På havnefronten i Middelfart er sommeren skudt i gang ved Café Razz. Turisterne strømmer til fra begge sider af Lillebælt, isboden har kø fra morgenstunden, og terrassen er fuld.

Solen ligger over Havnegade, terrassen er fuld, og ude på vandet glider MS Marianne fra kaj, mens isboden ved siden af caféen har kø. Café Razz har så travlt, at de store arrangementer, stedet ellers er kendt for, må vente. Huset er fyldt, selskaberne afløser hinanden under taget, og turisterne bliver ved med at komme. Matheus Anter har brugt foråret på at lære nye folk op, og nu står personalet klar.

»Vi kan allerede mærke, at turisterne er kommet. Der er tryk på, og lige nu har vi så travlt, at vi ikke kan lave events ved siden af. Huset er simpelthen fyldt,« fortæller han.

Og turisterne kommer langvejsfra. Caféen er rundet af Middelfart, men sommeren tilhører de tilrejsende. Omkring firs procent af gæsterne kommer udefra, og via bookingsystemet kan caféen følge, hvor de rejser fra. Listen er lang, Vejle, Kolding, Odense, en del fra Midtjylland og en hel del fra Sjælland, dertil tyskere, englændere, hollændere og i år påfaldende mange franskmænd. Mange af dem havner her ved et lykkeligt tilfælde. »Mange fortæller, at de egentlig bare var på vej over broen mod Sjælland eller Jylland, men så ville de lige se Lillebæltsbroen fra den anden side. Og så ender de her hos os,« fortæller Matheus Anter.

Kendskabet breder sig ad de pudsigste veje. En medarbejder med en Café Razz-hoodie bliver prikket på skulderen midt i København af nogen, der har været forbi, og på en skiferie i Østrig blev caféens bil genkendt, så en lokal greb telefonen for at høre, om Café Razz mon var i landet. En del af forklaringen ligger i det, der venter gæsten ved bordet. »Vi sælger ikke bare mad. Vi sælger hele oplevelsen omkring stedet. Udsigten, stemningen og den måde, personalet tager imod gæsterne på,« forklarer han og tilføjer, at titlen som Fyns bedste burger fra 2019 stadig sidder som en fjer i hatten.

Den oplevelse begynder i køkkenet, og her holder de fast, også når priserne stiger. Oksekødet kommer friskt fra en gammel gård, og kartoflerne hentes hos en landmand i Svenstrup, der tager dem op af jorden, når caféen bestiller. »Når andre mærker modstand, begynder de måske at købe billigere ind. Men så risikerer man at komme ind i en ond cirkel, hvor kvaliteten falder, gæsterne bliver færre, og man igen må spare. Vi har valgt at gøre det modsatte, så vi holder fast i kvaliteten,« siger Matheus Anter.

Den samme tanke, at folk skal mærke, der er nogen bag det, går igen i alt det, caféen finder på uden for køkkenet. Sommeren har sine faste indslag, og de fleste af dem handler om at samle folk. Det uforpligtende motionsløb Social Run trak sidste gang så mange deltagere, at vejene nærmest måtte lukkes, da flokken satte i gang. Hen på sommeren smelter street food og DJ-festival sammen til én weekend, og tidligere på sommeren tændte caféen små sankthansbål, så man kunne se dem løbe langs hele Fredericiasiden. Et af de indslag, der sidder ved, er en gratis koncert på et plejehjem, født af, at trofaste ældre gæster en dag holdt op med at dukke op. »Jeg spurgte Hans: Hvad nu, hvis vi kom ud til jer? Så kørte vi DJ-trucken derud, tog en DJ med og serverede gratis pølser, øl og sodavand. Du skulle have set dem. En af beboerne kom med krykker og en hjælper under armen, og stemningen var helt fantastisk. Det blev et kæmpe hit,« fortæller han med et smil.

Imens står paddleboards klar i bassinet til glæde for ungerne, udendørsspil kan lånes med ud på banen, og et samarbejde med MS Marianne om brunch og tapas på vandet er under opsejling. Målet for året er stukket ud. »Vi plejer at have omkring 150.000 gæster om året. Det tal går vi efter at slå i år,« slutter Matheus Anter.