Af John Rasmussen, Liberal Alliance Fredericia
Stormen Pia blæser ind over Danmark, vindmøllerne snurrer og energipriserne presses i bund. Hvis bare man kunne have denne billige energi i kontakterne på en forudsigelig og stabil måde året rundt. Ideelt set burde vi selvfølgelig have opført noget atomkraft, som leverer sin energi på en stabil måde hele tiden. Så kunne vi langt om længe få en grøn og klimavenlig energikilde i Danmark, og dermed få vores klimaaftryk for energisektoren ned på niveau med det moderne Europa, som vi sammenligner os med.
Eksempelvis er Frankrigs klimaaftryk for deres energisektor kun ca. 20% af Danmarks, selvom det blæser med stormstyrke i Danmark. Det skyldes, at Frankrig bruger atomkraft. Jeg tvivler på, vi nogensinde får atomkraft i Danmark (selvom jeg håber), men som alternativ bliver vi så nødt til at opføre nok vind- og solenergi til at opveje dette, så vi ikke sviner vores luft med kulpartikler, og så vi langt om længe kan nedbringe vores klimaaftryk. Det går desværre temmelig sløjt med det, og en stor del af problemet ligger i regeringens håndtering af udbuddet af arealer, som virksomheder kan opføre havvindmøller på.
For tiden har mediet Zetland m.fl. afdækket hvordan regeringens ringe håndtering af den såkaldte “åben-dør-ordning”, som skulle give virksomheder mulighed for at tage initiativ til at opføre vindmølleparker efter et først-til-mølle-princip, har ført til, at visse store virksomheder går overvejer, om det overhovedet kan lade sig gøre eller betale sig for dem at opføre havvindmøller på dansk territorium i det hele taget. Nu er ordningen så lukket, og hvad gør man så?
Et bud vil jo være, hvis man på en eller anden måde kan få sat gang i projekter, hvor man køber grunde og opfører møller og solceller på dem, men også her går det helt galt, og man kan således læse i Altinget, at det via lækkede oplysninger er kommet frem, at regeringen vil give lov til at opføre projekterne inden for hele syv forskellige beskyttelseslinjer, der omfatter både beskyttede søer, skove, kirker, fredede naturområder med mere. Det vil sige, at regeringen vil tage noget af vores allermest dyrebare jord, altså de ganske få arealer hvor der er plads til natur og biodiversitet og plastre dem til med solceller. Det er håbløst dårlig planlægning, og problemet er jo ikke at der mangler plads andre steder.
Hvis regeringen ikke vil tage opgaven mere seriøst, så kan man da i det mindste håbe, at de vil være mere ærlige omkring det i det nye år, så vælgerne ved, hvad de får.
