Den sidste søndag i marts har Danmark ved lov besluttet, at alle danskere skal stille deres ure en time frem. Den oprindelige ide var at man kunne spare penge på energi, men i praksis drejer det sig kun om knap 1%. Samtidig oplever mange danskere ubehag ved at skulle ændre på deres søvnrytme. I nogle dage efter skiftet kan man være påvirket, og i den sidste ende kan det betyde forøgelse af stress.

Lige nu, på skrivende stund, er det normaltid. Altså sådan som tiden burde være, hvis ikke det var besluttet at ændre på tiden. Den sidste søndag i marts skal det atter ændres. Det er klokken to om natten. Der så bliver til klokken tre om natten. Selvom det er klokken to om natten. Så når man står op klokken 7 om morgenen, er klokken reelt 6 om morgenen. Den sidste søndag i oktober kan man så gentage manøvren den modsatte vej uden at nogen har fået noget som helst nævneværdigt ud af det hele.

Den idiotiske plan blev først fremlagt af Benjamin Franklin i 1784. Men først i 1910erne var nogle dumme nok til at indføre det. I Danmark startede vi i 1916. Afviklet. Genindført i 1940. Afviklet. Genindført i 1980. Og siden 1980, altså i 43 år, har danskerne så måtte følge den kunstige klokkeleg.

Det er begrænset hvad den enkelte kan stille op med sommer- og vintertid. Samfundet er opbygget med nogle nødvendige rammer for, at vi kan aftale ting med hinanden. Eksempelvis møder de fleste børn i skole klokken 8 om morgenen. Tidspunkter spiller på den måde en stor rolle i menneskers liv. Også for DSB, der lader nogle tog holde stille og vente i en time, sådan at man kan holde køreplanen. Og mange har nok oplevet, at de kommer til at overse en aftale på grund af tidsskiftet. Selvom smartphones som regel er indstillet til at skifte klokken automatisk, hvorfor problemet er knap så stort i dag, som for bare 15 år siden.

I 2019 stemte EU-parlamentet for at afskaffe sommer- og vintertid. Men det er ikke blevet implementeret. 84% af adspurgte tyskere i en undersøgelse, der dannede udgangspunkt for afskaffelsen, ville af med de årlige klokkelege. Ministerrådet var dog ikke enige med parlamentet. Så i 2022 var det ikke blevet til noget. De forskellige lande har delte meninger om spørgsmålet. Det er et problem, da det er EU, der via et regulativ, fastsætter sommer- og vintertid.

Siden begyndelsen af ideens ideskabelse i det begyndelsen af det 20. århundrede, har der været splid omkring denne. Den engelske bygningskonstruktør William Willet fremlagde en sindrig plan for klokketrilleriet med henblik på at få flere lyse timer. Kritikerne sagde, at man forsøgte at pille ved naturens orden. Det virkede som om at man havde to lejre, men i den sidste ende vandt den mekaniske tankegang. Indtil folk blev trætte af pjatterierne. I Danmark fjernede man i 1948 balladen igen, og så havde danskerne ellers fred i nogle årtier. Men i 1970erne blev oliekrisen et brandvarmt emne. Der skulle spares.

Alverdens sindrige forslag om hvordan man kunne spare på energien påvirkede dagligdagen. Kim Larsen skrev megahittet “Det er en kold tid”, hvis første vers sætter situationen i relief:

“Det er en kold tid som vi lever i
alle går rundt og fryser
men jeg har det da nogenlunde her
her på Østre Gaaaasværk”

Kulde eller ej så endte man med i 1980 at genindføre hele balladen, og så var freden ellers forbi. To gange om året skulle man snakke om klokkelegen som et trofast ritual, der dog, trods alt, var med til at gøre enhver i stand til at forstå, at nu var sommeren så forbi. Eller foråret var kommet.

På nuværende tidspunkt lader sagen til at være syltet i EU. Og indtil der sker noget andet, må alle således pænt stille deres ure frem og tilbage, to gange om året.