller gøre det større, end det er. Tværtimod. Det er et forsøg på at vise, hvad det faktisk har været: et punkt i et netværk. En brik i et puslespil, der rækker langt ud over det lokale og helt frem til Kalmarunionen og videre ind i den europæiske historie.
Samtalen ebber langsomt ud. Der tales om kaffe. Om tid. Om at fortsætte en anden dag. Men fortællingen slipper ikke helt sit greb.
For det, der bliver stående, er ikke én bestemt konge eller én enkelt begivenhed. Det er erkendelsen af, at historien her ikke er perifer. Den er forbundet. Indvævet. Global, længe før ordet fandtes.
Og måske er det netop derfor, den stadig har noget at sige. Fordi den minder os om, at steder, vi tror, vi kender – og måske har kørt forbi tusind gange – ofte har været langt mere centrale, end vi forestiller os.
Et trafikuheld skaber onsdag morgen problemer på E20 Taulovmotorvejen i retning fra Kolding N mod Fredericia. Uheldet er sket på strækningen mellem motorvejskrydset ved Kolding og frakørsel 61 Taulov.
Ifølge Vejdirektoratet er det højre spor spærret på stedet, og trafikken ledes i øjeblikket forbi uheldet i ét farbart spor. Redningsmandskab er på stedet og arbejder med situationen.
Det forventes, at strækningen først er fuldt farbar igen omkring klokken 07.00.
Samtidig advarer myndighederne generelt mod vanskelige kørselsforhold flere steder i landet. Et regnvejr bevæger sig ind over Danmark, og smeltende sne kan gøre det svært for vandet at løbe væk fra vejbanen. Det øger risikoen for akvaplaning, særligt på motorveje og større indfaldsveje.
Der er forskel på at fortælle en historie og på at fælde en dom. Og der er forskel på at åbne for refleksion og på at lukke for genmæle. Den forskel er blevets udvisket i den dokumentar, der nu genåbner historien om Gudmundur Gudmundsson og hans tid som dansk landstræner.
Det er ikke i sig selv forkert, at tidligere landsholdsspillere fortæller om deres oplevelser. Det står enhver frit for at sætte ord på sin egen fortid. Men når man samler disse fortællinger i en dokumentar, der fremstår autoritativ, historisk og forklarende – uden at give den centrale hovedperson mulighed for at svare – bevæger man sig fra dokumentation til iscenesættelse.
Gudmundur Gudmundsson kalder det uforskammet. Det er svært at være uenig.
For her er ikke tale om en perifer figur. Gudmundsson var landstræner i en periode, der kulminerede med dansk herrehåndbolds største triumf: OL-guldet i Rio. Det var under hans ledelse. Med hans metoder. Med hans kompromisløshed. Og med hans faglige tilgang, som nu – mange år senere – bliver reduceret til et spørgsmål om trivsel og tone, uden at han selv får mulighed for at forklare, hvorfor han gjorde, som han gjorde.
Det er i sig selv et problem.
For dokumentaren fremstiller et billede, hvor én version får lov at stå alene. Spillernes oplevelse. Spillernes frustration. Spillernes efterrationalisering. Alt sammen legitimt – men ikke tilstrækkeligt, hvis man vil forstå helheden. For sport på eliteplan er ikke et pædagogisk projekt. Det er et præstationsrum. Og nogle gange kræver det ledelse, der ikke er konsensusbaseret, men målrettet.
Gudmundur Gudmundsson blev ikke ansat for at skabe harmoni. Han blev ansat for at vinde. Og det gjorde han.
Det interessante er, at selv Ulrik Wilbek – som ifølge dokumentaren selv forsøgte at fyre Gudmundsson midt under OL – i dag erkender, at Gudmundsson ikke var en fiasko. Tværtimod. Han var håndboldfagligt stærk. Problemet var ikke resultaterne, men kulturen. Og netop derfor er det så problematisk, at dokumentaren ikke lader Gudmundsson være en del af samtalen om den kulturforskel.
For uden hans stemme bliver fortællingen skæv.
Det er ikke dokumentarens opgave at skabe balance for balancens skyld. Men det er dens ansvar at give plads til genmæle, når den retter kritik mod en person, der stadig lever med konsekvenserne af fortællingen. Især når kritikken går på forhold, som den kritiserede direkte afviser som faktuelt forkerte.
Når Gudmundsson siger, at træningsmængderne ikke var et problem, at videomøderne ikke var overdrevne, og at han lyttede til spillerne – så er det ikke en detalje. Det er selve kernen i den kritik, dokumentaren rejser. At udelade hans deltagelse er ikke neutralitet. Det er et valg.
Og det valg gør dokumentaren fattigere.
For sandheden om eliteidræt ligger sjældent ét sted. Den ligger i spændingsfeltet mellem krav og trivsel, mellem struktur og frihed, mellem ledelse og medbestemmelse. Når man kun lader den ene side tale, ender man ikke med indsigt, men med dom.
Det er ikke for sent at rette op. Gudmundur Gudmundsson burde have været med. Ikke som forsvarstale, men som stemme. Ikke for at lukke diskussionen, men for at åbne den.
For det er først, når alle parter bliver hørt, at historien bliver mere end en fortælling. Og først dér, den bliver værd at kalde en dokumentar.
POLITIK. Fund af pesticider i en stor del af Koldings drikkevandsboringer har nu fået det lokale folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen (S) til at efterlyse et klart gearskifte i beskyttelsen af drikkevandet. Det sker på baggrund af en ny analyse fra Miljøministeriet, som viser, at den hidtidige indsats i høj grad har slået fejl.
Ifølge opgørelser fra Danmarks Naturfredningsforening er der i perioden 2019 til 2023 fundet pesticider i 22 ud af 87 aktive drikkevandsboringer i Kolding Kommune. Det svarer til, at omkring hver fjerde boring indeholder rester af sprøjtemidler.
Samtidig viser den nye analyse fra Miljøministeriet, at frivillige aftaler efter næsten 30 år kun har sikret beskyttelse af cirka 1,6 procent af de områder, hvor drikkevandet dannes. Det er langt fra tilstrækkeligt, mener Christian Rabjerg Madsen, der er valgt i Kolding.
»Det her er alvorligt. Vores drikkevand er noget af det mest dyrebare, vi har, og tallene viser sort på hvidt, at den nuværende indsats ikke har været god nok. Når frivillige aftaler efter næsten tre årtier kun har beskyttet 1,6 procent af områderne, er det et klart tegn på, at vi er nødt til at skifte gear,« siger han.
Problemet er ifølge folketingsmedlemmet ikke kun nationalt, men også meget konkret lokalt, hvor tallene fra Kolding tydeligt viser udfordringen.
»Jeg er glad for, at vi nu tager hul på en vigtig og seriøs drøftelse af, hvordan vi får et reelt greb om problemet. Det skylder vi både de familier, der drikker vandet i dag, og vores børn, som også skal kunne åbne for hanen og drikke rent vand i fremtiden,« siger Christian Rabjerg Madsen.
På landsplan viser analysen, at der i 2024 blev fundet sprøjtemiddelrester i 55,7 procent af de undersøgte drikkevandsboringer. Samtidig peger rapporten på, at det både er billigere og mere sikkert at beskytte grundvandet nu frem for senere at skulle rense forurenet drikkevand.
Ifølge Christian Rabjerg Madsen er næste skridt, at Folketingets partier drøfter, hvilke konkrete værktøjer der skal tages i brug for at styrke beskyttelsen af de sårbare grundvandsområder.
»Tallene fra Kolding viser, at det her ikke er et abstrakt problem. Det er virkelighed for mange lokalsamfund. Derfor er jeg oprigtigt tilfreds med, at vi nu går ind i en fase, hvor handling og ansvar står øverst på dagsordenen,« siger han.
UDDANNELSE. Der blev ikke holdt weekendfri, da nogle af landets største talenter inden for tømrerfaget for nylig var samlet til landsholdstræning på erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding. Over fire dage arbejdede 11 tømrerlærlinge målrettet med både teknik, teori og fællesskab som en del af forberedelserne til kommende konkurrencer.
Blandt deltagerne var Emil Andersen, der er tømrerelev på HANSENBERG og i lære hos AS Tømrer i Vojens. Han skal til april repræsentere Region Syddanmark ved DM i Skills 2026 i Hjørring, og under træningslejren stod han side om side med flere af de konkurrenter, han senere skal dyste imod.
For Emil Andersen handler samlingerne ikke kun om hård træning, men også om det fællesskab, der opstår blandt deltagerne.
»Det er nogle lange dage med træning, men det er fedt, for vi hjælper hinanden – og det gælder også os, der skal konkurrere imod hinanden i Hjørring. Der bliver kamp til stregen, men vi har det godt sammen. Det vigtigste er det fællesskab, vi har,« fortæller han.
Han peger samtidig på, at det giver en tryghed at kende sine konkurrenter på forhånd.
»Det betyder noget, at jeg kender dem, jeg skal op imod, for så er det ikke så ukendt og skræmmende at stille op. Forstået på den måde, at nogle af de andre har været med ved flere konkurrencer, så jeg har fået indblik i niveauet – og i, hvad man skal kunne, når man stiller op til en konkurrence.«
En af de andre på holdet er Lars Corneliussen fra CELF i Nykøbing Falster. Han har allerede repræsenteret Danmark ved EuroSkills og skal senere på året deltage i WorldSkills i Shanghai. For ham spiller både konkurrencerne og fællesskabet på landsholdet en stor rolle.
»Det er fedt at vise håndværket frem, og konkurrencer er en god måde at gøre det på. Jeg drømmer da om at blive verdensmester, og ved landsholdssamlingerne får man et andet perspektiv på tingene. Har man et problem, kan man få gode råd og faglig sparring, og det er fedt at være sammen med andre, som er lige så passionerede, som jeg selv er,« siger han.
Bag samlingen står en fast trænerstab med fem trænere, heriblandt landstræner Michael Thage og faglærer på HANSENBERG Valde Feddersen. Ifølge Michael Thage afholdes der hvert år både camps og flere landsholdssamlinger, hvor træningen tilpasses den enkelte deltager.
»Vi har to camps og cirka fire landsholdsamlinger om året, og denne gang foregår det på HANSENBERG. Det fungerer superfint, og landsholdsdeltagerne har fået nogle forskellige opgaver – alt efter, hvor de er i deres træningsforløb. De er rigtig gode til at være sammen – også socialt – og vi gør meget ud af at sørge for, at der også er nogle sociale arrangementer i forbindelse med samlinger,« siger han.
Valde Feddersen fremhæver, at rammerne omkring træningen er afgørende for, at deltagerne kan koncentrere sig fuldt ud om deres opgaver.
»De skal helst kun have fokus på deres opgave, så alt andet omkring dem skal bare fungere. Og det er gået supergodt. Det er fantastisk at se lærlinge, som er så dedikerede og hele tiden udfordrer sig selv for at blive endnu bedre indenfor deres fag,« siger han og understreger samtidig betydningen af det sociale samvær.
»Men det er også vigtigt, at de laver noget socialt sammen, for de nørder meget med tingene, når de mødes.«
I løbet af de fire dage arbejdede deltagerne blandt andet med opbygning af komplekse tagkonstruktioner ud fra tegninger, ligesom de blev udfordret i øvelser, hvor hurtig analyse og præcision var i centrum. Træningen blev primært lagt i weekenden, da værkstederne på det tidspunkt ikke bruges af skolens øvrige elever, mens deltagerne til daglig passer skole og lærepladser rundt om i landet.
OPINION. Fødevarepriserne er tårnhøje og det borgerne har brug for, er at momsen på fødevarer sænkes, og at der gives skattelettelser i bunden, så almindelige danskere igen kan få råd til at opfylde et af menneskets allermest basale behov, nemlig behovet for føde på bordet. Det får vi så ikke, hvis man altså ser bort fra, at der er fundet penge til at gøre chokoladen billigere.
Alle afgiftslettelser er selvfølgelig gode afgiftslettelser, men man bliver næppe mæt af det. “Når der ikke er mere brød, så lad dem spise chokolade”, kan man næsten høre dem sige. Til gengæld har regeringen så fundet 4,5 milliarder til såkaldte fødevarechecks til udvalgte borgere.
Man vælger at lade staten være først med hånden i lommen og så bagefter kaste nogle af pengene tilbage (til nogle af os), formentligt med dybt bureaukratiske kriterier og et kæmpe administrativt apparat. Hvis de absolut skal vælge denne dårlige løsning, kunne de i det mindste kalde det, hvad der et: bestikkelse. Hvis man virkelig ville hjælpe dem, der kæmper med stigende madpriser, kunne man sænke skatten i bunden. Det ville komme alle til gode og gøre det mere attraktivt at tage et ekstra job eller en ekstra vagt.
Regeringens løsning holder folk fast i afhængighed og passivitet. Det er et grundlæggende socialistisk greb. Staten tager først for meget, og lover så at redde os med vores egne penge, når det begynder at gøre ondt. Den slags politik er ikke bare uambitiøs, den er også skadelig for vores økonomi, vores frihed og vores ansvarsfølelse.
Mathias Gidsel og resten af Håndboldherrerne har i den grad begejstret publikum i Jyske Bank Boxen. Foto: Nebojsa Tejic / kolektiff
Frankrig er markant svækket før EM, da Nedim Remili er ude med en lårskade, hvilket kan få betydning for et muligt mellemrundeopgør mod Danmark.
Forudsætningerne for EM har ændret sig markant blot få dage før slutrunden går i gang. Danmarks største konkurrent til guldet er blevet alvorligt svækket.
Hvis både Danmark og Frankrig lever op til deres seedning, står de to stormagter til at mødes i mellemrunden. Det opgør har på forhånd været udset som et af slutrundens helt store nøglekampe. Men nu må Frankrig klare sig uden en af sine absolutte profiler.
Nedim Remili er ude af den franske EM-trup efter en skade i venstre lår. Dermed mister Frankrig en spiller, der normalt sætter tempo, retning og autoritet i det offensive spil. Skaden betyder, at højrebacken slet ikke rejser med holdet til Norge, hvor EM-slutrunden indledes senere på ugen.
Remili var ellers udtaget i den endelige 18-mandstrup, som landstræner Guillaume Gille præsenterede mandag. Allerede dagen efter stod det dog klart, at han ikke når at blive klar. Under genoptræningen af lårskaden opstod der yderligere smerter i læggen på samme ben, og efter akutte undersøgelser blev konklusionen, at han ikke kan spille EM.
Det franske landsholds læge, Emmanuel Bidet, forklarer, at undersøgelserne viste en akut skade, som udelukker deltagelse ved slutrunden. Derfor måtte staben reagere hurtigt og finde en erstatning.
Aymeric Zaepfel er blevet kaldt ind i stedet, men Remilis fravær ændrer alligevel forudsætningerne markant for Frankrig. Det erkender Guillaume Gille også.
»Nedims fravær er langt fra uvæsentligt, når man ser på hans erfaring og indflydelse på banen. Nu må vi justere med gruppen af 18 spillere,« siger den franske landstræner.
Frankrig åbner EM torsdag mod Tjekkiet, men gør det altså uden en af de spillere, der normalt er med til at definere holdets offensive udtryk og beslutningskraft i de afgørende momenter – og det er en svækkelse, der også kan få betydning for Danmarks vej mod guldet.
Udviklingen fortsætter i højt tempo i Taulov. Efter fuld udlejning af samtlige eksisterende lager- og logistikbygninger har bestyrelsen i Taulov Dry Port nu givet grønt lys til næste fase i udviklingen. Det betyder både opførelsen af et nyt generisk byggeri på 32.000 kvadratmeter og etableringen af et samlet servicecenter for tung transport.
Dermed udvides et af Danmarks mest markante logistikknudepunkter yderligere, efter at der på få år er opført og udlejet omkring 300.000 kvadratmeter lager, logistik og domiciler i området.
Ifølge bestyrelsesformand Christian Herskind er beslutningen en direkte konsekvens af den efterspørgsel, der har vist sig i markedet.
»At alle eksisterende faciliteter nu er fuldt udlejet, bekræfter styrken i vores strategi og den tydelige efterspørgsel. Derfor har bestyrelsen givet grønt lys til næste skridt i udviklingen, så vi kan fastholde momentum og fortsætte innovationen,« siger han.
Nyt byggeri udnytter sidste ledige jord i Prinsessens Kvarter
Siden 2019 har Taulov Dry Port opført tre generiske byggerier med de højeste bæredygtighedscertificeringer inden for erhvervsbyggeri. De tre bygninger rummer tilsammen 220.000 kvadratmeter og er designet, så de med mindre tilpasninger kan anvendes af vidt forskellige virksomheder.
Nu tages den sidste ledige jord i Prinsessens Kvarter i brug. Parallelt med Tibnor-bygningen og over for Taulov Dry Ports bygning til Mærsk opføres det nye byggeri, Generisk 4, der kommer til at bestå af otte haller på hver 4.000 kvadratmeter.
Ifølge CEO Jesper Gemmer er efterspørgslen allerede tydelig, selv om byggeriet endnu ikke er sat i gang.
»Før vi går videre med den næste store fase i Hertugens Kvarter, udnytter vi de sidste kvadratmeter i Prinsessens Kvarter. Efterspørgslen er så stor, at vi udnytter hver eneste kvadratmeter for at kunne tilbyde fleksible løsninger,« siger han.
Med Generisk 4 øges det samlede areal i Taulov Dry Port til mere end 330.000 kvadratmeter, inden næste store udvidelse går i gang.
Servicecenter samler funktioner for tung transport
Samtidig med det nye lagerbyggeri etableres et samlet servicecenter for tung transport. Centeret skal rumme både vedligeholdelse, tekniske eftersyn og ladestationer og er målrettet både kunder og chauffører, der i dag benytter området.
Ifølge Taulov Dry Port handler det både om effektivitet og om den grønne omstilling i transportsektoren.
»Vi ønsker at skabe de bedste rammer for vores kunder og deres chauffører. Med servicecenteret kan vi samle servicefunktionerne ét sted og gøre hverdagen mere effektiv,« siger Jesper Gemmer.
Første spadestik til servicecenteret forventes taget i løbet af første kvartal af 2026, og centeret ventes klar til brug ved udgangen af samme år.
Her skal Generisk 4 på 32.000 kvm. og det nye servicecenter ligge.
Et logistisk knudepunkt i fortsat vækst
Ud over de generiske lagerbyggerier har Taulov Dry Port også opført større domiciler for virksomheder som DLG, Mærsk og Otto Schachner. Med den kommende udvidelse i Prinsessens Kvarter er næste skridt allerede i sigte.
I Hertugens Kvarter er der mulighed for at opføre yderligere 220.000 kvadratmeter lager og logistik, og ifølge planerne kan den fase blive sat i gang i slutningen af 2026.
Dermed fortsætter udbygningen af Taulov Dry Port som et centralt knudepunkt for logistik og transport i Trekantområdet og resten af landet – med både kapacitet, fleksibilitet og grøn omstilling som bærende elementer.
Tirsdagens døgnrapport fra Sydøstjyllands Politi vidner om et forholdsvis roligt døgn i politikredsen.
Kort efter midnat, klokken 00.20, standsede politiet en bil på 6. Julivej i Fredericia. Føreren, en mand født i 1980 og bosiddende i Vejle, blev sigtet for at føre bil uden gyldig førerret.
Senere på aftenen, klokken 22.45, blev en bil standset på Ullerupdalvej. I bilen sad tre personer, og i forbindelse med kontrollen blev der fundet 2,71 gram skunk. En mand født i 2000 blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
I Kolding har politiet ifølge døgnrapporten ikke haft hændelser af betydning i det seneste døgn.
Oplysningerne stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport og pressebriefing ved vicepolitikommissær Arno Rindal Petersen tirsdag den 13. januar.
UDDANNELSE. Der blev ikke holdt weekendfri, da nogle af landets største talenter inden for tømrerfaget for nylig var samlet til landsholdstræning på erhvervsskolen HANSENBERG...
Udviklingen fortsætter i højt tempo i Taulov. Efter fuld udlejning af samtlige eksisterende lager- og logistikbygninger har bestyrelsen i Taulov Dry Port nu givet...
Tirsdagens døgnrapport fra Sydøstjyllands Politi vidner om et forholdsvis roligt døgn i politikredsen.
Kort efter midnat, klokken 00.20, standsede politiet en bil på 6. Julivej...
