Der blev nytårsaften klokken 19.28 anmeldt brand i et kælderrum i Skovparken i Kolding. Politi og brandvæsen rykkede ud til stedet, og alle beboere i ejendommen blev evakueret som en sikkerhedsforanstaltning.
Branden blev håndteret på stedet, og situationen kom hurtigt under kontrol.
Fire personer blev efterfølgende kørt til tjek på Kolding Skadestue. Ifølge Sydøstjyllands Politi er der ikke meldinger om alvorlige personskader i forbindelse med branden.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag den 1. januar 2026 klokken 10.00.
SPORT. Dansk eliteidræt kan se tilbage på et usædvanligt stærkt 2025, hvor de danske atleter tilsammen vandt 172 medaljer ved EM og VM. Det er flere end nogensinde før og slår dermed rekorden fra 2024, hvor medaljehøsten lød på 167.
Det bemærkelsesværdige resultat kommer ovenikøbet i et år uden olympiske lege. Normalt falder antallet af medaljer året efter et OL, men den tendens blev brudt i 2025, hvor de danske atleter formåede at hæve niveauet yderligere.
Hos Danmarks Idrætsforbund bliver medaljerekorden set som et tydeligt tegn på, at arbejdet med eliteidræt bærer frugt på tværs af mange sportsgrene. Direktør i Danmarks Idrætsforbund og olympisk generalsekretær Morten Mølholm Hansen glæder sig over bredden i resultaterne. »Tillykke til alle medaljevinderne, som virkelig har repræsenteret Danmark flot ved årets internationale mesterskaber. Medaljeoversigten viser, at der bliver arbejdet godt med eliteidrætten i mange forskellige forbund, og jeg glæder mig over, at vi er så godt repræsenteret i så mange idrætter.«
Selv om det samlede medaljetal nåede nye højder, blev der vundet færre guldmedaljer end året før. I 2025 hentede de danske atleter 48 guldmedaljer, mens der i 2024 blev vundet 61.
Ud over medaljerne ved EM og VM sikrede Danmark sig også otte medaljer ved The World Games, som er mesterskaber for ikke-olympiske idrætsgrene. Disse medaljer indgår dog ikke i den officielle opgørelse.
Året bød samtidig på danske topresultater i OL-discipliner, hvor det blev til to VM-guldmedaljer. Den ene kom ved VM i herrehåndbold, mens den anden blev vundet i holdløb for herrer på cykelbanen.
Ifølge Morten Mølholm Hansen understreger resultaterne både styrken og udfordringerne for dansk eliteidræt. »Jeg er rigtig glad for, at danske atleter har vundet så mange medaljer i så mange idrætsgrene. Jeg er dog bevidst om, at det er svært for danske atleter at komme til tops i OL-disciplinerne. I udlandet bliver der satset mange midler på OL-idrætterne, så her skal vi i Danmark kæmpe hårdt for at kunne følge med.«
Medaljerekorden sætter et markant punktum for 2025 og giver et solidt udgangspunkt for de kommende års arbejde med dansk eliteidræt.
Der findes år, der begynder med et løfte. Og så findes der år, der begynder med et krav. 2026 ligner det sidste.
Ikke et krav om optimisme. Heller ikke et krav om pessimisme. Men et krav om opmærksomhed.
Vi lever i en tid, hvor det føles, som om verden hele tiden er på kanten. Som om noget afgørende er ved at gå i stykker – demokratiet, klimaet, fællesskabet, sandheden. Følelsen er reel. Men følelsen er ikke hele sandheden.
Hvis man, som Hans Rosling insisterede på, tager tallene alvorligt, ser man noget mere besværligt – og mere interessant – end fortællingen om sammenbrud. Man ser en verden, der på samme tid har løftet milliarder af mennesker ud af nød og skabt nye, dybe spændinger. En verden, der har fået mere viden, mere sundhed og længere liv – men også mere støj, mere tempo og mindre tålmodighed.
Det paradoks er ikke en fejl i systemet. Det er selve systemet.
Fremskridt føles ikke som fremskridt, når de ikke fordeles lige. Når nogle oplever fremgang som tab. Når forandringer går hurtigere, end mennesker kan følge med. Det er dér, afmagten opstår. Og det er dér, de simple forklaringer får fat.
Derfor er 2026 ikke et år, hvor vi har brug for flere råb. Vi har brug for bedre samtaler. Samtaler, der kan rumme, at noget faktisk går den rigtige vej – uden at lukke øjnene for det, der gør ondt. Samtaler, hvor fakta ikke bruges som våben, men som fælles grund.
Det gælder også herhjemme. I det nære. I de byer og lokalsamfund, hvor tillid ikke er en abstraktion, men noget man mærker – eller savner – i hverdagen.
At insistere på nuancer er ikke svaghed. Det er en demokratisk dyd.
2026 bliver ikke let. Men det kan blive et år, hvor vi igen tør tænke lidt langsommere, lytte lidt mere og handle lidt klogere.
Nogle dage føles tunge og slæber sig af sted, andre er legende lette og forbi, nærmest før de begyndte. Tilværelsens toneart og tempo bølger op og ned.
Livets vekslen er livets lod.
Det oplever vi alle over tid – også i år.
Tag nu bare det at være forældre. Dronning Mary og jeg nyder at se vores børn vokse, finde deres ben og tage tilløb til at flyve fra reden. Samtidig er tanken om at give slip vemodig.
I år fyldte Prinsesse Isabella 18 år. Tænk engang.
Dagene med små børn kan af og til virke lange. Men pludselig er de ovre, og børnene er store, før vi ved det. På vej ud i verden.
En verden af muligheder – men også udfordringer. Nogle større, end vi bryder os om.
Antallet af krige er højt. En af dem foregår tæt på os. Bare et par tusinde kilometer fra Danmark kæmper ukrainerne for deres frihed. I snart fire år har de holdt ud, holdt stand og holdt fast i deres ret til at eksistere som et frit og uafhængigt land.
Krigen bringer smerte og ulykke til ukrainerne og spreder usikkerhed og utryghed i Europa. Kampene hærger på ukrainsk jord, men handler om retten til sikkerhed, selvstændighed og suverænitet – på vores kontinent og længere endnu, for noget fundamentalt er på spil.
Ukrainerne har aldrig ønsket krig, derfor fortjener de fred.
Herhjemme har freden været hverdag i årtier. De fleste af os har aldrig prøvet andet. Heldigvis. Dem, der oplevede befrielsen for 80 år siden, er blevet færre. Førstehåndsberetninger er blevet til andenhånds.
Vi har følt os trygge så længe, at vi nær har glemt, at det kan være anderledes.
For andre har fortidens skygger endnu ikke fortonet sig. Finland er med sin barske historie et eksempel på et land, der formår at have det værst tænkelige in mente uden at sætte livet i parentes. For finnerne er truslen fra øst aldrig klinget af. De lever med den, men ligger ikke under for den. Det mærkede Dronning Mary og jeg tydeligt, da vi besøgte Finland tidligere i år.
I Letland er freden stadig ung og var helt ny, da jeg som studerende besøgte landet første gang i foråret 1992. 50 års besættelse sætter sig i et folk, og deres virkelighed satte min egen i perspektiv. I Letland fornemmede jeg, hvad det vil sige, når frihed ikke er en selvfølge.
En fornemmelse, som nu også rører på sig herhjemme. For noget er under forandring. Ikke alle vil os det godt. Og i gråzonen mellem fred og ufred forsøger anonyme angreb at skabe uro, så splid og skræmme os.
Det kan være hjemmesider, der pludselig går ned. Det kan være vildledende videoer, der spreder mistillid. Det kan være droner, der dukker op på himlen som diffuse varsler.
Hvad bliver det næste? tænker vi.
At slukke for nyhedsstrømmen kan virke som en udvej – mange har nok haft trangen – men det er en stakket trøst. Virkeligheden sker, om vi ænser den eller ej.
Kunsten er at følge med uden at lade frygten løbe af med os. Være opmærksomme uden at danse efter de forkertes pibe. Forhindre at lus får lov til at sætte sig i skindpelsen.
Det er vi heldigvis gode til herhjemme.
Vi har en stærk forståelse af, hvem vi er som folk, og hvad vi står på som nation. Vi orienterer os og tænker gerne selv. Vi stoler på hinanden og giver velvilligt en hånd med. Vi kender vores værd uden at være os selv nok.
Vores største styrke er at stå sammen – i Kongeriget Danmark, i Europa og i NATO.
En talemåde lyder, at man skal forberede sig på det værste og håbe på det bedste. I forsvaret er det ikke bare noget, man siger, men noget man gør. Det mærkede Dronning Mary og jeg i praksis, da vi under vores besøg i Letland i år hilste på den danske kampbataljon i Camp Valdemar.
Sammen med vores allierede i NATO varetager de vores fælles forsvar for fred i Østersøregionen ved både at sætte barren højt og holde modet oppe.
Jeg vil gerne takke vores udsendte, der stiller op på vores vegne – og deres nærmeste, der må undvære dem imens. Jeg vil gerne takke alle, der passer på vores land – ikke mindst politiet, beredskabet og forsvaret.
I samme ånd – og som far – vil jeg gerne sende en nytårshilsen til vores værnepligtige. Tak for, at I stempler ind og tager en tørn for fællesskabet. Jeg håber, at I – som Kronprinsen for nylig og jeg selv i sin tid – vokser gennem den tillid, I får og viser andre.
I er forsvarets fundament, som fremover bliver styrket – både hvad angår varighed, og hvad angår mandskab.
Værneret er blevet til værnepligt for alle i Danmark, og i Grønland strømmer grønlandske unge til den nye arktiske basisuddannelse i Kangerlussuaq. Det betyder et mere mangfoldigt og dermed stærkere forsvar.
I virkeligheden har ”pligten til at værne” hverken alder eller udløb. Vi er alle forpligtet til at tage vare på vores land, og vi har et moralsk og menneskeligt ansvar over for hinanden. Den pligt trækker ingen frinummer fra.
Vores kristne kulturarv byder os at være kærlige – ikke kun mod vores nærmeste, men mod vores næste. Dén næste, som både er dem, vi har valgt til i livet, og dem, vi har forbigået eller taget afstand fra. Deri ligger udfordringen.
Vores opgave er at forsøge at finde rum i vores hjerter til at være nænsomme – også når det falder os svært.
I foråret havde jeg den store glæde at være tilbage i Grønland, og endnu en gang blev jeg mødt af overvældende varme og venlighed. Det var og er en turbulent tid. Trods det vakler grønlænderne ikke, men står imod med styrke og stolthed. De skaber samhørighed indadtil og respekt udadtil og cementerer fortællingen om det stærke folk i Arktis.
I forsommeren blev det endelig tid til at besøge Færøerne. Forventningens glæde havde vokset sig stor og blev til fulde indfriet, da Dronning Mary og jeg sammen med Prinsesse Josephine satte fod på færøsk grund.
Fra luften, fra jorden og fra havet strakte den nærmest overjordiske skønhed sig så langt øjet rakte – og tågen tillod. Overalt, hvor vi kom i det dybgrønne, bakkede og barske landskab, strømmede den velkendte færøske gæstfrihed os i møde. Også på dansegulvet. For når færinger danser kædedans, er der altid plads til en mere.
Fællesskaber kommer i mange varianter, og den traditionelle dans har den fordel, at den blot tager en ny form, når flere støder til. Det kan synes som en lille gestus, men for ham eller hende, der står udenfor, kan det betyde alverden, at kredsen ikke tøver med at åbne sig.
Det gælder i dansen og i det meste andet her i livet.
Jeg vil gerne takke alle på Færøerne og i Grønland for endnu en gang at tage så hjerteligt imod min familie og mig.
På Dronning Marys og mine vegne vil jeg i det hele taget gerne sende en varm tak til de mange, der har gjort sig umage for vores skyld i årets løb. Vi ved, at der ligger meget forberedelse forud for vores besøg – uanset om der skal lægges løberuter rundt i byen eller gøres plads til Dannebrog i havnen.
Hvor end vi er kommet frem, har vi nydt den blomstrende lokalkolorit. Hver by sit særkende. Hver egn sin charme. Hver kant sin kunnen.
Mange steder støder vi på stolte gamle håndværkstraditioner. Overleveret og finpudset gennem generationer. Glaspusteri i Sæby, fritidsfiskeri i Vorupør, tangtagdækning på Læsø.
Håndens arbejde er blevet forædlet i århundreder og har været levebrød for mange lige så længe.
Også i dag er der rift om folk, der har hænderne godt skruet på. Tidligere i år mødte jeg Augusta, Casper, Niels, Sofie og Magnus, der om nogen lever op til den beskrivelse. Alle fem stillede op til europamesterskabet for unge lærlinge og faglærte i Herning.
Deres fag var vidt forskellige, men ambitionen om at levere håndværk på allerøverste hylde havde de til fælles. Danmark endte med at høste et hav af medaljer, hvilket ikke bare er imponerende, men også en vigtig inspiration for andre håndværksaspiranter.
Unge lærlinge og faglærte kan udrette underværker med deres hænder, så selvfølgelig skal de ikke kun gå til hånde, men tage fra med sikker hånd på de arbejdspladser, som er heldige at have dem.
Det tjener os alle, når unge vælger et håndværk. Vi har brug for flere, der kan bruge både hovedet og hænderne.
I dag, hvor mængder af information er et klik væk, og mange opgaver kan løses øjeblikkeligt med den rette kommando, er håndværk i høj kurs. Et godt håndelag kommer ikke af sig selv, det kræver tid og flid, og det er vel i virkeligheden stadig vejen til de fleste færdigheder.
Livets vekslen er vores lod.
Om du er født her eller er kommet hertil, om du bor her eller er dansker i udlandet, så er det ens for os alle. Tilværelsens omskiftelighed er et vilkår – og kan samtidig være en vej til taknemmelighed.
Det, vi sætter pris på, træder tydeligere frem, når vi sommetider må undvære det. At det, der er os givet, bliver mindre givet, gør, at vi forstår at værdsætte det mere.
Sorger og glæder. Medgang og modgang. Solskin og skyer. De følges ad. Ingen kan få det ene uden det andet.
Måske godt det samme. For forårets komme er forunderligt, netop fordi vi møder det med vinterens kulde i kroppen.
KRIMI. Natten til onsdag klokken 02.30 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en eksplosion i et lejlighedskompleks på Bakkevej i Kolding. Da patruljen ankom, stod flere personer uden for en opgang, hvor der var sket omfattende skader.
Alt tyder ifølge politiet på, at der er blevet kastet kraftigt fyrværkeri ind i opgangen. Eksplosionen har medført, at glas i døre og vinduer er sprunget, og skaderne kan ses i kælderen, stueetagen og på første sal. Sagen er oprettet som groft hærværk, og der er endnu ikke fundet nogen gerningsmand.
Politiet efterlyser nu vidner til hændelsen.
»Har nogen set personer, der har kastet noget ind i opgangen, vil vi meget gerne høre fra dem. Man kan ringe til os på 114,« lyder opfordringen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag d. 31.12 kl. 10.00 af vagtchef Søren Lisbjerg.
KRIMI. Et alvorligt færdselsuheld fandt tirsdag eftermiddag klokken 15.50 sted på Koldingvej ved Vamdrup, hvor to biler kolliderede frontalt. Den ene bil kørte i sydvestlig retning, mens den anden kom kørende mod nord, da sammenstødet skete.
Den ene fører, en 51-årig mand, blev kritisk tilskadekommen og fløjet med helikopter til sygehuset. Den anden fører, en 77-årig kvinde, blev lettere tilskadekommen og kørt til sygehuset i ambulance. En bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge ulykken nærmere.
Politiet har efterfølgende været i kontakt med sygehuset om mandens tilstand.
»Han er fortsat kritisk, men stabil, og der er ikke sket ændringer i hans tilstand,« oplyser politiet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag d. 31.12 kl. 10.00 af vagtchef Søren Lisbjerg.
POLITIK. Regeringen forlænger den styrkede kontrol af kiosker og mindre detailforretninger frem til 2028 efter omfattende afsløringer af snyd, ulovlige varer og kriminalitet i store dele af branchen. Beslutningen kommer, efter myndighederne i 2025 har gennemført seks større kontrolaktioner, hvor der blev fundet problemer i 138 ud af 140 kontrollerede kiosker.
Kontrollerne har afdækket et alvorligt billede af kioskmiljøet med alt fra ulovlige nikotinprodukter og sort økonomi til våben, narko og stærkt sundhedsskadelige forhold. Myndighederne har blandt andet fundet våben bag disken, store mængder ulovlige nikotinposer, GHB i flasker, skjulte kontantlagre samt fødevarer opbevaret under forhold med skimmel og rotteekskrementer.
De seks kontrolaktioner blev gennemført af Skattestyrelsen i samarbejde med Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet og fandt sted i København, Aarhus og Odense. Ifølge regeringen viser resultaterne, at problemerne er både omfattende og dybt forankrede, og at der er behov for en vedvarende og målrettet indsats.
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen kalder udviklingen alvorlig og lægger ikke skjul på sin bekymring over resultaterne. »Jeg har set mange vanvittige ting som minister, men jeg er rystet over resultaterne af aktionerne i 2025. Vi har set omfattende snyd, ulovlige nikotinprodukter, sort økonomi, rotteekskrementer, gamle fødevarer og endda våben og narko i kioskerne. Det er meget tydeligt, at problemerne er massive og systematiske – og at der er dele af kioskbranchen som er totalt ligeglade med de regler, vi følger i Danmark. Det er helt uacceptabelt – og derfor har regeringen besluttet, at vi fortsætter kontrollen med fuld styrke i årene frem,« siger skatteministeren.
Den fælles myndighedsindsats blev oprindeligt iværksat som en del af Forebyggelsesaftalen fra 2023, hvor målet var at styrke kontrollen med tobak, nikotin og alkohol gennem et tættere samarbejde mellem myndighederne.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde peger særligt på risikoen for børn og unge. »Det er fuldstændig uacceptabelt, at kiosker gambler med børn og unges helbred ved at sælge ulovlige nikotinprodukter og puff bars, der er propfyldt med nikotin og kan indeholde euforiserende stoffer. Resultaterne fra kontrolaktionerne viser med al tydelighed, at mange kioskejere snyder og bedrager og er fuldstændig ligeglade med loven. Det skal vi slå hårdt ned på, og derfor forlænger vi nu kontrollen med kioskerne.«
Aktionerne har haft et bredt fokus og har ikke kun handlet om ulovlige varer, men også om at sikre fair konkurrence, så moms, skat og afgifter bliver betalt, og at forbrugerne ikke udsættes for sundhedsfarlige forhold. Myndighederne har blandt andet beslaglagt store mængder ulovlige nikotinposer, puff bars og tobak uden afgift samt fundet euforiserende stoffer, våben og ulovlig medicin. Flere steder er der fundet kontantbeløb på op mod 400.000 kroner gemt i skjulte pengeskabe, ligesom der er konstateret mistanke om sort arbejde og personer på offentlige ydelser, der arbejdede i kioskerne.
Skatteministeren fastslår, at kursen ligger fast. »Det er helt tydeligt for mig, at vi skal fortsætte med at puste de brodne kar i kioskbranchen i nakken. Vi accepterer ikke et kioskmiljø, hvor kriminalitet og ulovlige varer får lov at trives. Det er vores ansvar at slå hårdt og vedholdende ned, og det ansvar tager vi på os fra politisk hold. Samtidig vil jeg også gerne slå fast, at vi i hele regeringen bestemt er åbne for at se på, hvordan vi kan gå endnu hårdere til værks,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Også justitsminister Peter Hummelgaard bakker op om forlængelsen. »Det fælles myndighedstilsyn har indtil videre afsløret talrige eksempler på kiosker, der svindler og snyder. Jeg har tidligere på året selv deltaget i en aktion, hvor jeg med egne øjne så, hvor meget svindel der finder sted. Det er forkasteligt, og det vidner for mig om, at der fortsat er brug for en målrettet indsats over for de mange kiosker, som ser stort på vores fælles spilleregler.«
Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at kiosker ikke må fungere som fristeder for kriminalitet. »Kiosker skal ikke være et helle, hvor kriminelle uden konsekvenser kan omgå reglerne. Årets kontroller viser med al tydelighed, at regeringens indsats er mere end nødvendig. Det er fuldstændig uacceptabelt, når kioskejere bevidst overtræder loven ved for eksempel at sælge ulovlige varer som puff bars til mindreårige.«
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen peger på forbrugernes sikkerhed. »Det er dybt uacceptabelt, at der ved det seneste tilsyn blev afsløret fejl, snyd og problemer i så stort omfang. Derfor har vi i regeringen besluttet at forlænge det fælles myndighedstilsyn, så vi kan komme den omfattende svindel i landets kiosker til livs.«
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek deler vurderingen. »Det er helt uacceptabelt, at der foregår svindel i visse kiosker og små detailbutikker. Myndighedernes kontroller afslører snyd stort set hver gang. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi forlænger den tværgående indsats frem til 2028.«
Skattestyrelsen forventer at afslutte sagerne fra kontrolaktionerne i 2025 i løbet af 2026, mens den styrkede kontrol fortsætter med samme intensitet i de kommende år.
Vejdirektoratet advarer onsdag morgen den 31. december om pletvis isglatte veje i dele af Trekantområdet og på Fyn. Især i Kolding, Odense og Faaborg-Midtfyn Kommuner kan der være glat på udsatte strækninger.
Bilister skal være ekstra opmærksomme onsdag morgen. Ifølge Vejdirektoratet er der flere steder meldinger om sne- og isglatte veje i det syd- og østlige Danmark.
I Kolding Kommune meldes der direkte om isglatte veje. Her er der foretaget saltning på både vejklasse 1 og 3 omkring klokken 07.00, men der advares fortsat om isglat føre på flere strækninger. Vejklasse 2 betegnes ligeledes som isglat.
Også i OdenseKommune er der pletvis glatte veje. Her er der foretaget saltning flere steder i løbet af natten og morgenen, men Vejdirektoratet oplyser, at der fortsat kan være glat på udsatte strækninger – særligt på mindre veje, broer og steder med skygge.
I Faaborg-MidtfynKommune lyder meldingen på pletvis isglatte veje. På statsvejene er der ingen aktuel melding om kritiske forhold, men på de kommunale veje i vejklasse 3 advares der om glat føre på udsatte steder.
Når kalenderen skifter, gør virkeligheden det ikke af sig selv. Et nyt år er ikke en nulstilling. Det er en forpligtelse. Og indgangen til dette år rummer noget sjældent: et folketingsår, nye byråd og dermed nye muligheder for at sætte retning – lokalt og nationalt.
Det forpligter alle.
For borgerne har gjort deres. De har stemt. De har peget. De har givet et mandat. Nu er det politikernes tur til at vise, hvad de vil bruge det til.
Nye byråd betyder ikke automatisk fornyelse. Nye ansigter er ikke i sig selv nye løsninger. Forandring kræver mere end konstitueringer og erklæringer. Den kræver prioriteringer, åbenhed og mod til at vælge – også når valgene er svære.
Mulighederne er der. Spørgsmålet er, om de bliver brugt.
I et folketingsår vil meget handle om tempo, dagsordener og synlighed. Det nationale fylder – og kommer til at fylde mere. Netop derfor er det afgørende, at det lokale ikke bliver overskygget. For hverdagen leves lokalt. Det er her, skolerne fungerer – eller ikke gør. Det er her, ældreplejen mærkes. Det er her, byrum skabes, virksomheder træffer beslutninger, og fællesskaber vokser eller forsvinder.
Nye byråd har en særlig mulighed i begyndelsen af en periode: at sætte standarden. For tonen. For åbenheden. For samarbejdet. For den måde, uenighed håndteres på. Det er nu, kulturen formes. Ikke i festtaler, men i praksis.
Samarbejde er en styrke, når det har retning. Enighed er værdifuld, når den er ærlig. Men konsensus uden ambition bliver hurtigt til stilstand. Et bredt flertal fritager ikke for ansvar – det fordobler det. Når mange står sammen, er der ingen undskyldninger.
Borgerne forventer mere end budskaber. De forventer substans. De forventer, at løfter bliver til handling, og at handlinger kan forklares. Gennemsigtighed er ikke et slogan; det er en arbejdsmåde. Åbenhed er ikke noget, man siger; det er noget, man gør.
Det gælder også medierne. I et år med mange valg og stærke følelser er behovet for nøgtern, vedholdende og lokal journalistik større end nogensinde. At stille spørgsmål er ikke at skabe uro. Det er at vedligeholde demokratiet. Tavshed er ikke ro. Det er fravær af svar.
Nye veje kræver mod. Mod til at prioritere. Mod til at sige nej. Mod til at stå ved beslutninger – også når de ikke er populære. Mod til at invitere kritik ind, før den banker på døren. Og mod til at erkende fejl og justere kursen.
Der er ingen garanti for succes. Men der er en klar sammenhæng: Når beslutninger forklares, stiger tilliden. Når retning meldes ud, følger engagement. Når ansvar tages, vokser fællesskabet.
Dette år kan blive året, hvor mulighederne blev brugt. Hvor nye byråd viste, at forandring ikke handler om tempo, men om kvalitet. Hvor et folketingsår ikke overdøvede det lokale, men skærpede det. Hvor nye veje blev valgt – ikke for syns skyld, men for byernes fremtid.
Et nyt år giver ikke svarene. Men det giver chancen for at finde dem. Sammen.
Efter et år præget af politisk drama, store projekter og et opsigtsvækkende magtskifte i Middelfart sætter Johannes Lundsfryd Jensen nu ord på sin situation. I en længere personlig beretning på sociale medier beskriver den tidligere borgmester både stolthed, vrede og afklaring – og fortæller, at han nu skal finde et nyt arbejdsliv efter mange år i kommunalpolitik.
Lundsfryd Jensen kalder 2025 for et vildt år, afsluttet med det, han betegner som et kup mod lokaldemokratiet. Han lægger ikke skjul på sin frustration over forløbet, hvor partiskift kort efter valget førte til et nyt flertal, og hvor han selv mistede borgmesterposten.
»Jeg er stadig vred over kuppet. Både over at man vil tillade sig at snyde vælgerne ved at skifte parti så kort tid efter et valg, og over at oppositionen ville tage imod hælervaren,« skriver han og tilføjer, at han er pinligt berørt over den omtale, Middelfart Kommune har fået i kølvandet på sagen.
Samtidig gør han det klart, at han ikke er i tvivl om, hvor han selv står.
»Jeg er stolt over den måde, mit parti har håndteret efterdønningerne. Vi møder andre mennesker med rank ryg og har intet at skamme os over,« skriver han.
I opslagene reflekterer Lundsfryd Jensen også over sit arbejdsliv. Han fortæller, at han i mange år har arbejdet mere end 60 timer om ugen – ofte aftener og weekender – og at han nu har brug for tid til at finde ud af, hvordan han vil bruge sine kræfter fremover.
Han har allerede sagt ja til enkelte mindre, afgrænsede opgaver, men understreger, at han ikke kan eller vil træffe forhastede beslutninger.
»Min plan er at arbejde mig ind i mit fremtidige arbejdsliv,« skriver han.
Det står dog klart, at han ønsker at arbejde videre med noget, der giver mening, og som handler om fællesskaber – et gennemgående tema i hans politiske virke.
Selv om afslutningen på borgmesterperioden blev dramatisk, fylder stoltheden over konkrete resultater meget i beretningen. Han fremhæver blandt andet åbningen af Danmarks første nærhospital i Middelfart, moderniseringen af marinaen og udviklingen af KlimaFolkemødet, som han beskriver som sin generations vigtigste samtale om klimahandling.
Han peger også på TRAADEN som et særligt projekt, hvor det lykkedes at skabe et mødested på tværs af generationer – med unge på KABEL29, koncerter og et nyt kulturelt samlingspunkt. Ifølge Lundsfryd Jensen har stedet haft omkring 70.000 besøgende i de første tre måneder.
»Det var stærkt,« skriver han og fortæller, at han sammen med unge kunne tage imod statsministeren på TRAADEN på selve valgdagen.
I sine refleksioner vender Lundsfryd Jensen også blikket udad. Han beskriver en rejse til Ukraine som dybt gribende og skriver, at mødet med krigens ødelæggelser har givet ordet fred en ny dybde for ham.
Samtidig ser han tilbage på sin tid som formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, hvor han oplevede et tæt samarbejde med engagerede aktører på tværs af landet. Han fremhæver, at alle kommuner nu har vedtaget planer for det, han kalder en af danmarkshistoriens største omlægninger af det åbne land – fra marker til natur.
Trods vrede og skuffelse slutter beretningen ikke i bitterhed. Tværtimod beskriver Lundsfryd Jensen en indre kamp for at bevare troen på det bedste i mennesker – en kamp, han mener at have vundet.
»Kampen er slut for nu. Jeg har valgt hellere at være naiv end for kynisk. Det gælder også for fremtiden,« skriver han.
Han understreger, at han er okay, og at han glæder sig til at se frem mod 2026. Afslutningsvis takker han medarbejderne i Middelfart Kommune for samarbejdet og de fællesskaber, han har været en del af.
KRIMI. Et alvorligt færdselsuheld fandt tirsdag eftermiddag klokken 15.50 sted på Koldingvej ved Vamdrup, hvor to biler kolliderede frontalt. Den ene bil kørte i...
POLITIK. Regeringen forlænger den styrkede kontrol af kiosker og mindre detailforretninger frem til 2028 efter omfattende afsløringer af snyd, ulovlige varer og kriminalitet i...
Vejdirektoratet advarer onsdag morgen den 31. december om pletvis isglatte veje i dele af Trekantområdet og på Fyn. Især i Kolding, Odense og Faaborg-Midtfyn...
Efter et år præget af politisk drama, store projekter og et opsigtsvækkende magtskifte i Middelfart sætter Johannes Lundsfryd Jensen nu ord på sin situation....
