Beredskabet rykkede ud til brand i boligblok

KRIMI. Beredskabet har slukket en brand i en lejlighed på Skovvangen i Kolding. Ifølge politiet var der ingen hjemme, da branden blev opdaget.
»Ud fra det oplyste var der ikke nogen på adressen, da anmeldelsen indløb,« siger vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.
Branden har givet en del røg, og beredskabet er i gang med at blæse røgen ud af lejligheden med store ventilatorer.
Det er endnu uvist, hvordan branden opstod. Politiet kan først gå ind og undersøge stedet, når røgen er væk.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 24.10 kl. 17.00 af vagtchef Halfdan Kramer.


