Nymarkshaven i Fredericia står snart indflytningsklar med de første 28 boliger. De første lejere flytter ind d. 1. august, og det blev tidligt torsdag eftermiddag markeret ved et rejsegilde, hvor også borgmester i Fredericia Kommune, Steen Wrist deltog sammen med flere byrådskolleger.

Solen kiggede frem til tider, da Maycon havde inviteret til rejsegilde på adressen Nymarksvej 41, der er lige ved siden af Super Brugsen og Netto. Det var blevet tid til at hylde de mange håndværkere, der har været i gang med projektet. Adm. direktør i Mayland, Anders Mayland, og projektudvikler, Bjarne Mayland, gik rundt og nød resultatet af arbejdet med boligerne, imens de talte om projektet med byrådspolitikere, der var mødt frem. Også udlejeren, home Fredericia, var mødt frem med flere medarbejdere, og de kunne se og høre Bjarne Mayland byde velkommen med en tale.

– Vi er nu nået så langt med projektet, at vi har valgt at holde et rejsegilde. Det er et rigtig spændende projekt, hvor alt lige fra overdragelsen til Stender Entreprise og sagsbehandlingen ved Fredericia Kommune har været god, sagde han blandt andet.

Rejsegildet blev set som en belønning for håndværkernes arbejde. (Foto: AVISEN)

Med til rejsegildet var Fredericias borgmester, Steen Wrist (A), der glæder sig over, at der kommer flere boliger i Fredericia.

– Der skal være et stort udvalg af boliger, og vi skal have forskellige varer på hylderne, og det her område er et godt eksempel på det. Området har en god beliggenhed tæt på børnehaver og skoler, og der er gode indkøbsmuligheder. Det er optimalt for kommende beboere, sagde Wrist.

Kenny Bruun Olsen (V) og Steen Wrist (A) i en samtale. (Foto: AVISEN)

Den sidste taler var adm. direktør hos Stender Entreprise A/S, Jack Lynge.

– Vores mål var, at vi ville levere et pænt byggeri til beboerne til en god pris, og vi har fået gjort det i en kvalitet alle kan være tilfredse med, forklarede han.

Det var en stor dag for Bjarne Mayland. (Foto: AVISEN)

De første 28 boliger i Nymarkshaven er klar til indflytning 1. august, mens den næste etape på 56 boliger er i fuld gang. Her kan de førte lejere flytte ind d. 1. januar 2022.

Fakta om Nymarkshaven:

  • 84 boliger fra 56-136 kvadratmeter
  • Huslejen pr. måned er fra ca. 6.000 – 10.000 kr.
  • Lejlighederne i stueplan får terrasser
  • Første sal får altan/fransk altan
  • Parkeringsplads + depotrum
  • Ladestander
  • Orangeri hvor beboerne kan mødes
0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Cecilie Grob
Cecilie Grob
10:50 - 21. maj 2021 10:50

stiger pensionen så i Fredericia så der kan blive råd til en af de fine boliger.

Jesper
Jesper
08:19 - 22. maj 2021 08:19
Svar til  Cecilie Grob

Det er slet ikke nødvendigt at belaste planeten med så fin og stor en bolig når man er på pension.
56m2 er RIGELIGT til 2 unge mennesker på SU, og dermed også til et ægtepar oppe i alderen.

Hvis man ikke har en at dele huslejen med, er 56m2 alligevel ALT for meget plads.