KIF Kolding har sikret sig den 22-årige højre back Kristoffer Vestergaard, der skifter til klubben fra Mors-Thy Håndbold på en kontrakt frem til sommeren 2029.
Kristoffer Vestergaard kommer til Kolding som endnu et spændende ungt navn med erfaring fra ungdomslandsholdet. Han var sidste sommer en del af det danske U-21-landshold, der vandt VM-guld ved slutrunden i Polen sammen med blandt andre Andreas Aagreen og kommende KIF-spiller Mathias Kragh.
Cheftræner Anders Eggert ser meget frem til at få den unge bagspiller til klubben.
»Vi er rigtig glade for at få tilknyttet Kristoffer Vestergaard til næste sæsons trup. Han er en ung og spændende højre back med et virkelig stærkt skud. Kristoffer har samtidig et kæmpe udviklingspotentiale, og vi ser i den grad frem til at arbejde sammen med ham de kommende sæsoner,« siger Anders Eggert.
Hovedpersonen glæder sig også til at tørne ud for KIF Kolding fra næste sæson.
»Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til Kolding næste sæson. Jeg har fulgt tæt med i, hvilken række vi skulle spille i, og jeg er selvfølgelig utrolig glad for, at drengene lykkedes med at sikre oprykningen til Bambuni Herreligaen. Men uanset om det var blevet til 1. division eller Herreligaen, så er jeg sikker på, at det bliver utroligt fedt. Jeg kender allerede en del af spillerne i truppen, og jeg tror, det bliver et rigtig fedt hold at være en del af,« siger Kristoffer Vestergaard.
Når Kristoffer Vestergaard efter sommerferien støder til truppen, flytter han samtidig til Kolding, hvor han bliver en del af lokalmiljøet i og omkring Kolding og tæt på AL Sydbank Arena.
Kristoffer Vestergaard får trøjenummer 21 i KIF Kolding.
BUSINESS. Den korte version af året 2025 hos T. Hansen Gruppen A/S kan skrives på én linje: omsætning op med 14 procent til 3,1 milliarder kroner. Den længere version, som først tegner sig, når man læser de to årsrapporter sammen, driftsselskabet i Middelfart og moderselskabet B.J. Holding Middelfart A/S, er en mere sammensat fortælling om en koncern, der har valgt at vokse sig stor og samtidig låse betydelige beløb fast i mursten, leasede haller og en ejendomsportefølje, som de færreste forbinder med en cykel- og reservedelskæde.
T. Hansen Gruppen, der i år rundede 35 år som virksomhed, leverede i 2025 en nettoomsætning på 3,1 milliarder kroner mod 2,7 milliarder året før. Resultatet før skat lander på 209 millioner kroner, et fald fra 240 millioner i 2024. Egenkapitalen i driftsselskabet voksede fra 862 til 975 millioner kroner.
Det er rekord på toplinjen og en tilbagegang på bundlinjen. Begge dele er ventet.
To regnskaber, to historier
Den fortælling, der er gået igennem pressemeddelelsen og den offentlige omtale, handler om T. Hansen Gruppen A/S, driftsselskabet med 172 butikker i Danmark, Norge og Sverige. Men det er ikke hele billedet. Bag T. Hansen Gruppen står moderselskabet B.J. Holding Middelfart A/S, ejet 100 procent af Bent Jensen og stiftet i 1996, og det er her, koncernens fulde størrelse fremgår.
Holdingkoncernen omsatte i 2025 for 3,18 milliarder kroner, en stigning på 15 procent. Resultatet før skat blev 272 millioner kroner, og egenkapitalen lyder på 1,58 milliarder kroner. Forskellen mellem de to selskaber er ikke kosmetisk. B.J. Holding indeholder også de to fyrværkeri-selskaber Aalborg Fyrværkerifabrik A/S og LCH Fireworks A/S, ejendomsselskabet BJH Ejendomme ApS, ejerandelen på 80 procent i FHK 2024 A/S i Fredericia, samt kapitalinteresser i to selskaber i Billund, K/S af 5.1.2024 og Anpartsselskabet af 5.1.2024, hver med en ejerandel på 33 procent og en samlet kostpris på 26 millioner kroner.
Holdingkoncernen har desuden en ejendomsportefølje, der er bogført til dagsværdi på 218 millioner kroner. Den fordeler sig på boligejendomme i Trekantområdet, blandet benyttede erhvervsejendomme samme sted samt lager- og logistikejendomme og erhvervsejendomme på Fyn. Værdiansættelsen bygger på en afkastbaseret model med afkastkrav fra 4,88 procent til 8 procent, og porteføljen blev i 2025 værdireguleret med 12,6 millioner kroner i positiv retning. Året før gik værdireguleringen den anden vej med et minus på 9,7 millioner kroner.
Centrallageret æder af resultatet
På driftssiden er det centrallageret i Middelfart, som forklarer både det aktuelle resultat og det forventede afkast i de kommende år. Lageret på 68.708 kvadratmeter samler det, der hidtil har været spredt på flere adresser, og det er optaget i regnskabet som en investering, der i 2025 alene har trukket 691 millioner kroner ud af koncernen.
Tallet er værd at dvæle ved. I 2024 var investeringerne i materielle anlægsaktiver 524 millioner kroner. I 2023 var de 72. I 2022 var de 129. På to år har T. Hansen Gruppen investeret over 1,2 milliarder kroner i mursten og driftsmateriel, et beløb, der i et fragmenteret detailmarked for biludstyr og cykler skiller koncernen markant ud fra sine konkurrenter.
»Til gengæld er det allerede nu en stor styrke for os at have samlet lageret i Middelfart. Det giver os et langt mere effektivt setup og et stærkt fundament for den videre vækst,« forklarer administrerende direktør Bent Jensen i pressemeddelelsen og betegner samlet set årets resultat som tilfredsstillende.
»Under de vilkår er det forventeligt, at resultatet falder. Det er helt okay,« siger han.
Hvad regnskabet derimod ikke italesætter direkte, er, hvordan investeringen er finansieret. Den langfristede gæld i holdingkoncernen er på ét år vokset fra 228 millioner kroner til 881 millioner kroner. Realkreditgælden er steget fra 181 millioner til 596 millioner kroner, og de finansielle leasingforpligtelser er gået fra 63 millioner til 328 millioner kroner. Til sikkerhed for realkreditinstitutter står grunde og bygninger med en bogført værdi på 912 millioner kroner, mod 200 millioner året før. Bag den firedobling ligger en bevidst strategi: koncernen finansierer sin vækst ad lånevejen, mens egenkapitalen og driften polstrer for risikoen.
Detail vinder bredt, AD Danmark vinder hurtigst
Set på forretningsområder er detailleddet stadig motoren. Detailomsætningen i T. Hansen Gruppen lød i 2025 på 2,47 milliarder kroner mod 2,25 milliarder året før. Det er en stigning på ti procent, og den er drevet af nye butikker i Sverige og Norge samt fortsat aktivitet i de 86 danske enheder. Grossistforretningen, hvor datterselskabet AD Danmark A/S retter sig mod værkstedsmarkedet med reservedele og varegrupper til autoværkstederne, voksede til 639 millioner kroner mod 482 millioner, en fremgang på 33 procent.
»På erhvervsmarkedet vinder datterselskabet AD Danmark markedsandele på salg af reservedele og andre varegrupper til autoværkstederne i Danmark. Her blev salget i 2025 øget med over 30 procent,« hedder det i meddelelsen fra koncernen.
Geografisk har Danmark fortsat tyngden med 2,13 milliarder kroner i omsætning. Den øvrige norske og svenske aktivitet samler sig om 981 millioner kroner, en stigning på 31 procent fra 747 millioner året før. Det er her, koncernens vækstmotor for alvor er placeret.
Sverige, Sverige, Sverige
Hvis 2025 var året, hvor centrallageret blev færdigt, så er 2026 året, hvor det skal aflastes, og det er især i Sverige, koncernen skal vinde. I dag driver thansen 33 butikker i Sverige, og målet er at runde 40 butikker i 2026 og på sigt 100.
»Vi ser et stort potentiale i det svenske marked og fortsætter vores ekspansion. Samtidig styrker væksten i Norden hele forretningen, også i Danmark, hvor en større indkøbsmuskel giver os bedre priser og et stærkere sortiment,« siger Bent Jensen.
Det er en logik, der er kendt fra andre nordiske detailkoncerner. Skalafordele i indkøbet, fælles markedsføring og delt lager- og distribution er det, der gør forskellen mellem en lokal dansk kæde og en nordisk aktør med reel forhandlingsmuskel over for leverandørerne. I T. Hansen Gruppens tilfælde indebærer den nordiske ambition også, at koncernen kommer længere væk fra sine rødder. Selskabet blev grundlagt i 1991 i Middelfart med salg af knallertreservedele. 35 år senere består virksomheden af 1.700 medarbejdere, 172 butikker, en grossistforretning, et fyrværkeriben, en ejendomsportefølje og en bestyrelse, hvor Bent Jensens fire børn, Joachim, Helena, Elisabeth og Peter Østergaard Jensen, alle sidder med ved bordet.
Et generationsskifte tegner sig
Bestyrelsessammensætningen i B.J. Holding Middelfart A/S er den måske mest interessante linje i selskabets nyere historie. Foruden Bent Jensen og advokat Henrik Møgelmose fra Kromann Reumert som formand sidder de fire børn i bestyrelsen. Det er den klassiske familievirksomheds måde at forberede et generationsskifte, uden at fastlægge en tidsplan udadtil.
I T. Hansen Gruppen A/S, driftsselskabet, er bestyrelsen anderledes sammensat. Her sidder Claus Juel Jensen som formand, og blandt medlemmerne tæller industriprofilen Jens Prytz Sørensen samt Jan Bøgh og Nille Askvad Hviid Klæbel. Sidstnævnte signal er værd at lægge mærke til: driftsselskabet ledes professionelt, mens ejerselskabet holdes inden for familien.
For 2026 forventer T. Hansen Gruppen et resultat før skat på 220 til 240 millioner kroner og en omsætningsvækst på 10 til 15 procent. Holdingkoncernen forventer et resultat før skat på 250 til 270 millioner kroner i samme interval for omsætningstilvæksten.
»Vi forventer at fortsætte den positive udvikling og står stærkt rustet efter de investeringer, vi har gennemført i de seneste år,« siger Bent Jensen.
Det er en forsigtig formulering om en koncern, der over to år har lagt 1,2 milliarder kroner i anlæg og firedoblet sin langfristede gæld. Det er en investeringscase, der står og falder med, om de næste fem års svenske ekspansion leverer den vækst, regnearkene er bygget på.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi gennemførte tirsdag formiddag en almindelig færdselskontrol på Stålvej, der endte med flere sigtelser. Kontrollen begyndte ved 9-tiden.
Politiet standsede to bilister, som førte vogntog uden at have det korrekte kørekort til det. Klokken 09.42 blev en 62-årig mand fra Vojens standset i en bil med påhængsvogn. Hans førerret dækkede ikke den kategori, vogntoget krævede. Få minutter senere, klokken 09.45, blev en 38-årig mand fra Kolding standset samme sted og sigtet for et tilsvarende forhold.
Reglerne hænger sammen med vægten af det samlede vogntog. Med et almindeligt B-kørekort må bil og trailer tilsammen ikke have en samlet tilladt totalvægt på mere end 3.500 kilo, når traileren vejer over 750 kilo. Skal man trække tungere vogntog, kræver det et udvidet kørekort.
Under kontrollen holdt politiet også øje med, om bilisterne huskede at spænde sikkerhedsselen. I seks tilfælde havde førerne glemt det, og betjentene gav dem en påmindelse om at huske selen en anden gang.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi standsede tirsdag to bilister i Kolding, der begge viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer.
Den første sag fandt sted på Østerbrogade klokken 16, hvor politiet standsede en personbil. Føreren, en 34-årig mand fra Kolding, blev sigtet for at have ført bilen i påvirket tilstand.
Senere samme dag, klokken 20.30, blev en personbil standset på Tvedvej. Føreren, en 18-årig mand fra Kolding, var ligeledes påvirket af euforiserende stoffer. Ved en visitation fandt betjentene desuden en totenschlæger på ham, og han er derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Samme dag gennemførte politiet også en færdselskontrol i Kolding, hvor to bilister blev sigtet for at have ført vogntog uden det rette kørekort, og hvor seks førere havde glemt at spænde sikkerhedsselen.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har modtaget flere anmeldelser om mistænkelige henvendelser, hvor udenlandske personer har forsøgt at sælge eller pådutte folk gule smykker, der formentlig er falske. Politiet advarer nu borgere mod at lade sig narre.
Tirsdag formiddag klokken 10.44 kom der en anmeldelse fra rastepladsen ved Østjyske Motorvej ved Kolding Syd i nordgående retning. Her havde en udenlandsk mand henvendt sig til en bilist med guldringe. Anmelderen afviste manden, og der skete ikke yderligere. Manden kørte i en sort Mercedes med udenlandske nummerplader og beskrives som østeuropæisk af udseende.
Senere modtog politiet endnu en anmeldelse fra Bramdrupdam ved Vejlevej. Her var en bilist, der var kørt fra motorvejen, blevet antastet af en mand i en Mercedes, som ville have penge ud af anmelderen. Manden var påtrængende, men der skete ikke nogen overtrædelse. Det kan være den samme person som ved Kolding Syd, men signalementet er anderledes. Manden ved Bramdrupdam beskrives som en mand af arabisk udseende, 170 til 175 centimeter høj og iført habit med skjorte og slips.
Politiet har tidligere fået lignende anmeldelser fra blandt andet Skærup, og søndag blev en 88-årig kvinde i Fredericia frataget sin guldhalskæde af en udenlandsk kvinde, der havde insisteret på at lade hende prøve smykker.
Det er en gerningstype, politiet typisk ser i sommermånederne, og Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere til ikke at lade sig narre eller pådutte smykker eller andre genstande af fremmede.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
BØRN. Kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud holder niveauet, og børnene selv giver udtryk for, at de har det godt. Det viser den seneste kortlægning af kvaliteten i kommunens dagpleje, vuggestuer og børnehaver, som blev gennemført i efteråret 2025.
Undersøgelsen, der går under navnet T6, bygger på besvarelser fra børn, forældre og medarbejdere og er lavet i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet og Universitetet i Innlandet i Norge. Resultaterne tegner et billede af en sektor, hvor trivslen er stabil, det pædagogiske arbejde bærer frugt – men hvor forældrenes tilfredshed har fået et lille knæk.
Tryghed og venskaber i højsædet
Børnene oplever ifølge deres egne vurderinger en hverdag med tryghed, gode relationer og stærke fællesskaber. Tallene på trivsel og relationer ligger stabilt højt og er stort set uændrede siden sidste måling.
Formanden for Børne-, Skole- og Familieudvalget, Iben Lehmann Rasmussen, glæder sig over tallene.
»Det er meget positivt, at børnene selv fortæller, at de trives og oplever gode relationer. For små børn er tryghed, leg og venskaber ikke bare noget hyggeligt ved siden af – det er selve fundamentet for, at de kan udvikle sig«, siger hun og tilføjer, at de gode resultater ikke kommer af sig selv.
»De kommer af dygtige medarbejdere, stærke ledelser og et dedikeret fokus på at løfte kvaliteten i vores dagtilbud. Det handler om børnene – og børn skal mødes ordentligt, tidligt og hver dag«, siger Iben Lehmann Rasmussen.
Fremgang på flere fronter
Medarbejderne i dagtilbuddene vurderer, at der er sket en tydelig fremgang inden for børnenes sociale færdigheder, kommunikation og sprog, motorik og adfærdsmæssige udvikling. Det er fremskridt, som dagtilbudschef i Kolding Kommune, Merete Lund Westergaard, hæfter sig ved.
»Vi ser en meget positiv udvikling i medarbejdernes vurdering af børnenes udvikling. Det vidner om et stærkt og målrettet pædagogisk arbejde i vores dagtilbud, hvor medarbejdere og ledere hver dag arbejder med at skabe gode læringsmiljøer for børnene«, siger hun.
Forskelle mellem tilbud og en kølig forældredom
Kortlægningen viser dog også, at kvaliteten ikke er ensartet på tværs af de enkelte dagtilbud. Det er en forskel, som ifølge dagtilbudschefen er vigtig at få indsnævret, så alle tilbud kan måle sig på et højt niveau.
Samtidig er forældrenes tilfredshed faldet en smule siden sidste måling. Det gælder særligt på områder som information, aktiviteter og den samlede tilfredshed. Trods nedgangen ligger forældretilfredsheden dog stadig markant over niveauet fra projektets start i 2016.
Resultaterne fra T6 skal nu bruges i det videre kvalitetsarbejde, blandt andet gennem indsatsen »Stærke Børnefællesskaber«, hvor målet er, at alle børn har venner og er med i legen.
Forskere peger på Kolding som forbillede
Forsker Line Skov Hansen fra Aalborg Universitet fremhæver Koldings arbejde som et eksempel til efterfølgelse.
»Dagtilbuddene og forvaltningen i Kolding har gennem en fælles og vedholdende indsats formået at arbejde systematisk med kvalitet – og med dokumenterede, gode resultater. Indsatsen er afgørende for børnenes trivsel og udvikling«, siger hun.
Hun peger på, at samarbejdet mellem praksis og forskning er en væsentlig styrke, og at erfaringerne fra Kolding har bredere relevans.
»Derfor er indsatsen i Kolding et vigtigt eksempel på, hvordan kommuner kan arbejde målrettet, langsigtet og datainformeret med kvalitet. Den type erfaringer er der behov for – ikke mindst i lyset af de nationale kvalitetsundersøgelser på dagtilbudsområdet, som viser betydelige variationer i kvaliteten«, siger Line Skov Hansen.
Reportage. De gik ombord i Gammel Havn i Middelfart en tirsdag i maj, tre borgmestre og et forretningsudvalg, og lod sig sejle ud i det bælt, som binder deres kommuner sammen. Mira III lagde fra kaj klokken fem minutter over et, og bag dem blev Middelfart mindre og mindre.
Mira III er et træskib fra 1915. Skroget mørkeblåt, overbygningen hvid, en lille rød Dannebrog i hækken og to redningsflåder og en håndfuld kranse oppe på taget. Hun ligger ved Havnegade 84 som et skib fra en anden tid og bliver hvert år gjort sundere, stærkere og mere oprindelig i samarbejde med Skibsbevaringsfonden.
Naturpark Lillebælt havde inviteret. Tre borgmestre var stået på, alle tiltrådt ved nytår, alle fra Venstre. Peder Tind fra Fredericia, der har sin by mod nord. Jakob Ville fra Kolding, hvis fjord lever sit eget hårde liv med iltsvind og strøm. Anders Møllegård fra Middelfart. De tre havde gode dialoger undervejs, men det var en tur, hvor de lyttede og de nikkede. De bakkede op om det, der blev sagt af forretningsudvalget, særligt af Christian Bro og Jørn Chemnitz, og man kunne se på dem, at det her var en samtale, hvor det vigtigste var ikke at afbryde den.
Dagen var grå med små toner af sol, der nu og da fandt vej igennem skyerne, som om de overvejede det, før de gjorde det.
Lasse Schmücker, formand for forretningsudvalget, bød velkommen først. Skipperen gennemgik sikkerheden, og så overtog Christian Bro ordet. Og det er værd at sige med det samme: Christian Bro er en stærk historiefortæller på naturdagsordenen og historien. Han talte, mens Mira III fandt sin egen rolige takt, og han talte sig gennem naturparkens historie, som man taler sig gennem en historie, man selv har været med til at skrive, og som endnu ikke er færdig. Det begyndte i 2014, da Middelfart, Kolding og Fredericia arbejdede som pilotpark og udarbejdede den naturparkplan, man styrer efter i dag. I december 2017 blev Naturpark Lillebælt godkendt af Friluftsrådet. Danmarks største af sin slags, 370 kvadratkilometer, hvoraf de 70 procent er hav.
Christian Bro fortalte om Naturpark Lillebælt med stor indlevelse og begejstring.
Der blev talt om de mange aktører. Lystfiskere og jægere. Bælternes Fiskeriforening. Ornitologer og dykkere. Biologer og borgere. En bred kreds af mennesker, der var enige om, at noget måtte gøres, og som ikke altid var enige om hvad. Christian Bro fortalte også om de rekreative og kulturhistoriske værdier, der blev kortlagt, og om hvordan man tidligt fandt ud af, at en naturpark ikke kun handler om naturen, men også om det, mennesker bruger den til. Han talte uden manuskript og uden gentagelser, og borgmestrene lyttede med, fordi det er den slags fortælling, der gør et abstrakt samarbejde til noget, man kan tage stilling til, men der blev også plads til lidt gas og påmindelser om, at nogle gange skal man tænke sig ekstra godt om, hvis man vil være grøn. Således blev klapning i havet ved Trelde Næs vendt uden, at det blev til en større debat.
Anders Møllegård kiggede ud over bæltet og lyttede til Christian Bro.
Lars Seidelin, sekretariatschefen, biolog og ph.d. i havbiologi fra Syddansk Universitet, overtog med tallene. Bælt i Balance, 17,1 millioner kroner fra Velux Fonden og Nordea-fonden, et femårigt projekt der nu er ved at lukke. 9,8 millioner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond til at genskabe stenrev og biogene rev ud for Trelde Næs ved Kasser Odde, i samarbejde med Vejle og Middelfart kommuner og Syddansk Universitet, projektet løber til 2028. 80 millioner afsat i den grønne trepart til de marine naturnationalparker. Og frem for alt: i marts 2026 landede den historiske aftale om Marin Naturnationalpark Lillebælt, en af de to første af slagsen i Danmark, dækkende fra Trelde Næs og Bogense i nord til farvandene omkring Als og Assens i syd, med 23 millioner afsat til naturgenopretning, beskyttelse af marsvin og formidling. Bundtrawl og råstofindvinding er forbudt. Klapning er som udgangspunkt ikke mulig.
»Vi har en god sag,« sagde han. »Og vi har dokumentationen. SDU måler. Vi viser effekt. Det er det, fondene vil have.«
Indenfor sad vi ved bænke og bord og lavt loft. Kaffen kom på bordet. Vand og kage var der også. Borgmestrene sprang kagen over, men takkede ja til kaffen.
Det var her også her, Jørn Chemnitz kom til orde. En mand med viden og den naturpolitiske dagsorden på hjerte.
Han taler stille og længe, og han taler om noget, han har båret rundt på siden barndommen. Han fortalte først om Mira III selv. At hun i mange år havde sejlet med turister, der skulle fiske. At det var det, man kom for. Lillebælt var fuldt af fisk, og folk kom for at hente dem op af det. Sådan er det ikke længere. Der er ikke nok fisk tilbage. Så Mira III sejler nu med dem, der vil se marsvinene. En båd, der følger sit eget vand. Det er en historie om, hvad et farvand kan bære. Hvalsafari er blevet det nye sort. Men også her fortalte, at han bestanden fra 2016 til 2022 var gået fra 40.000 marsvin til 14.000.
Og så fortalte han om Østersøen og Kattegat. Om det brakke vand og det salte. Om hvordan Lillebælt forbinder dem som en flod mellem to have. Om de strømme, der løber i hver sin retning i samme krop af vand. Det tunge Nordsø-vand langs bunden den ene vej. Det lettere Østersøvand i overfladen den anden. Når de mødes, løftes næringen op fra dybet, algerne får travlt, og når de dør, falder de ned igen og tager ilten med sig. Det er sådan, et iltsvind bliver til. Han fortalte om, hvordan de stærke strømme i Lillebælt holder vandet i bevægelse og dermed lokalt holder ilten i live, og om hvorfor det er værre længere mod syd, hvor vandet står stille.
Og så fortalte han om torskene, sådan som man fortæller om noget, der ikke længere er der, men som engang var det. Han var dreng. Der var massevis af torsk. Man kunne fange dem hvor som helst, og de var store, og man tog ikke fejl af, at det altid ville være sådan. Det var det, der ikke gjaldt. Man kunne fange fisk til hele sin vej. I dag er torskene væk. Krabberne har taget over. Hummeren. Konksneglene. De kommercielle fiskere har skiftet, fordi vandet har skiftet, og det er en arv, han bærer rundt på, fordi han har set begge versioner af det samme bælt.
Det førte ham til turismen, og det er her, han kom med det, som borgmestrene især hørte efter. Den voksende turisme. Den, som de tre kommuner endnu ikke har taget hjem, men som ligger der og venter. Sydeuropa bliver varmere. Folk søger nordpå. Lillebælt har det, de andre steder ikke har. Marsvin man kan se ryggen af. Dykkersites i verdensklasse. Et farvand der binder kyst og by sammen i en kort afstand, så man kan stige af et tog og være ved vandet på ti minutter. Hvaleturisme, dykkerturisme, naturparkpartnerskaber. Hvis det organiseres, sagde han, så er der en industri, der kan bære meget mere end den, der er der i dag. Det er ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal bygges.
Fra venstre: Jakob Ville, borgmester i Kolding, Peder Tind, borgmester i Fredericia og Anders Møllegård, borgmester i Middelfart.
De andre lyttede. Også borgmestrene. Det er en samtale, man ikke kan have på et rådhus.
Det var også her, marsvinet kom på tale af sig selv. Lasse Schmücker nævnte tallene, dem, som ikke bliver mindre, jo flere gange de bliver gentaget. Bælthavsbestanden er gået fra omkring 40.000 marsvin i begyndelsen af 2010’erne til omkring 14.000 i 2022. Lillebælt har stadig en tæt bestand. Op til 3.000 marsvin tumler i bølgerne her i sommermånederne. Det er et af de sidste steder, hvor man med rimelig sikkerhed kan tage en gæst med ud og vise dem ryggen af et dyr, der trækker vejret.
Støjen er problemet. Skibsfarten. De hurtige både. Et marsvin lever af lyd, finder sin føde med lyd, og når lyden bliver til larm, bliver det blindt. Naturparken arbejder for hastighedsreduktion i sejlrenderne og for lyttestationer, der kan dokumentere, hvad støj gør ved et dyr, man ikke kan se.
Inden vi gik op på dæk, kom samtalen tilbage til det, den hele tiden havde været. At stå sammen. At de tre kommuner ikke længere kan tænke hver for sig, hvis et bælt skal blive ved at være et bælt. At man skal være offensiv op mod finansloven i oktober. At ordførere og ministre skal ud på vandet, ikke holdes på rådhuset. At nabokommunerne, Sønderborg, Assens, måske Vejle og Aabenraa, skal med næste gang. Tind slog fast, at den sidste fordelingsnøgle hed 20 millioner til os ud af 80 millioner, og det var nok svært at gøre noget ved nu, men fremtiden skulle man stå sammen for ændre den fordelingsnøgle. Det nikkede Møllegaard og Ville til.
Med humør fik Ville tilføjet, at Trekantområdet var blevet blåt. Det er på sin vis dejligt. Men det betyder også, at man skal samarbejde bredt, hvis man skal tale til Christiansborg.
De andre nikkede. De ville tage fat i deres egne partifæller løbende, som de blev briefet. Til sidst var der klapsalver og tak for turen.
Jakob Ville og Peder Tind var i godt humør, og enige om, at de ville kæmpe for bæltet.
Mira III lagde til ved Havnegade lidt før halv tre. Borgmestrene gik fra borde med håndtryk og aftaler. Lillebælt lå bag os, gråt og blankt.
Og tre borgmestre vidste det nu lidt bedre end før, og de var alle enige om, at de var klar til at trække i arbejdstøjet for bæltet, når ministre ville gæste området.
Naturpark Lillebælt er et samarbejde mellem Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner og Danmarks største naturpark. Forretningsudvalget består af Lasse Schmücker (Ø), Middelfart, Jørn Chemnitz (F), Kolding, og Christian Bro (A), Fredericia. Sekretariatschef er Lars Seidelin. Mira III er et bevaringsværdigt træskib fra 1915, der i dag sejler hvalsafari på Lillebælt. Læs mere på naturparklillebaelt.dk.
POLITIK. SF’s retsordfører Karina Lorentzen kalder det »dybt kritisabelt«, at Sydøstjyllands Politi topper landslisten over voldssager fra nattelivet, der bliver registreret under en lavere paragraf end straffelovens voldsbestemmelser.
I Sydøstjyllands Politis kreds, som dækker Fredericia, Vejle, Kolding, Skanderborg, Horsens, Hedensted og Billund kommuner, er 38 procent af voldssagerne fra nattelivet i perioden 2019 til 1. halvår 2025 oprettet som administrative sager om »forstyrrelse af den offentlige fred«. Landsgennemsnittet er 29 procent. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Statsrevisorerne mandag tildelte »skarp kritik«.
Karina Lorentzen har som retsordfører været en af de drivende kræfter bag, at Rigsrevisionen overhovedet undersøgte området. »Det er generelt et kæmpe svigt, at mange borgere aldrig har fået efterforsket deres sager og fået dem straffet på rette måde, og det er et brud på tilliden til retssamfundet,« siger hun.
Hun hæfter sig især ved, at fejlregistreringerne kan have betydet, at alvorlige sager ikke er blevet behandlet som voldssager med den nødvendige efterforskning. En sag oprettet som ordensforstyrrelse udløser bøde i stedet for fængsel og kræver færre efterforskningsskridt end en voldssag efter straffeloven. »Men hvad er det værd, at straffen gentagne gange er hævet for vold, men gerningsmændene slipper med en lavere straf, fordi man bruger andre paragraffer for at slippe for at lave efterforskningsskridt efter straffeloven. Det har netop været en af mistankerne, at politiet opretter sager efter lavere paragraffer, som kræver færre efterforskningsskridt,« siger Karina Lorentzen.
»Det kommer til at tage lang tid«
SF’s retsordfører understreger samtidig, at der ikke findes nogen hurtig løsning. »Jeg ville ønske, at der bare var én endegyldig løsning på det her. Men sandheden er, at det her er så omfangsrigt, det der er foregået, at man ikke bare kan sige: ‘Nu gør vi lige sådan her, og vupti, så er problemet løst.’ Det kommer til at tage lang tid at få genoprettet tilliden og sikre, at borgerne igen kan stole på, at deres sager bliver behandlet ordentligt,« siger hun.
SF mener, at sagen understreger behovet for fortsat tæt kontrol med politiets sagsbehandling og en grundlæggende oprydning i de arbejdsgange, der har ført til fejlene. Partiet fik i forbindelse med politiforliget fra december 2020 skrevet ind, at der skal følges op på Rigsrevisionens rapport i politiforligskredsen. »Så vi kommer til at følge det her til dørs,« slutter Karina Lorentzen.
Politidirektør: Prioritering er nødvendig
Som AVISEN tidligere har beskrevet, forklarer politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Henriette Rosenborg Larsen, kredsens praksis med, at politiet dagligt må prioritere mellem sager. »I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet,« siger Henriette Rosenborg Larsen i Rigspolitiets pressemeddelelse 11. maj.
Hun peger på, at det giver sig selv, at politiet sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi er den politikreds i landet, der oftest registrerer voldssager fra nattelivet under en lavere paragraf end straffelovens voldsbestemmelser. Det fremgår af Rigsrevisionens nye beretning om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Statsrevisorerne mandag tildelte »skarp kritik«, det næsthøjeste kritikniveau.
I Sydøstjyllands Politis kreds, der dækker Fredericia, Vejle, Kolding, Skanderborg, Horsens, Hedensted og Billund kommuner, er 38 procent af voldssagerne fra nattelivet i perioden 2019 til 1. halvår 2025 oprettet som administrative sager om »forstyrrelse af den offentlige fred«. Det er 9 procentpoint over landsgennemsnittet på 29 procent og næsten det dobbelte af Nordsjællands Politi, som med 21 procent ligger lavest.
Forskellen har betydning for, hvad der videre sker med sagen. En sag oprettet som ordensforstyrrelse efter ordensbekendtgørelsen eller restaurationsloven udløser bøde i stedet for fængsel og kræver færre efterforskningsskridt end en voldssag efter straffeloven. Derved bliver gerningsmanden i praksis dømt efter en mildere paragraf, også i sager, hvor det reelle forhold er vold.
»Stærkt foruroligende«
I alt har politiet i perioden registreret 8.029 sager om vold i nattelivet på landsplan. Rigsrevisionens samlede beretning, der bygger på en gennemgang af tusindvis af straffesager og en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.117 politiansatte, kalder politiets praksis »meget utilfredsstillende«. Statsrevisorernes formulering er hård: »Statsrevisorerne finder det stærkt foruroligende, at politiet behandler mange sager om personfarlig kriminalitet som sager med lavere strafferamme og færre krav til efterforskning, og at der er et stort antal sager, som politiet ikke har efterforsket inden henlæggelse, selv om de har oplyst det modsatte til den forurettede,« hedder det i bemærkningen til Folketinget.
Statsrevisorerne fremhæver, at konsekvensen er, at sager, som kunne være opklaret, ikke bliver det: »Det krænker ofrenes og befolkningens retssikkerhed og retsfølelse. De kriminelle kan undgå straf og kan begå ny kriminalitet.«
Beretningen peger også på, at politiansatte fra næsten alle politikredse i den fortrolige spørgeskemaundersøgelse har tilkendegivet, at de opretter sagerne som administrative sager med en lavere strafferamme i stedet for voldssager, »fordi deres ledelse ønsker det«.
Politidirektøren: »Prioritering er nødvendig«
Politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Henriette Rosenborg Larsen, er citeret i Rigspolitiets fælles svar på kritikken. Hun peger på, at politiet dagligt må prioritere mellem sagstyper. »I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet,« siger Henriette Rosenborg Larsen og tilføjer: »For alle straffesager gælder det, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der skal indledes efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt der i givet fald bør foretages. I den vurdering indgår både hensyn til sagens alvor, bevismuligheder og ressourceforbrug. De prioriteringer foretager vi dagligt i politikredsene, og det giver sig selv, at vi eksempelvis sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet.«
Rigspolitichef Thorkild Fogde understreger i pressemeddelelsen, at politiet vil arbejde videre med Rigsrevisionens anbefalinger. »Alle sager kan ikke efterforskes lige dybt, men de politifaglige prioriteringer skal naturligvis foretages på en måde, som borgerne kan have tillid til og forståelse for,« siger Thorkild Fogde.
Et mønster på tværs af tre områder
Vold i nattelivet er ét af tre områder, hvor Rigsrevisionen peger på en »uhensigtsmæssig praksis« hos politiet. De to øvrige er voldtægt og stalking.
Beretningen viser blandt andet, at omkring 2.000 voldtægtssager i perioden er oprettet som såkaldte »undersøgelsessager« frem for skarpe sager, selvom det ifølge Rigspolitiets egne retningslinjer kun må ske »helt undtagelsesvist«. Undersøgelsessager kræver færre efterforskningsskridt og har lempeligere tidsfrister. De ligger i gennemsnit 64 dage, før de bliver konverteret til skarpe sager eller henlagt, langt over Rigspolitiets frist på 14 dage.
Rigsrevisionen har desuden fundet omkring 5.900 sager om personfarlig kriminalitet, hvor politiet har oplyst den forurettede, at efterforskningen er indledt, selv om sagen i praksis var henlagt uden efterforskning.
Beretningen anbefaler blandt andet, at Justitsministeriet sikrer klarere rammer for, hvornår vold i nattelivet skal behandles som voldssager, og at ministeriet »i højere grad overvåger behandlingen af sager om personfarlig kriminalitet for at sikre, at borgere på tværs af landet bliver behandlet ens«.
Politiet behandler årligt over 600.000 anmeldelser om formodet strafbart forhold og rejser over 400.000 sigtelser. I perioden 2019 til 1. halvår 2025 er der på landsplan oprettet cirka 315.000 sager om personfarlig kriminalitet, hvoraf cirka 110.000 er henlagt.
Der sker meget på AVISENs businesssektion, Business MAGASINET. BUSINESS Sektionen er i løbet af foråret 2026 vokset til en af de mest ambitiøse erhvervsplatforme i Syddanmark — og nu er den blevet endnu stærkere.
Kernen er stadig den samme: artikler om erhvervslivet i Trekantområdet og på Vestfyn. Regnskaber, portrætter og analyser med lokalkendskab og redaktionel integritet. Men i de seneste måneder er platformen udvidet med funktioner, der rykker AVISEN Business et skridt tættere på det, de store finansmedier kan.
Det nye AVISEN Business Index viser ugens offentliggjorte regnskaber fra virksomheder i Fredericia, Kolding og Middelfart, direkte fra Erhvervsstyrelsens database. Tallene er ikke redaktionelt bearbejdede. De er hentet automatisk fra årsrapporterne, så snart de er indberettet. Omsætning, bruttofortjeneste, årets resultat, egenkapital — alt er der, for alle der vil vide, hvad der sker i det lokale erhvervsliv, før det når avisernes forsider.
En gang om måneden udgiver AVISEN Business et nyt magasin med de større erhvervshistorier, dybdegående portrætter, analyser og perspektiver på erhvervslivet i Trekantområdet og på Vestfyn.
Og så er der lederen. Chefredaktør Andreas Dyhrberg Andreassen skriver fast om det, der rører sig i erhvervslivet. Ikke som kommentar, men som analyse. Tæt på. Direkte. Undertiden ubehageligt direkte, som da han for nylig gik EWII og selskabets bestyrelse efter i sømmene.
»Det går stærkt lige nu. Vi har ændret massivt på vores kommercielle setup, og det afspejler sig i den platform vi kan tilbyde erhvervslivet i regionen,« siger bestyrelsesformand for Danske Digitale Medier A/S, Bent Frandsen.
»Vi tager det redaktionelle ansvar alvorligt. AVISEN Business skal være stedet, erhvervsledere i Trekantområdet og på Vestfyn starter deres dag,« siger ansvarshavende chefredaktør Andreas Dyhrberg Andreassen.
AVISEN Business kan læses på alle AVISENs platforme under business.
KIF Kolding har sikret sig den 22-årige højre back Kristoffer Vestergaard, der skifter til klubben fra Mors-Thy Håndbold på en kontrakt frem til sommeren...
BØRN. Kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud holder niveauet, og børnene selv giver udtryk for, at de har det godt. Det viser den seneste kortlægning...
POLITIK. SF's retsordfører Karina Lorentzen kalder det »dybt kritisabelt«, at Sydøstjyllands Politi topper landslisten over voldssager fra nattelivet, der bliver registreret under en lavere...
KRIMI. Sydøstjyllands Politi er den politikreds i landet, der oftest registrerer voldssager fra nattelivet under en lavere paragraf end straffelovens voldsbestemmelser. Det fremgår af...
Der sker meget på AVISENs businesssektion, Business MAGASINET. BUSINESS Sektionen er i løbet af foråret 2026 vokset til en af de mest ambitiøse erhvervsplatforme...
