Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dkKrimi

Tre mænd sigtet for tyveriforsøg

Tre mænd sigtet for tyveriforsøg

En hundepatrulje fangede mandag aften tre mænd, som var mistænkt for at stå bag et tyveriforsøg. To af dem erkendte forholdet.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen mandag klokken 22:20, hvor der var forsøg på tyveri fra en byggeplads på Klebækvej i Vamdrup. En person opdagede, at nogle mænd gik rundt på pladsen, hvorefter de flygtede fra stedet. De var ankommet i en bil, men den sad fast i noget mudder, så de tog flugten til fods.

En hundepatrulje blev tilkaldt, og de fandt tre mænd i nærheden af byggepladsen. De blev alle sigtet for tyveriforsøg af diesel, da deres forklaringer ifølge politiet kunne sætte dem i forbindelse med episoden.

Der er tale om en 18-årig mand, en 26-årig mand og en 41-årig mand. To af dem erkender, at de havde til hensigt at stjæle fra byggepladsen, mens den tredje nægter sig skyldig.

Del artiklen

Læs også

Politiet slog til mod skunkvæksthuse – flere anholdt i Fredericia og VamdrupTyve brød døren op med koben og tog sølvtøj og pas – politiet har sikret DNAKoldingenser i grundlovsforhør efter knivstikkeri og trusler mod betjenteBarnevogn i flammer og knivsnit i ansigtet – tre anholdt i samme opgang