Partier ser habilitetsproblemer i Brobygning Middelfart På byrådsmødet i Middelfart mandag den 7. november var Nye Borgerlige og Enhedslisten kommet med et punkt til dagsordenen, der vedrøre et ændringsforslag i en byrådsbeslutning tilbage i 2019 vedrørende Brobygning Middelfart. Nye Borgerliges Jonas René Jensen påpegede, at der blandt andet er habilitetsproblemer i Brobygning og forvirring om, hvilken kasket de forskellige personer har på. Brobygning Middelfart er et samarbejde mellem flere erhvervsforeninger, som sammen har til formål at udvikle og styrke attraktivteten i Middelfart Kommune. Bag organisationen står Middelfart Kommune samt de tre erhvervsforeninger Middelfart Erhvervsråd, Middelfart Handel og VisitMiddelfart. Brobygning Middelfart har ansvaret for at samtænke og udnytte det fulde potentiale i en række af de eksisterende aktiviteter og særlige indsatser, der ligger i regi af de tre erhvervsforeninger og Middelfart Kommune. De tre erhvervsforeninger fortsætter deres ambitiøse arbejde med aktiviteter og strategiske indsatser, der finder sted i dag. Brobygning Middelfart er en overbygning på det eksisterende, og deres mål er, at:
 * Koordinere og samtænke eksisterende aktiviteter i de tre erhvervsforeninger og Middelfart Kommune * Udvikle og innovere eksisterende enkeltstående arrangementer, events og aktiviteter, så de skaber merværdi * Udvikle nye indsatser og aktiviteter * Sikre optimal kommunikation og koordinering mellem nuværende og nye aktører * Samle og styrke fortællingen om mulighederne i Middelfart samt optimere og professionalisere markedsføringen af begivenheder og tiltag * Opsøge finansiering – f.eks. via fonde I forbindelse med samarbejdet mellem Middelfart Kommune og Brobygning Middelfart yder kommune et årligt driftstilskud på tre millioner kroner, og ydermere er direktøren ansat af Middelfart Kommune og udlånes til Brobygning Middelfart som en del af driftstilskuddet. Nye Borgerlige og Enhedslisten ønsker, at aftalen med at dirketøren er ansat af Middelfart Kommune og udlånes Brobygning Middelfart som en del af driftstilskuddet, fjernes fra formuleringen i aftalen. Jonas Jensen påpegede, at de to partier ser flere problematiker ved den nuværende aftale. – Direktøren i Brobygning Middelfart referer til Kommunaldirektøren, som også er tilforordnet i Brobygning Middelfarts bestyrelse. Der kan være forvirring om, hvilke kasketter man har på. Der er habilitetsspørgsmål i forhold til dem, der er involveret i Brobygning, sagde Jonas Jensen. Han refererede blandt andet til habiliteten i, at Anders Baagland, der er en del af Brobygning Middelfart, ligeledes er ansat af Jysk Fynske Medier. Dermed kan der opstå interessekonflikter, og det er dét, som Nye Borgerlige og Enhedslisten vil gøre op med. Punktet har tidligere været oppe at vende på byrådsmøder, hvor senest Venstre og Socialdemokratiet kom med ændringsforslag, og det havde Nye Borgerlige og Enhedslisten tilpasset for, at de to partier kunne imødekomme forslaget, som de derfor ville kunne vedtage med et flertal. – Venstre kom med et ændringsforslag, der minder om det fremlagte. Vi bakker op om det, sagde Regitze Tilma (Venstre). Ændringen fik dog ikke Socialdemokratiet til at bakke op om forslaget. – Vi holder fast i vores beslutning om at stemme imod. Vi har tiltro til Brobygnings direktør og Steen Vinderslev (kommunaldirektøren, red.), sagde Kaj Johansen (Socialdemokratiet) Efterfølgende skulle forslaget til afstemning. Det endte med, at ni stemte for og 14 stemte imod, og dermed blev det ikke vedtaget.

Anders Møllegaard

Retten i Svendborg
Anett Egsgaard Telesikring A/S

Kolding-hold spiller sig i landets bedste række

0
Kolding KFUM Squash har sikret sig oprykning til Elitedivisionen efter en sæson, hvor holdet har været blandt de mest stabile i 1. division. Oprykningen blev...

Politiet advarer: Falsk mønt indleveret i Kolding

0
KRIMI. En falsk 20-krone er torsdag indleveret i Jem & Fix på Vonsildvej i Kolding. Falske mønter dukker op med jævne mellemrum. Mønten er fra...

Gyldne minutter sender Danmark i afgørende kamp om VM-billet

0
Danmark knuste Nordmakedonien 4-0 i Parken efter en stærk anden halvleg og holder dermed liv i håbet om en plads ved VM. Danmark er stadig...

31-årig dømt for 17 indbrud i Jylland

0
KRIMI. En 31-årig rumænsk mand er torsdag blevet idømt fængsel efter en række indbrud i Jylland. Ved Retten i Kolding blev manden dømt til ubetinget...

LEGO-designer får central rolle i Koldings kulturliv

0
KULTUR. Nicolai Kultur i Kolding har fået en ny profil ind i huset. Rikke Baunbæk Wallington er ansat som kulturformidler med særligt ansvar for...

Mette Frederiksen har indkaldt flere borgerlige partier til forhandlinger

0
Mette Frederiksen er gået i gang med arbejdet med at forsøge at samle en ny regering efter folketingsvalget. Onsdag blev den fungerende statsminister udpeget...