Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dk › Business

Udvider åbningstiderne

Udvider åbningstiderne

Fra den 1. februar får kunderne i Kvickly og SuperBrugsen endnu bedre mulighed for at handle, når det passer ind i hverdagen. De to kæder udvider nemlig deres samlede åbningstider med over 50.000 timer om året, hvilket betyder længere åbningstider i butikker over hele landet.

Fremover åbner alle butikker allerede kl. 7 alle dage – en ændring fra de nuværende åbningstider, hvor mange butikker først slår dørene op kl. 8 eller 9. Lukketiderne bliver også rykket, så butikkerne tidligst lukker kl. 20 på hverdage og kl. 19 i weekender. Hidtil har flere butikker uden for de større byer haft kortere åbningstider, især i weekenderne.

Kædedirektør for Kvickly og SuperBrugsen, Rikke Krause, forklarer, at ændringerne især er til gavn for familier med en travl hverdag:

- Kvickly og SuperBrugsen henvender sig ikke mindst til børnefamilier. De har behov for størst mulig fleksibilitet i en travl hverdag. Med de nye, udvidede åbningstider håber vi at gøre indkøbene lidt nemmere for dem – og alle vores øvrige kunder.

Lokale forskelle på åbningstiderne

Selvom åbningstiderne generelt bliver længere, vil der stadig være lokale forskelle. Det anbefales derfor at tjekke sin lokale butiks åbningstider for at få de præcise tidspunkter.

Del artiklen

Læs også

Fire ud af ti offentligt ansatte vil have mindst en fjerdedel mere i løn for at skifte til det privateDer stod kø uden for apoteket i Algade den første morgen, Tine Klingsten Nielsen låste op: Tolv år senere ejer hun seks apoteker i fire byer og kan stadig ikke sidde stilleDR: Fynsk softwarevirksomhed er i centrum for historisk CPR-lækDen frie presse trues af stille, men direkte pres