Vejle spillede fredag aften uafgjort mod OB, og efter kampen fortalte Arbnor Mucolli, at mulerne hang i VB-lejren efter opgøret.

Vejle kunne med en sejr mod OB for alvor have åbnet kampen om syvendepladsen, der giver adgang til at spille mod fjerdepladsen fra mesterskabsspillet om en plads europæisk plads til næste sæson. Det lignede længe, at Vejle ville vinde opgøret, men med seks minutter igen udlignede OB til 2-2 efter et straffespark.

– Vi leverede en okay præstation, men der er en bitterhed i omklædningsrummet. Vi havde muligheden for at lukke kampen, men sådan er fodbold og så bliver man straffet. Det var ob gode til at gøre i dag, siger Arbnor Mucolli.

VB sikrede sig i den forrige spillerunde mod SønderjyskE overlevelse i 3F Superligaen, og det gjorde, at holdet kunne spille frit.

– Det kunne vi, men der er plads til os i dag og vi skal turde mere. Der var plads til det, men vi fik det ikke gjort det og sparkede for meget langt og når den er højt oppe, så er Okosun der ligemeget  hvad og vinder den, forklarer Arbnor Mucolli.

Hør hele Arbnor Mucollis kommentar øverst i artiklen, hvor han blandt andet også taler om VAR og hvad han drømmer om i fremtiden.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer