Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dk › Business

Massiv pengeregn over fællesskabet 

Massiv pengeregn over fællesskabet 

Fællesskabspuljen hos Middelfart Sparekasse har igen delt 1,5 millioner kroner ud – i Kolding havde afdelingsdirektør Christian Michelsen en af de bedre arbejdsdage, da han fordelte 100.000 kroner mellem 10 udvalgte modtagere.

Christian Michelsen er kendt som en rar mand. Forleden fik afdelingsdirektøren hos Middelfart Sparekasse i Kolding tilføjet et prædikat – nu er han også kendt som gavmild. Han var nemlig vært for den årlige uddeling af penge fra Fællesskabspuljen i Middelfart Sparekasse – i alt 1,5 millioner kroner fordelt på 15 afdelinger.

- Det var en rigtig dejlig dag, og forskelligheden blandt modtagerne var et ekstra plus, siger Christian Michelsen.

Repræsentantskabet i Middelfart Sparekasse havde udvalgt modtagerne blandt de mange indstillinger – i alt blev mere end 1.000 foreninger, organisationer og initiativer indstillet – og Fællesskabspuljen er et supplement til de mere end 500 sponsorater, sparekassen i forvejen engagerer sig i.

- Det var både spændende, rørende og interessant at høre, hvad de forskellige modtagere arbejder med på daglig basis, og det var ligeledes en fin oplevelse at mærke fællesskabet sammen med de mange mennesker, der gør en kæmpe forskel i Kolding og omegn, siger Christian Michelsen.

For Middelfart Sparekasse er lokale fællesskaber altid værd at støtte og bakke op om, slår den rare og gavmilde afdelingsdirektør fast.

Modtagere i Kolding

  • Hjerneskadeforeningen Kolding
  • Gademix
  • Kolding Motion
  • Kolding Håndboldklub
  • ØSVN-IF
  • Mandagsbike
  • Folkekøkkenet
  • KFUM-spejderne i Jordrup
  • Onsdagsklubben 
Del artiklen

Læs også

Fire ud af ti offentligt ansatte vil have mindst en fjerdedel mere i løn for at skifte til det privateDer stod kø uden for apoteket i Algade den første morgen, Tine Klingsten Nielsen låste op: Tolv år senere ejer hun seks apoteker i fire byer og kan stadig ikke sidde stilleDR: Fynsk softwarevirksomhed er i centrum for historisk CPR-lækDen frie presse trues af stille, men direkte pres