Kolding Avisen

Nyheder og indsigt fra Kolding.

koldingavisen.dk › Business

Åbner filial i Aarhus med erfarne erhvervsadvokater

Åbner filial i Aarhus med erfarne erhvervsadvokater

Advokatfirmaet Andersen Partners med hovedsæde i Kolding gør klar til at åbne en filial i Aarhus primo 2025. De første erhvervsadvokater, til at bemande det nye kontor i Aarhus, er nu på plads.

Advokatfirmaet Andersen Partners åbner filial i Aarhus primo 2025, og de først to erfarne erhvervsadvokater, som kender Aarhus ud og ind, er allerede klar. Det er Nicolai Thornemann og Jan Bech, som senest har været partnere i Horten i Aarhus.

- Vi ser frem til at åbne advokatkontor i Aarhus. Vi kender Aarhus som en interessant by med mange spændende virksomheder og et stærkt rekrutteringsgrundlag af dygtige advokater og sagsbehandlere. Vores fokus er på advokatydelser til erhvervslivet, hvor Nicolai Thornemann og Jan Bech har stor viden og erfaring. Derfor er det naturligt, at de er de første advokater i vores kommende team i Aarhus. De skal være med til at opbygge en stærk afdeling, som vi forventer hurtigt vil vokse, siger Jakob Ravnsbo, som er managing partner i Andersen Partners.

Både Jakob Ravnsbo og flere af hans partnerkolleger kender Nicolai Thornemann og Jan Bech indgående gennem mere end 20 år. De var senest kolleger i det daværende Lett Advokatfirma (senere DLA Piper).

Nicolai Thornemann og Jan Bech siger om skiftet til Andersen Partners:

- Vi glæder os rigtig meget til at blive en del af Andersen Partners og være med til at åbne et nyt kapitel, som det jo er at starte et helt nyt Aarhus-kontor op.

Andersen Partners har hovedkontor i Kolding og udover den kommende filial i Aarhus også en filial i Odense.

Del artiklen

Læs også

Fire ud af ti offentligt ansatte vil have mindst en fjerdedel mere i løn for at skifte til det privateDer stod kø uden for apoteket i Algade den første morgen, Tine Klingsten Nielsen låste op: Tolv år senere ejer hun seks apoteker i fire byer og kan stadig ikke sidde stilleDR: Fynsk softwarevirksomhed er i centrum for historisk CPR-lækDen frie presse trues af stille, men direkte pres