Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dk › Politik

Kraftige regnskyl og tordenbrag rammer Lillebæltområdet

Kraftige regnskyl og tordenbrag rammer Lillebæltområdet

VEJRET: Mange borgere sover måske stadig, men flere er sandsynligvis blevet vækket tidligt på denne skærtorsdag af de kraftige brag, der har rullet hen over området siden klokken 05.00. Fra cirka klokken 06.30 blev tordenvejret ledsaget af intense regnskyl, der fortsat vælter ned over by og land.

Bragende torden og kraftige lyn blev fulgt af store regnmængder. Det kan alle møde og se lige nu i Lillebæltsområdet. Ifølge den officielle vejrudsigt fra DMI vil vejret i området resten af dagen være præget af ustadigt vejr. Prognosen lyder således:

»Den vestlige del af landet får overskyet vejr med perioder med regn eller byger, der kan være ret kraftige og lokalt med torden, men i løbet af eftermiddagen ventes opholdsvejr flere steder. Temperaturerne stiger til mellem 9 og 15 grader, og vinden bliver svag til jævn omkring nordvest.«

I aften og i nat ventes fortsat skyet vejr med stedvis regn eller byger, lokalt også med risiko for flere tordenbyger. Temperaturerne falder til mellem 6 og 10 grader, og vinden bliver svag til frisk fra nord og nordvest, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Borgerne i Fredericia og Middelfart kan derfor forvente, at paraplyer og regnjakker kan få en central rolle i påskens aktiviteter, hvis turen går udenfor.

Del artiklen

Læs også

Lillebæltstien skal på sigt løbe helt til FredericiaEWII vil betale 5,3 millioner kroner for at holde pesticider væk fra marker ved VonsildKolding har ikke besluttet, hvad kommunen vil betale til nyt udstyr og bygninger på ElbokøkkenetHjælp i Hjemmet-ombygninger i Kolding ender 3,4 mio. kr. over bevillingen