Tyve kom ind gennem vindue på byggeplads

KRIMI. Tyve har forsynet sig med værktøj og materialer fra bygninger på en byggeplads på Cypresvej. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Tyveriet er sket i tidsrummet fra tirsdag klokken 18.00 til onsdag klokken 00.45. Ifølge politiet er gerningsmændene formentlig kommet ind i bygningerne gennem et vindue, der stod på klem. Her er der stjålet diverse effekter.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 8.10 kl. 09.00 af Politikommissær Arno Rindahl Pedersen.


