OPINION. Kolding bryster sig ofte af at være en design- og kulturby. Men hvilken kultur er det egentlig, der prioritereres?
I det nye budgetforlig har byrådet valgt at afsætte 20 millioner kroner til museet Staldgården. Samtidig har man planer om at bruge op til 50 millioner kroner på at opkøbe en bygning på gågaden, kun for at rive den ned og skabe udsigt til Koldinghus. Det er massive millionbeløb, som hverken er økonomisk ansvarlige eller tyder på skabe vækst.
Det undrer mig. For hvor er den lokale kultur i dette? Hvor er støtten til de små kulturforeninger, de frivillige ildsjæle og de lokale initiativer, der faktisk skaber liv, fællesskab og identitet i Kolding året rundt?
Når vi bruger så enorme summer på turistattraktioner og iscenesættelse, risikerer vi, at den kultur, der udspringer fra borgerne selv, drukner. Vi mister mangfoldigheden og bredden i kulturlivet. Kolding har brug for en kulturpolitik, der investerer i det, der binder os sammen i hverdagen.
Foreningslivet og det lokale kulturliv skaber fællesskaber på tværs af alder, baggrund og interesser. Det er her, unge møder hinanden uden for skolen, og voksne finder et netværk, der rækker langt ud over arbejdet.
Hvis vi styrker disse fællesskaber, kan vi også give flere unge lyst til at blive i Kolding efter endt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. En levende by er nemlig ikke kun et sted med flotte attraktioner for turister – det er først og fremmest et sted, hvor man kan se sig selv have et godt liv som borger.
