Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dk › Krimi

To unge mænd anholdt for at ødelægge bil

To unge mænd anholdt for at ødelægge bil

En voldsom episode udspillede sig torsdag lidt efter midnat på Meny-parkeringspladsen på Galgebjergvej i Kolding.

To personer blev anholdt efter at have begået hærværk på en Peugeot 308. De sigtede, en 17-årig fra Alminde og en 19-årig fra Dronninglund, blev fanget efter en kort jagt af en hundepatrulje.

De havde hoppet på bilens tag, kølerhjelm og forrude og knust alle ruderne. Begge døre på bilen var også revet af. De anholdte forsøgte oprindeligt at flygte på en knallert, og de sigtes også for at have kørt ulovligt to på en knallert. Det var en hundepatrulje, der i første omgang spottede de to på en knallert, men da det lykkedes patruljen at fange knallerten var den ene person hoppet af og stukket af. Kort tid efter lidt længere væk lykkedes det politiet at anholde vedkommende, der var løbet væk.

Efter afhøring hos politiet, hvor det fremgik, at hærværket var begået for sjov, blev begge løsladt igen.

Del artiklen

Læs også

Bilbrand på motorvejen fik folk til at tro, at industriområdet i Taulov brændteFire biler stødte sammen efter hård opbremsning på motorvejen20-årig stoppet midt om natten med to unge i bilenTo anholdt efter metaltyveri på brandskadet grund