Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dkKrimi

Stor villabrand på Skovgærdet: Beboer vågnede ved røg fra kælder inden eksplosionslignende brag

Stor villabrand på Skovgærdet: Beboer vågnede ved røg fra kælder inden eksplosionslignende brag

KRIMI. En villa på Skovgærdet i Kolding stod søndag aften i flammer, efter at en beboer var vågnet ved, at der trængte røg op fra kælderen. Branden brød ud omkring klokken 21.

Kort efter, at beboeren havde opdaget røgen, slog store flammer ud af huset, og der lød flere eksplosionslignende brag fra adressen. To beboere var i villaen, da branden brød ud. Begge kom ud af huset og blev efterfølgende kørt til skadestuen for et almindeligt tjek. Den ene har pådraget sig nogle forbrændinger.

Villaen blev på et tidspunkt overtændt, og der er omfattende skader på huset. Adressen er fortsat afspærret, og politiet skal i den videre efterforskning ud at undersøge stedet nærmere.

Det oplyser politikommissær Michael Schuh fra Sydøstjyllands Politi.

Læs også

Betjentene fandt en tom førerplads – manden sad i varerummetPolitiet rykkede ud efter melding om pistol – nu er en 46-årig sigtetStjålet bankkort afslørede sammenhængen – nu har politiet én klar opfordringTyve gik efter villaens hoveddør med stor skruetrækker