Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dkKrimi

19-årig varetægtsfængslet efter voldssag i Fredericia

19-årig varetægtsfængslet efter voldssag i Fredericia

KRIMI. Retten i Kolding har mandag afgjort, at en 19-årig mand skal være varetægtsfængslet frem til den 29. august, sigtet for medvirken til det grove overfald, der skete natten til søndag i Dalegade i Fredericia.

Grundlovsforhøret fandt sted bag lukkede døre efter anmodning fra anklagemyndigheden, der ønskede hensynet til efterforskningen.

Den 19-årige tog efter retsmødet forbehold for at kære rettens afgørelse om varetægtsfængsling.

Dermed sidder i alt fem personer varetægtsfængslet i sagen. Fire personer – tre mænd på 24, 30 og 34 år og en kvinde på 37 år – blev allerede søndag varetægtsfængslet indtil den 15. august.

Sagen drejer sig om et overfald på en 46-årig mand fra Fredericia, der natten til søndag blev overfaldet af flere personer og pådrog sig skader. Offeret er dog ikke i livsfare.

Politiet holder fortsat kortene tæt til kroppen, og der er endnu ikke offentliggjort detaljer om motivet bag overfaldet.

Læs også

https://fredericiaavisen.dk/19-aarig-fremstilles-i-retten-efter-groft-overfald-i-fredericia/

Læs også

Tyve gik efter villaens hoveddør med stor skruetrækker36-årig fængslet i et år for narkobesiddelse18-årig kørte uden kørekort – politiet fandt kniv med 25 centimeter langt bladVillakvarter ramt af indbrudsbølge – to varetægtsfængslet