En ny analyse af sportsøkonom Steen Houman dokumenterer, at 60–70 procent af den sportslige succes i dansk herrehåndbold kan forklares med økonomi. Fredericia Håndboldklubs sidste sæson passer præcist ind i billedet – med en topplacering i grundspillet. Fredericia er en samtidig en blandt få klubber, der leverer et økonomisk overskud.

En ny analyse af klubbernes regnskaber i Herreligaen viser, hvor tæt sammenhængen er mellem penge og placering i dansk herrehåndbold. Analysen er udarbejdet af sportsøkonom Steen Houman og bygger på klubbernes seneste offentlige regnskaber.

Ifølge analysen kan mellem 60 og 70 procent af en klubs sportslige resultater over tid forklares af økonomien – først og fremmest personaleomkostningerne. Kender man lønbudgettet, kender man i grove træk også klubbens sportslige niveau.

Aalborg Håndbold er det klare yderpunkt. Klubben har mere end dobbelt så stor omsætning som de nærmeste konkurrenter og ligger i en klasse for sig, både økonomisk og sportsligt. Det er derfor heller ingen overraskelse, at Aalborg igen satte sig tungt på toppen.

Bag Aalborg er billedet langt mere nuanceret. Her viser Steen Houmans analyse et felt på omkring seks klubber, der økonomisk ligger relativt tæt og derfor også bør kunne forvente at kæmpe om slutspilspladserne – uden nødvendigvis at være realistiske guldkandidater.

Her placerer Fredericia Håndboldklub sig.

Sidste sæson sluttede Fredericia som nummer tre i grundspillet, men ramte senere en mur i slutspillet med en lang periode uden sejre. Set i lyset af analysen er det ikke et brud med økonomiens logik – men heller ikke et resultat, der slavisk følger regnearket.

Hvis økonomien alene havde været afgørende, skulle Fredericia have spillet med om guldet. Det gjorde klubben ikke. Og netop dét understreger et centralt punkt i Steen Houmans analyse: Sammenhængen mellem økonomi og sportslige resultater er stærk over tid, men aldrig absolut i den enkelte sæson.

Grundspillet viste, at Fredericia kunne præstere helt op mod toppen, mens slutspillet blotlagde forskellene i bredde, belastning og robusthed, som økonomien i sidste ende er med til at definere. Ikke som en undskyldning – men som en forklaring på, hvor loftet ligger.

Analysen viser samtidig, at kun fem klubber i ligaen senest leverede overskud, heriblandt Fredericia. Det placerer klubben i et økonomisk mindretal i en liga, der samlet set tabte omkring 22 millioner kroner. For Fredericia betyder det, at fundamentet er solidt – men også, at konkurrencen i toppen foregår på vilkår, hvor Aalborg stadig er et stykke foran resten.

Konklusionen i Steen Houmans analyse er klar: Økonomi afgør ikke hver kamp. Men over tid afgør den, hvem der har råd til at blive i toppen. Og her viser Fredericias seneste sæson præcist, hvordan sportslige muligheder og økonomiske rammer mødes – og til sidst sætter deres naturlige grænse.

Fredericia Håndboldklubs seneste regnskab viser en bruttofortjeneste på 17,2 millioner kroner og et overskud på 337.000 kroner. Egenkapitalen udgør 837.000 kroner, mens balancesummen ligger på 4,8 millioner kroner. Tallene placerer FHK blandt de få klubber i Herreligaen, der formår at drive elitesport med sorte tal.

I Steen Houmans analyse af ligaens økonomi fremgår det samtidig, at Fredericia har en anslået omsætning på cirka 29,9 millioner kroner. Det placerer klubben som nummer to i ligaen – kun overgået af Aalborg Håndbold, der med en omsætning på omkring 62,7 millioner kroner befinder sig i en helt anden økonomisk liga.

Samtidig viser analysen, at Fredericia er blandt de klubber, der leverer overskud, mens størstedelen af ligaen taber penge. Flere klubber har underskud på mellem én og fire millioner kroner, og enkelte – som KIF Kolding – med markant større minusser. Set i det lys fremstår FHK som en klub med økonomisk kontrol og balance, men uden de ressourcer, der gør det realistisk at matche Aalborg over en hel sæson.