Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dkSport

Aalborg Håndbold generobrer pokaltitlen

Aalborg Håndbold generobrer pokaltitlen

De nordjyske forhåndsfavoritter sejrede ved Santander Final4 efter finalesejr på 34-29 over Bjerringbro-Silkeborg.

Efter to år i Gudme kan landspokalen igen tage plads i skabet hos Aalborg Håndbold. Klubben vandt for tredje gang i historien Santander Final4 efter en overbevisende weekend i Jyske Bank Boxen.

I søndagens finale kom Bjerringbro-Silkeborg foran med 2-1, men derfra var Aalborg i front resten af vejen. Anført af en velspillende Niklas Landin, der sikrede sig en af få titler i karrieren, han ikke tidligere har haft på CV'et, og Thomas Arnoldsen, der efterfølgende blev kåret som årets pokalfighter.

Allerede ved pausen havde nordjyderne opbygget en syvmålsføring på 18-11. Rasmus Lauge og Bjerringbro-Silkeborg fightede flot videre i anden halvleg, men tættere på end tre måls afstand kom de aldrig, og Aalborg kunne til slut igen trække fra og lade sig krone efter en femmålssejr.

Bronzekampen tidligere på dagen mellem de to store positive overraskelser i årets Santander Cup blev vundet af Sønderjyske, der besejrede Grindsted med 25-24 efter en weekend med masser af flot håndbold i en fyldt Jyske Bank Boxen, der dannede en fantastisk kulisse.

Læs også

Pokallodtrækning sender OB til Fredericia og Middelfart på udebane i OdenseFredericia har købt rutine til en presset trupFC Fredericia henter midtbaneprofil hos naboerne: Casper Jørgensen får fire år på Monjasa ParkVan Aert fuldendte hattricket på Kiddesvej, og etapen fra Fredericia fik dansk krydderi i toppen