Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dk › Politik

Tre fremstilles i dag efter politiaktion i Lunderskov: Sigtet for trusler og afpresning

Tre fremstilles i dag efter politiaktion i Lunderskov: Sigtet for trusler og afpresning

KRIMI. Tre personer forventes torsdag at blive fremstillet i grundlovsforhør efter onsdagens politiaktion i området ved Lunderskov, hvor fire personer oprindeligt blev anholdt i en sag om trusler og afpresning.

Sydøstjyllands Politi rykkede massivt ud klokken 12.53 onsdag. Både betjente og hundepatruljer var til stede i området i flere timer, mens politiet søgte efter spor i sagen. Politikredsen har ikke oplyst nærmere om, hvad de anholdte konkret er mistænkt for.

Aktionen førte til, at fire personer blev anholdt, men én af dem, en 35-årig kvinde fra Kolding, er siden løsladt. Hun er dog fortsat sigtet i sagen.

De tre, der forventes fremstillet i løbet af torsdagen, er en 34-årig mand fra Kolding, en 31-årig kvinde fra Vejen og en 35-årig mand fra Kolding.

Efterforskningen i sagen fortsætter.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi torsdag morgen.

Del artiklen

Læs også

Lillebæltstien skal på sigt løbe helt til FredericiaEWII vil betale 5,3 millioner kroner for at holde pesticider væk fra marker ved VonsildKolding har ikke besluttet, hvad kommunen vil betale til nyt udstyr og bygninger på ElbokøkkenetHjælp i Hjemmet-ombygninger i Kolding ender 3,4 mio. kr. over bevillingen