Antallet af kommuner i Danmark, der vurderes at være særligt udsatte for oversvømmelser, er steget markant. En ny risikokortlægning fra Kystdirektoratet peger på, at 51 kommuner nu er i væsentlig risiko – en stigning fra 27 kommuner tidligere.
Kortlægningen, der baserer sig på de nyeste data og modeller, sætter fokus på konsekvenserne af klimaforandringer, der ventes at gøre stormfloder og kraftige oversvømmelser til hyppigere hændelser i fremtiden.
Trekantområdet blandt de berørte
I Trekantområdet er Fredericia, Kolding og Vejle Kommuner allerede tidligere blevet udpeget som særligt udsatte. Fredericia blev identificeret i 2011, Kolding i 2018, mens Vejle også har været på listen siden 2011. Disse kommuner anses for at være i risiko for oversvømmelser fra både havet og vandløb.
Den nye rapport lægger op til, at de udpegede kommuner nu skal udarbejde detaljerede risikostyringsplaner for at forebygge skader og sikre kritiske funktioner.
Miljøminister: En ny klimavirkelighed
Miljøminister Magnus Heunicke beskriver i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet situationen som en del af en ny klimavirkelighed.
– Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive. I den nye risikokortlægning har Kystdirektoratet brugt nye værktøjer og endnu bedre data, som giver et mere retvisende oversvømmelsesbillede i Danmark, siger ministeren.
Han understreger, at der nu også tages højde for sociale konsekvenser, som når borgere mister midlertidig adgang til essentielle funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.
– Som noget nyt tager vi også højde for sociale konsekvenser i udpegningsgrundlaget, som når borgene oplever, at der midlertidigt ikke er adgang til kritiske funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.
Planlægning frem mod 2027
Kommunerne får i 2025 adgang til detaljerede data og kort fra Kystdirektoratet, der skal danne grundlag for deres risikostyringsplaner. Planerne skal bl.a. inkludere forslag til, hvordan kommunen kan beskytte sig, eksempelvis ved at anlægge diger, højvandmure eller udpege arealer til vandparkering.
– Risikokortlægningen forpligter kommunerne til at lave helt konkrete planer for, hvordan de vil forebygge og ruste kommunen. Det kan være ved at udpege arealer til vandparkering langs vandløbene. De skal også lægge en plan for, hvordan de vil sikre kommunen, f.eks. ved at anlægge diger eller bygge højvandmure. Endelig skal de have klare planer for deres beredskab, når en stormflod og oversvømmelser rammer, fortæller Magnus Heunicke.
Kystdirektoratet yder både vejledning og sparring i processen, og staten medfinansierer allerede 38 projekter via Kystpuljen. Kommunerne skal indsende deres færdige risikostyringsplaner senest den 22. oktober 2027.
Hyppigere oversvømmelser i fremtiden
Oversvømmelser, der i dag statistisk set sker hvert 20. år, kan ifølge Kystdirektoratet blive årlige eller halvårlige hændelser ved slutningen af dette århundrede. Samtidig forventes de sjældne 100- eller 1.000-årshændelser også at blive langt mere almindelige. Den nye risikokortlægning viser en markant stigning i antallet af kommuner med betydelig risiko for oversvømmelser – fra 27 til 51. Antallet af udpegede risikoområder er også vokset, fra 14 i den forrige planperiode (2016-2021) til 25 i den nuværende (2022-2027).
Ud over kommuner i Trekantområdet omfatter kortlægningen flere nye områder som Grenaa, Aarhus, Horsens og Gråsten, der alle blev tilføjet i 2024.
Kortlægningen er en del af Danmarks implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv, som forpligter medlemslandene til at vurdere og håndtere risikoen for oversvømmelser hvert femte år.
