Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dk › Krimi

Mand idømt 9 års fængsel for smugling af narkotika

Mand idømt 9 års fængsel for smugling af narkotika

En 48-årig mand fra Jylland er i dag blevet idømt 9 års ubetinget fængsel ved Retten i Odense for overtrædelse af straffelovens § 191. Manden blev dømt for at have indsmuglet 12 kilo kokain samt for at have forsøgt at indsmugle yderligere 2 kilo kokain.

Fyns Politi fik via fransk politi nys om, at den nu dømte mand var involveret i narkosmugling, efter at fransk politi havde brudt krypteringen på chat-tjenesten EncroChat. Indsmuglingen og forsøget på indsmugling fandt sted i april og maj 2020.

Manden blev anholdt, sigtet og varetægtsfængslet i et grundlovsforhør i februar 2024, og han har siddet varetægtsfængslet siden. Yderligere 4 personer er varetægtsfængslet i sagen, og en person blev dømt i sagen den 27. juni 2024.

Sagen er kørt som en tilståelsessag.

Den tiltalte modtog dommen og blev fortsat varetægtsfængslet.

Del artiklen

Læs også

Politiindsats på Vejlevej i Kolding: Én anholdt efter trussel med knivIndbrudstyv fremstilles i grundlovsforhørBrand i køkken på uddannelsesinstitution: Gryde i flammer slukket med et lågMand smed genstande ud af vindue og blev anholdt