2021 er det 100 år siden, Middelfart Kommune købte Hindsgavl Halvøens jorde. Det bliver fejret med et hav af aktiviteter på og omkring Hindsgavl Halvøen henover sommeren, og du kan være med.

Oplev særudstillingen ‘Halvøen’ på Middelfart Museum, deltag i de guidede ture med fortællinger om bl.a. Hindsgavl Slot og Park, tag på kalvetur eller gå med hjorte i Hindsgavl Dyrehave. Det er bare nogle af de oplevelser i fejringen af Hindsgavl 100, som du kan deltage i.

Læs mere om fejringen på www.hindsgavl100.dk, hvor du også finder oversigten over aktiviteter, som opdateres løbende. Fra og med den 1. juni vil arrangementerne også kunne findes i app’en Visitmiddelfart, som holder dig opdateret på bl.a. events og aktiviteter i Middelfart og omegn.

Fejringen markerer, at det er 100 år siden, Middelfart Kommune købte Hindsgavl Halvøen, som siden har udviklet sig til et unikt rekreativt område, der er åbent for alle. Middelfart Kommune sætter i samarbejde med foreninger og erhversdrivende på halvøen rammerne om en folkefest, som turister og kommunens borgere kan tage del i på corona-venlig vis.

– Købet af Hindsgavl Halvøens jorde markerer overgangen fra kongens og herremandens til vores allesammens. Formålet med købet var og er stadig at gøre Halvøens natur og kulturhistorie tilgængelig for alle. Derfor opfordrer vi alle borgere til at komme ud og opleve de mange muligheder, Hindsgavlhalvøen byder på, hvad end du foretrækker stille gåture, friluftsliv eller leder efter et spisested eller en overnatning, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester, Middelfart Kommune.

Del dine billeder af Hindsgavl
Du kan hjælpe os med at markere fejringen af Hindsgavl ved at dele dine billeder fra halvøen på de sociale medier via hashtagget #hindsgavl100.

I løbet af sommeren vil du løbende kunne deltage i konkurrencer. Følg med på hjemmesiden www.hindsgavl100.dk.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer