Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dk › Krimi

Færdselsaktion førte til ransagning og fund af stor mængde stoffer

Færdselsaktion førte til ransagning og fund af stor mængde stoffer

Torsdag var der en større færdselsaktion i Kolding. I forbindelse med en bilist, der blev sigtet, førte det til en ransagning af vedkommendes bopæl, hvor der blev fundet en stor mængde stoffer. Manden fremstilles i dag i grundlovsforhør.

En 27-årig mand fra Kolding blev standset, da politiet torsdag havde en færdselsaktion i Kolding. Han var mistænkt for at køre påvirket af narkotika, hvilket også viste sig at være tilfældet. Idet det ikke var første gang, at manden kørte påvirket, blev bilen beslaglagt.

Da politiet kiggede nærmere efter i bilen, blev der fundet ti gram amfetamin. Det førte til, at politiet besluttede sig for at ville ransage hans hjemmeadresse i Kolding, hvor der blev fundet et kilo amfetamin.

Det har nu ført til, at den 27-årige mand skal fremstilles i grundlovsforhør i dag.

Del artiklen

Læs også

Flyet måtte nødlande i Billund med syg nordmand – nu leder politiet efter hans familieTre løb fra politiet – betjentene var hurtigst17-årig sigtet for at urinere på legepladsUkrudtsbrænder mistænkt for brand – lagerhal næsten udbrændt