Kommunernes økonomi er presset af bl.a. inflation, energikrise, regeringens varslede besparelser og voksende pres bl.a. på socialområdet. Derfor har byrådet i Kolding besluttet at se på strukturelle prioriteringer i budgetlægningen. Det er nødvendigt, så der også fremover er råd til uforudsete udgifter og nødvendige tiltag, som politikerne prioriterer
Det er svære tider at lægge budgetter i for de danske kommuner. Økonomien er presset bl.a. af prisstigninger som følge af krigen i Ukraine og den deraf følgende energikrise og inflation. Før krigen var det corona-pandemien, som kostede dyrt. Samtidig vokser presset på de store kommunale velfærdsområder.
Og kommunerne kan ikke forvente at blive kompenseret fuldt ud, da hele landets økonomi er presset af de samme årsager. Tvært imod betyder regeringens varslede planer om lavvækst i de offentlige budgetter og milliardbesparelser på administration og jobcentre, at kommunerne forventer forringelser i velfærden.
-Den situation, vi er i, kalder på rettidig omhu. Vi skal gøre noget nu for at sikre, at Kolding Kommune også i fremtiden står på et solidt økonomisk fundament, og at vi fortsat har råd til vækst og udvikling. Og vi har et godt udgangspunkt, fordi vi har haft en god styring af økonomien de seneste år. Men vi kan ikke hvile på laurbærrene. Hvis Kolding Kommune også fremover skal udvikle sig bl.a. med visionær velfærd, kræver det, at vi skal gå anderledes til budgetlægningen. For pengene kommer ikke af sig selv, pointerer borgmester Knud Erik Langhoff.
Temaet er strukturelle prioriteringer
Hvor budgetterne de seneste to år har haft ”øget robusthed” og ”bæredygtige investeringer” som tema, er dette års tema ”strukturelle prioriteringer”. Det blev godkendt på byrådsmødet i februar. Strukturelle prioriteringer er forandringer i den kommunale struktur, der kan frigive ressourcer.
-Byrådet har i en del år arbejdet med det såkaldte omstillingsmål, hvor alle udvalg skal reducere deres budgetter. I 2024 og hvert af de næste tre år er det 0,85%. Det giver en lille smule plads til uforudsete udgifter og nye politiske initiativer. Men det er svært for udvalgene at blive ved med at effektivisere uden at skære i kernevelfærden. Derfor skal vi nu finde midlerne ved strukturelle prioriteringer, forklarer borgmester Knud Erik Langhoff.
Kloge kvadratmeter og strukturændringer
De politiske fagudvalg skal i løbet af marts og april gå deres områder efter og vurdere, hvordan man både kan finde de 0,85% og yderligere ruste økonomien til fremtiden ved at strukturere sig til en optimeret drift. Der er endnu ikke konkrete forslag på bordet. Men det kan grundlæggende handle om to ting. Den ene er at reducere i antallet af kvadratmeter enten ved at dobbeltudnytte flere lokaler og bygninger eller ved at slå enheder sammen. Den anden er at kigge den struktur, der er, efter i sømmene.
-Vi ved endnu ikke, hvad vi finder frem til. Men der kommer til at ske noget. For selv om vi har penge i kommunekassen i øjeblikket, vil det ikke være tilfældet fremover, hvis ikke vi tager fat nu. Lige nu har vi overskuddet til at agere både klogt, modigt og grundigt, så vi kan finde løsninger, der kan række ud i fremtiden. Men det skal også være nu, for ellers kan vi allerede til efteråret stå i samme situation som mange andre kommuner, der må åbne dette års budgetter for at finde besparelser, påpeger Knud Erik Langhoff.
FAKTA om omstillingsmål og råderum
Siden budgetlægningen for 2020 har byrådet arbejdet med det såkaldte omstillingsmål som en mekanisme til at frigive økonomiske midler. Omstillingsmålet for 2024 og frem betyder, at de politiske udvalg hvert år skal finde effektiviseringer eller besparelser for 0,85% af budgettet. Det svarer samlet set til ca. 37,5 mio. kroner. Dette beløb bliver omfordelt, så 0,65% bliver lagt over i den såkaldte budgetreserve, mens 0,20% bliver lagt i anlægspuljen. På den måde bliver der skabt lidt plads i økonomien, som dels kan bruges til opgaver, som kommunen pålægges fra statens side, dels kan fordeles af politikerne til nødvendige tiltag ved de årlige budgetforhandlinger.
