Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dkKrimi

Mand varetægtsfængslet efter fund af 4,7 kg narkotika

Mand varetægtsfængslet efter fund af 4,7 kg narkotika

En 38-årig mand fra Kolding blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Kolding og varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X her til eftermiddag.

Manden er sigtet for besiddelse af 4,7 kilo hård narkotika og et skydevåben. Han blev anholdt mandag som resultat af en længerevarende efterforskning. Sigtede valgte ikke at kære rettens afgørelse, oplyser Sydøstjyllands Politi i opslaget:

- En 38-årig mand fra Kolding, som i går blev anholdt for besiddelse af 4,7 kg hård narkotika og et skydevåben, er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger. Anholdelsen er resultatet af en længerevarende efterforskning. Sigtede kærede ikke afgørelsen.

Grundlovsforhøret fandt sted klokken 09.00 i grundlovsretssalen i Kolding.

Læs også

Kvinde trak kniv frem på værtshus og gav den til en mandStandset bag rattet – testede positiv for hashTyv startede minilæsser og kørte den gennem hegnet – men nåede ikke langtTyve kravlede ind gennem terrassedør og stjal bærbar