Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

← koldingavisen.dk

SF tager jødernes tryghed alvorligt

SF tager jødernes tryghed alvorligt

For nylig præsenterede et samlet Folketing herunder SF en styrket handleplan mod antisemitisme. Det er desværre nødvendigt. Vi må desværre sande, at siden oktober sidste år har jøderne i Danmark oplevet tiltagende chikane og angreb på dem. Alene fordi de er jøder.

Derfor er det godt, at straffen for at chikanere nu skærpes. Så vi én gang for alle slår fast, at der bliver slået hårdt ned på det, hvis man chikanerer og angriber en minoritet. I disse år ser vi desværre, at minoriteter udsættes for angreb på grund af deres seksualitet, etnicitet eller religion. Det kan og vil vi ikke acceptere.

Af samme grund er den nye aftale også et stærkt signal, hvor vi lover hinanden, at vi aldrig vil acceptere chikane og angreb på jøder. Det kræver først og fremmest, at vi står solidarisk sammen med vores jødiske medborgere i dagligdagen.

Læs også

Koldingenserne bevæger sig mere end resten af regionenKolding-skovhugger sikrede sig bronze i TivoliKolding og DGI forlænger parløbet med fireårig aftaleBorgerne skal være med til at forme Koldings klimaplan