At det er synd for de børn, der – helt uden skyld – pludseligt befinder sig i et helvede på jord i form af uhumske syriske fangelejre, kan vi alle sammen meget hurtigt blive enige om. De er blot ofre for deres forældres landsforræderiske beslutninger.

Der hvor uenigheden opstår, er spørgsmålet om, om vi skal hente børnene hjem eller ej. Har Danmark stadig et ansvar, selvom deres forældre vendte Danmark ryggen og drog til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat?

Og hvor er sikkerhedsrisikoen for Danmark størst?Indtil videre har vores statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet været meget klare i spyttet og har stået stejlt på, at vi ikke skal hente dem hjem.

“Det er lige festligt nok, at fremmedkrigere skal tilbage til Danmark”, udtalte Statsministeren d. 3. marts.Men det er åbenbart ikke alle i Socialdemokratiet, der har det på samme måde.

I sidste uge udtalte f.eks. byrådsmedlem i Fredericia, Lise Nielson (A), til TV2 syd, at det er helt utilstedeligt, hvis børnene ikke bliver hentet hjem.

Og her er det så, at det bliver interessant for Fredericias borgere. For hvis Lise Nielson mener, at vi skal hente børnene hjem, skal de så bo i Fredericia? Og hvis ja, hvor henne? Hvis nej, hvilken by skal så huse dem?

Og hvad gør vi den dag, at internationale konventioner påskriver, at vi også bliver nødt til at hente mødrene hjem, uagtet at de har skrevet under på noget andet? Skal mødrene så også bo i Fredericia, indtil deres sag kommer fra retten? Eller vil Lise Nielson prøve at tørre problemet af på en af vores nabobyer?

Jeg mener, at sagen er så alvorlig, at Socialdemokratiet Fredericia skylder at melde klart ud. Hvad vil I?

Michael Bang Byrådskandidat, Nye Borgerlige Fredericia

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

hans thomassen
hans thomassen
23:54 - 22. marts 2021 23:54

Ja selvfølgelig skal vi tage de børn hjem til Danmark og få dem afradikaliseret.
og give dem en så god barndom og opvækst som muligt.
Det skylder vi dem. Og vi er et af verdens rigeste lande. Og alligevel tager vi ikke de 500 kvoteflygtninge vi burde.
Vi kan ikke være andet bekendt.
Det er det vi forlanger af andre lande. Ligesom vi beder om at få danskere udleveret der begår kriminilalitet i udlandet.
Indkvartering vi har en hel kaserne der står ledig og har gjort det snart i mange år.
Det vil også kunne give noget beskæftigelse.

Karen Møberg
Karen Møberg
13:53 - 5. april 2021 13:53
Svar til  hans thomassen

Det vil komme til at give beskæftigelse i det offentlige system på alle parameter betalt af skatteyderne.

Jimmy Hansen
Jimmy Hansen
14:43 - 5. april 2021 14:43
Svar til  hans thomassen

Så du tænker ligesom at vi henter alle børn i Syrien , så skal kasernen nok udbygges lidt.

hans thomassen
hans thomassen
23:00 - 5. april 2021 23:00
Svar til  Jimmy Hansen

Nej jeg tænker kun de danske børn.
Hvad skal kasernen ellers bruges til?
Man kunne også bruge den til en seng til de hjemløse??

Karen Møberg
Karen Møberg
10:52 - 7. april 2021 10:52
Svar til  hans thomassen

Det var der noget mere fornuft i.

Karen Møberg
Karen Møberg
14:00 - 5. april 2021 14:00

Hvis Lise Nielson har et ønske om at hjemtage syrienkrigerne og deres børn, må det være på egen regning, hvad angår udgifterne, men måske skulle Lise Nielson gøre mere for vores egne udsatte børn og unge, samt handicappede, for der er rigeligt at tage fat bare i Fredericia, hvor statistikkerne for byen ikke er de mest opløftende.

Poul Rand
Poul Rand
16:28 - 5. april 2021 16:28

De er ikke danske, de kan hjemrejse til faderens land.

Somsak
Somsak
06:10 - 6. april 2021 06:10

En smuk tanke og man kan da ikke blive andet end begejstret, når man ser interviewet med de 2 DANSKE kvinder fra lejren, ganske vist af Somalisk oprindelse, der på engelsk (dansk havde de ikke lige fået lært og det er jo helt i tråd med vores internationale opfattelse af verden) forklarede om, hvor hårdt de havde det i lejren og hvor vigtigt menneskerettighederne nu var for dem og hvor vigtigt det var, at de og deres børn kunne blive bragt til Danmark og blive forsørget, uddannet og alt det andet gode de forventede fra deres fædreland. Hvorfor ser vi ikke interviews hvor disse fantastiske individers råb om hjælp bliver tørret rundt i fjæset på de radikale, enhedslisten, SF etc der så gerne vil have dem hjem, hvorfor er det ikke dem EB & Politiken bruger i deres kampagner for de stakkels mennesker i lejren ? De er da et glimrende billede på alt det vi (ikke) vil have til Danmark eller ?