Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dkKrimi

Diskussion på tankstation udviklede sig til slagsmål – politiet måtte gribe ind

Diskussion på tankstation udviklede sig til slagsmål – politiet måtte gribe ind

KRIMI. To unge mænd fra Kolding kan se frem til en bøde, efter at de tirsdag aften kom i slagsmål på en tankstation i byen. Episoden fandt sted ved Circle K på Vejlevej, hvor politiet blev tilkaldt på grund af uro.

Politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at det begyndte som en højlydt diskussion mellem en gruppe unge, men at det hurtigt eskalerede.

»Vi fik en anmeldelse om unge mennesker, der stod og diskuterede højlydt og indledte et slagsmål. Da vi kom frem, var der to personer, som havde været i slagsmål med hinanden. Det medførte en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at forstyrre den offentlige tryghed og sikkerhed,« siger hun.

De to mænd, begge 20 år og bosat i Kolding, er nu sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Slagsmålet udviklede sig ikke til noget mere alvorligt, men ifølge politiet er sager som denne altså med til at skabe utryghed, når de udspiller sig på offentlige steder som en tankstation.

»Det er de to 20-årige mænd fra Kolding, som er sigtet,« slutter Susanne Hviid.

Udover dette gennemførte politiet i Kolding i går en færdselsindsats omkring skolerne, som resulterede i 33 sigtelser.

https://sydavisen.dk/synlig-politiindsats-omkring-skoler-gav-33-sigtelser/

Læs også

Kvinde trak kniv frem på værtshus og gav den til en mandStandset bag rattet – testede positiv for hashTyv startede minilæsser og kørte den gennem hegnet – men nåede ikke langtTyve kravlede ind gennem terrassedør og stjal bærbar