MESSE C er tilbage for fuld skrue og klar til at byde velkommen til store messer igen! Efter to år på pumperne grundet pandemien, er flere store messer tilbage.

Det er må siges at være en stor milepæl for MESSE C. Direktør Grete Højgaard er stolt og cementerer: Nu er vi tilbage!

– Vi er tilbage med de store messer. Boat Show var tilbage, hvilket er fuldstændig fantastisk. Det var 29. gang, den blev afholdt. Det er virkelig mange år, vi holder den hvert andet år, så det er jo 58 år plus de to år med corona, så det hele 60 år.

Det har krævet en ny strategi og en anderledes måde at arbejde på. Med en lille, men stærk kerne af medarbejdere, der har været der hele vejen igennem, har MESSE C formået at komme tilbage stærkere end nogensinde før.

– Nogle af dem har 30-års jubilæum, og det var også nogle af dem, der desværre måtte forlade os under corona – på den ene side er der jo det menneskelige i den tid, det var en enorm erfaring, vi mistede. Selvom vi nu har ansat nye mennesker, der er fuldstændig fantastiske, og kommer med ny energi og viden, og kan alle mulige ting, så kender de ikke vores historie. Den viden, der har ligget i huset, er blevet givet videre efterhånden, men man kan ikke bare samle den med det samme, så det er mange års erfaring, vi har mistet, fortæller Grete.

MESSE C har gjort alt, hvad de kan for at opbygge deres historie og viden igen, og det ser ud til, at de er lykkedes.

– Vi har haft et fantastisk år, nu er vi i gang med tre kæmpe afviklinger, som vi ellers normalt har én af på et år. Vi får tre af de helt store lige i rap, Boat Show er nummer et og sidste uge i marts, er det BYGGERI´23, der er fuld knald på, lad os sige det sådan – optimisme, glæde, udstillerne er glade tilbage og det er helt fantastisk. Overordnet er vi lykkedes med at få alle kunderne med over på den anden side af corona, det er helt fantastisk for os, det kan jeg ikke understrege nok.

Boat Show er et af de helt store skibe på den danske messescene. Her kunne alle interesserede se nye bådmodeller, teknologiske innovationer og meget mere.

– Der var så mange flotte både, så man blev helt glad i låget af det. Den messe bringer en masse livsglæde med sig, fordi det handler om drømme, om at komme ud og opleve horisonter. Der var masse foredrag, som emmede af lysten til at udforske verden. Udstillingen har bare noget på alle hylder, og det er gamle udstillere, der kommer, som ikke har set hinanden længe, det er glædens gensyn, vi oplever, og virkelig dejligt at dem tilbage igen.

Direktør Grete Højgaard er stolt. MESSE C har formået at komme tilbage stærkere end nogensinde før med en ny strategi og med glædelige gensyn med udstillerne er der smil og optimistiske vinde hos messecenteret, som ser lyst på fremtiden i Fredericia.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her