Ny indsats skal skære i lang ventetid hos psykiateren: »Der er mange, der har brug for hjælp«

0

REGIONEN. Ventetiden på at komme til en privatpraktiserende psykiater er fortsat høj i Region Syddanmark, og derfor opretter regionen nu tre nye ydernumre i den jyske del af regionen. To går til voksenpsykiatrien og ét til børne- og ungdomspsykiatrien.

Et ydernummer er det, der gør det muligt for en speciallæge at behandle patienter for det offentlige. På samme måde som man går til en øjenlæge i privat praksis, kan man gå til en psykiater i privat praksis, og det er netop den kapacitet, regionen nu udvider. Det forklarer Pernelle Jensen, der er valgt ind i regionsrådet for Venstre og blandt andet er formand for samarbejdsudvalgene på praksisområdet. »Vi har høje ventetider på at komme til psykiater. Det har vi både på voksenområdet, men vi har det også på børne- og ungdomspsykiatrien,« siger hun.

Det er ikke første gang, regionen tager fat på problemet. Gennem den seneste periode er der slået en række ydernumre op, og samtidig har regionen lempet de økonomiske begrænsninger, der ellers lægger loft over, hvor mange patienter psykiaterne kan se. Det har haft en effekt, men efter Pernelle Jensens oplysning er ventetiden stadig for høj. »Vi har både slået ydernumre op og fjernet de økonomiske begrænsninger, så psykiaterne kan se flere patienter. Det har gjort, at ventetiden er faldet, men den er stadig på omkring 50 uger, og det er ret højt, når man har brug for hjælp,« siger hun.

Slås bredt op i Jylland

De tre nye ydernumre bliver slået op i hele den jyske del af regionen frem for ét bestemt sted. Det er et bevidst valg, der bygger på regionens erfaringer. »Vi har god erfaring med at slå det bredt op, fordi vi håber på så mange ansøgere som muligt,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger samtidig på, at patienterne på netop psykiatriområdet er villige til at rejse langt for at få behandling, og at det i sig selv siger noget om, hvor stort behovet er. »Patienterne er ret mobile på det her område. De har ikke noget imod at køre langt for at komme til psykiater, og det siger jo også lidt om, hvor stort behovet er. Der er mange, der har brug for hjælp,« slutter hun.

Danmark har fået en firkløverregering: Her er den politik, der skal forme de næste år

0

POLITIK. Solen stod ind over plænen ved Marienborg, da fire partiledere tirsdag eftermiddag trådte frem og lagde et regeringsgrundlag på bordet, der havde været ti uger undervejs. Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre danner regering sammen. De kalder sig selv firkløverregeringen, og forhandlingerne bag den er de længste i danmarkshistorien.

Statsminister Mette Frederiksen takkede sine tre regeringspartnere og rettede en særlig tak til Enhedslisten og Alternativet, der udgør det parlamentariske grundlag. Hun beskrev deres bidrag som professionelt og sagde, at de havde sat et markant præg på grundlaget, selvom de næppe kan skrive under på hvert komma. »Vi har gjort det umulige muligt,« lød det.

Grundlaget hedder »Det politiske grundlag for firkløverregeringen« og fylder fjorten kapitler. Det spænder fra børn og folkeskole over landbrug og energi til forsvar og rigsfællesskab. Her er hovedlinjerne.

Billigere fødevarer og et nyt skattesystem

Det økonomiske omdrejningspunkt er en skattereform. Regeringen vil halvere momsen på alle fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt, så hurtigt det teknisk kan lade sig gøre. Samtidig afskaffes mellemskatten og toptopskatten. Tilbage står et system med en bundskat for indkomster op til 777.900 kroner om året og en topskat på 15 procentpoint for indkomster derover.

Selskabsskatten sænkes med tre procentpoint over tre år, dog ikke for den finansielle sektor. Til gengæld indføres et loft over rentefradraget, og arveafgiften lægges om, så store boer over ti millioner kroner beskattes hårdere. Finansieringen hentes blandt andet ved at fastholde afgiften på chokolade og sukker, sanere erhvervsstøtten og fastfryse en række beløbsgrænser i to år.

For Lars Løkke Rasmussen var økonomien det bærende. »Økonomi er fundamentet under vores velfærdssamfund,« sagde Moderaternes leder, der lagde åbent frem, at han helst havde set en regering på midten. Det lod sig ikke gøre, konstaterede han, men en regering hen over midten »kan også noget«.

Den grønneste regering, lyder selvbilledet

SF-formand Pia Olsen Dyhr kaldte den nye regering »den grønneste nogensinde« og »børnenes regering«. På landbrugsområdet lægger grundlaget op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion, der skal ske gennem en firepartsaftale mellem staten, landbruget, arbejdsmarkedets parter og natur- og dyreorganisationer. Forbuddet mod ekstremavl skal være fuldt indfaset i 2035, og forbuddet mod halekupering i 2030.

Regeringen vil indføre et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder med lovgivning allerede i år, fastholde den grønne trepart med omlægning af 390.000 hektar og udpege mindst fem nye marine naturnationalparker. På energiområdet er målet, at ingen boliger opvarmes med naturgas og olie i 2035, og at klimaneutralitet i 2045 skrives ind i klimaloven.

Pia Olsen Dyhr lagde ikke skjul på, at noget gør ondt på hendes parti. Lettelsen af selskabsskatten er ingen SF-mærkesag, men den sker »på en måde, så regningen ikke betales af dem, der har mindst«, sagde hun og fastholdt, at grundlaget samlet set øger ligheden.

Børn, sundhed og store bededag

Radikale Venstres Martin Lidegaard talte om en generationskontrakt og om mere leg, læring og nærvær i skolerne. Regeringen afsætter fem milliarder kroner varigt til folkeskole og dagtilbud, vil løfte de hundrede skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst, og gennemfører aldersgrænsen på femten år for sociale medier uden mulighed for forældredispensation fra tretten.

På sundhedsområdet er ambitionen gratis tandpleje for hele befolkningen, fuldt indfaset i 2035 og med start hos førtidspensionister og udsatte i 2027. Loftet over gratis fertilitetsbehandling afskaffes, og de folkepensionister, der har mindst, får 1.000 kroner ekstra om måneden. Store bededag genindføres som helligdag fra 2030, hvis en tilsvarende stigning i beskæftigelsen forinden er fundet.

En sikker hånd på rattet

Forsvar og sikkerhed fylder meget. Udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, og NATO-målet indfries samme år. Lars Løkke Rasmussen kaldte regeringen en garant for »en sikker hånd på rattet i de turbulente tider, vi står i«, og pegede på, at en lille nation både skal værne om de internationale regler og turde udfordre fortolkningen af dem, ikke mindst menneskerettighedskonventionen.

Et nyt kapitel om kunstig intelligens og et kommende medieforlig peger desuden mod en modernisering af mediestøtten med særligt fokus på unge, der ikke længere finder de traditioneller medier. Her slår grundlaget fast, at der ikke skal gives mediestøtte til nyheder, der er genereret af kunstig intelligens.

Det samlede regnestykke står stadig hen i det uvisse. Regeringen henviser flere steder til, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det fulde ministerhold præsenteres onsdag.

Wefleet samler ejerskabet og skærper ambitionerne

0

Den fredericiabaserede softwarevirksomhed Wefleet ændrer ejerkreds, efter at Dansk Autologik og AutoProff er købt ud. Fremover ejes virksomheden af Byens Bilpleje, SharksMedia og Nuppnau Holding – og visionen er klar: uafhængighed i markedet og fuld frihed for kunderne.

Wefleet, der siden 2020 har udviklet sig fra et enkelt Excel-ark til en softwareplatform, der styrer hundredtusindvis af bilers processer årligt, gennemfører nu et ejerskifte, som markerer begyndelsen på et nyt kapitel i virksomhedens historie. Dansk Autologik og AutoProff, der begge har været med fra begyndelsen som medstiftere, træder ud af ejerkredsen, og aktierne samles hos Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding med CEO Thomas Nuppnau i spidsen.

Baggrunden for ændringen er strategisk. Wefleet er vokset ud af den ejerkreds, der blev skabt i opstartsfasen, og virksomheden samler nu ejerskabet hos Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding for at styrke sin position som en åben og uafhængig softwarepartner, der kan servicere alle aktører i markedet.

»Vi skylder vores hidtidige ejerkreds en stor tak for at have været med til at bygge Wefleet op fra grunden. Samarbejdet har givet os et stærkt netværk, dyb brancheviden og et fundament, vi kan stå på. Nu åbner vi et nyt kapitel, hvor vi for alvor kan fokusere på det, der driver os: at udvikle vores data- og softwareplatform, vinde nye kunder og tage Wefleet ud over landegrænserne,« siger Thomas Nuppnau, CEO i Wefleet.

Ejerskiftet ændrer ikke på de eksisterende forretningsrelationer. Både AutoProff og Dansk Autologik fortsætter som kunder hos Wefleet, og den store brancheviden, der har præget samarbejdet hidtil, forsvinder ikke, men omsættes nu i en ren kunde-leverandør-relation fremfor en ejerrelation.

Visionen bag det nye ejerskab er klar: Wefleet skal bevare sin uafhængighed i markedet og lade det være op til kunderne at definere deres bils rejse – hvordan den skal se ud, hvem der skal levere ydelserne, og hvilke systemer der skal tale sammen. Det er udgangspunktet for det nye kapitel, og det er den friheds- og åbenhedstænkning, der har gjort Wefleet til en eftertragtet platform blandt bilimportører, leasingselskaber og forhandlere i hele Norden.

»For Byens Bilpleje giver det god mening at fortsætte engagementet i Wefleet. Vi kan se, at platformen gavner vores egen forretning, men det handler også om at være tæt på og følge med i, hvordan det generelle økosystem i bilbranchen udvikler sig. Projektet er ambitiøst, og jeg er glad for det samarbejde, vi har haft med de øvrige parter i ejerkredsen. Vi ser frem til et fortsat tæt og strategisk samarbejde med både AutoProff og Dansk Autologik – nu på en ny måde,« siger Dennis Odgaard, Group CEO i Byens Bilpleje.

»AutoProff og AutoScout24 står over for en række strategiske valg, der peger i en anden retning, og vi har brug for at gå vores egne veje. Men det har været et spændende projekt at være en del af, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet omkring vores fælles kunder. Vi ønsker Wefleet, Byens Bilpleje og Sharks Media alt det bedste på den videre rejse,« siger Peter Duedahl Sørensen, CEO i AutoProff.

»Jeg har været bestyrelsesformand i syv måneder, hvor jeg blandt andet har haft til opgave at sørge for at det nye ejerskab kom i mål på bedst mulige måde for alle og i særdeleshed for selskabet. Processen omkring ejerskiftet er kørt professionelt, og jeg er glad for, at alle parter fortsætter samarbejdet. Wefleet er en enormt spændende virksomhed, nytænkende og inspirerende – og det er fedt at rammerne nu er på plads til at de kan fortsætte deres vækst« siger Jens Nordestgaard Andersen, bestyrelsesformand. 

Wefleet beskæftiger i dag otte medarbejdere og tæller kunder som FDM Test & Bilsyn, Nielsen Car Group og Semler Mobility Retail. Virksomheden har tidligere modtaget prisen som Årets Leverandør i den danske bilbranche og er i gang med en nordisk ekspansion fra hovedkvarteret på Vesterballevej i Fredericia.

FAKTABOKS: Wefleet ApS
Virksomhed: Wefleet ApS
CVR: 42 18 19 94
Hovedkvarter: Vesterballevej 6A, 7000 Fredericia
CEO: Thomas Nuppnau
Stiftet: 2020
Ejerkreds: Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding
Medarbejdere: 8
Produkter: Wefleet (SaaS-platform til proces- og flådestyring), CarInspector (SaaS-baseret inspektionsværktøj), skræddersyet IT-udvikling til bilbranchen
Målgruppe: Bilimportører, leasingselskaber, brugt- og nybilsforhandlere, mobility-udbydere og OEM’er
Kontakt: +45 60 10 70 10 | wefleet.dk

Kolding indvier Danmarks største pumpe-sluse med folkefest

0

EVENTS. Fire kæmpestore skruer, der tilsammen kan flytte 20.000 liter vand i sekundet. Det er omdrejningspunktet, når Kolding Kommune og BlueKolding lørdag den 27. juni officielt indvier Danmarks største pumpe-sluse ved udmundingen af Kolding Å mellem Kolding Havn og Marina Syd.

Indvielsen bliver markeret med en regulær festdag under overskriften “Kolding gi’r fuld skrue”, og alle er inviteret. Ud over de klassiske ingredienser som taler og snoreklip bliver det muligt at se anlæggets mest spektakulære element, de fire såkaldte Arkimedesskruer, i fuld aktion. Dertil kommer livemusik fra studerende ved MGK Kolding, børneaktiviteter, et videnstelt om klimatilpasning og et oplæg om fremtidens klima ved meteorolog og forfatter Jesper Theilgaard. Der vil også være mad, drikke og slushice.

Bag den festlige ramme ligger en alvorlig anledning. Anlægget er kulminationen på det største og teknisk mest komplicerede klimatilpasningsprojekt i Koldings historie, og borgmester Jakob Ville håber, at hele byen møder op. »Vi håber, at indvielsen bliver en folkefest. Der er nemlig al mulig grund til at fejre, at vi er i mål med det dyreste og teknisk mest komplicerede klimatilpasningsprojekt, vi kommer til at se i Kolding,« siger han. »Indvielsen af pumpeslusen er en af de helt store milepæle i forhold til at forebygge stormflodsskader i Kolding bymidte.«

Borgmesteren peger på, at anlægget indgår i en større samlet sikring af byen. »Sammen med de vandparkeringspladser, vi laver vest for E45, og forhøjelsen af brinkerne langs Kolding Å vil vi være rigtig godt sikret mod de oversvømmelser, som vi så ofte er blevet ramt af de senere år,« siger Jakob Ville.

Skal forebygge fremtidens stormflod

Pumpe-sluseanlægget er et fællesprojekt mellem Kolding Kommune og forsyningsselskabet BlueKolding. Kommunen er bygherre og ejer, mens BlueKolding står for den daglige drift. Anlægget træder i kraft, når det har regnet kraftigt gennem længere tid, samtidig med at vandet stiger i fjorden.

Behovet er ikke teoretisk. Havde pumpeslusen været klar i 2023, da en stormflod ramte østkysten, ville den efter kommunens vurdering uden videre have kunnet forhindre de oversvømmelser, der dengang ramte midtbyen. For Jørn Chemnitz, formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, er det netop den slags skader, anlægget fremover skal stå imod. »Vi har desværre ved selvsyn set, hvor ødelæggende det er for vores infrastruktur, bygninger, virksomheder og midtby, når stormflod og store regnmængder rammer samtidig,« siger han. »Derfor er jeg både stolt og lettet over, at vi nu har fået et anlæg, som kan være med til at forebygge store skader fremover.«

Anlæggets fire gigantiske Arkimedesskruer, der tilsammen kan pumpe 20.000 liter vand fra åen ud i fjorden pr. sekund.

Også hos BlueKolding er der tilfredshed med at have ført det store projekt i mål. Bestyrelsesformand Freddy Christensen kalder anlægget et afgørende skridt mod at sikre byen mod fremtidens klimaudfordringer. »Vi glæder os til at løse opgaven til gavn for Kolding og byens borgere,« siger han.

Et anlæg i kæmpeformat

Tallene bag anlægget er svimlende. Hver af de fire pumper rummer en ti meter lang Arkimedesskrue med en diameter på 3,7 meter og en vægt på 17 tons. Tilsammen kan de flytte omkring 20 kubikmeter vand i sekundet, hvad der svarer til at tømme Slotssøbadets største bassin på knap halvandet minut. Netop Arkimedesskruerne er valgt af hensyn til dyrelivet, da fisk slipper levende gennem dem.

Selve funderingen har været en bedrift i sig selv. Anlægget står på blød bund i godt 17 meters dybde, og for at bære det er bunden blandt andet blandet med 2.500 tons cementpulver, ligesom der er funderet 600 pæle ned i 26 meters dybde og brugt 9 kilometer jernspuns, 340 tons armeringsjern og 2.000 kubikmeter beton.

Anlægget er sammen med en højvandsmur langs sydkajen dimensioneret til at modstå vandstande på op mod 280 centimeter over normalen. Til sammenligning steg vandet omkring 200 centimeter under stormfloden i 2023. Det er dog ikke tilstrækkeligt i situationer med ekstremregn over længere tid, hvor store mængder vand løber sammen i åen. Derfor arbejder kommunen videre med nye vandparkeringsområder og en forhøjelse af åbrinkerne fra Vestre Ringgade til Østerbrogade, der ventes færdige i 2028.

Indvielsen finder sted lørdag den 27. juni klokken 11 til 15 på pladsen for enden af Trindholmgade, hvor pladsen åbner allerede klokken 10.30.

Kunst rykker ud på Koldings folkeskoler

0

KULTUR. Snart kan eleverne på Koldings folkeskoler møde kunst af nogle af landets største navne, når de træder ind i klasselokalet. Alle kommunens folkeskoler, der har søgt om værker gennem Ny Carlsbergfondets landsdækkende initiativ Kunst til Folkeskolen, har nemlig fået tildelt kunst. Den kommer til at hænge i klasselokaler, på fællesarealer og i skolegange, tæt på den hverdag, eleverne lever i.

Tildelingen falder på et tidspunkt, hvor Kolding allerede er langt med at bringe børn og kunst tættere sammen. Gennem samarbejdet med kunstmuseet Trapholt og projektet Trapholt To Go er kunstværker flyttet ud på skolerne, mens museet selv gennemgår en større ombygning. Projektet omfatter samtlige af kommunens folkeskoler og 41 femteklasser, der adopterer værker og arbejder med dem i undervisningen, blandt andet gennem kreative formidlingsformer. De adopterede værker hænges op på skolerne til glæde for alle, der færdes der.

For Iben Lehmann Rasmussen, formand for Børne-, Skole- og Familieudvalget i Kolding Kommune, har erfaringerne fra Trapholt-samarbejdet allerede vist, hvad kunsten kan, når den kommer helt tæt på. »Vi oplever en enorm nysgerrighed blandt eleverne, når kunsten bliver en del af deres hverdag. Samarbejdet med Trapholt har vist os, hvor stor værdi det har, når eleverne møder kunst tæt på deres egen virkelighed,« siger hun. »Derfor er det virkelig fantastisk, at endnu flere værker nu finder vej ud på skolerne. Det giver eleverne nye perspektiver, nye samtaler og nye måder at se verden på.«

Interessen har været stor i hele landet. Ny Carlsbergfondet har modtaget langt flere ansøgninger end ventet, men alle ansøgende skoler får nu tildelt værker. På landsplan skal mere end 650 værker fordeles mellem omkring 300 skoler.

Det er ikke ukendte navne, der rykker ind på skolerne. Værkerne kommer fra Ny Carlsbergfondets egen samling og tæller blandt andre Per Kirkeby, Tal R, Asger Jorn, Katrine Ærtebjerg, Bjørn Nørgaard, Kirstine Roepstorff og HuskMitNavn.

Kultur og læring tættere sammen

I Kolding ser kommunen tildelingen som endnu et skridt i bestræbelserne på at koble kultur og læring, samtidig med at det understøtter intentionerne om mere elevinddragende og motiverende undervisning i de kommende fagplaner.

Merete Due Paarup, formand for Kultur- og Eventudvalget i Kolding Kommune, peger på, at kunsten har en helt særlig plads i skolen. »Kunst kan noget særligt i skolen. Den skaber nysgerrighed, refleksion og samtaler, og den giver eleverne mulighed for at se verden fra nye perspektiver,« siger hun. »Når kunsten bliver en del af hverdagen, bliver den også mere nærværende og tilgængelig for børnene.«

Den videre proces står Ny Carlsbergfondet selv for, fra udvælgelse og matching til transport og ophængning. De deltagende skoler bliver kontaktet direkte om det videre forløb.

Nattevagter sætter sig på sygeplejerskers mentale helbred

0

SUNDHED. Nattevagter er en fast del af livet på et hospital, men de kan have en pris. Et nyt dansk studie peger på, at sygeplejersker, der arbejder om natten, oftere tager medicin mod angst, stress, søvnbesvær og depression end deres kolleger, der ikke har nattevagter.

Studiet er gennemført af forskere ved Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø med støtte fra ROCKWOOL Fonden. Det følger 3.500 nyuddannede sygeplejerskers mentale helbred gennem de første seks år af deres arbejdsliv, og konklusionen er, at risikoen for at tage psykofarmaka stiger med op til 24 procent for hvert år med natarbejde.

Det særlige ved undersøgelsen er, at den ikke bygger på spørgeskemaer, men på registerdata. Forskerne har koblet sygeplejerskernes faktiske vagtplaner sammen med oplysninger om deres medicinforbrug fra Sundhedsstyrelsens lægemiddeldatabase. Dermed hviler resultaterne på objektive oplysninger frem for, hvordan den enkelte selv oplever sin situation. Samtidig er sygeplejersker, der allerede tog psykofarmaka inden eller under uddannelsen, holdt ude af undersøgelsen. »Med studiet her har vi helt objektive informationer om sygeplejerskernes mentale sundhed, og de sygeplejersker, som havde et forbrug af psykofarmaka, inden de blev færdiguddannede, er slet ikke med i undersøgelsen,« siger Astrid Sophie Fugleholm, der har gennemført undersøgelsen som en del af sit ph.d.-projekt på Københavns Universitet.

Hun understreger samtidig, at man skal være varsom med at læse resultatet for håndfast. »Der er en klar sammenhæng mellem natarbejde og et ekstra forbrug af psykofarmaka. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en statistisk beregnet sammenhæng,« siger Astrid Sophie Fugleholm.

En beregnet sammenhæng

At det netop er en beregning, skyldes virkeligheden på en hospitalsafdeling. Mange sygeplejersker skifter mellem perioder med dag- og nattevagter, og derfor blandes grupperne med og uden natarbejde sammen over tid. For at isolere effekten har forskerne opstillet et hypotetisk scenarie, hvor en sygeplejerske arbejder på fuld tid med natarbejde seks år i træk.

I det scenarie vil 8,5 procent af sygeplejerskerne tage psykofarmaka i det syvende år efter ansættelsen. Til sammenligning ligger andelen blandt sygeplejersker uden natarbejde stabilt på mellem 2,3 og 3,2 procent. Omsat til mennesker svarer det til, at der for hver 1.000 sygeplejersker med natarbejde kommer omkring seks flere om året, der begynder at tage medicin mod mentale lidelser.

Kendt på kroppen, nyt for psyken

At natarbejde tærer på det fysiske helbred er veldokumenteret. Tidligere studier har blandt andet koblet langvarigt natarbejde til en øget risiko for brystkræft hos kvinder, og de hyppige skift i døgnrytmen er kendt for at belaste kroppen. Det nye er, at forskningen nu også peger på en målbar sammenhæng med det psykiske helbred.

Forskerne bag studiet understreger dog, at sammenhængen mellem natarbejde og mentalt helbred fortsat bør undersøges nærmere.

Mand gik på gaden med to knive i hånden: Sigtet for overtrædelse af knivloven

0

KRIMI. En 25-årig mand fra Kolding blev mandag aften sigtet for overtrædelse af knivloven. Hændelsen fandt sted klokken 20.56.

En patrulje traf manden, der kom gående på gaden med to knive i hånden. Da betjentene tog kontakt til ham, lagde han knivene fra sig. Han blev herefter sigtet for overtrædelse af knivloven.

Der er ingen forklaring på, hvorfor manden havde knivene med sig. Han blev efterfølgende hjulpet videre til et sted, hvor han kunne få hjælp.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Overvågning fangede tyv på Donsvej: To børnecykler stjålet fra skur

0

KRIMI. Der har natten til mandag været indbrud i et skur på Donsvej ved Kolding. Takket være overvågning på stedet er gerningstidspunktet indsnævret til tidsrummet mellem klokken 02.07 og 02.22.

Gerningsmanden klippede en hængelås op for at komme ind i skuret. Herfra stjal han to børnecykler af mountainbike-typen til en samlet værdi af cirka 8.000 kroner.

På overvågningen ses en enkelt person, men der foreligger ingen nærmere beskrivelse af vedkommende. En mindre varebil kørte forbi omkring gerningstidspunktet. Politiet ved endnu ikke, om overvågningen kan bidrage med yderligere oplysninger i sagen.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Indbrud i virksomhed på Nordager: Byggeudstyr for 54.000 kroner forsvundet

0

KRIMI. Der har i løbet af weekenden været indbrud i en virksomhed på Nordager i Kolding. Indbruddet er sket i tidsrummet fra fredag klokken 13 til mandag klokken 6, hvor det blev opdaget.

Gerningsmændene har skaffet sig adgang ved at knuse en rude i en terrassedør i kælderen. Inde i virksomheden stjal de stilladsplader samt en ErgoMover, en eldrevet transportvogn, der bruges på byggepladser til at flytte og løfte tunge byggematerialer som gipsplader.

Det stjålne har en samlet værdi af 54.000 kroner.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Påkørte holdende bil på Koldingvej: Sammenstødet satte tre biler i bevægelse

0

KRIMI. Mandag eftermiddag klokken 16.20 skete der et færdselsuheld på Koldingvej i Vamdrup, hvor i alt fire biler blev involveret.

En personbil kom kørende i østgående retning ad Koldingvej i en hastighed på cirka 70 kilometer i timen. Et stykke fremme holdt en anden bil stille på vejen. Føreren af den første bil nåede ikke at standse og påkørte den holdende bil bagfra.

Sammenstødet satte en kædereaktion i gang. Den påkørte bil blev skubbet frem i en tredje bil, som derefter blev skubbet op i en fjerde.

Der er sket materielle skader på de tre forreste biler. Ingen personer kom til skade ved uheldet.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Ny indsats skal skære i lang ventetid hos psykiateren: »Der er...

REGIONEN. Ventetiden på at komme til en privatpraktiserende psykiater er fortsat høj i Region Syddanmark, og derfor opretter regionen nu tre nye ydernumre i...

Nattevagter sætter sig på sygeplejerskers mentale helbred

0
SUNDHED. Nattevagter er en fast del af livet på et hospital, men de kan have en pris. Et nyt dansk studie peger på, at...

Mand gik på gaden med to knive i hånden: Sigtet for overtrædelse af knivloven

0
KRIMI. En 25-årig mand fra Kolding blev mandag aften sigtet for overtrædelse af knivloven. Hændelsen fandt sted klokken 20.56. En patrulje traf manden, der kom...

Overvågning fangede tyv på Donsvej: To børnecykler stjålet fra skur

0
KRIMI. Der har natten til mandag været indbrud i et skur på Donsvej ved Kolding. Takket være overvågning på stedet er gerningstidspunktet indsnævret til...

Indbrud i virksomhed på Nordager: Byggeudstyr for 54.000 kroner forsvundet

0
KRIMI. Der har i løbet af weekenden været indbrud i en virksomhed på Nordager i Kolding. Indbruddet er sket i tidsrummet fra fredag klokken...

Påkørte holdende bil på Koldingvej: Sammenstødet satte tre biler i bevægelse

0
KRIMI. Mandag eftermiddag klokken 16.20 skete der et færdselsuheld på Koldingvej i Vamdrup, hvor i alt fire biler blev involveret. En personbil kom kørende i...