Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dkOpinion

Børn har krav på et trygt børneliv, selvom mor er på krisecenter

Børn har krav på et trygt børneliv, selvom mor er på krisecenter

Af gruppeformand for SF og retsordfører Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding

Børn af mødre på krisecentre kan hverken komme i skole, til læge eller i børnehave. Sådan er det som oftest. Hvis de gør, så får en voldelig far at vide, at barnet er gået til læge eller i skole. Og hvor det er. For krisecenteret ligger oftest i en anden kommune, end der hvor mor er på flugt fra.

Jeg har selv set i Aabenraa, hvor stort et problem det her er. For børnene mister trygheden og forudsigeligheden i deres hverdag, hvor de ved, hvad der sker, og hvor børnehaven eller skolen er deres helle.

Det er fuldstændig forfærdeligt og horribelt, at børn ikke kommer i skole eller læge. Vi fandt jo faktisk en løsning for det i partnervoldsplanen før valget. Men efter valget er der ikke sket noget.

Derfor håber jeg også, at Mattias Tesfaye vil få sat det her i gang hurtigst muligt. Det har han i hvert fald sagt.

For børn har krav på et trygt børneliv, selvom mor eller far er på krisecenter.

Del artiklen

Læs også

Når demens bliver til kriminalitet – hvem passer så på?Baristapriser kræver vel baristakvalitet - Cappuccino er ikke bare kaffe med kogt mælk der lugter af risengrødDit handicap må ikke stå i vejen for kræftscreeningFør Christiansborg finder flere løsninger til folkeskolen, bør vi lytte til dem, der står i den