Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

← koldingavisen.dk

Lyskryds ude af drift gennem flere dage

Lyskryds ude af drift gennem flere dage

Trafikanter i Kolding skal være ekstra opmærksomme i de kommende dage. Lyssignalet i det trafikerede kryds Vejlevej-Galgebjergvej-Islandsvej er ude af drift og forventes først at være funktionsdygtigt igen i starten af næste uge.

Årsagen til nedbruddet er, at styreskabet, som leverer strøm til signalerne, blev påkørt af en ukendt bilist i går. Skaderne er så omfattende, at reparation ikke er mulig, og et nyt styreskab er derfor bestilt.

Indtil installationen er på plads, opfordres bilister til at køre forsigtigt og vise hensyn. Særligt bilister fra Galgebjergvej og Islandsvej skal være opmærksomme på, at de har almindelig vigepligt.

Del artiklen

Læs også

Bilbrand på motorvejen fik folk til at tro, at industriområdet i Taulov brændteFærre unge får en autismediagnose i Trekantområdet end i resten af landetFra lokal græspleje til landsfinale for ejerlederne bag DM GreenkeepingGymnasieeleverne får lavere karakterer i skriftlig dansk