Vagtchef Halfdam Kramer kunne berette om en rolig eftermiddag i politikredsen, hvor man dog måtte køre ud til hele to færdselsuheld. Ved Bjert i Kolding Kommune kørte en ung mand i grøften og senere på dagen forulykkede en 27-årig motorcyklist i et sving, da han ramte en bil.

– Det første færdselsuheld vi skulle ud til, var i Bjert, hvor en ung mand var kørt i grøften i en soloulykke. Manden blev efterfølgende kørt til kontrol på skadestuen, men han er ikke kommet alvorligt til skade, oplyser Halfdam Kramer.

– Klokken 14.35 måtte vi rykke til Housen Odde i Kolding Kommune, da en 27-årig motorcyklist i et sving ramte en 51-årig kvindelig bilist. Heldigvis skete der ingen personskade, slutter vagtchefen.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Skriv en kommentar