koldingavisen.dk › Politik

EWIIs fjernvarme er tilbage i normal drift efter udfald

EWIIs fjernvarme er tilbage i normal drift efter udfald

Forsyningen af fjernvarme til EWIIs 36.900 kunder i Trekantområdet er torsdag middag tilbage på normalt niveau efter driftsforstyrrelser, der begyndte onsdag morgen.

Det oplyser EWII Varme i en pressemeddelelse.

Kunder i Kolding-området kunne først på dagen torsdag fortsat opleve ustabil varme som følge af en kombination af onsdagens udfald, kulde og stort varmeforbrug i morgentimerne.

EWII Varmes kunder er fordelt over en række områder i Fredericia, Kolding og Vejle kommuner. I alle områder er varmeforsyningen nu normaliseret.

EWII Varme forventer ikke, at udfaldet giver anledning til yderligere driftsforstyrrelser.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på koldingavisen.dk →

Læs også

Socialområdet i Kolding skal finde 18,8 millioner kronerFredericia får ny praktiserende psykiater ved årsskiftetTo aftaler skal styrke indsatsen for de mest udsatte borgereKolding udskyder over 100 millioner kroner i klimaprojekter til næste år