Prime læskedrikke, som er skabt af de berømte internetstjerner Logan Paul og KSI, er fredag ankommet til Danmark. Den nye drik er allerede et kendt fænomen blandt flere danske unge, der også stod i kø for at få fingrene i den populære drik.

Internetstjernerne Logan Paul og KSI, der har skabt læskedrikkene, har tilsammen over 40 millioner følgere på Youtube. De har blandt andet benyttet deres enorme følgerskare til at markedsføre Prime-drikken, hvilket har resulteret i en utrolig efterspørgsel, der ses tydeligt på dagligvaremarkedet også i Fredericia.

Prime-drikkene er blevet særdeles populære, og flere steder i Fredericia oplevede man denne morgen kø foran dagligvarerforretningerne. Føtex på Venusvej kunne allerede få timer efter de havde sat dem op, meddele på deres Facebookside, at Prime-drikken var udsolgt.

Prime er tilgængelig i fire varianter: Tropical Punch, Ice Pop, Lemon Lime og Blue Raspberry, alle i 0,5 L flasker. I Salling Groups forretninger Føtex, Bilka og Netto, er disse drikkevarer tilgængelige fra midten af juni.

Mens nogle Prime-produkter har forårsaget kontroverser på grund af deres høje indhold af A-vitamin og koffein, forsikrer Føtex og Salling Group, at de versioner, der sælges i deres butikker, er 100 procent lovlige og godkendt af Fødevarestyrelsen. Drikkene indeholder hverken A-vitamin eller koffein, og er derfor kategoriseret som hydreringsdrikke.

Jacob Nielsen, pressechef for Salling Group, understreger, at firmaet altid sender ingredienslister for nye produkter til Fødevarestyrelsen. “Vi kunne aldrig drømme om at entrere med noget, som ikke er blåstemplet og godkendt af myndighederne,” siger han i et interview med TV2.

Foruden dagligvareforretningerne vil Prime også være tilgængelig i Circle K’s butikker fra midten af juni, hvilket er bekræftet i en pressemeddelelse fra tankstationskæden.

Drikken har opnået stor popularitet blandt unge, herunder Lucas Kastebo, der delte i et interview på ‘Go’ aften LIVE’, hvordan han tidligere havde betalt 220 kroner for blot to flasker, før produktet blev lanceret på det danske marked. På trods af at han faktisk ikke bryder sig om smagen, har han gemt de tomme flasker på sin pokalhylde, da de er næsten lige så vigtige som hans fodboldpokaler.

Den store hype omkring Prime drikken er ikke overraskende. Ifølge Emil Ludvigsen, fagkonsulent ved Center for Digital Pædagogik, der også deltog i ’GO’ aften LIVE’ har influencere ofte stor succes med at skabe trends. “Det har grebet en tendens eller en hype, der gør, at det må man bare have,” fortalte han. Selvom drikkevaren for øjeblikket er blevet modtaget med stor begejstring, antyd Lukas Guldager Svendsen i interviewet, at dette ikke vil vare ved i længden. “Om et år eller et halvt år bliver de nok også smidt ud,” sagde han i udsendelsen.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her