Jeg forstår og anerkender den undren og frustration, der er opstået på grund af beslutningen om at lukke rideholdene. Disse hold har været afgørende for at støtte psykisk og fysisk sårbare borgere, og deres positive effekter er veldokumenterede.
Der må heller ikke herske tvivl om, at vi værdsætter det værdifulde samarbejde og de positive resultater, rideholdene har skabt for mange af vores borgere. For det har haft en enorm betydning for de borgere, der har haft glæde af forløbet.
Det er vigtigt at understrege, at rideprojektet altid har været tiltænkt som et pilotprojekt med fokus på at integrere borgere i foreningslivet.
En central del af Mening og Mestrings modellen var at tilbuddene skulle fungere som trædesten til det almene foreningsliv. Projektet har hele tiden været et pilotprojekt, tiltænkt som en vej ind i foreningslivet uden at have haft en plan om langvarig finansiering eller opretholdelse af driften. Vi forstår, at denne situation kan være svær at acceptere for de involverede borgere og frivillige, der har oplevet de positive effekter af projektet.
Beslutningen om at lukke rideholdet blev truffet efter en nøje vurdering af ressourcer og bæredygtighed inden for Mening og Mestring-programmet. Desværre har en gennemgang af projektets aktiviteter vist, at rideholdene er en ressourcemæssigt dyr post i forhold til antallet af deltagere, og at de ikke i tilstrækkelig grad fungerer som en trædesten til det almene foreningsliv, som er en central del af Mening og Mestrings model. Dette har ledt til beslutningen om at lukke rideholdene, hvilket vi forstår påvirker både borgerne og rideklubbens økonomi.
Vi er bevidste om den nyligt vedtagne handicapaftale og de økonomiske prioriteringer i Kolding Kommune. Vi forstår, at det kan være svært at acceptere sådanne beslutninger, især når man ser investeringer i andre områder som eksempelvis anlægsinvesteringen i Trapholt. Og det kan være svært at gennemskue, at der er forskel på anlægs-kassen og service-kassen, når andre blander dem sammen. Det svarer til at sammenligne æbler og bananer.
Pointerne om de økonomiske konsekvenser for rideklubben og de overflødige investeringer i hjælpemidler er velbegrundet, og vi beklager den ulejlighed, dette medfører. Der må vi til kommende projekter lære at være mere tydelige.
På baggrund af de henvendelser vi har modtaget fra frustrerede borgere og den igangværende dialog mellem de involverede parter, vil vi undersøge alle muligheder for alternative løsninger, så rideholdene kan videreføres under Mening og Mestring. Vi vil især se på samarbejde mellem Socialområdet, Fritid og Idræt, rideskoler og andre relevante aktører for at finde en bæredygtig løsning.
